48. slg. fortov -forsvunden ejendom

Forsvunden ejendom på Trommeregårds fortov i Klemensker

Oprindelig var grunden en del af “Klemens Kirkemark” eller, som på nedenstående matrikelkort, “Kirkens udmark”. Jorden tilhørte kongen.

Jordlodden blev henført til Tornegaards “fortov” eller “48. selvejergårds fortov”

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

I 1818 fik den matrikelnummer 142 og senere efter udskiftningen matrikelnummer 155 og sat i hartkorn for 7 skp.

Bygningerne forsvandt i årene 1882-1886., men blev efterfulgt af ejendommen på matrikel 56d “Sandershøj” – se denne.

Sammensat matrikelkort (Østlige og sydlige del af Klemensker)
Blå streg er matrikelafgrænsning efter udskiftningen o 1843. Rød linje er matriklen 2023

Skøde- og panteprotokollen Arkivalieronline (sa.dk)

Matrikelprotokollen før udskiftningen o 1827: Matrikel 142, en samlet lod vesten for gården matr. 55a, sydøstlig for kirken. Jordene er kongens udmark og ifølge forordningen af 15. april 18

18, ansat til 1 skp 2 fdk 1 alb hartkorn. Størrelse 10 7640/14000 tønder Land. Bruger er Jeppe Pedersen

Matrikelprotokollen efter udskiftningen o 1847: matrikel 155: Ejer: Kongen, bruger Hans Mogensen Kjøller. 12 4290/14000 tønder land – ansat til 7 skp. Hartkorn

Oversigt over matriklerne 155 og 56d på kort 1914. Den blå cirkel markere den ældste ejendoms placering.

Ældste historie

Da bygningen er indtegnet på det ældste matrikelkort, har jordlodden været bebygget i 1780erne, men vi kender ikke beboerne før 1833.

Da jorden blev henregnet til 48. slg. fortov, blev det ejeren af Tornegaard, der fik førsteret til af fæste jorden af kongen. Indtil 1833 var det ejeren af Tornegård, der var fæsteren, men han kunne udleje jorden til husbeboeren. Jeg har ikke fundet kilder, der kan belyse dette forhold.

Matrikelkort brugt 1888-1951 – bemærk bygning på mat. 155 var nedrevet inden 1886.

Jordfæstere, men ikke beboere

Fæstebrev 7/12 1812 til 48. selvgårds ejer Jens Mortensen – 9 tønder kløvgang af den såkaldte Kirkemark og 1 tønde sædsjord, som gårdens tidligere ejer Morten Larsen sidst havde haft i fæste [fæsteprotokollen 1808-1822, side 285]

Fæstebrev 20/6 1820 til 48. slg. ejer Jeppe Pedersen – 9 tønder kløvgang af den såkaldte kirkemark og 1 tønde sædejord, som gårdens forrige ejer Jens Mortensen havde haft i fæste [fæsteprotokollen 180-1822, side 437]

Fæstebrev 1/3 1833 til udbygger Hans Mogensen Kjøller – 9 tønder 2 skp kløvgang af Kirkemarken og 1 tønde sædsjord, ansat for hartkorn 1 skp 2 fdk 1 alb. Fæstet var afstået af Jeppe Pedersen ved brev af 25/2 1833 [Fæsteprotokol 1822-1837, side 348]

Jordfæstere og beboere

1833-1837 Hans Mogensen Kjøller og Kirstine Margrethe Pedersdatter

Hans Mogensen Kjøller blev født o 1800 i Olsker

Kirstine Margrethe Pedersdatter blev født o 1800 i Rø

Deres børn: Margrethe Kirstine Kjøller, f. 13/4 1833 – faderen udbygger på 48. slg., Hans Peder (eller Peder Hansen) Kjøller, f. 1835 (ikke fundet i kirkebogen?), Mads Mogensen Kjøller f. 5/5 1839 på 7. vg. gr., Kirstine Kjøller, f. o 1842 i Klemensker

1837-1859 Niels Sonne og Kirstine Cathrine Pedersdatter

Niels Sonne blev døbt 1/11 1812 i Klemensker. Faderen var Bertel Andersen på 56. slg. gr.

Kirstine Cathrine Pedersdatter blev født o 1811 i Klemensker (forældre ikke fundet)

De blev gift i Klemensker 20. oktober 1837 – her var Niels Sonne skrædder og allerede udbygger på 48. slg. fortov.

Deres børn: Caroline Kirstine Sonne, f. 21/2 1840 på 48. slg. grund, Hans Sonne, f. 23/6 1843, Niels Sonne f. 23/6 1843 på

Brandforsikring 18/7 1837

Et hus på 48. slg. fortov, ejes af Niels Sonne:

Huset består af 9 fag, 7 alen bredt, 3½ alen høj på stolperne, bygget af egebindingsværk, blandingsovertømmer, klinede vægge og stråtag, deraf

a. 4 fag indrettet til stuehus med stue, kammer, køkken, 1 skorsten og bageovn, bræddeloft i 3 fag, taxeret for a fag 20 rd er 80 rd

b. De øvrige fag indrettede til ladehus, taxeres a fag 12 rd er 60 rd

i alt 140 dr

Forsvarligt imod ildsraade og ej forhen forsikret. Ildstedet fandtes uden synlig brøst.- Brandredskaber manglede, hvorfor ejeren pålagdes at afhjælpe denne mangel inden 14. dage,-

Fæstebrev 23/4 1845

til Niels Sonne – 9 tønder 2 skp kløvgang af kirkemarken og 1 tønde sædsjord i hartkorn sat for 1 skp 2 fdk 1 alb, som Hans Mogensen Kjøller sidst havde haft i fæste. [Fæsteprotokol 1837-1846, side 272]

Arvefæste og skødebrev 18/2 1859

Gældende for matrikel 155 af Statens Udmarksjord Arkivalieronline (sa.dk) til  Niels Sonne.

Skøde 24/7 1859 på matr. 155  fra Niels Sonne til Lars Peter Nielsen for 800 rigsdaler Arkivalieronline (sa.dk). Foruden jordlodden fulgte de på grunden stående bygninger. Lars Peter Nielsen lånte penge af skipper Michael Pedersen fra Allinge mod sikkerhed i jord og hus, der var assureret.

(1858)1859- (1865) Lars Peter Nielsen og Stine Margrethe Petersen

Skrædder, født i Bodilsker 26/9 1818. Søn af Lars Nielsen.

Stine Margrethe Petersen blev født i Aakirkeby o 1812

1849  og 1850 var Lars Peter parcellist på 8 slg. grund. Og i 1853 var han udbygger på 10. vg.

Deres børn: Lorents Vilhelm Peter Nielsen, f. 28/8 1849, Ellen Hansine Katrine Nielsen f. 21/12 1850 i Klemensker, Otto Peter Nielsen, f. 21/10 1853

Pantebrev 23/2 1858  Arkivalieronline (sa.dk)

Lars Peter Nielsen, boende på 48. slg. fortov,  havde givet parts kaution for Weust Mogensen Schou på 9. vg. til Michael Petersen med pant i hus og fæsteret til jord og løsøre. Hvilket betød, at han havde sat sin ejendom som sikkerhed for en del af det lån som ejeren på Aagaard havde lånt af Michael Petersen.

Exekutionsforretning 2/12 1858 Arkivalieronline (sa.dk)

Lars Peter Nielsen på 48. slg. fortov blev indgået forlig om betaling af 25 rd til købmand C. Sørensen i Rønne Der skete en registrant på al løsøre: Dragkiste,4 bagstole, firkantet bord, murgryde, gul hest, en blakket ko, 1 får. 1 plov, harve, rødstribet overdyne, 3 hovedpuder, 1 hvid overdyne og 4 puder, 1 rok, hvid underdyne – i alt 67 rd 3 mk 1 sk + bygningerne på selvejergårdens fortov. Lars Peter Nielsens jordlod var matrikel 153  (155?)af Statens udmarksjorder.

Forlig 1/3 1859 – Lars Peter Nielsen med Peder Westh 45. rd 1 mk 8 sk – læst 23/9 1859 pag 349

Skøde til Carl Johan Andersen er ikke fundet, men sandsynligvis i 1865, hvor Carl Johan Andersen og Karen Kirstine, i følge til- og afgangslisterne i kirkebogen, flyttede fra Vestermarie til Klemensker den 2. maj 1865.

(1865)-1870-1873 Carl Johan Andersen og Karen Kirstine, f. Jørgensen

Carl Johan Andersen født i Sverrig o 1825

Karen Kirstine blev født i Vestermarie o 1817

Ft 1870 på 48. slg. fortov og daglejer

Genforsikring i 1860’erne Arkivalieronline (sa.dk)

”Hus på 48. slg. fortov” matrikel 155, Lars P. Nielsen/ Carl Johan Andersen/ Chr. Hansen Sonne. Første gang forsikret 18/7 1837 a. Stuehus 4 fag a 20 rd er 80 rd og b. Ladebygning 5 fag a 12 rd er 60 rd – sammenbygget.

1873-1882 Christian Hansen Sonne og Sofie Petrea, f. Persson

Christian Hansen Sonne blev født 5/5 1841 i Klemensker. Forældre var 49. slg. udbygger Hans Jensen og Elsebeth Marie Jørgensdatter. Christian døde 15/1 1915 i Nyker

Sofie blev født på Øland i Sverige d. 25/5 1837.  1. februar 1860 var hun 23 år gammel tjenestepige hos gårdejer Jens Peder Pedersen i Vestermarie. Og det var i Vestermarie de blev gift den 28. september 1862. Hun var tjenestepige på 41. slg. og han tjenestekarl og tjente samme sted. Hun blev koppe-vaccineret af Zahrtmann den 13. september 1862, hvilket var nødvendigt, hvis hun skulle indgå ægteskab. Hun døde 27/6 1924 i Magstræde 5, Rønne, begravet i Klemensker.

De blev gift 1862 i Vestermarie

Deres børn: Elisabeth Petrea Sonne, f. 1865, Andrea Dorthea Sonne, f. 1868, Christian Alfred Sonne, f. 1870, Hans Jørgen Sonne, f. 1872, Jørgen Jensen Sonne, f. 1874, Anna Caroline Frederikke Sonne f. 19/4 1879 på 48. slg. fortov, Christian Mathias Sonne, f. 10/9 1880 på 48. slg. fortov.

1867, 1869 og 1871 boede de på 29. slg. grund som udbyggere. 11/1 1874 var de udbyggere på 48. slg. fortov.

I 1882 flyttede familien til Østervang, Bollerisvej 3, matrikel 78e, parcel af 1. vg. i Klemensker .

I folketællingen for 1890 betegnes han som fyrbøder.

1899-1906 boede familien på ”Mosevang”, 53. slg. grund – På Mosevang kaldtes han for træskomager.

Deres børn: Andria Dorthea Sonne, f. 6/2 1867 i Klemensker, Christian Alfred Sonne, f. 13/8 1869, Hans Jørgen Sonne, f. 20/7 1871, Jørgen Jensen Sonne, f. 11/1 1874, Anne Karoliine Frederikke Sonne, f. 1879, Christian Mathias Sonne, f. o 1881

Mageskifteskøde (skulle vist have stået ”arvefæsteskøde”) 29/3 1882 Arkivalieronline (sa.dk)

Christian Hansen Sonne skødede arvefæsteskødet på matr. 155 med påstående bygninger, parcellen 17, matrikel 85k, fra den 8. vg., samt løsøregods og følgende genstande: 2 heste, 2 køer, 3 vogne, alle avlsredskaber og 2 sæt seletøj til gårdejer Vevest Peder Klo på 9  vg. i Klemensker for en købssum på 8.750 kr. Med i salget fulgte de på grunden stående bygninger på nær kakkelovn.

Jordejere, men ikke beboere

1882-1890 Wevest Peder Klo

Udslettet skadesløsbrev af 21/2 1885, læst 25/2 1885 fra Vevest Peter Klo til Thor Westh på 1000 kr Arkivalieronline (sa.dk)

I 1890 måtte Vevest Peter Klo lade matr 86a, 175fæ, 155 og 85k på på tvangsauktion. Thor West var den enestebydende, som overtog de nævnte ejendomme.

Skøde 22/1 1895, læst 30/1 1895 Fogedudlægsskøde. Arkivalieronline (sa.dk)  Til gårdejer på 9. vg. Thor Westh på 86a, 85k, 155 og 175fæ

Thor Westh overtog Aagaard og jordlodder ved at låne 17.800 kr af Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter”, samt 1200 kr af Bornholms Spare- og Laanekasse. Arkivalieronline (sa.dk)

Skøde 11/7 1899   Arkivalieronline (sa.dk) fra Thor Westh af Aagaard til forhenværende møller Hans Chr. Marcussen. Det solgte var Aagaard matr 86a, matrikel 85k samt matrikel 155. Købssummen var 24.000 kr

Ejendom nedrevet

Bygningerne blev sandsynligvis revet ned kort efter 1882.