Dømt til galgen, benådet – død som fattiglem

Historien om landmåler Jens Pedersen Steenberg

Den nordligste del af Klemensker sogn er målt af Steenberg i 1817. Hans originale kort er for nylig lagt ud på Historiske Kort. Jeg har flittigt benyttet udsnit af det som illustration i mine ejendomsbeskrivelser. Men hvem er denne Steenberg?

Umiddelbart er der ingen oplysninger finde om Steenberg, men jeg forestillede mig, at han var en af de 12 landmålere, som Rentekammeret agtede at sende til Bornholm i 1816 for at prøve de eksisterende kort og om nødvendigt at foretage nye opmålinger.[i]

Løjtnant Jens Pedersen Steenberg nåede at ”prøve og berigtige” to kort – det ene, den vestlige del af Nyker sogn, i 1816 og året efter den nordlige del af Klemensker sogn. Noget gik galt. Han frasagde sig pligterne som løjtnant for kort efter at blive anklaget for en række alvorlige forbrydelser. Kort sagt: Han gik i hundene.

Auditørkorpsets arkiv

Da jeg i Rigsarkivets registrant [ii] fandt ”Akter til sagen mod løjtnant Steenberg” under ”Forsvarets Auditørkorps på Bornholm” forventede jeg at finde oplysninger om matrikelkortlægning af sognene. Her tog jeg fejl, det handlede om noget helt andet.

Flere af bilagene har jeg transskriberet. De kan læses på kildesiden: Sag mod Jens Petersen Steenberg m.fl. i 1818. Her er også auktionsforretning og skiftehandlingen.

Steenberg blev dømt til hængning

I kassen lå omkring 50 siders bilag til en retssag i ”Den under 24de marts 1818 allernaadigst anordnede Krigskommissionen”.

Her lå blandt andet et udkast til den endelige dom:

Thi kendes for ret

Arrestanterne afskediget artilleriløjtnant Jens Pedersen Steenberg bør in casu og tillige med arrestanten, afskediget overkonstabel Lars Jørgensen Vest hænges; saa betales erstatning til kongens kasse den summa = 1844 rbd. 4 mark 12½ skilling ny værdi, såvel som deres arrester og alle øvrige af nærværende påtale flydende omkostninger.-

Indbrud i Hammerens ammunitionshus

Natten mellem den 16. og 17. februar 1818 blev der begået et indbrud i ammunitionshus, der lå mellem Sandvig og Hammersøen. Nogen havde observeret lys i huset. Lys var dengang ensbetydende med levende ild, hvilket naturligvis var stærkt ulovligt og farligt i et hus der var beregnet til opbevaring af krudt.

En undersøgelse konstaterende straks at låsen var brudt op og at der manglede et par geværer og bajonetter, blykugler, patroner til pistol og karabiner og en del andet løst materiel. Snart efter opdagede man, at krudtet var blandet med sand. Krudttønderne skønnede man bestod af ½ krudt og ½ sværtet sand. Krudtforfalskningen, som man kaldte det, måtte have stået på igennem lang tid. I alt var der forsvundet 1785 pund.

Alt i alt blev værdien opgjort til 1844 rigsdaler.

Tyveriet blev anset for meget alvorligt. Tyvene havde bragt andre mennesker i fare. Sand og krudt kunne være en eksplosiv blanding, som vanskeligt kunne lade sig transporteres på vogn. Ud over det alvorlige i at stjæle kongens ejendom betragtedes det som en handling, der kunne føre til  provinsens ødelæggelse og politiske tab til følge, som det kan læses i Indstilling til dom[iii]. Det var ikke mange år siden, at landet var truet af krig. Mangle på krudt, var en alvorlig sag.

Ansvaret

Det var netop løjtnant Steenberg, der havde det overordnede ansvarlig for Hammerens ammunitionshus, så mistanken faldt hurtigt på ham. Som løjtnant havde Steenberg ledelse af et antal konstabler og hans nærmeste underordnede var overkonstabel Lars Peter Vest.

Steenberg afsked som officer

Måske havde Steenberg vidst, at tyveriet på et eller andet tidspunkt ville blive opdaget og han derfor havde bedt om afsked fra sin militære tjeneste. Hans begrundelse var svaghed. Den 11. januar 1818 fik han bevilget sin afsked som løjtnant. Han havde været på Bornholm i knapt to år. Hvad var der gået galt?

Aftrædelsen blev bevilget før Steenberg blev afsløret som svindler, hvorfor det var opportunt for kommissionen at ændre grunden til afsked. I udkast til dommen læses i margin: Derfor bør den arresterede Steenberg i nåde meddelte Afsked forandres således at han anses in casu kasseret. Altså fik han nu prædikatet uduelighed.

Stabsforhør

Steenberg og Lars Peter Vest blev indkaldt til stabsforhør i kommandant Hoffmanns gård i Rønne Omkring den 10. marts 1818 erkendte Steenberg at han havde begået tyveri, erkendte sit ansvar, men nægtede krudtforfalskningerne. Steenberg påstod, at primus motor var Lars Peter Vest. En påstand, der senere blev afvist, da meget af krudtet var kanaliseret ud til personer, der havde ydet Steenberg pengelån, som en slags tak for hjælpen. Steenberg havde også anvendt krudt til eget formål.

Steenberg og overkonstablen blev indsat i hovedvagten i Rønne. Deres ejendomme i Allinge blev beslaglagte af kongens foged og en større undersøgelse blev iværksat.

Steenbergs hus og løsøre solgt på auktion

Allerede den 21. marts 1818 blev Steenbergs hus og indbo solgt på en offentlig auktion. I auktionsprotokollen[iv] læses, at Steenbergs værdier blev beslaglagt allerede den 10. marts. Steenbergs hustru havde meddelt, at hun ville rejse hjem til sine forældre i København, hvorfor hun og ægtemanden havde ønsket, at sælge sine værdier på en auktion.

Steenbergs bo var ikke fattigt: Her var bl.a. kobberkedler, seng med omhæng, jernkakkelovn, 8-dages ur, to chatoller og – hvad der var et særsyn på Bornholm – tre skilderier.

Boet indbragte i alt 470 rigsbankdaler. Huset blev solgt for 300 rbd til Christian Jensen i Allinge. Huset lå sandsynligvis på det sted hvor vi i dag finder Nørregade 1. Christian Jensen (Dam) var en aktiv boliginvestor i Allinge. Han købte og solgte flere huse i Allinge. I 1823 blev han fyrinspektør for hammerfyret på Stejlebjerg.

En kombineret krigsretskommission

Auditørkorpset kunne undersøge og dømme de to, Steenberg og Vest, da de havde begået forbrydelser medens de var i kongens tjeneste. Da sagen også omfattede civile fra forskellige steder skulle der undersøges og dømmes på de lokale ting. For at simplificere sagsforløbet blev der nedsat en kombineret kommissionsdomstol. En domstol der kunne dømme efter både krigsrettens og den civil politirets love.

Kommissionen fik navnet ”Den under 24de marts 1818 allernaadigst anordnede Krigskommissionen” med tre medlemmer. Dens leder (præses) blev Bornholms kommandant oberstløjtnant Poul Magnus Hoffmann. Dernæst udnævntes major og tøjmester ved Bornholms artilleri Christian Peter Mossin, som menigt medlem, og som den tredje den civile lovkyndig embedsmand Mads Høeg Petersen Arbroe. Arboe skulle fungere som aktor (anklager). Arboe var byfoged for Hasle, herredsfoged for nordre herred og Hammershus birkefoged. Han havde erfaring i undersøgelsessager og det blev derfor ham, der skulle føre protokollen (som jeg desværre ikke har fundet). Kommissionen fik desuden en fjerde deltager, nemlig candidatus Juris (Niels Peter) Arboe[v]. Han var desuden jurist og blev fik Danske Kancellis tilladelse til at bistå kommissionen som prokurator.

Dom den 29. april 1818

Der gik knapt 1½ måned til sagen var afsluttet. Imponerende hurtigt når man ved, at andre sager kunne tage mange måneder. Ifølge politiprotokollerne fra Nørre Herred, Hasle byfoged og Hammershus birketing blev ingen sager ført i den periode hvor krigskommissionen arbejdede. Byfoged Arboe havde ikke tid til sine normale politisager.

De to arresterede fik den hårdeste straf, man kunne tænke sig, medens de andre – aftagere af krudtet – fik milde domme i form af mulkter.

Jens Pedersen Steenberg og Lars Peter Vest blev dømt fra livet ved hængning, som man anså for en vanærende måde at miste livet på. De to skulle desuden erstatte alt hvad der var mistet. Tabet blev opgjort til 1884 rbd, derudover kom udgifter til arrestation, fængsling, dommens eksekvering og alle omkostninger ved domsafsigelsen.

Dommen var hårdere end hvis den skulle dømmes alene i den civile ret. Begrundelsen var at forbrydelserne var særlig grove da det drejede sig om kongens materiel, forfalskninger, forsømmelse af opgaver, samt berigelse som følge af manglende udbetalinger af løn til konstablerne.

Den 29. maj stadfæstede kongen dommen, efter han havde ændret Jens Steenberg og Lars Peter Vests dødsdom til kagstrygning og til at de to skulle arbejde resten af livet som uærlig slaver ved Københavns fæstning.

De øvrige anklagede

Det var kgl. ordre at også afhøre medvidere, hælere og købere og alle der har medvirket til arrestanternes forbrydelse og føre de implicerede til doms og rejse erstatningskrav.

De to arresterede Steenberg og Vest havde angivet hvem, der havde modtaget krudt fra dem. De blev stævnet til at møde til afhøring henholdsvis på kommandantgården i Rønne og Sandvig Tinghus.

De anklagede var:

1. Madam Hansen, enke efter skipper og købmand Anker i Rønne, tilstod at have købt 16 pund krudt af arrestanten Vest, som hun godt kendte og vidste var konstabel. Til trods at hun havde vist kommissionen en uanstændig opførsel, slap hun for bøde, men blev skulle betale en mulkt på 20 rbd. sølv værdi
2.  Afskediget kaptajn Kjøller havde fået krudt af Steenberg fordi han to gange havde hjulpet ham pengelån. Som kaptajn vidste han at Steenberg havde kommando over ammunitionsbeholdningen. Han troede, at det var blot var overskud efter krudtet blev ”solet og tørret”. Da han ikke direkte havde købt krudt, blev det anbefalet at dømme ham en mulkt på 10 rbd. I sølv.
3. Løjtnant Svend Pedersen havde på ”tvetydig måde” modtaget krudt af Steenberg, så han burde havde fattet mistanke om at krudtet var ulovligt og ikke taget imod det. Foreslås en mulkt på 5 rbd. I sølv.
4. Underofficer Niels A. Holm burde ligesom Svend Pedersen ej have modtaget krudt og derfor kunne idømmes samme mulkt på 5 rbd.
5. Jørgen Hansen Riis havde ikke købt krudt, men havde modtaget krudt for sin villighed til at yde lån til Steenberg. Jørgen Hansen Riis var tidligere dømt som ”tyvs medvider” altså at undlade at angive et tyveri. 10 rbd sølv blev foreslået som mulkt.
6. Jens Mortensen og
7. Hans Frederik Jørgensen havde ikke ønsket krudt fra Steenberg, men havde fået tiloversblevne krudt som daglejere for Steenberg for ”udvist tjeneste”. Krudtet blev brugt til træer (fældning?). De blev frifundet for mulkt, men slap ikke for at betale omkostningerne for retssagen, som de skulle betale med de øvrige 5 tiltalte.

Desuden skulle de fem første erstatte det mistede krudt til kongens kasse, samt betale for sagens omkostninger.

Steenberg havde angivet Løjtnant Thor Berg, Rasmus Pedersen og Peder Andresen Grønbek som modtager af krudt. Men der var ikke muligt at bevise, at de havde betalt for det, så sagen blev frafaldet.

Rasmus Pedersen forsøgte at forklare krudtet med, at han havde købt det af folk på en kadetfregat, der lå til ankers ud for byen og at han glemt at anmelde det til tolderen.

Ingen blev mærkværdigvis dømt som hælere.

Steenbergs økonomiske forhold

Efter loven mister den dømte ikke alene livet men også ”sin yderste formue” til kongen. Det vil sige, at der altid skal holdes en skiftehandling, hvor den dømtes formue blev registreret og at en eventuel gæld bliver betalt eller annulleret, hvis gælden overstiger indtægterne. Steenberg (og Vest) beholdt livet, men dømt til livsvarig indespærring i Stokhuset. Derfor skulle der afholdes et skifte.

Ved skiftehandlingen den 21.og 31. december 1818[vi] blev det konstateret at boet var fallit. Indtægterne blev opgjort til 587 rbd., og udgifterne 1378 rbd.

Som jeg tidligere har nævnt solgte Steenberg deres hus og bohave allerede den 21.  marts på en offentlig auktion. Steenberg var arresteret og havde tilstået tyverierne. Hustruen og vel Steenberg selv, var klar over hvor skidt det stod til. Hustruen og de to børn var flyttet ind hos Kofoed på Hammersholm og rejste hjem til forældrene i København snart efter.

De 39 udgiftsposter fortæller interessant detaljer om Steenberg. Der er mange pengelån. Størst er lån på 202 rbd af børns arvemidler kaldet ”børnemidler”. Sådan et lån kunne kun ske, når overformynderne havde tillid til låntagers solvens – eller tro på at låntager var i stand til at forrente beløbet og betale lånet tilbage. Jeg forestiller mig, at Steenberg har fået bevilget lånet til køb af hus, da han to år tidligere købte hus i Allinge og skulle i gang med landmåleropgaven.

En lån fra den 13. april 1816 på 100 rbd af Jørgen Kofoed på Hammersholm må også stamme fra den tid da han ankom til Allinge og købte hus.

Derefter fulgte lån af småbeløb, der tyder på at Steenberg har været i stadig pengetrang, især når man ved, at han kun har været i Allinge godt 1½ år. Der er mange fordringer efter regning, som må være køb på klods og flere smålån uden dokumentation. I skiftet ses, at han ikke havde betalt lønninger til konstabler. Steenberg må altså have betroet adgang til militærets midler.

Skiftet afspejler Steenberg økonomiske deroute. Jeg forestiller mig, at der ikke var mange i Allinge og Sandvig, der beklagede hans arrestation og dom.

Steenbergs ry og rygte

Han har på kort tid sat sit gode ry og rygte over styr. Han var bornholmer og kom fra en god fisker- og udbygger-familie i Østermarie.

Han var en æresperson, der blev tituleret med et ”von” i panteprotokollen ved lånet af 100 rbd. i 1816 og i Allinge kirkebogen ved sønnens dåb. I Hof- og Statskalender er Steenberg også omtalt med ”v” foran navnet. Han havde alle muligheder for at skabe sig en karriere. Hvad gik galt?

Svaret kan måske læses i præstens[vii] forholdsattest til Krigsretten:

Præstens attest

Forhenværende Lieutnant af Artilleriet Steenberg af Allinge var nogle Aar førend Opdagelsen af de af ham begangne Forbrydelser, i henseende  til Indbrud, Tyverier, og forfalskninger i de Kongelige Ammunitionshuse, mig bekjendt som en ung Mand, der indrettet af Naturen med en godmodig og uforskilt karakter og med udmærkede Aandsgaver, ved rosværdig Flid, under trange Kaar, havde forhvervet sig gavnlige Kundskaber og derved banet sig vej til den ham, forend hans Afskedelse, allernaadigst betroede Post. Efter at han selv, med udmærkelse, havde taget Examen i Landmaalingen, blev han af andre, som ønskede Kundskab i denne Videnskab, søgt som en duelig Lærer. Ikke uden Held gav han flere af Ungdommen i Allinge paa Grund denne Byes Mangel paa en offentlig Skole, Undervisning i Regning og Skrivning.-

I den senere Tid paadrog han sig Rygte for Drikfældighed, hvortil han skal have funden Lystighed i forhenværende Overkonstabel L.I. Westes Huus. Man udlagde ham i Menigheden som sørgelige følger af denne Last, en grov Opførsel, nogen Løsagtighed, som en øssel Husholdning, ligesom man endnu anser samme, foruden mulig Fristelse af hans Medvider, som hovedanledning til hans Forbrydelser.

Altså drikfældighed var årsagen til hans deroute!  Hvilket også hentydes til i præstens forholdsattest på Lars Jørgensen West:

Foruden konstabeljobbet arbejdede West i skomagerprofessionen i Byen Allinge, …. og i øvrigt, var bekendt som uærlig mand.  Desto mere forargelse vakte han i menigheden ved jævnligen at give forhenværende løjtnant Steenberg og andre lejlighed både svir og dermed følgende liderlighed i sit hus. Af den grund anser man ham for at have bidraget til denne sin medviders moralske forbrydelse.

Jens Pedersen Steenbergs data

Jens Pedersen Steenberg blev døbt 24/5 1789 i Østermarie. Hans forældre var fisker og udbygger på Kofoedsgårds grund Tobias Andersen Kaas (1748-1831) og Bodil Kirstine Jensdatter (1845-1825)[viii]

Jens Pedersen Steenbergs seks år ældre storebror Jacob Steenberg gik det godt. Han kom på latinskolen i Rønne, blev student i 1800, logerende som student i København og blev teolog i 1805 og i 1818 var præst i Himmerland.  Sandsynligvis fik Jens Pedersen Steenberg også en grunduddannelse, måske en militær uddannelse i København. I 1825 praler han med, at han i 1813 ved eksamen i matematik fik ”Udmærket godt”. Sandsynligvis var han under uddannelse i København. En uddannelse som førte til, at han fik landmålerbestalling den 17/6 1815 og udnævnt som sekondløjtnant ved Bornholms 2. artilleriregiment[ix] for vestre og nordre herred.

Han var muligvis udset til ledende rolle sammen med kaptajn og landinspektør Henning Pedersen, der var udnævnt til chef for opmålingerne på Bornholm.

I Hof- og Stats-kalenderen for 1820 er Steenberg nævnt som landmåler trods han faktisk var fratrådt og sad i Stokhuset. Han var fortsat med i kalenderen frem til 1839 – fem år efter sin død. Redaktionen må have fejlet!

Hof- og Stats-Kalenderen for 1820 med udsnit af Landmaalere, hvor Steenberg er medtaget selv om han sad med en livsdom i Stokhuset.  Bemærk ”v” som von Steenberg

Han blev gift med Marie Catrine Andreasdatter Møller, som er født o. 1791 i København og datter af snedker Andreas Møller fra Store Magleby.

Steenbergs kagstrygning og indsættelse i Stokhuset

Skiftets udgiftspost nr.7 fra den 22. juni ses , at det kostede 9 rigsdaler 5 mark og 4 skilling at piske Steenberg med ris ved kagen. Personen, der klarede den sag, var natmanden fra Knudsker, Christian Ridder[x] .  En pæl til lejligheden var rejst af konstabel Christian Dam. Det er nærliggende at forestille sig, at ”kagstrygningen”, dvs piskning med ris, foregik ud for Sandvig Rådstue i al offentlighed.

Efter piskningen blev han transporteret til Rønne. Skipper Peder Sort bragte ham til Stokhuset i København. I følge slaverullen for 1818 Arkivalieronline for uærlige fanger blev de to, Steenberg og Vest, indsat i Stokhuset den 30. juni 1818.[xi]

I slaverullen ses at på kongens fødselsdag den 28. januar 1822 blev de ærliggjorte. Året efter den 28. januar 1823 efter blev de benådet.

Efter løsladelsen 1823

Steenberg forlod Stokhuset samme dag som løsladelsen. Lars Peter Vest derimod ”blev forplejet” i Stokhuset indtil 21. marts. Om Lars tog hjem til Allinge, ved jeg ikke, men Steenberg gjorde ikke. Han og hustruen tog til Christiania i Norge (Oslo).

I avisen ”Christiania Intelligentssedler” kan man læse under ”Anmeldte rejsende”, at den 11. juni 1823 ankom landmaaler J.P. Steenberg og kone fra København. De boede hos høker Toften Michelsen i bydelen Grændsen.

Den 24. juni 1823 annoncerer han i samme avis og tilbød privat undervisning i læsning, skrivning, regning, dansk grammatik, geografi, den rene matematik, samt feltfortifikation.

Næste gang han optræder i avisen er den 24/3 1825, hvor en Holst klager over rygter om han skulle skylde penge til flere personer bl.a. til landmåler Steenberg.

Den 5. august 1828 kan man læse, at han ikke længere boede hos høker Toften Michelsen, men hos høker Simonsen på Hammersborg. Han tilbyder undervisning i de almindelige skolevidenskaber: Forberedelse i det tyske, vekselregning og især matematik, som han fik kaakteren ”Udmærket godt” ved eksamen i 1813. Han havde læst Bugges, Linderups, Vagas, Wolfs, samt Holmboes matematik og kan undervise i fag, hvad enten eleven bestemmer sig for at være landmåler, kadet eller student. Annoncen slutter med, at han eller helst vil være huslærer.

Steenbergs børn

De havde fem børn med Marie Catrine Andreasdatter Møller – to født i Danmark og tre i Norge:

1. En datter, født før 1815/16, som jeg ikke kender navnet på. Måske er hun født i København og kom med forældrene til Bornholm i 1816.
2. Anthonius Andersen Steenberg født i Allinge 17/11 1817. Af hans videre skæbne kendes, at han i 1845 boede i Rosenborg Kvarter i København og var barbersvend. I 1850 på fattigvæsenets tvang- og arbejdsanstalt, Ladegården. Han døde 34 år gammel på Almindelig Hospital 12/8 1851.
3. Emilie Cathrine Constance Steenberg f. 20/12 1823 i forstaden af Christiania kaldet Grændsen. Hun døde i 1825.
4. Carl Napoleon Steenberg, f. 20/6 1826 i Christiania. I 1870 var han skrædder, gift og boede i Søgade i København. Han døde 1912 i København.
5. Josephine Albertine Steenberg, f. 1/8 1829 i Christiania, døde 1830 samme sted.

Steenbergs død

Hans hustru må havde taget til København kort tid efter deres sidste barns fødsels og død. Hun døde Nørregade 49, København 11/5 1833 og begravet fra domkirken.

Sidste oplysning på Steenberg findes i Christianias domsogns kirkebog: Den 23. november 1834 døde Jens Steenberg i en alder af 49½ år i Bjergfjerdingen. Han var afskediget løjtnant og almisselem.

Afslutning

Således meget klogere slutter min sørgelige historie om en landmåler skæbne på Bornholm. Slægtsbogen fra 1942 ”Steenberg – Himmerlandsslægten”  som har oplysningerne: Jens Pedersen Steenberg, døbt 24. Maj 1789. Landmaaler, Lieutenant, Lærer ved Kadetakademiet i Christiania, død der, kan nu suppleres med mange nye væsentlige oplysninger!

Noter

[i] Fr. Thaarup, Bornholms Amt samt Christiansø, 1839 se https://usercontent.one/wp/www.bornholmerting.dk/wp-content/uploads/2014/10/1839-Thaarup-Bornholms-Amt-og-Christiansø.pdf  På side 113 læses, at Rentekammeret meddelte amtmand Jespersen, at de havde beordret kaptajn og landinspektør Pedersen, løjtnant og landinspektør Petersen, landinspektør  F. Møller, løjtnanterne og landmålerne Lyders, F.C. Schmidt, Ibsen, Kofoed, landmålerne Juel, Grandjean, Hans Rahlf, Jeremias Lund og Niels Olsen. Den understregede Petersen er sandsynligvis Jens Petersen Steenberg. Thaarup tilføjer, at Ibsen og Kofoed ikke kom til Bornholm.

[ii] Søg efter arkivalier

[iii] Se transskriberingen af ”Krigskommissionens indstilling til dom og erstatning” på kildesiden: Sag mod Jens Petersen Steenberg m.fl. i 1818 – Bornholms historie

[iv] Se transskription af auktionen på kildesiden: Sag mod Jens Petersen Steenberg m.fl. i 1818 – Bornholms historie se også de originale auktionsprotokoller her Auktionsprotokoller

[v] I juni 1819 blev Niels Peter Arboe udnævnt som auditør på Bornholm. Han var født 2. marts 1791 i Hasle, cand.jur. i 1814 derefter prokurator på Bornholm. Den 27. februar 1822 byfoged i Neksø og Aakirkeby (ved siden af sin virksomhed som auditør). I 1824 overauditør. I 1840 byfoged m.v. i Hillerød. I 1840 justitsråd, i 1860 etatsråd og i 1866 konferensråd. Han døde 9.juni 1867 i København. (Kilde: Forsvarets Auditørkorps)

[vi] En udskrift af skifterne på kildesiden: Sag mod Jens Petersen Steenberg m.fl. i 1818 – Bornholms historie

[vii] Peter Ephraim de Fischer, sognepræst til Ols og Allinge menigheder 1813 til 1819

[viii] Familien omtales i ”Steenberg – Himmerlandsslægten”, Næstved 1942 Steenberg, Himmerlandsslægten

[ix] U. Salchow, Militærbeskrivelse over øen Bornholm, Rønne 1954, side 113 med oversigt over kompagnierne. Se bogen her: Scanned Document

[x] Christian Hansen Ridder, var natmand og boede på Kongens Mark i Knudsker. Han fungerer som skarpretter i mangel af en egentlig bøddel. Han døde i 28/4 1821 66 år gammel (Kirkebogen)

[xi] Oplysningerne om kagstrygning, transport mv. stammer fra skiftehandlingen – se kildesiden.