Motiv søges!

Fiskere ved tejn affotograferet

Erik PONTOPPIDAN, Danske Atlas, bind 1, 1763

Skrædder Jens Pedersen skød og dræbte fisker Ole Jensen Wrimp med koldt blod mandag den 30. maj 1707 – hvorfor? Desværre giver tingbogen ingen forklaring, blot at morderen kunne udpeges efter vidners beretninger og at morderen i et brev fra Borreby i Skåne til sin efterladte hustru, bekendte drabet. Motivet er derfor ligegyldigt. Retten kunne hurtigt dømme morderen til at miste sin hovedlov (halvdelen af et bos værdier) og, hvis han blev fanget, at miste livet, sit legeme parteret og anbragt på hjul og stejle.

Jens Pedersen skrædders drab var nøje planlagt og beskrevet i tingbogen. Sent om aftenen den 29. maj kom han i fuld mundering (patrontaske og gevær) sammen med sin kammeret Lars Mikkelsen til sin svoger Hans Bager, der boede på Møllegaards grund (3. sg.) i Rø. Hans Bager, der drev kro, var gift med Jens Pedersens hustru Mandel Madsdatters søster. Skrædderen vækkede svogeren og bad om en skilling øl. Det blev sent og Lars Mikkelsen forlod Jens Pedersen, som insisterede på at blive til solen stod op.

Ved daggry mødte to fiskere Hans Poulsen og Mons Joensen skrædderen ved Hans Bagers østre gærde. Der stod han med sit gevær og fortalte, at han var på vej til Hammershus for at gøre vagttjeneste. De to fiskere gik videre til deres båd i Baadsted for at ”gaa paa søen” og trække deres fiskegarn op. Uden på søen hørte de et skud. Da de kom i land fandt de Ole Wrimp død kun 14-15 skridt fra det sted, hvor de havde mødt Jens Pedersen Skrædder.

Jens Skrædder var efter mordet gået til sandemand Jep Kjøller på 2. sg. Kjøllergaard. Her fik han noget at drikke og forklarede, at han var på vej til vagttjeneste på Hammershus. Det var tidlig mandag morgen, så tidligt at Jep Kjøller stadig havde ligget i sin seng. Nu lå Kjøllergaard ikke på den lige vej til Hammershus, så sagføreren Henrik Brügman stillede sig tvivlende til Jep Kjøllers troværdighed. Få timer efter var hans karl Hans Poulsen kom tilbage fra sin fisketur og fortalte om mordet. Hvorfor havde han ikke fattet mistanke til Jens Pedersen Skrædder? Hvorfor havde Jep Kjøller ikke selv taget til Rønne om anmeldt mordet til amtmanden og i stedet sendt til karl? Sagføreren antydede, at det kunne være fordi han og skrædderen var ”besvogret” En anden gåde for undersøgelserne var, at Hans Bager havde nægtet, at have hørt skuddet, som var affyret lige uden for hans dør. Skuddet var blevet hørt en ½ mil derfra uden på søen. Anklageren var overbevist om at vidnerne havde fortiet oplysninger, således at morderen kunne nå at flygte.

Den 25. juni sendte Jens Pedersen Skrædder et brev fra Borreby i Skåne til sin hustru og tilstod mordet på Ole Wrimp. Samme dag som dommen blev afsagt (15/7) læstes brevet op på tinget. Herredsfogeden efterlyste nye oplysninger, men uden resultat. Hvordan var han undsluppet? I skiftet over skrædderens bo, krævede Mikkel Jensen i Østerlars 10 slettedaler for sin forsvundne båd, som han var overbevist om, at Jens Pedersen skrædder havde brugt til at flygte i. Skifteforvalteren afviste kravet og henviste Mikkel Jensen til at søge lov og ret herom.

Dommen over skrædderen blev afsagt in absentia. Dernæst følges dom over de fire, der kunne have skjult sin mistanke og således have givet morderens lejlighed til at flygte. Lovens 6. bog 6. kapitel 13. artikel pålagde enhver at eftersøge en ”formodet mistænkt manddræber”. Sandemanden, karlen og skrædderens kammerat blev frikendt. Derimod fandt dommeren, at svogeren Hans Bager havde ”fordulgt” oplysninger. Han måtte have hørt skuddet og sluttet hvem morderen var. Mærkværdigvis slap han med en bøde på 9 rigsdaler, hvilket var en tredjedel af det som loven anviser.

Göran Mendys kommentar i mail til mig 13. marts 2023:

Jag har forskat i dråpet/mordet på Ole Jensen Vrimp 1707 och kommit fram till att det är löjtnant Ole Jensen i Jens Kieldsens friskyttekompani. Namnet Vrimp kommer från Vrimpagården i Mörrum, Blekinge som ligger ca 5 km från platsen där Jens Kieldsen bodde.

Jöns Pehrsson som utförde dådet var född i Rösjö, Jämshögs socken. Han kom till Bornholm 1677 i handel men vågade inte återvända eftersom han var rädd att bli kallad snapphane. 1708 befinner han sig i Näsums socken intill Jämshög och vill återfå fädernegården. I Listers häradsrätt berättar han att han dödat en snapphanelöjtnant på Bornholm.

(Göran Mendys, Mörrum, Blekinge www.skaneland.nu,  https://www.facebook.com/skanskakriget)

 ——————————–

Læs mere på min hjemmeside med referater fra tingbogen for den 17/6, 25/6, 6/7 og 15/7

Skifter for Landdistrikterne, bd. 12, pag. 316a-318b

Billedet er fra Erik PONTOPPIDAN, Danske Atlas, bind 1, 1763.Tekst:  Cavernæ Natura tales, ad littus Tejn Bornholm. Originalt kobberstik af J. Haas. 16 x 24 cm