Jordebogsregnskaber

En overset kilde til Bornholms historie.

Kirkebøger, skifteprotokoller, pantebøger og justitsprotokoller er kendte kilder til Bornholms historie. En ukendt kilde er derimod jordebogsregnskaberne, der er bevaret næsten intakt fra 1661 til 1848. De findes i de såkaldte ”Reviderede regnskaber” i et særskilt arkiv på Rigsarkivet.

Bent Andersen er gået i gang med at affotografere de bornholmske regnskaber og foreløbig nået til 1743. Det er et enormt stort materiale. De mindste år kræver 100 affotograferinger og de største år over 700. Hans arbejde vil senere blive tilgængelig på ArkivalierOnline opdelt efter arkivkasserne, der indeholder mellem to og fire år. Jeg har aftalt med Bent, at jeg opdeler hans affotograferinger i år og udfærdiger en indholdsfortegnelse, så materialet lettere kan anvendes til egen forskning. Hvert år er tilgængelig som pdf-filer.

Materialet indeholder mange uventede oplysninger og jeg vil selv bruge det til mine historier om Bornholms historie i 16-1700tallet.

Læs mere om Jordebogsregnskaberne og find oplysninger i indholdsfortegnelserne år for år. Tøv ikke med klikke på “Se kilde i pdf” og læs i de originale kilder.

God fornøjelse.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *