Hængt ved Hasle, 23 år gammel!

Udsnit fra Bornholmerkort 1805. Galge syd for Hasle

Dette er historien om et ungt ulykkeligt menneske, der uden nåde blev dømt som tyv og hængt.

Ungkarl Peder Thomsen blev i august 1746 anklaget for at have stjålet en tønde korn, som han bragte hjem til sin stedfar, Jørgen Pedersen. Kornet blev solgt til forskellige folk i sognet. Desuden var Peder Thomsen mor, Bodil Olsdatter, anklaget for at have malket naboens køer, angiveligt til eget brug. Stedfaderen var desuden anklaget for tage tørv fra tørvemosen uden tilladelse.
Under retssagen om kornet blev Peder Thomsen arresteret og sat i Bornholms eneste arresthus i Rønne, sigtet for et andet tyveri, nemlig af to køer. Sagen blev ført på herredstinget, appelleret til Landstinget og til sidst prøvet ved højesteret. De tre retsinstanser var enige om, at han skulle dømmes til døden ved hængning efter forordningen af 4. marts 1690.

Armod eller tyvagtighed?

Peder Thomsen var født omkring 1722 og var ældste søn af Thomas Larsen, udbygger på Hindsegård 34. selvejergaards fortorv. På Bornholm betød ”fortorv” det areal, der lå op til bøndernes gårde på kongens udmark.
Spørgsmål om Peders barndom og om hvilken opvækst han havde, kan kun være gisninger. Nogle oplysninger får man fra skifter. Peder Thomsens far, Thomas Larsen, døde i oktober 1743 og efterlod sig 4 børn – 2 drenge og 2 piger. I skiftet oplystes at huset var på 13 stolperum, men var misligholdt og derfor kun vurderet til 12 daler. Der var der en besætning på to heste, ko, kvie, gris, gæs og fem lam. Den samlede værdi var 45 daler 2 mark.
Det er ikke meget vi kender til Thomas Larsen. I 1724 boede han på 34. selvejergårds grund og han skyldte kaptajn Kofoed i Svaneke 1 sld. Han havde i perioden 1729-1733 indtaget udmarksjord tilhørende kongen, hvilket var forbudt, men der oplystes intet om, at han måtte opgive jorden. Da han døde, efterlod han sig en bøsse, patrontaske og kårde, hvilket må betyde, at han var soldat.
Efter Thomas Larsens død gifter Peders mor, Bodil Olsdatter, sig hun sig med Jørgen Pedersen med tilnavnet Piber, hvilket betyder, at han også var soldat. Hvert kompagni havde ”en piber” til signalering og alarmering. Da Bodil Olsdatters døde i 1755 var huset på 15 stolperum og blev vurderet til 28 daler. Den samlede værdi af dødsboet var 73 daler.
Familien hørte altså ikke til de fattigste folk på landet.

Præstens sag?

Jeg har tidligere skrevet om Klemenskers sognepræst Anders Agerbechs nidkære tugt af sine sognebørn. Var der tale om forsyndelser mod de ti bud, tog han dem i forhør. Således også Peder Thomsen og hans stedfar og mor. Dog var hans myndighed begrænset, når det gjaldt kriminelle forhold. Dem måtte han angive for øvrigheden. Sådanne sager blev i første omgang søgt afklaret ved et politiforhør.
Efter politiforhøret blev sagen henvist til herredstinget til domsfældelse. At stjæle korn var en justitssag. Amtmanden udnævnte herredsfenrik Svend Mikkelsen fra Rønne som anklager (aktor). Sagen startede på Nørreherredsting den 30. september 1746.
Sognepræsten Agerbech gav ikke slip på sagen, hvorfor han ønskede at føre afhøringerne. Han mente, at han ville være den bedste til at afsløre de ukristelige gerninger, som Peder Thomsen, stedfar og hans mor havde gjort.
Bonden på Store Krashavegaard i Klemensker, løjtnant Anders Jørgensen, havde i flere år være stor modstander af sognepræstens embedsførelse. Bondemanden var især forarget over Præstens angreb på militære personer, som præsten mente var de største syndere. Anders Jørgensen var aktiv som prokurator i retssager, og det var derfor naturligt, at han tog den anklagendes parti, ikke mindst da Jørgen Pedersen var soldat og hørte til hans kompagni. Meget mod sognepræstens vilje fik løjtnanten amtmandens tilladelse til at være Jørgen Pedersen og hans stedsøn Peder Thomsens forsvarer. Første dag ved herredstingets behandling af korntyveriet handlede ikke om tyveriet, men om præstens modvilje mod løjtnanten. Præsten mente at løjtnanten ville ”ukristeligt forsvare Satans gerninger”.

Korntyveriet

Sagen drejede sig om tyveri af en tønde korn fra Svend Jørgensen på 35. sg. Kjøllergaard i Klemensker, der var nabo til Jørgen Pedersen. Svend Jørgensens tjenestedreng var blevet betalt for at tie stille om tyveriet, lige såvel som Svend Jørgensens tjenestepige skulle have set igennem fingrene med at Peder Thomsens mor havde malket køerne til familiens brug.
Når man med nutidens øjne læser om denne sag, får man indtryk af, at tyveriet var foranlediget af nød og fattigdom. Sagens vidner var derimod enige om, at familien Jørgen Pedersen ikke led nød. Andre vidner talte om uenighed mellem Peder og stedfaren, der gensidigt beskyldte hinanden for at lyve.

Kvægtyveriet

Den 12. november 1746, inden korntyverisagen var afsluttet, blev Peder Thomsen som nævnt anklaget for at have stjålet to køer, hvilket var en langt alvorlig forbrydelse end tyveri af en tønde korn.
Sagens alvor betød, at Peder Thomsen fik en tilforordnet forsvarer, nemlig Hans Poulsen Dam fra Vestermarie.
Hans Poulsen forsøgte at få Peder Thomsen erklæret som et sindsforvirret ungt menneske, der ikke var i stand til at forstå konsekvensen af sine handlinger. Peder havde oplyst, at han var 20 år gammel, men præstens kunne korrigere, at han snarere var 22-23 år og for nyligt var blevet konfirmeret. Det sene tidspunkt tydede på, at Peder ikke hørte til de kvikkeste unge mennesker. Anklageren konstaterede at da Peder var konfirmeret, så kunne han straffes som et forstandigt menneske.
Peder Thomsens egen forklaring var, at han var kommet i pengenød, efter at han havde fæstet et stykke jord af Mads Clausen. Til betaling for fæstekontrakten lånte han 10 rigsdaler af Christopher Hansen, gårdmand på 34. selvejergård i Klemensker. Han havde tilbagebetalt 1 rigsdaler og det kneb med at kunne betale resten. Peder påstod, at Christopher Hansen havde opfordret ham til at stjæle en ko. Dommeren mente ikke at denne påstand var troværdig, hvorfor den aldrig blev undersøgt.
Peder Thomsen havde under afhøringerne ved politiforhøret, erkendt tyverierne af de to køer. Den første ko stjal han fra Aagaard i Østerlars og solgte til skipper Robert Robertsen i Rønne for 5 sld. Og den anden ko i Bastamosen i Almindingen, som han solgte til en skipper i Nexø for 4 daler. Under politiforhøret fortalte Peder Thomsen, at han havde indgået forlig med Aagaardssønnen, og lovede at betale 10 daler i bod. For at skaffe penge stjal han den anden ko.
Peder Thomsen ændrede forklaringer flere gange, hvilket gjorde at det var umuligt for forsvareren at komme med plausible forklaringer på Peders handlinger.

Dommen for tyveri af korn

Den 7. januar 1747 faldt dommen i sagen om tyveri af korn fra Christopher Hansen. For tyveriet blev Peder Thomsen dømt til at miste sin hud (pisk) og betale igæld (værdien af det stjålne) og tvigæld (den dobbelte værdi som straf for gerningen). Hans stedfar Jørgen Pedersen skulle betale igæld og tvigæld samt sagens omkostninger. Peder Thomsens mor blev frikendt.

Dommen for kvægtyveriet

Under retssagen blev Peder Thomsen anklaget for at have stjålet en tredje ko, hvilket ikke blev undersøgt. Den 3. februar 1747 afsagde herredsfogeden og de otte stokkemænd dom i sagen om Peder Thomsens tyveri af to køer.
I politiforhøret havde han ”uden tvang og i fuld fornuft” tilstået tyverierne og blev derfor dømt efter forordningen af 4. marts 1690 til ”galge og gren”.
Hængning for kvægtyveri var ellers blevet fjernet i Christian den Femtes danske lov fra 1683, men genindført efter ”almindelig landeklage”. Kvægtyveri fra bondens mark var fra gammel tid en alvorlig forbrydelse, som man blev hængt for.

Landstinget afvisning af kvægtyveriet

Herredstingsdommen blev appelleret til landstinget, som den 10. maj 1747, tilbageviste dommen til herredstinget på grund af procedurefejl. Man kunne ikke føre sag om tyveri af to køer, når der var mistanke om et tredje forhold. Argumentet fra aktor side var, at det var ligegyldigt om det var to eller tre køer, da dommen var den samme. Desuden mente landsdommeren, at der burde ske anklage for hæleri mod dem, der havde købt tyvekosterne. Aktor Svend Mikkelsen blev pålagt at betale for de ekstra omkostninger.

Herredstingets anden behandling

Efter Landstingets afvisning kom sagen tilbage på herredstinget den 23. juni 1747.
Denne gang nægtede Peder Thomsen tyverierne af køer. Han påstod, at han havde købt køerne lovligt og solgt dem til skipperen i Rønne og købmanden i Nexø. Men han kunne ikke forklare, hvorfor han havde udgivet sig for at være Lars Jacobs stedsøn i Grødby i Aaker.
Den tredje ko nægtede han også at have stjålet, hvilket anklageren også havde svært at bevise, selv om koen var blevet fundet i Nexø.
Peder Thomsen forklarede at han tidligere havde tilstået tyverierne, var fordi sognepræsten Anders Agerbech havde lovet ham, at han skulle blive ”karl” igen og komme ud og sejle, hvis han tilstod.
Den 27. juli 1747 blev Peder Thomsen frifundet for tyveri af den tredje ko på grund af manglende beviser.
Dødsdommen for tyveriet af to køer stod ved magt.

Endelig landstingsdom

Sagen kunne igen føres på landstinget den 30. august 1747 (pag. 129). Peder Thomsens forsvarer Hans Poulsen Dam konstaterede, at det var ligegyldigt at føre nye argumenter, så længe amtmanden ikke havde pålagt aktor at føre nye vidner i sagen.
Landstingsdommen blev afsagt den 11. oktober 1747. Herredstingsdommen blev stadfæstet. Peder Thomsen blev dømt til galgen.
Herredsfenrik Svend Mikkelsen, blev dømt skyldig for unødvendig forsinkelse af sagsbehandlingen. Han skulle betale for arrestantens ophold i arresten i Rønne i perioden 11. maj til 11. oktober.

Højesteret

Den 5. oktober 1748, mere end to år efter at tyveriet var begået, blev dommen undersøgt af højesteretten. De voterende dommere var ikke enige om at herredstinget og landstinget havde håndteret retssagen fyldestgørende, men et var de enige om, nemlig at Peder Thomsen var skyldig i tyveri af to køer. Derfor stadfæstede de Landstingsdommen om, at Peder Thomsen skulle miste sit liv i galgen.

Hængt 18. december 1748

I Aakirkeby kirkebog læses:
Dend 18. Decemb: blev Peder Thomasen af Clemenskersogn formedelst Tyverie, hængt ved Hasle, hand var 23 Aar gammel og antagen til confirmation et par Aar tilforn, men fik ikke Sacramentet førend samme Dag paa hvilken hand udstoed sin Straf. Det skal være, som der berettes, over 50 Aar siden at nogen blev hængt her paa Landet, og, som den gamle Journal her ved Kirken udviiser, skal og dend have været af Clemensker Sogn, som sidst her paa landet paa dend maade er bleven justificeret, over hvilken Dommen blev afsagt in Martio og ecseqveret i Maji Maaned.

————

Kilder:

Nørreherreds politiprotokol 30. august 1746 pag. 120a (tyveri af korn i lo)
Nørreherreds politiprotokol 12. november 1746 (tyveri af to køer]
Nørreherreds Tingbog den 30. september 1746 og følgende tingdage. Læs referaterne. her
Skifte efter Thomas Larsen d. 23. oktober 1743 LS 36, pag 312b
Skifte efter Boel Olsdatter d. 15, marts 1755 LS 37, pag. 339b
Landstingsprotokollen 10. maj 1747 og følgende tingdage og 30. august 1747 samt 11. oktober 1747
Højesterets voteringsprotokol for 5. oktober 1748 (Arkivalie Online)
Aakirkebys kirkebog for 1748 pagina 69b

Noter:

Den 19. marts 1697 dømtes udbygger Hans Monsen til at miste livet ved hængning for at have stjålet en tønde mel og en kvie på marken til en samlet værdi på 8 daler 2 mark. (Nørreherreds tingbog pag. 346a)

Vedr. navnet ”galge”: Det findes i stednavne rundt omkring på Bornholm, men ikke ved Hasle. Overraskende findes aftegnet en galge syd for Hasle på T. Bugge og F. Vilsters bornholmerkort fra 1805, som er et af Videnskabernes Selskabs specialkort. Denne signatur findes ikke andre steder på kortet.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *