Fattige fiskere i Røsted

fiskere-ved-tejn
På Bornholms østkyst findes en række små fiskerlejer, hvis historie sjældent findes beskrevet i de historiske beretninger. Her boede fattige mennesker, der levede på et eksistensminimum og hvis bolig sjældent var værd at vurdere ved dødsfald. Før folketællingerne i 1787 er fattige fiskere næsten ikke eksisterende.  I de bornholmske tingbøger derimod kan man være heldig at finde oplysninger om disse fattige folk, vel at mærke når gjorde sig skyldige i en kriminel handling. Og det skete ret ofte. Her følger en historie om tre fattige fiskere i Røsted.

Natligt indbrud og tyveri på Brøddegaard i Rø

Laurids Pedersen Hoby, Olluf Hansen Hoby og Peder Pedersen Hoby blev i 1720 dømt for indbrud og tyveri hos Marcus Marcussen på Brøddegaard i Rø. Alle tre indrømmede deres forbrydelse og selv om det kun drejede sig om kød, brød og korn til en samlet værdi på 6 slettedaler, dømtes de til at gå i jern på Bremerholm i 2 år og derefter ”da icke at lade sig finde paa Bornholm, saafremt de icke vil straffes med Galgen”, altså landsforvisning.
Dommen synes streng, men herredsfogeden Mogens Clausen Torn mente, at han behandlede tyvene med ”nåde”, fordi han dømte efter Christian 5.’s lovs ordlyd og ikke med skærpet straf efter Forordningen af 5. marts 1690, hvor forbrydelser for natlige indbrud og tyveri kunne dømmes til døden i galgen.
Normalt var fattigdom ikke en undskyldning for en mildere straf, men det må have betydet noget, at de tre tyve – alle med navnet Hoby – levede i dyb armod, havde mange børn og fordi ingen af dem tidligere havde været anklaget for lovovertrædelser. Den 40årige Peder Pedersen Hoby tilbød forgæves, at være soldat på Christiansø, hvilket han mente var straf nok.
Mændene var anbragt i Hasle vagts arrest i jernlænker. De to ægtefæller og den ældste af Ole Hobys døtre var tillige arresterede og mistænkt for meddelagtighed i tyveriet. De var blevet anbragte i et aflåst rum ved Hasle vagt i noget man kaldte for ”kartegulvet” (tror jeg nok!). Under retssagen forsvandt kvinderne på mystisk vis, hvilket afstedkom diskussion om hvem der havde ansvaret for indespærringen. De tre tyve havde held til at overbevise dommeren om at kvinderne var uvidende om mændenes handlinger, hvorfor de slap for videre tiltale.
Tyveriet havde fundet sted i slutningen af maj måned og dommen blev afsagt allerede på anden tingdag den 14. juni.  Anklageren, der var amtsskriver Horns fuldmægtig, mente ikke at dommen var hård nok, hvorfor sagen blev anket til Landstinget. Landstinget stadfæstede herredstingsdommen den 31. juli.
roestad

Udsnit af Hammers kort 1750

Familierne i fiskerlejet Røsted

Tyveriet og straffen er interessant nok i sig selv, men retssagen og det videre forløb afdækker andre forhold, der er værd at bemærke. De tre tyve var fattige fiskere i Røsted i Rø sogn. De boede i ganske små og usle boliger i et fiskerleje, der i dag er forsvundet.
Peder Pedersen Hobys hustru hed Karen og sammen havde de 4 børn, hvor af den ældste var 11 år. De boede i et tre stolperum stort hus, med to vinduer og dør. Der var intet indbo ud over en gl. kiste, en grå vadmelsdyne, en gl. rok og drøftetrug [lille ovalt træ-trug til eks. madvarer], samt en gammel fiskerbåd med 3 årer og 2 tofter [siddebrædt] og ”sildemandse” [Bornholmsk: Majnsa, der betyder sildegarn med alt tilbehør, se Espersens ordbog side 216-217]. Hus og indbo vurderedes 4 daler og 1 mark.
Lars Pedersen Hoby og hustru Kirstine havde 5 børn, hvor den ældste var 10 år. Familien boede i et tre stolperums stort hus med vinduer og døre, der var et fyrrested, en gl. fyrrehalvkiste uden låg og bund, en flintebøsse, en gl. håndkværn, 7 gl. får, en død vædder og 5 lam. Lars Hobys bo blev vurderet til 12 daler 3 mark.
Ole (Oluf) Hansen Hoby var enkemand og havde 6 børn, hvor af den ældste datter hed Sidsele, som endnu ikke var gået til Guds bord [fra 1736: ej konfirmeret]. Familien boede i et hus med vinduer og 2 døre, havde et fyrrebord, et sengested, gl. dynevår, hovedyne, et gl. drøftetrug, en egebænk med fire ben, et gammelt sold, en gammel hjemkværn uden hus, en flintebøsse, en kårde, en gl. patontaske, en gl. sort vadmelsskjorte, 2 ”sildemandse” og 2 ”mandsima” [dvs. garn]. Alt vurderet til 4 daler 2 mark 4 skilling.
roestad-1887

Udsnit af Målebordsblad 1887

Røsteds historie

Røsted (Røstad, Røsta) findes som lokalitet endnu i dag, men fiskerlejet på strandengen er borte.  Området er omkranset af klippeskrænter, gennemstrømmet af en lille bæk, der på Hammers kort i 1750 kaldes Waas Beck – Mere kendt er Vasebæk, der også er betegnelse på et husmandsted (16 slg. parcel i Rø). Senere kaldes Wasbæk for Lindeskovs bæk.

Rasmus Pedersen Ravn nævner, at i 1675 boede der fire mand i fiskerstedet Røsted – alle levede af fiskeri. I Nørre herreds tingbog for 1703 opremses seks beboere i Røsted: : Hans Rasmussen, Anders Hobye, Peder Hoby, Ole Hansen, Ole Bonne (Bohn) og Svend Siger.
På Hammers kort 1750 ses tydeligt tre små fiskerhuse på selve strandengen og to vest for stranden oppe på bakke. Oven for bakken ses fem udbyggerhuse, der i folketællingen 1787 også stedbetegnes Røsted. Fra 1800 brugtes Lindeskoven som stedbetegnelse for områdets udbyggere.
På matrikelkort fra 1818 angives Røsted som en bådehavn men uden bebyggelse. En fortegnelse fra 1812 (Salchou, s. 72) i en liste over bådehavne og anlægsstæder nævnes at Røsted havde 9 fiskerbåde, faktisk flere end Melsted, der havde 8.

roe-sogn-1865-roested

Udsnit af kort 1865

Familienavnet Hoby – Hobye

Efternavnet Hoby er forsvundet i dag – ligesom fiskerlejet. Navnet var almindeligt i 1700-tallet i netop Rø sogn. Efternavnet er afledt af lokaliteten Hoby, som findes flere steder i Danmark, men jeg tror, at de bornholmske personer med efternavnet Hoby skal henføres til Hoby i Skåne. Stedet ligger tæt ved Skillinge, som var det mest benyttede anløbssted i Skåne. Sandvig var før 1658 forpligtiget til at sørge for posttransporten fra Hammershus til Skillinge, hvorfra den videre befordring mod København foregik. Hoby var derfor et velkendt sted for Bornholmerne og det var naturligt at folk derfra fik tilnavnet ”Hoby”.
Tingbogen 3. september 1700 findes Anders Pedersen Hoby og Ole Hansen Hoby. I Rø præstens liste over antallet af børn i 1737 findes 3 familiefædre ved navn Henrik, Anders og Niels med navnet Hoby. Desværre eksisterer der ingen kirkebøger for Rø sogn før 1800 og det er derfor svært at finde slægtskabsbånd mellem folk i sognet og der findes kun få skifter efter dem.
1700-tallets ”Hoby’er”, hvoraf flere i området ved Røsted og Lindeskoven, er alle folk i fattige kår. Jeg mener, at det er sandsynligt at navnet Hoby er koblet til relativt få tilflyttede skånske fiskere, der er kommet til Bornholm i slutningen af 1600-tallet.
Navnet Hoby har måske ikke været attraktivt at bære og derfor skulle der blot gå et par generationer før det forsvandt.

De tre tyves videre skæbne

De tre tyve skulle overføres til Bremerholm i København, men det lykkedes for Peder Pedersen at flygte fra arresten den 31. august. Historien om flugten kendes kun fordi Brøddegårdens ejer og tyveriramte Marcus Marcussen døde i starten af september 1720. I skiftet efter hans død beregnes udgifterne for de tre tyves kost indtil 30. august. Herefter er der kun udgifter for to. Peder Pedersen flygtede fra arresten og det lykkedes for ham at slippe til Skåne.
Historie er kendt fordi Peder Pedersen Hoby vendte tilbage til Bornholm i 1726 i sin gamle fiskerbåd – nu med fire årer og sejl. Med sig havde han hustru og børn, som han altså havde taget med på flugten i 1720. Familien havde opholdt sig i Skåne og Peder havde ladet sig overbevise af rygtet om, at desertører blev straffri, hvis de kom tilbage og indrullerede sig i garnisonen. Hans ældste dreng var så gammel, at han, sammen med faderen, kunne være soldat. I sin naivitet troede han, at han også kunne blive straffri for tyverisigtelsen. Den 19. september 1726, med 6 års forsinkelse, blev han endelig overført til Bremerholm i Orlogsskibet Delmenhorst’s båd.
De to andre tyves skæbne kendes ikke.
Kilder:
Nørre Herreds justitsprotokol 1720 – pag. 366a fremefter
Skifte efter de tre tyve fandt sted den 15. august. Bornholms landsognes skifteprotokol bind 23. pag. 382 + bind 25. side 209b
U. Salchow, Militærbeskrivelse over øen Bornholm, Rønne 1954

You may also like...

2 Responses

  1. Jens Aagesen siger:

    Ja Hoby har som du er inde på altid haft stærke forbindelser til Bornholm. Præsten Povl Ankers far var præst der, og stammede derfra.
    Min egen tipoldefar Jøns Åkesson kom også derfra med sin familie og indvandrede til Bornholm i 1871

  2. Hej, det er en spændend historie om Røsted. Vi bor nu i næsten 18 år i Røstadvej nr. 10, det kaldte man når vi har købt ejendom i oktober 1989 “RØSTADHUS”.

    Vir driver siden den tid ferieboliger i huset og har indrettet 2000 en lille café med navn Dines Lille Maritime Café. Dengang vi har købt ejendom var der et indrag i tingboen at på denne sted boede engang en strandfoged. So kaldte vi vor feriested DEN GAMLE STRANDFOGED GAARD!.. Er der mere informationer tilgængelig?

    Hilsen fra Tyskland (Rügen), Eduard Dahlmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *