Hammershus Tingbog 1771-1783

Hammershus tingbog nr. 6
Indholdsreferatet er skrevet samtidig med gennemlæsning af tingbogen og der er ikke læste korrektur. Nogle sager er kort omtalt, andre er grundigere beskrevet, alt efter min interesse.
Direkte citater er markerede med ” “.

Sager strækker sig oftest over flere tingdage.

Så vidt muligt er alle personnavne medtaget, dog ikke stævningsmændenes. Hvert tingsmøde starter med navnene på birkefogeden, skriveren og stokkemændene, som ikke er indskrevet i referatet. Her henvises til oversigten. Bemærk at navne ofte skrives forskelligt – samme persons navn kan skrives forskelligt selv i samme linje.

28. januar 2011 Jesper Vang Hansen

De originale sider fra tingbøgerne er affotograferede. Indholdsfortegnelse og link til kilder findes  her.:

1771-1782 Hammershus Birketingbog_Del1 –Pag. 1-111a

1771-1782 Hammershus Birketingbog_Del2 — Pag. 111b -222b

1771-1782 Hammershus Birketingbog_Del3 — Pg. 223a-332b

Referat

Amtmand Urnes autorisation af 20. juli 1771 på første side.

Pag. 001b
Vicebirkedommer Michel Grønbech nedsatte sig i dommersædet, men da han ikke havde fået lovlig konstitution blev sagen udsat i 14 dage.

Michel Pedersen Grønbech mødte i retten, da han havde indstævnet en del vidner til examination “angaaende det hand, formedelst adskillige omstændigheder er bragt til den frygt og mistanke, at noget Vanartigt og Samvittighedløst Menniske skulde have enten undsagt eller efterstræbt ham enten paa hand sind, frelse eller livet” Hans vidner var Hans Hansen Piil, Peder Rørstrøm, Hans Hyldebrand, Peder Poulsen, Madm, Johanne Jørgen Schou, Anders Andersen Steenbech og hustru Kirstine, Mons Jepsen Søn, Jens Boesen, Hans Jespersen, Jørgen Hyldebrand, Jørgen Jensen Schou og Hans Hansen Kaas. Endvidere havde han indkaldt Jørgen Johan Schou til at høre vidnerne, således at han kunne give sin kommentar.

Jørgen Schou havde engageret Mads Larsen som sin prokurator. Mads Larsen forsøgte at få afvist sagen, da stævningen ikke var fyldestgørende. Han mente at det var indirekte en anklage mod hans klient Jørgen Schou. Og at Grønbech ville føre en inkvisitions stævning mod Jørgen Schou.

Dommeren afviste Mads Larsens indvendinger og mente, at det var lovligt, at Grønbech ville undersøge sammenhænge i de trusler på livet, som han havde modtaget.

Den første der blev afhørt var Peder Poulsen i Allinge. Jørgen Schou havde adskillige gange opfordret ham til at skyde Michel Grønbech, som han kaldte Ræven fra Sandvig. Peder Poulsen var medhjælper på Slotsladegården og flere kan var han blevet anvist, hvordan det kunne gøres. Han havde sagt medens han gik og arbejdede: “Hør min horra, vil du tage dig paa at giøre en ting som ieg vil beede dig om og paatage dig at ødelægge den Sandvig Ræven, Du forstaar mig nok” Peder Poulsen tiltaler Jørgen Schou “Eder”. Jørgen Schou sagde direkte “at skyde ihjel eller at ødelægge på anden måde. En gang fik han anvist en plads ved Ladegårdens lysthus Bakken. En anden gang fik han at vide, at Grønbech og Schou ville ride fra en bestemt gård i Rutsker på et bestemt tidspunkt. Når de passerede “Risen” skulle Peder Poulsen skyde “Ræven”. Peder Poulsen havde endda modtaget krudt i gråt papir samt en kugle, som han kunne bruge til formålet.

Grønbech spurgte Peder Poulsen om ikke man kaldte ræven for Mikkel Ræv og at Jørgen Schou kunne have ment dyret og ikke ham. Det ville Peder Poulsen ikke afvise, men for ham var det oplagt, at det var prokuratoren, han mente. Desuden nævnte Grønbech, at han altid passerede Lysthusbakken, når han skulle til og fra Hasle og Rønne. Peder Poulsen fortalte, at Jørgen Schous samtaler med ham om at “skyde ræven” for 2 eller 3 år siden. Han ville levere det omtalte krudt og hagl i retten, hvis det blev pålagt ham.

Hans Hyldebrand kunne ikke bekræftede, at Jørgen Schou i lang tid havde udtalt sig hadefuldt og var vred på Grønbech. Hans Hyldebrand havde overladt et lille gevær sommeren over, medens han havde været i København. Geværet var så lille, at det kunne ligge i en taske. Det var en såkaldt pofert.

Dernæst Jørgen Jensen Schou, der fortalte at Peder Poulsen havde taget feede (foder) mod Jørgen Schous vilje, Samtidigt havde der været tale om den sag, der havde været mellem Jørgen Schou og Grønbech om heste på foder. Der var blevet talt om rævestreger, men han kunne ikke vide, hvad det egentlig betød. Jørgen Jensen Schou kunne ikke erindre noget om ordet Sandvig-ræv eller lignende.

Dernæst Jens Boldsen (Boesen), som kunne bekræfte, at Jørgen Schou havde været særdeles vred på Grønbech igennem lang tid, men de var da blevet gode venner igen, så vidt han vidste. Han mente ikke, at der havde været trusler mod Grønbech, således at han burde være bange for at færdes på sine marker eller ude om natten. Han kunne ikke bekræfte, at Jørgen Schou havde brugt betegnelserne Sandvig-ræven, den stakrompede ræv eller lignende

Dernæst Jørgen Jensen Hyldebrandt, der kunne fortælle, at Jørgen Schou ikke just havde været god ven med Grønbech. Han mente ikke at Grønbech havde noget at være bange for. Dog havde han hørt Jørgen Schou fortælle om en ræv, men han forstod det ikke som det var en person. Han havde også hørt Jørgen Schou sige ved Galgebakken, at det var et belejlig sted at skyde en person med pistol, men han havde ikke forstået det på den måde, at det var et ønske om at gøre det, men blot en talemåde. Grønbech fortalte at vejen ved Galgebakken var den almindelige vej mellem Sandvig og Hasle/Rønne.

29. juli 1771 Pag. 007a
Andris Michelsen Grønbech fik borgerskab i anden klasse (overstreget “tredje” klasse.)

Læst et “forpligt” af Jørgen Johan Schou af Slotsvangen udgivet til Michel Grønbech. Underskrevet af kautionister. Grønbech modtog forpligtelsesbrevet, som skulle afskrives i protokollen. Grønbechs tingsvidnesag blev herefter frafaldet.

i Sagen mellem Jens Madsen i Østermarie og Alexander Kofod af Almegaard i Knudsker mødte Grønbech, som Alexander Kofods fuldmægtig. Men da Jens Madsen ikke kunne møde på grund af sygdom, blev sagen udsat.

Herefter er Jørgen Schous forpligtelsesbrev på ½ rdr. papir indført: Schou forplige sig til ikke at “udøve noget usømmeligt eller utilbørlig mod Grønbech, hans hustru, børn eller familie” hverken med ord eller gerninger. Samtidigt frafalder ham alle udtalelser og handlinger, som kunne have ligget til grund for Grønbechs tingsvidnesag. Som kautionister var Hans Jespersen og Anders Hansen.

12. august 1771 Pag. 008a
Læst kgl. forordning om brev-porto-frihedens indskrænkelser dat. 17. juni 1771.

Stiftsbefalingsmand Knuths skrivelse blev læst ang. at fustager, som bruges til salg af smør på torve, skal have rigtig justeringsmærker med kongens ciffer og krone.

Læst kongens skrivelse af 20. juli hvor han udnævner konferensråd Struense til at være geheime Cabinets minister, med beføjelse at udgive love i kongens navn under cabinet-seglet. Alle love skal følges, som det var kongens ordre.

19. august 1771 Pag. 008b
Læst forordning om børns hjemmedåb.

læst forordning om general-commerce Collegiis ophævelse.

Læst plakat om fremmed korns indførsel mod modereret told indtil 1. juli 1772.

Læst plakat om ophævelse af consumption af te fra 1. september.

Læst et revers udgivet i København den 2. august af Elisabeth Didrichsdatter til sin fader i Allinge. Hun forærede sin mødrenes arv (Else Clemensdatter) til sin fader Didrich Hansen til hjælp i hans fattigdom.

Jens Madsen i Østermarie mødte i tingssagen mod Alexander Kofod fra Almegaard i Knudsker vedr. den tilhørende 26. gårds stel. Jens Madsens afhørte Grønbech: Grønbech havde set tre skøder i Landstingsprotokollen. Et udstedt af generalløjtnant Hans von Løvehelm, et af Morten Kofod i Svaneke og det tredje af vicelandsdommer Müller til Alexander Kofods forfader Mads Kofod. Grønbech mente ikke, at der havde været angivet købesummer eller andre konditioner. Han erkendte også at han havde set dokumenter udgivet af den “Storkiske familie”, men ikke vidste hvad det drejede sig om. Grønbech kendte heller ikke noget til en ridemandsforretning fra 1686. Ridemænd vidste han var brugt til excuters på frigods. Jens Madsen fik sit tingsvidne udskrevet.

26. august 1771 Pag. 010a
Mads Larsen af Østerlars kom i retten som lauværge for Marte Marie Jørgen Jensens af Allinge. Han havde stævnet Jens Monsen på 34 sg. i Olsker for nogle dispositioner han skulle have gjort og lovet sin søn Jørgen Jensen nogle penge på sin dødsleje. Det drejede sig om hvad Jørgen Jensen frivilligt havde givet sine stedbørn og hvad hans fader Jens Monsen frivilligt har givet og forære ham. På den indstævnedes vegne mødte Michel Grønbech.

Grønbech påpegede at stævningen var imod alm. ærbarhed og ublu. Med dens grove ord og ubrugelige talemåder burde den afvises. Denne sag burde have været afklaret ved skifteforretningen og som sådan skulle sagens omkostninger i givet fald ikke pålægges den stævnede part, da det ikke pålægges en død mand.

Jens Mogensen var tilstede i retten og benægtede at han havde lovet nogen noget ekstraordinært. Og hvis han havde givet sin søn noget, var det i kærlighed givet i den nød, han var i, da han lå i helsot og dødsnød.

De indkaldte vidner var kaptajn jens Larsen, Jesper Hansen, Hans Jørgen Hansen snidker, Jens Jensen Hammer og hustru.

Det første vidne var Jesper Hansen, der blev afhørt uden de øvrige vidner kunne høre det. Jesper Hansen var i Jørgen Jensen hus, da han lå i sin helsot [=helvedes sygdom. Bruges om det stade i døden, hvor man bekender sine synder og modtager sin frelse. Her nok brugt som bevis på hans ærlighed] Jørgen Jensen “tilsagde sin hustru, birkeløkkenjorden som Ja Gave, og hans stifdatter Leene skienkede hand samme tiid et skab i huuset, en væv, et tinfad og 5 tin Tallekener, Ligeledes hans stifdatter Anne, en kiste, samt stifsønnen Niels Pedersen hans ifahreklæder. Det havde engang været hans broder Bendix Pedersens penge han havde brugt til at købe tøjet for” Hans fader Jens Mogensen gav sin hånd til sin søn, at dette skulle stå ved magt. Jesper Hansen og Hans Jørgen Snidker lagde deres hænder over samme håndslag.

Hans Jørgen Snidker vedstod alt hvad Jesper Hansen havde berettet og bevidnede, at han havde lagt sin hånd over aftalen. et var sket omtrent en uge inden Jørgen Jensen døde. Han tilføjede, at hvis hans stedsøn Niels Pedersen døde skulle hans halvbrødre ikke arve ifareklæderne, men det skulle hans helsøskende Anne og Leene.

Dernæst kaptajn Jens Larsen kunne ikke erindre at have hørt noget om historie fra Jens Mogensen, men havde dog hørt noget derom som “løst snak”.

2. september 1771 Pag. 013a
Mads Larsen fra Østerlars mødte som lauværge for Marte Marie sal. Jørgen Jensen af Allinge i sagen mod Jens Mogensen i Olsker. Mads Larsen mente at der ikke var tvivl om sagens sammenhæng og at Jens Mogensen var pligtig i at følge den afdøde mands sidste vilje, da han havde givet hånd der på og som yderlig var håndpålagt at to vidner. Desuden mente Mads Larsen at Jens Mogensen skulle dømmes en mulkt vedr. skiftets behandling og lange udsættelse. Grønbech ønskede et tingsvidne på sin modparts indlæg.

I retten mødte Fendrich Prahl af Rønne på vegne af auditør Rauches. Formålet var at fremme en sag som konstabel Hans Pedersen af Sandvig har været nødsaget til at anlægge mod tjenestedrengen Hans Erichsen og hans husbond Jørgen Schou på Slotsladegården. De to havde ført “umenneskeligt om gang” og uterligheder mod konstabelens søn Peder Hansen, der også tjente på Slotsladegården. Mads Larsen fra Østerlars var mødt på vegne af Jørgen Johan Schou og tjenestedrengen Hans Erichsen. Mads Larsen forsøgte at få stævningen afvist, da der var sigtelse imod to personer på en gang. Dommeren afviste hans anke, da det foreløbig gjaldt om et tingsvidne – senere kunne der følge sigtelser.

Peder Hansen skulle være slået med nælder og derefter blevet overtjæret. Jørgen Schou har vidst om Hans Erichsens udåd, men ikke grebet ind og dermed gjort sig skyldig. Dommeren mente, at det var en og samme sag og derfor kunne føres som samme tingsvidnesag.

Det eneste vidne der var mødt var Hans Michelsen Grønbech af Sandvig, samt som frivilligt vidne Jørgen Pedersen af Sandvig.

Hans Michelsen Grønbech havde ikke hørt Hans Erichsen fortælle om nælderne og tjæringen, men om at han “havde jaget en Tyre Pisk i Røven” på Peder Hansen. Og det skal forstå bogstaveligt, at han havde stukket tyrepisken op i enden på drengen og at Hans Erichsen havde fortalt det i latter, som at det vitterligt var sket. Efter stævningen var sket havde, havde Hans Erichsen sagt, at han ikke havde gjort det.

Jørgen Pedersen kunne fortælle, at Hans Erichsen havde pisket drengen i halsen, medens han lå i sengen om morgenen., for at få ham op. De havde taget hans træsko for at han ikke skulle slå med dem. Jørgen Schou skulle have pisket drengen med brændenælder. Han var også blevet smurt med tjære, men han kunne ikke huske hvem, der havde gjort det. Nældningen og tjæringen var sket efter høst, da de pløjede. Piskningen var sket før. Vidnet mente, at det vitterligt var sket og ikke udtalt i skæmt.

De øvrige vidner, der primært var tjenestefolk på Slotladegården, blev tilsagt til at møde på næste ting om 14 dage.

16. september 1771 Pag. 016a
Kgl. pålæg om at smør der blev ført til København og solgt på torvepladser, skal sælges i justerede fustager.

Jens Mogensens søn Jens Jensen af Sandvig var mødt i sagen mellem Marthe sal. Jørgen Jensen og Jens Mogensen.

Fenrik Prahl mødte i sagen, hvor konstabel Hans Pedersen havde anklaget Schou af Slotsladegården og hans tjenestedreng hans Erichsen for utilladelig opførsel mod sin søn. Mads Larsen var mødt på vegne af Jørgen Schou og Hans Erichsen.

Alle vidner var mødte. Det første var madame Johanne Jørgen Schous, der ikke var vidende om hændelserne om piskning og tjæring. Hun havde intet hørt om det fra sin mand, men tjenestedrengen Hans Erichsen havde fortalt om piskningen, men ikke i halsen. Om tyrepisken, som blev jaget i enden på Peder Hansen, havde hun kun hørt om, da degnen fortalte om det oppe hos præsten. Efter Mads Larsens spørgsmål, kunne madamen fortælle, at hun ikke havde bemærket, at Peder Hansen skulle havde beklaget sig eller havde set medtaget ud. Hun nægtede, at have bemærket, at drengen havde ligget til sengs “ophoven og svolden”.

Dernæst ungkarl Anders Andersen tjente på slotsladegården og lå i samme kammer som Peder Hansen. Peder Hansen havde fortalt ham om at Hans Erichsen havde pisket ham med nælder, men han havde ikke hørt noget om det andet, på nær det med at Hans Erichsen havde kommet med en tyrepisk i hånden. De lå i samme seng, men han havde ligget med ansigtet vendt mod væggen. Hans Pedersen havde skreget. Hans Erichsen havde stukket pisken uden på skjorten mod Peder Hansens ende. Han havde ikke set at Peder Hansen var blevet pisket i halsen, da han dengang lå i en anden seng. Hans Hammer havde senere fortalt ham om episoden og det kunne tydeligt ses. Peder Hansen skulle været pisket med nælder adskillige gange, men han havde ikke set om hans husbond havde været med til misgerningen, men han havde hørt Jørgen Schou beordre Hans Erichsen til at piske drengen med nælder, hvis han ikke ville stå op om morgenen. Om motivet til Hans Erichsens piskning og udmygelse af Peder Hansen, svarede Anders Andersen, at det var kun for “Plasier og for at have noget at grine ad”, men denne udtalelse var sket medens Mads Larsen sad i stuen i sin undersøgelse af, hvad der var sket. Anders Andersen vedkendte, at disse ord var blevet lagt i munden på dem.

Mads Larsen følte at hans ære var gået for nær med at påstå, at han havde manipuleret med sagens kerne.

Næste vidne var Giertrud Larsdatter, som tjente samme sted og som ligger i pigekammeret. Han havde hørt om piskningen og at husbond Jørgen Schou, havde opfordret Hans Erichsen til at piske ham oftere, hvis han ikke ville stå op om morgenen. Hun mente også, at kunne huske, at Mads Larsen havde omtalt hændelserne, som noget der var sket i Palsier og fornøjelse.

Maren Pedersdatter, der var tjenestepige, og lå i pigekammeret, kunne berette, at Hans Erichsen og husbond havde bekræftet hinanden i, at drengen skulle piskes. Dog vidste hun ikke at Jørgen Schou skulle have deltaget i piskningen. Hun havde hørt af flere tjenestefolk, at Hans Erichsen skulle have stukket tyrepiske op i røven på drengen. Hun havde hørt drengen skrige, da Jørgen Schou var gået ind til drengen, men hun vidste ikke hvad der var sket. Men hun havde ikke hørt Peder Hansen beklage sig over overgrebene.

Dernæst Anders Andersen Steenbech, der havde hørt af Hans Erichsen at han havde pisket Peder Hansen, samt at have stukket tyrepisken i enden på ham. Dog havde der været en skjorte imellem.

Hans Hansen Hammer havde hørt at Jørgen Schou skulle have nældet Peder Hansen en gang. Hans Erichsen havde slået ham to gange, vidste han. Han vidste også, at Hans Erichsen havde stukket en tyrepisk op i røven på ham, dog med skjorten imellem. Han havde overværet, at Hans Erichsen havde kommet til drengehuset før solen stod op. Hans Erichsen råbte på Peder hansen, at han skulle stå op og flytte øgene. Han havde pisket Peder Hansen så skjorten blev våd. Han blev pisket i halsen så den svulmede op. Hans Hansen Hammer mente dog ikke at han Peder hansen var så forslået, at han måtte ligge i sengen.

Jørgen Samsing havde ikke set noget af hændelserne, men da han engang mellem pinsedag og Sankt Hans dag gik og gærdede på Slotsladegården beklagede Peder Hansen sig over at han var blevet “nældet” af Hans Erichsen. Jørgen Samsing havde skyndet på ham, fordi han var sen til at køre sten. Peder Hansen forklarede og viste ham, at han var slemt medtaget og det var årsagen til, at han ikke kunne arbejde så hårdt.

Niels Jensen skomager fortalte, at han, noget før høst, var på arbejde sammen med Anders Ipsen fra Sandvig. De arbejdede i drengehuset og  overværede, at Hans Erichsen, kom og stak et bundt nælder under hagen på Peder Hansen. Peder Hansen havde løbet ud efter en pal for at have noget aft forsvare sig med. Ikke desto mindre havde Peder Hansen senere udtalt at det hele havde sket for “plasier”. En udtalelse, som fenrik Prahl omtalte med, at hvad kunne denne arme dreng ellers sige, hvis han skulle kunne blive i sin tjeneste.

Mads Hansen var den sidste, der blev afhørt. Han havde været på engehøst i nogle dage. Hans Erichsen havde fortalt ham, at han havde nældet Peder Hansen. Han havde ikke hørt noget om tjæringen eller andet.

Fenrik Prahl fik herefter sit tingsvidne på sagen.

30. september 1771 Pag. 022b
I sagen som enken Martha havde startet mod Jens Mogensen af 34 sg. i Olsker om gaver og arv, mødte tiltaltes søn Jens Jensen af Sandvig og fremlagde Grønbechs skriftlige indlæg i sagen. Hverken enken eller hendes lauværge var mødt. Dommeren udsatte sagen i 14 dage.

7. oktober 1771 Pag. 023a
Læst kgl. forordning om cabinetsordre og reglement om overdragelse af visse forretninger i kancelli-kollegiernes overdrages til Finanskollegiet.

Læst stiftamtmandens ordre om forbud mod at “ud ro” til skibe fra Smirna.

Læst pantebrev af 27. sept. 1771 udgivet af Jens Hansen Kaas skipper i Sandvig for et lån på 100 sdr., som han havde fået af præsten i Hasle og Rutsker Lars Randers. Som pant var sat bygjord i Sandvig byvang.

Blev læst et skøde dat. 5. oktober 1771 som viste, at ungkarl Mogens Jensen Hammer havde solgt sin gård i Allinge med plads og have for 149 sdr., som han havde købt af Andreas Hansen Mahler i København. I salget indgik betingelsen, at præsteenken fortsat kunne nyde sit ophold på gården. [Der er ikke oplyst, hvem der var køberen]

14. oktober 1771 Pag. 023b
Enken Martha fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mod Jens Mogensen i Olsker. På Jens Mogensens vegne mødte hans søn Jens Jensen Hammer. Begge parter var enige om at sagen nu kunne gå til doms.

21. oktober 1771 Pag. 023b
Læst et promemoria fra amtmand Urne dat. 11. oktober om at ingen fisker eller skipper på sejle folk fra Fallen, som ville til landet for et betle.

Johnas Kofoed af Allinge mødte på tinget for at føre vidner på, at hans hustru, der opholdte sig i Lübech, ikke ville komme til ham og leve som rette ægtefolk. Jørgen Samuelsen fortalte, at han i sommeren for omkring 2 år siden, havde haft mundtlig bud til hende i Lübech fra Jonas Kofoed. Hun havde svaret, at hun ikke ville rejse til et fremmed land og at hvis hun rejste, ville de tage hendes gods i pant for den sum som Jonas Kofoed skyldte nogle købmænd i byen. Hvis hun blev boende, ville købmændene lade hende blive på sit gods. Jonas Kofoed fik sit tingsvidne på dette vidnes udsagn.

11. november 1771 Pag. 024a
Læst kgl. plakat om at et tidligere forbud mod handel af fremmed glas skulle ophæves med virkning fra maj 1772.

Alle som havde indsendt ansøgning eller beretning til forrige rentekammer, Generaltoldkammeret eller kommerce kollegiet skal herefter sende dem til Det Danske Kammer.

Læst et købebrev udgivet af Jens Frederiksen i Allinge den 22. oktober 1771 der for 40 sdr. havde solgt tre skpl. bygjord til sin søn ungkarl Peder Jensen.

Læst et pantebrev udgivet af Mogens Ipsen Sonne på Eggesløkken til løjtnant Anders Rømer i Rutsker for et lån på 140 sdr. mod pant i 2 tdl. bygjord i Allinge Byvang.

18. november 1771 Pag. 024b
læst kgl. reskript af 18. oktober 1771 om at sager om ulovligt krohold med øl og brændevinssalg i fremtiden skulle behandles af politiretten.

Ved skriftlig begæring bad holtsførster Kettelsen om at 8te mænd synedes Hammershus birks skove og om hvor mange pile der var sat i det forløbne år. Stokkemændene fik som sædvanligt pålagt at tage sig af denne synsforretning.

Dom afsagt mellem enken Marthe Marie sal. Jørgen Jensens af Allinge og Jens Mogensen af Olsker.

Læst pantebrev udgivet af Hans Olsen Stub i Allinge til Christopher Christophersen i Olsker på et lån på 200 sdr.

Michel Grønbech havde stævnet Jørgen Schou for at skylde ham penge. Jørgen Johans Schou var ikke mødt. Vidnerne Anders Hansen af Schougaarden i Olsker og Hans Jespersen var mødte. Madame Johanne Schous var ikke tilstede.

Anders Hansen havde sammen med Jørgen Johan Schou og hans hustru og Hans Jespersen været på besøg den 27. juli hos Michel Grønbech for at få standset en tingsvidnesag som Grønbech havde anlagt mod Schou. I forliget indgik aftalen, at Schou skulle betale 50 sdr. til Grønbech som betaling for omkostningerne. Vidnet sagde tillige, at Schou havde lovet betaling enten 8 eller 14 dage derefter. Johanne Jørgen Schou blev tilsagt til at møde på næste tingdag.

Hans Olsen Stub af Allinge fik borgerskab.

Herefter DOM mellem Marte Marie sal. Jørgen Jensens og hendes svigerfader Jens Mogensen. Dommeren kunne ikke acceptere den mundtlige aftale på Jørgen Jensens dødsleje. Alene Birkejordstykket har så høj en værdi, at hvis denne ikke skulle medtages i skifteforretningen, ville der næppe være nok til at dække gælden. Desuden var der et problem, at gaverne ikke er til at identificere. Tintallerkenerne findes ikke i skiftets fortegnelse. Ifareklæderne er opført i skiftet sammen med skospænder og knapper og de var ikke nævnt i den mundtlige aftale. Dommeren skar igennem og dømte at alt skulle med i skifteforretningen og at enken skulle nøjes med sin halvdel. Af denne halvdel kunne hun så betænke sine børn.

2. december 1771 Pag. 026b
Læst kgl. forordninger:

1. Regler for lodserne i Dragør. Hvordan de skulle forholde sig til ind- og udgående skibe, skipperne, søfolkene og passagererne. Regler for anmeldelse og karantæne. Reglerne var udgivetden 13. juni 1771 og med kgl. indskærpning den 28. oktober 1771.

2. Patent om højesterets afholdelse i 1771.

3. Læst et kammerskrivelse af 4. nov. at brandvæsenets fortsættes efter kgl. forordning derom

Læst hans højgrevelige Excelence af 14. november om at de to toldbetjente, der sendtes til øen skulle hjælpes af byfogederne

Læst et promemoria om at købstædernes regnskaber for 1770 snarest skulle indsendes til Kammeret.

Hammershus birks skovskønning blev oplæst og påskrevet.

For retten mødte Michel Grønbech i den af ham indstævnte sag mod Jørgen Schou på Slotsladegaarden. Han ønskede at føre Madame Jørgen Schou som vidne. Fenrik Prahl af Rønne mødte på Jørgen Schous vegne og bad om rettens tilladelse til at svare i sagen.

Madame Johanne Jørgen Schou bekræftede sagens forløb. I vidneafhøringen læses, at forhandlingen om forlig varede i lang tid og at forhandlingsdelegationen gik frem og tilbage mellem Hans Jespersens gård og Grønbechs. Grønbechs forlangende på 100 sdr. havde hun godt nok hørt men hun ville ikke præcis sige, at Grønbech havde accepteret det halve og at der var afsluttet en aftale derom. Fenrik Prahl nævnte, at den indgået skriftlige kontrakt intet blev skrevet om et kontant beløb. I de mundtlige aftaler er det svært at vide hvilket beløb der var aftalt – snart forlød det, at være 100, snart 50 sdr. Prahl forbeholdte sig ret til at føre kontrastævning.

Dommeren udsatte sagen på Prahls ønske i 5 uger.

9. december 1771 Pag. 030b
Læst stiftamtmand Knuths Pro Memoria om at byfoged og skriveren skulle indberette til Frederiks Hospital i København, hvor mange Kort (???) der måtte være i behold og ikke solgte hos købmændene i Hasle, Allinge og Sandvig.

Læst amtmand Urnes og general auditøren Andresen resolution at jagten på Bornholm blev bortforpagtet i 20 år på auktion i amtsgaarden i Rønne den 19. december.

Taksatorborgere, til at ligne skatterne for 1772, blev valgt Niels Samsing og Hans Jørgen Snidker fra Allinge og Peder Hartvig Møller og Anders Hansen Kaas fra Sandvig.

Til stokkemænd for 1772 valgtes fra Allinge Lars Pedersen, Mogens Jensen Hammer, Jens Bodsen, Esper Ipsen, Hans Jensen i Kokkeløkken, og fra Sandvig Peder Salgreen, Jørgen Hyldebrandt og Jens Haagensen.

Tinglyst et skøde dat. 23. februar 1771 udgivet af Hans Theisen på Dynge Møllen i Rutsker til sin dattermand Hans Jensen omfattende gård og jorde i Kokkeløkken i Allinge Byvang. Salgsprisen var 650 sdr.

Et forlig mellem tjenestedrengen Anders Andersen og Jørgen Schou, slotsladegården. For hans udeblivelse i otte uger, under politiforhørene, modtager han ingen løn og for omkostninger betaler tjenestedrenge 4 sdr. til sin husbond. Og han skulle møde i sin tjeneste næste dag og være sin husbond ærlig, tro og lydig. Aftalen blev bekræftet af Anders Andersens stedfader Hans Jørgen Snidker.

6. januar 1772 Pag. 031a
Taksatorerne mødte og fremlagde deres skatteligning for 1772

Forretten mødte kæmner Lars Jensen af Allinge med byens kassebeholdningen 2 mark. Lars Jensen havde på de to formænd kaptajn Jens Larsen og Jacob Madsens tilladelse udlagt 1 rdr. til Johan Samuelsen for en rejse til Rønne. Byfoged mente, at dette var formændene uvedkommende og han pålagde kæmneren selv at betale de 1 rdr. Dommeren ville tage dispositionen til efterretning og se på rejsens relevans. Kæmneren havde varetaget sit embede i 2 år og ønskede nu afsked. Jens Madsen Grønbech overtog hvervet som kæmner for Allinge i 1772.

Ligeledes fremlagde Jørgen Jensen Schou kæmnerregnskab for Sandvig. Giert Hansen havde givet 3 mark for et lille hjørne af gaden ved sit hus, som han har bygget på. Peder Hartvig Møller for “en liden Steen Ruld (?) til sin gaard, hvor han udsatte et gierde”, han skulle derfor betale 3 mark. Michel Grønbech for “lidet haand Favne”, flyttet sit gærde ved hans løkke ved Hammersø, 3 mark. I alt til indtægt 1 rdr. 3 mark. Til udgift var der et læs stolper og nyt jernbeslag til byens vangeled 1 rdr. 1 mark 4 sk. Beholdningen var derefter 1 mark 12 sk. Jørgen Jensen Schou bad om at jobbet overgik til Hans Ancher, hvilket Birkedommeren accepterede.

Medens vicebirkedommeren overtog dommersædet, førte birkefoged sidste års stokkemænd til vidnesbyrd for de visse indtægter for året 1771. Stokkemændene kunne ikke angive indtægter for 1771

I den sag som Michel Grønbech havde anlagt mod Jørgen Schou af Slottsvangen, blev på Schous vegne fremlagt et attest fra byskriver og kontrollør Hammer af Rønne at tingsvidnesagen mod Grønbech i Rønne Byting var udsat til 14. januar fordi vidnerne var udeblevet. Dommeren udsatte derfor denne sag til den 27. januar.

Læst et købe- og skødebrev dat. 31. december udgivet af Hans Hermandsen for et hus i Sandvig, der var solgt til Karen Eskelsdatter for 60 sdr.

Læst et pantebrev fra 30. december udgivet af Niels Hansen den yngre i Allinge til Ole Nielsen i Klemensker for et lån på 149 sdr., med første prioritet i 2 stk bygjord i Allinge byvang.

Der indkom kongelige plakater [sandsynligvis lige ankommet fra København] 1. konsumption på vestindisk rom, nedsattes til 2 skilling. 2. Engelsk salt, der blev indført til Danmark skullel betale 8 rdr. i told, 9 rdr konsumption og 12 skilling assice pr. læs. Tolden af Lyneborger salt nedsattes til 6 rdr pr. læs.

27. januar 1772 Pag. 032b
Læst kgl. forordning om 2 fyr til søfarendes nytte: Det ene var “Bluds Fyrer” i et opbygget tårn på Nakkehoved ved Helsingør og det andet i et af Kronborgs tårne. De skulle antændes første gang den 11. april 1772

Læst ophævelse af forordning af 20. nov. 1744 og 29. januar 1745 vedr. dem der opholder sig i Herrenhut eller i anden af de mæhriske brødres menigheder.

Læst stiftsamtmandens meddelte, at justitsråd og stempelpapirsforvalter Müller i København havde overtaget kortforhandlingen. Dette skulle bekendtgøres i de tre byer Hasle, Allinge og Sandvig.

Meddelelse om at det pestbefængte gullandske skib “Tre Gebrooders” var ankommet på Amsterdams red, men var blevet afvist. Byfogden skulle meddele det, således at man kunne tage forholdsregler.

I sagen hvor Grønbech havde stævnet Jørgen Schou for skyld blev atter udsat. Tingsvidnesagen fra Rønne var ikke beskrevet og Grønbech var ikke mødt i retten. Sagen blev atter udsat.

3. februar 1772 Pag. 033a
For retten indfandt monseur Daniel Michael af Allinge. Han havde stævnet Hans Piil af Allinge for gæld til ham. Kun den ene stævningsmand var mødt og da Hans Piil påstod, at han ikke var blevet lovligt stævnet, måtte dommeren udsætte sagen til næste ting.

10. februar 1772 Pag. 033b
For retten mødte Michel Grønbech i sin sag mod Jørgen Schou, Slotsvangen. Han ville  gerne have, at sagen nu, efter så lang henstand, kunne fortsætte.  Jørgen Schou fremlagde et skriftligt indlæg i sagen. Han fremlagde desuden tingsvidne fra Rønne bys tingret. Grønbech mente, at sagen allerede var fuldt belyst og at den kunne gå til doms og Schou skulle dømmes at betale 50 sdr, samt sagens omkostninger.  Prahl ønskede sagen udsat i 14 dage.

I sagen anlagt af Mons. Michael kontra Hans Piil. Begge parter var mødte og angav, at de var kommet til forlig.

16. marts 1772 Pag. 034b
Læst et skøde af 9. marts 1772 udgivet af Hans Hansen Piil i Allinge hvorved han sælger sin gård for 110 sdr. til Jørgen Johan Schou.

Læst et pantebrev udstedt af Henrik Hyldebrandt i Allinge for et lån på 182. sdr. 1 mk 15 sk. af Christen Lind Ipsen i Rutsker mod pant i nogle stykker jord i Allinge byvang.

Fendrik Prahl mødte i sagen, som Grønbech havde anlagt mod Jørgen Schou på Hammersholm ang. pengefordring. Prahl kontrastævnede Grønbech i sagen til Schous frifindelse. Som vidner var indkald Anders Hansen i Olsker og Hans Jespersen i Sandvig, netop de to der havde kautioneret på Schous erklæringsbrev. Fendrik Prahl afhørte det godvillige vidne Mads Larsen fra Østerlars, der mente, at den sag som Grønbech havde startet var blevet forliget og at forliget var indført i tingbogen. Vidnet indrømmede at Schou havde lovet Grønbech 50 sdr. – hvilket blev nægtet af Schou.

Hans Jespersen, der var svoger til Jørgen Schou mente, at han skulle gøre en indsats for at få parterne til et forlig. Han mente dog ikke at der var penge involveret i forliget. På Grønbechs spørgsmål, der skulle bekræfte hændelserne ved forligsforhandlingerne op til og på dagen den 27. juli, måtte Hans Jespersen, at der var penge på bordet. Grønbech første krav var 300 daler og ville så til sidste nøjes med for beregnede omkostninger på 50 sdr. og at Schou havde lovet dem om 8 eller 14 dage. Det eneste der blev underskrevet var forpligtelsesbrevet. Prahl mente, at Grønbech havde fordrejet spørgsmålene, således at Hans Jespersen var blevet fanget i en sammenhæng, der ikke var korrekt.

Prahl frafaldt afhøring af Anders Hansen, da dagen næsten var gået. Sagen blev udsat til næste ting.

30. marts 1772 Pag. 038b
Tinglyst et pantebrev dat. 10. februar udgivet af Hans Jørgen Kaas i Sandvig til Hans Jensen Degn i Rutsker for et lån på 149 sdr. 3 mark. Som pant blev sat 1½ tdl. bygjord i Arreds Vang i Sandvig byvang.

I sagen mellem Grønbech og Jørgen Schou blev der oplæst en skriftlig anmodning fra fenrik Prahl om at tingsvidnet, sluttet den 14. januar i Rønne, skulle oplæses og påskrives. Grønbech mente at tingsvidnet intet beviste og han ville modsige tingsvidnet på tinget om 14 dage.

13. april 1772 Pag. 039a
Fenrik Prahl var mødt på tinget på vegne af Jørgen Schou fra Hammersholm. Grønbech havde via en af stokkemændene meddelt, at han ville føre et kontinuations stævning mod Jørgen Schou og ville have sagen udsat i 14 dage.

27. april 1772 Pag. 039a
Læst kgl. forordning om:

1. Om justitskassens jagt forvaltning

2. Om eftergivelse af lejermålsbøder

3. Om Geheime Statsrådets oprettelse

Michel Grønbech mødte og irettelagde sit kontinuationsstævning, afhøre vidner og skriftlig bevis.. Fenrik Prahl var mødt på Jørgen Schous vegne og protesterede mod stævningen. Han mente, at Grønbech burde have indkaldt de vidner, der havde været afhørt i Rønne. Grønbech mente ikke, at monsieur Gases udsagn var hans egen sladder, som han havde udsagt på Søndre Herredsting. Gase var “en Nullitet”, som han ikke agtede at modsige. Det vedrørte ikke sagen.

Grønbechs første vidne var Anders Hansen. Spørgsmålene var de samme, som han havde stillet Hans Jespersen. Han svarede bekræftende på alle spørgsmål. Da Prahl fornemmede, at vidnet var et villigt vidne for Grønbech, ville han ikke stille nærmere spørgsmål til ham.

Grøbech afgav sit skriftlige indlæg, som Prahl ville svare på på næste ting.

4. maj 1772 Pag. 041a
Skriveren Lars Birch var død for få timer siden. Og da birkefogeden havde lovligt forfald måtte den konstituerede fuldmægtig for skriveren Gitthoil Andries Wessel både skrive og lede tinget.

Fenrik Prahl meddelte skriftligt, at han ikke havde blevet færdig med sine “repliqer i Sagen” og bad derfor om udsættelse i 8 dage.

11. maj 1772 Pag. 041b
Birkedommer Hans Jørgen Schougaard og konstitueret skriver Gotthilf Andrias Wessel.

Kgl. plakat om forhøjelse af told på fremmed Allun (undtaget på den romerske) til 4 rdr. tønden.

Læst stiftsmand Knuths meddelelse om at aroco havde brudt freden med republikken Holland.

Læst promemoria om betaling af byskriverne og vurderingsmændenes betaling ved husenes takseringer.

Læst amtmand Urnes konstituering af 4. maj af fuldmægtig Gotthilf Andrias Wessel som byskriver i vakance.

Prahl fik læst sit skriftlige indlæg i sagen mellem Grønbech og Jørgen Schou. Grønbech kaldte Schou for “en indbildt herremand”, der ikke kan se sig fritaget til at betale de 50 sdr. Begge parter var nu enige om at sagen kunne gå til doms.

Michel grønbech mødte som fuldmægtig for Jes Petrer Rasch af Rønne i sag mod Mats Giertsen von Kiempen af Allinge, der havde gået i kaution for Mons. Daniel Michaels af Allinge. Vidnerne Hans Samuelsen og Peder Andersen Bech var mødte og kunne fortælle, at de havde hørt Mats Giertsen at frasige sin kautionserklæring. Sagen blev udsat i 14 dage.

25. maj 1772 Pag. 042b
Tinglyst pantebrev af 11. april 1772 udgivet af Jens Madsen Grønberg i Allinge til Margreta sal. Peder Svends i Aabye i Nyker sogn, som havde lånt ham 149 sdr. mod pant i 2 stykker jord i Allinge byvang.

Michel Pedersen Grønbech kom i sagen mellem Jes Peter Rasch i Rønne mod Mads Giertsen af Allinge. Grønbech læste en landstingsdom afsagt den 4. juli 1770. Han læste en forretning, som han selv havde holdt hos Daniel Joachim Michael i Allinge den 6. april 1772, hvor Mads Giertsen von Kiempen havde ladet sig indskrive som kaotionist for Michaels 98 sdr. 1 mark og 11 skilling.

Von Kiempen var ikke mødt og dommeren udskød sagen i 14 dage. Hvis han ikke mødte ville han afgive dom umiddelbart.

9. juni 1772 Pag. 044a
Læst kgl. plakat ang. nedsættelse af told på varer, der indførtes i Danmark og Norge, og var producerede i kgl. tyske provinser.

Dom i sagen mellem Grønbech og Jørgen Schou. Afskrevet efter tingbogsreferatet.

I sagen mellem Rasch i Rønne og Mads Giertsen von Kiempen var Mads Giertsen ikke mødt, hvilket Grønbech godt forstå, da han intet kunne sige til sit forsvar. Dommeren lod sagen gå til doms.

Herefter afskrives dommen mellem Grønbech og Jørgen Schou. Dommeren synes ikke at være i tvivl om, at Jørgen Schou havde truet Michel Grønbech på livet. Han beskriver forliget, som noget som Hans Jespersen og Anders Hansen havde iværksat. Disse to havde ved afhøringerne bekræftet, at der var aftalt, at Schou skulle betale Grønbech 50 sdr.. På den anden side var dommeren ikke overrasket over, at Schou havde tolket udsagnene fra de afhørte vidner fra Rønne (auditør Rasch, Gasee og Schousboe) om at Grønbech ikke ville inddrive de 50 sdr. De tre afhørte vidner havde talt med Grønbech på de forskellige tingsamlinger, hvor han havde udtrykt at forliget ikke var omfatter betaling. Dommeren dømte, at Schou skulle betale 50 sdr. til Grønbech inden 15 dage. Omkostningerne blev frafaldet for begge parter.

22. juni 1772 Pag. 045a
Wessel afholdte tingsamlingen på birkefogedens vegne. Kun fire stokkemænd var mødt til tide. Wessel henstillede til de øvrige stokkemænd, at der skulle møde til tide.

Læst skrivelse fra stiftsbefalingsmand Knuth af dat. 9. maj, der viderebringer Danske Kammers regler for skifteforretninger, hvor arving eller arvings fuldmægtig ikke møder ved skifteslutningen. Midlerne skulle indsendes til overformynderiet og forrentes med 4 procent pa.

6. juli 1772 Pag. 045b
Læst kgl. reskript af 11. juni om at “Commiant Spillere, Linie Dantzere. Tasken Spillere og deslige” i flere år har udført en del penge af landet, skulle forordningen af 21. marts 1738 stå ved magt.

Læst promemoria fra stiftsamtmand Knuth dat. 26. marts hvorledes torvedage kunne organiseres i købstæderne på Bornholm. Birkefoged Schougaard skulle lave en indberetning gældende for hans jurisdiktioner.

20. juli 1772 Pag. 045b
Læst stiftsamtmand Knuth skrivelse fra 30. juni ang. republikken Algier har indgået fred (med Danmark?).

Lyst afkaldsbrev dat. 3. juni 1772 hvor Karla Hansdatter kvitterer for sin arv efter sin fader Hans Sterk i Sandvig.

Der blev afsagt dom i sagen mellem, Jes Peter Rasch af Rønne og Mads Geertsen von Keempen i Allinge. Grønbech udbad sig en beskrivelse af dommen.

Hans Lerche Schousboe af Rønne mødte på vegne af Jørgen Johan Schou af Hammersholm i en sag mod Michel Pedersen Grønbech, stævnet skriftligt den 8de juli. Anklagen lød på at Grønbech havde ulovligt foretaget “tørve Plødning med videre i Egges Dam”. Grønbech havde sagt til stævningsmændene, at han ville fortsættes sin tørveplødring “i det han havde bevis for” [=tilladelse til] Grønbech kaldte det for en skammelig og nærgaaende beskyldninger mod ham. Schousboe meldte tilbage, at “Jørgen Schou ikke havde antaget Grønbech til hovmester og Schou uden megen lærdom fra Grønbech vidste vel hvad hand skulde lade og giøre”.

Schousboe havde indkaldt følgende vidner: Fredrik Jensen, Hans Grønbech, Jens Boesen, Bendix Rasmussen og Hans Hyldebrandt.

Fredrich Jensen havde kendt Eggesdam siden han som barn hentede kreaturer på lyngen. Eggedammen, mente han, havde altid havde hørt til Slotsvangen. Grønbech afbrød Lerche Schousboe i afhøringen, da der i kaldssedlen intet omhandler ejendomsretten til Eggesdammen. Grønbech mente, at Schou måtte indkalde de tilgrænsende lodsejere, hvis han ville gøre krav på Eggesdammen. Den største lodsejer vil være de kongelige amtsbetjente, der efter hans mening administrerer Slotsvangen, hvorunder Eggesdammen ligger. Schou mente, at han var ejer af mosen og at der derfor ikke var stillet spørgsmål om retten til at disponere derover. Schousboe erkendte, at hvis Schou ikke har ejendomsretten var der ingen sag han kunne føre. Dommeren kunne udsætte sagen på grund af Grønbechs påstand, men måtte lade sagen gå videre.

Grønbech bemærkede, at medens den ene blev afhørt, sad de øvrige vidner separerede og holdt råd med Jørgen Schou uden for tingstuen og gaarden.

“hvilket heele Rætten og Stokkemendede ikke kan nægte, da som saadant er obsolucte imod Forordningen af 3. marti 1741, saa paastaaer Grønbech, at Jørgen Schou bliver paalagt den mulkt som allerhøyst bemt. Forordning paabyder. Hr. Schousboe fornam nok, af Hr. Grønbech setter store Prøver paa Dommerens taalmodighed, ved at indfalde gang efter gang imod Dommerens kiendelse, som er at vidnet skal svare paa. At Røje Tobak i Gaarden uden at spørge Hr. Grønbech om for lov, da hand have hat paa sin Pibe og viidere har Hr. Schou ikke foretaget, forresten paastaaer at Dagen nyder sin fremgang uden utiidig indsigelser. Dommeren havde vel seet at Hr. Schou sad udi Gaarden hos nogle persohner, og at der Røjtes tobak, men om hand talte med dem kunde hand iust ikke meerke”

Dommeren fik herefter Schou til at fjerne sig fra vidnerne, men han mente ikke, at han kunne dømme Schou en mulkt.

Herefter fortsatte afhøringen af Fredrich Jensen, der oplyste at han var 41 år. Han fortalte at Michel Grønbech havde sendt sin søn Hans Grønbech op på Hammersholm for at få skov til at anvise plads til tørring af plødret tørn. Schou havde fulgt Hans Grønbech tilbage til Eggesdammen, hvor han anviste hvor han skulle lægge Plødren, samt hvor plødren skulle tages. Pladserne blev afmærket med Riis på den sædvanlige måde, der bruges i moserne. Vidnet havde ikke set, at Grønbech havde derefter fundet et andet sted til tørvene. Grønbech havde anvist sig selv en anden plads, der var på Jens Boesens område og hvor han gik “og pludrede”. Fredrich Jensen mente, at det var sådan at Hammersholm skulle anvise og udpege en plads til alle der ville plødre tørv i mosen. Han mente, at den anviste plads til tørven var stor nok til Grønbech. Grønbech mente, at der allerede på stedet var en disputs om pladsen, da den udviste plads var tømt for tørv eller det der var tilbage, ikke var god nok. Fredrich Jensen mente dog, at tørven var af samme kvalitet de to steder, men pladsen lå sikkert mere upraktisk, og der var kun lidt vand at plødre med. Der var mindre og mindre vand i Eggesdammen.

Schousboe mente, at Grønbech havde taget sig rettigheder ved ikke at underlægge sig Schous bemyndigelse. Grønbech havde handlet som mester og havde taget den bedste plads, netop den som Schou havde tiltænkt sig selv.

Bendix Rasmussen havde kendskab til Eggesdammen i 16 år. Bendix Rasmussen svarede på i alt 24 spørgsmål fra Schousboe og godt ti fra Grønbech. Det viste sig at Grønbech siden tørvegravningen i Eggesmosen havde “plødret tørv” i Bresens Gaards mose i Olsker sogn.

Det var blevet langt ud på aftenen og Schousboe bad om udsættelse til tingdagen om 14 dage.

Herefter dommen mellem Jes Peter Rasch af Rønne og Mads Geertsen v. Keempen. Sagen var en seqvistrations forretning mellem kaptajn Rasch og Daniel Michael efter en landstingdom fra 13. maj 1768.

[sekvestration=beslaglæggelse af omstridt ejendom og overgivelse af den til tredjemand til foreløbig forvaltning).
Dommeren dømte Mads Geertsen von Keempen at betale de 98 sdr, renter siden 1768 og omkostninger på 8 rdr. ialt 128 daler 2 mark 3 sk.

3. august 1772 Pag. 052b
Læst fændrik Jens Christian Prahls bestalling på birkeskriverembedet dat. 16. juli.

Hans Lerche Schousboe af Rønne blev af amtmand Urne konstitueret i kontroltjenesten på Bornholm, samt vejer- og målertjenesten i Rønne og i Vester herred.

Læst et auktionsskøde udstedt af birkedommeren til Anders Hansen af Olsker på 6 skpl. havejord i Allinge Vang. Købsprisen var 36 sdr. 1 sk.

I sagen mellem Jørgen Schou og Michel Grønbech fremlagde Schousbo sin lovede konstitution af at han måtte være fuldmægtig i sagen for Jørgen Schou. Schousbo ville nu afhøre de sidste vidner. Ved edens oplæsning blev vidnerne advaret mod mened.

Første vidne var Jens Boesen, der fik stillet de samme spørgsmål som de to tidligere vidner. Jens Boesen svarede at han “omtrent” i 50 år havde kendt Eggesdam. Jens Boesen arbejdede i mosen medens Hans Grønbech og Jørgen Schou kom gående til mosen for at udstille pladsen til plødring og til optagelse af tørv. Grønbech fik vidnet til at erkende, at den plads som Grønbech i første omgang fik anvist var meget ringe og lå tæt ved “Grunden”.

Dernæst Hans Hyldebrandt fra Allinge, der havde kendt til Eggesdam i omkring en snes år, men han havde været bortrejst og kun “været hjemme” de sidste tre år. I sit vidnesbyrd fortælles en del om hvordan, der arbejdedes med Tørvejernet, hvordan der bliver brugt trillebør. [det er svært at se sammenhæng i de forskellige udsagn om placering af tørvested, “plødrested” og opbevaringssted – Schousbo stillede op til 35 spørgsmål og Grønbech ofte flere end 15]

Dernæst blev Hans Grønbech afhørt (han gik i sit 19.år). Han fortalte, at han var blevet sendt op til Hammersholm for at få Schou til at anvise et sted, hvor hans fader Michel Grønbech kunne plødre og lægge tørv. Hans Grønbech mente ikke at Schou de tidligere år havde anvist pladser til hans fader eller til andre. Hans havde dog set, at hans fader havde en tørveplads i Eggesdam og at der havde været “afryslet” og afmærket med ris. Han havde været med til arbejdet sidste år og han havde ikke set Schou, havde haft indflydelse på det. I dette år havde Hans Grønbech sagt til Schou om de ikke ville få den samme plads som de havde haft sidste år. Hvilket Schou havde bekræftet. Vandet måtte de grave sig til i bakken eller tage den på samme måde som Jens Boesen tog den. Hans Grønbech nægtede at hans fader havde været utilfreds med sin plads. Han havde heller ingen erindring om , at hans fader havde sagt, at de skulle tage en anden plads “for Schous næse”. Hans Grønbech havde ikke kunnet følge med i faderens tørveskæring, da han ikke var hjemme hvert år.

Sagen udsattes i 14 dage.

17. august 1772 Pag. 056b
Hr. Lars Randers lod læse et pantebrev udgivet af debitor Hans Jensen i Kokkeløkken på 300 sdr. mod pant i hans gård og jord i Kokkeløkken.

Hans Hansen Nord  lod læse en panteobligation, som han havde udgivet til Ole Nielsen i Klemensker på Skarpeskade for et lån på 130 sdr.. Som pant havde Hans Hansen sat et stykke bygjord på 4 skpl., et stykke skovbund og et lidet “læs enges”.

Schouscboe bad om udsættelse af sagen mellem Schou og Grønbech, hvilket dommeren bevilgede.

For retten mødte auditør Rasch af Rønne som lavværge for Anne Jockums Sørens af Svaneke og som prokurator for Peder Jensen, Christer Jensen, Poul Jensen og Peder Larsen. Via sine stævningsmænd: Marcus Marcussen og Poul Aristsen fra Rø, havde han stævnet Peder Mogensen Holm af Allinge til at høre vidner vedr. afgangne Mads Peder Hansens stervbosmidler.

Peder Mogensen Holms tidligere beskikkede fuldmægtig Michel Grønbech mødte i retten og angav, at Peder Holm ikke havde gjort noget ulovligt ved at åbne den afdødes kiste med boskabsvarer, der stod i hans egne huse. Han ville forklare retten, hvordan sagen med rette hørte sammen. Auditør Rasch påpegede, at Grønbech ikke kunne agere som Peder Holms prokurator og vidne i sagen samtidigt. Rasch mente, at Peder Mogensen Holm burde møde op i retten og svare på spørgsmål. Grønbech svarede, at Peder Holm for længst havde antaget Grønbech som hans prokurator og at han mødte i retten som sådan.

Rasch mente ikke, at Grønbech sådan uden videre kunne være Peder Holms prokurator, bare fordi han havde været det før. Og da Grønbech havde været “concipent” til det såkaldte gavebrev, var han en del af sagen og derfor ikke være forsvarer for Peder Holm. Rasch argumenterede for at Grønbech ikke kunne være anklagerens prokurator. Grønbech mente, at hvis han ikke kunne være prokurator i sagen, så kunne dommeren ikke hellere dømme i sagen, da han jo havde været skifteforvalter i den omtvistede skifteforretning. Dommeren bad om at Grønbech ville sørge for at hans konstitution som prokurator for Peder Holm skulle udstedes igen, da retssagen skulle betragtes som en ny sag. Han udsatte sagen i 14 dage.

31. august 1772 Pag. 059a
Læst kgl. forordning om apotekertaksterne.

Læst stiftsamtmandens meddelelse om, at der igen var fred med Staden Tunis.

Byskriver Prahl lod læse en konstitution udgivet af amtmand Urne om at han var konstitueret til toldbetjent i Allinge og Sandvig, dat. 24. august 1772.

I sagen som Schou fra Hammersholm havde anlagt vedr. utilladelig tørveplødring i Eggedam, læste Schou en skriftlig erklæring. Grønbech var ikke mødt på tinget, så sagen udsattes i 14 dage.

I sagen anlagt af Anna Juchum Sørensen af Svaneke med flere kontra Peder Holm af Allinge mødte hendes lavværge auditør Rasch. Men da der på forrige tingdag var opstået en disputs mellem Grønbech og Rasch, ville birkedomemren nu have afgjort sagen. Men Grønbech var ikke mødt på tinget, blev også denne sag udsat i 14 dage.

14. september 1772 Pag. 059b
I sagen mellem Jørgen Schou og Michel Grønbech mødte Grønbech annoncerede kontrastævning i sagen. Sagen blev stillet i ro i 14 dage.

I tingsvidnesagen mellem Christen Jensen, Peder Jensen, Ane Jochum Sørens med lauværge kontra Peder Mogensen Holm bød dommeren at vidnerne skulle møde til tre følgende tingdage. Første vidnegruppe var M. Grønbech, Giver Løvingsen, Jacob Madsen og Lars Jensen, der skulle møde den 28. september. Johan Samuelsen og hustru, Niels Samsing og hustru og Hans Hyldebrand skulle møde den 5. oktober. Poul Jensen, Hans Olsen Stub og hustru og Hans Samuelsen alle af Allinge skulle møde den 12. oktober.

28. september 1772 Pag. 059b
Læst kgl. plakat ang. “blus og Lanterne fyrenes “ophævelse” ved Nakkehoved i Sjælland”, dat. 27. august 1772.

Birkeskriver fenrik Prahl lod læse et Kammerbrev, der beskikker ham til Toldbetjent ved Hammershus  birk, Allinge og Sandvig, Rø sogn og Olsker sogns forstrande, dat. 16. september 1772

Kettelsen havde sendt et promemoria om at årets stokkemænd skulle udføre årets skønsforretning af skove og gærde i Hammershus Birk.

Grønbech kontrastævnede Jørgen Schou i sagen om tørveplødring i Egge dam. Schousboe mente ikke at stævningen var blevet forkyndt korrekt til Jørgen Schou og at han ikke havde fået en kopi af sedlen. Grønbech fik stævningsmændene Hans Grønbech og Boe Haagensen til at fortælle om omstændighederne da de skulle læse stævningen for Jørgen Schou. Jørgen Schou talte meget højt til en gæst han havde i stuen, således at det ikke var muligt at få hans opmærksomhed. Schousboe mente ikke at stævningen kunne være retmæssigt, dels på måden og dels fordi vidnerne allerede havde været afhørte. Dommeren mente ikke, at der var noget i vejen med stævningen, men alligevel udsatte han sagen til næste ting.

I tingsvidnesagen, som Peder Jensen med flere havde startet mod Peder Mogensen Holm vedr. stervboet efter Mads Pedersen, mødte Schousboe som anklager. Første vidne var Michel Grønbech, der fortalte, at han havde skrevet et dokument, der gav hans hustru for hendes godhed og oppasning af ham i sin alderdom. Det drejede sig om et 24 timers stueur, et bordfod med stenplade, en jern kakkelovn, en brændevinspande med behør og et  “frokar”.  Der skulle vedblive jord til ejendommen så længe han levede. Grønbech sagde, at dokumentet var skrevet på slet papir og at det havde været hensigten, at det skulle tinglyses. Dokumentet blev læst op for Mads Pedersen i nærvær af en tredje person. Alle tre underskrev derefter det. Schousboe mente, at Mads Pedersen var 88 år, da brevet blev udfærdiget, han var svagtseende og tunghør. Grønbech mente ikke det var så slemt fat med ham. Godt nok var han gammel, men han kunne læse en bog, føre samtale, selv tage mad og gå op at en trappe til huset og betale folk for tjenester. Grønbech mente ikke at Schousboe havde ret i, at Mads Pedersen gik i barndom i de sidste år han levede. Grønbech mente at han hele tiden havde “tilstrekkelig kundskab, Sands og Begreb om alt hvad der kunde anrøre ham … som andre fornuftige Mænd. Der fortælles at han var bange for at tage fejl af hattene i kirken efter prædikenen. Grønbech citerede Mads Pedersen, hvad han sagde på kirkegården. Grønbech havde set Mads Pedersen lukke sin kiste op flere gange, men han havde aldrig set, at der skulle være plomberede lærredsposer med penge i kisten eller andre penge. Når han gav penge ud, var det altid fra en lille skindpung, som han havde på sig. Grønbech havde ikke set, at Mads Pedersen Holm og hustru havde lånt 50 sdr, som skulle bruges til at sætte gærde omkring Strandløkken. Grønbech måtte tilstå, at Peder Mogensen måske havde fået omkring 30 sdr. af Mads Pedersen. Grønbech havde været kurator ved Peder Mogensens første hustrus død, samt været behjælpelig ved Mads Pedersens “undentags omstændigheder”. Grønbech havde skrevet et bevis på et lån til Peder Mogensen Holm, men han kunne ikke huske om det blev underskrevet af Mads Pedersen eller om han selv havde underskrevet det til vitterlighed. Han vidste ikke hvor skriftet var blevet af. Det blev skrevet i den stue hvor Mads Pedersen, Peder Mogensen og hans hustru opholdte sig, spise og sov. Han kunne heller ikke huske om tjenestefolk var til stede – dvs Niels Hansen eller Niels Samson, men han var ikke sikker. Han kunne ikke vide om Mads Pedersen havde overdraget nogle til hans kiste til Peder Mogensen eller hans hustru. Men Mads Pedersen havde ofte fortalt Grønbech om hvor glad han havde været for Peder Mogensen hustrus opvartning.

Grønbech havde skrevet et udkast til undentagskontrakt mellem Mads Pedersen og Peder Mogensen. De havde selv konfereret om den inden han fik den tilbage og udfærdige et skøde og en kontrakt til tinglysning.

Gase, der fungerede som Peder Mogensen Holms fuldmægtigt, fik Grønlund til at fortælle om undentagskontrakt og at de passede godt på Mads Pedersen. Det, som de havde fået, havde ikke stor værdi. Klokken var gammel, værdi 3 eller 4 daler, og kakkelovnen var gammel. Brændevinspande, havde han ikke set. Mads Pedersen havde ingen børn og  var måske derfor en meget godgørende mand, bl.a. havde han skænket penge til kirkens maling og til mange nødlidende folk. Han havde givet sine rentepenge til fattigfolk bl.a.. Hans kapital skulle have været på 500 sdr.

5. oktober 1772 Pag 064b
De otte stokkemænd aflagde deres skønforretning af Hammershus skove og gærde.

Grønbech mødte i sagen mellem ham og Jørgen Schou vedr. tørveplødring i Eggesdam. Han fremlagde en kopi af skrivelse fra 19. jan. 1769 hvor Jørgen Schou  giver fri tørveplødring i Eggesdammen. Ud over dette dokument fremlagde Grønbech tillige en skriftlig beretning. Schousboe udbad sig en kopi af begge fremlæggelser og ville svare skriftligt på næste ting om 8 dage.

I tingsvidnesagen mod Peder Mogensen Holm af Allinge mødte Schousboe på sagsøgernes vegne, På Peder Mogensen Holms vegne mødte prokurator Gase fra Rønne. Den anklagede tilbød at betale modparten 20 sdr. hvis de ville frafalde sagen. Schousboe mente at forskaget til forlig var udmærket, men beløbet var alt for lille, det ikke engang var det beløb, som Holm havde lånt af den afdøde. Schousbo fortsatte derfor sine afhøringer.

Den første var Johan Samuelsen af Allinge, der fortalte, at Mads Pedersen døde i fastelavnstiden i vinters. Han barberede Mads Pedersen efter at han var død. Vidner havde skrevet under som vitterligshedsvidne på gavebrevet den 26. november 1771. Mads Pedersen havde underskrevet brevet efter at Grønbech havde læst det op for ham. Gavebrevet fortalte om Peder Mogensens hustru skulle begaves, da hun havde passet ham i hans svaghed. Det drejede sig om et Stueur, en jernkakkelovn, en brændevinspande og et jern (?) Kar, samt et bord med en sten skive til. Johan Samuelsen fortalte, at der var sket en byttehandel med Mads Pedersens undentag. Han skulle først have haft undentag fra Christian Piil gård for 12 sdr.  Peder Mogensen Holms fuldmægtig Gase afhørte Johan Samuelsen, som fortalte at Mads Pedersen havde mange “udarvinger”, der boede vidt omkring.

Johan Samuelsen fortalte, da han barberede den afdøde Mads Pedersen, kom Peder Mogensen Holm og hustru ind med noget Gadje Tøj [til at klæde liget i]. Johan mente, at Mads Pedersen havde været meget friskere end gamle folk på 85 år normalt var. Han havde levet et sømmeligt liv og havde været meget godgørende. Johan Samuelsen kunne berette, at Mads Pedersen holdt om pennen, da Michel Grønbech skrev dokumentet, der gav Peder Mogensens hustru de omtalte gaver for at passe ham.

Dernæst Jørgen Samuelsens hustru, der fortalte, at Mads Pedersen godt nok havde en høj alder, men hun syntes ikke han var gået i barndom. Hun gav undvigende svar om hendes kendskab til kobberkedlerne og sengeklædernes antal, samt om alt var solgt på auktionen. Schousboe fik vidnet til at sige, at Mads Pedersen havde været misfornøjet med Peder Mogensen og hans hustru. Et udsag som hun modsagde kort efter, da hun vedstod, at Peder Mogensens hustru havde passet han vel i sin alderdom.

Niels Samson erkendte, at Mads Pedersen var en gammel mand, men han kunne “høre noget og saa læmpeligt, men kunde ikke sige, at han gik i Barndom”. Peder Mogensen skulle havde fået nogle penge af Mads Pedersen for udfri et værgemål for Giertrud Hansdatter.

Hans Hyldebrand fortalte at kort før jul, havde Grønbech i Mads Pedersens nærvær, sagt at man ikke kunne tage sig af amndens udtaleleser, da han ligesom var gået i barndom. Hans Hyldebrand kunne ikke svare på så mange spørgsmål, da han havde været borte i en periode af 10 år.

Sagen blev udsat i 8 dage.

12. oktober 1772 Pag. 069a
Hans Lerche Schousboe var mødt som fuldmægtig for Jørgen Schou, Hammersholm i sagen mod Michel Grønbech. Schousboe påpegede, at frihedsbreve på tørvegravning bør fremvises i original og have behørig stempel, før det kan tages for gode varer. rønbech var ikke mødt, så sagen måtte udsættes i 8. dage.

I tingsvidnesagen mellem Peder Jensen m.fl. og Peder Mogensen Holm var Christen Piil fra Olsker mødt som et villigt vidne uden stævnemål. Imidlertid fremførte Schousboe, at parterne var ved at indgå et forlig, så han bad om at sagen blev udsat i 8 dage

19. oktober 1772 Pag. 069b
Læst en plakat fra general postamtet af 12. september 1772, der forklarede flere af bestemmelserne fra forordningen af 17. juni 1771

Læst en skrivelse fra stiftsamtmanden grev Knuth om forbud mod at føre gl. snohrer (?) ombord på skibe.

I sagen mellem Schou og Grønbech vedr. tørveplødring i Eggesdammen, mødte Grønbech og fremviste orignal og kopien af frihedsbrevet. Alle kunne konstatere, at de to var identiske. Grønbech ville nu have sagen til doms. Schousboe bad om udsættelse i 14 dage, således, at han kunne fremlægge en skriftlig redegørelse i sagen.

I tingsvidnesagen anlagt af Peter Jensen med flere contra Peder Mogensen Holm var der ikke indgået et forlig, som ellers var annonceret på sidste tingdag.  Årsagen, mente fuldmægtig Schousboe var, at Peder Mogensen Holm ville vinde tid og ikke mente forliget alvorligt. Dommeren var meget misfornøjet med sagens forløb og udsatte sagen i 14 dage således at parterne kunne overveje fornyede stævninger.

26. oktober 1772 Pag. 070a
Ingen sager.

2. november 1772 Pag. 070a
Læst forbud mod fedevarers udførsel af riget, dat- 7. oktober 1772

Læst amtmandens promemoria vedr. lovligt brug af stempelpapir og deres indførsel i birkets kopibog.

Sandemand Hans Kofod på Simblegaard i Klemensker lod læse et pantebrev, som var udgivet af Peder Mogensen Holm i Allinge på 400 sdr., dat. 17. oktober. der var sat pant i den del jorde i Allinge og Sandvig Byvangs jorde

Morten Hansen Lund på 14. sg i Olsker lod læse et pantebrev af 6 juli udgivet af Johan Samuelsen i Allinge på 166 sdr. 1 mk 9 sk. som var myndligen Seine Kirstine Ipsdatters arv. Som pant satte Johan Samuelsen en del jord og eng og en vandmølle mellem Sandvig og Allinge.

Ole Nielsen, Skarpeskade i Klemensker lod læse en obligation udgivet til ham af Jacob Hansen i Allinge på 220 sdr. mod pant i en del jord i Allinge og Sandvig byvange.

I sagen mellem J. Schou og Grønbech om tørveplødring i Eggesdam fremlagde Schous fuldmægtig Schousboe en skriftlig redegørelse. Grønbech kaldte den skriftlige redegørelse for latterlig, da den tydelig misfortolker de tydelige ord, der findes i hans frihedsbrev og at Grønbech årligt skulle nyde 12 gode læs god Kule tørn og have plads til opbevaring af den. Schou mente, at hans myndighed var at anvise tørvepladser.  Schousboe ville have udskrifter af sagen, således at han kunne konferere med Jørgen Schou. Grønbech ville have sagen til doms. Sagen blev udsat i 14 dage.

I tingsvidnesagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm fremlagde Schousboe på arvingernes vegne et kontinuationsstævning mod Peder Mogensen Holm. Peder Holms fuldmægtig Gase mente, at stævningen ikke fulgte den oprindelige stævning. Schousboe mente at denne stævning ville ramme Holm på et ømt sted – nemlig hans pung. Dommeren tillod stævningen og udsatte sagen i 14 dage.

16. november 1772 Pag. 071a
Johan Jørgen Samuelsen lod læse et pantebrev udgivet til Jens Hansen Snidker for et lån på 149 sdr. 3 mark. mod pant i Krandseløkken og Elleageren.

Læst et afkaldsbrev udgivet af Niels hansen til sin værge Jørgen Nielsen Kruse, dat. 14/11 1772.

I sagen mellem Grønbech og Schou fra Hammersholm læste Schousboe en skriftlig redegørelse. Grønbech var ikke mødt og sagen måtte udsættes i 14 dage.

I tingsvidnesagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm, fremlagde Peder Mogensen Holms fuldmægtig Gase sit skriftlige indlæg. Schousboe ville have en kopi af dette indlæg og ønskede sagen udsat i 14 dage.

30. november 1772 Pag. 071b
Læst plakat om højesterets afholdelse i året 1773.

Læst forordning om lammeskinds (?) udførsel, dat. 15. oktober 1772

Læst et promemoria fra amtmand Urne om jagtens overdragelse til Bønderne.

Anders Simonsen af Allinge lod læse en panteobligation udsendt til Herman Bohn Jørgensen på Baggegården, dat. 23. nov. 1772 for et lån på 149 sdr. mod pant i hans gård og plads og et stk jord kaldet Kierlingejorden.

Læst et auktionsskøde af dato 28 nov. 1772 udgivet til Friderich Jensen i Sandvig der havde købt for et stk jord kaldet Jorddalen for 61 sdr. 2 mark.

Læst en lodseddel udstedt til Bartha Hansdatter efter hendes moder Margrethe Lars Hans (?), som døde den 23. marts 1765.

Jesper Hansen af Allinge lod læse et skøde udgivet til hans søn Hans Jespersen på et stykke jord 6 skpl. Vippestykket kaldet, solgt for 160 sdr.

Jacob Hansen havde indfriet (“udslette”) en obligation af 4. dec. 1767 for et lån på 220 sdr. af Ole Nielsen i Klemensker.

Læst et afkaldsbrev for en arv på 4 sdr. som Anne Kirstine Hans Løsbechs datter havde modtaget.

Grønbech mødte i sagen, som han var blevet stævnet til af Jørgen Schou. Grønbech leverede det originale frihedsbrev til dommeren mod at få en underskrevet kopi tilbage. Begge parter lod sagen gå til doms.

I tingsvidnesagen var de to fuldmægtigene Schousboe og Gase uenige om afhøringen af Peder Mogensen Holms hustru. Var hun vidne eller sigtet i sagen? Begge parter argumenterede pro et contra, så dommeren måtte have tid til at afgøre spørgsmålet. Han udsatte sagen i 14 dage.

Hans Hansen fra Hullegården i Olsker mødte i retten og beviste, at han havde stævnet Hans Thømmesen fra Sandvig ang. penge som han skyldte Hans Hansens søn Hans Hansen. Hans Thømmesen var ikke mødt, hvorfor sagen blev udskudt i 14 dage.

14. december 1772 Pag. 073a
Læst kgl. forordning om at den nedsættelse af renterne til 4% pa, der fandt sted den 13. febr. 1767, stod ved magt

Læst kgl. plakat om nedsættelse af tolden på fremmed hvede, rug, byg og havre

Læst plakat om er der gives en præmier på 1 mark 8 sk. pr. tønde til dem der indførte kornvarer i Norge indtil maj måneds udgang 1773.

Læst en plakat om udførselsforbud af heste fra kongerige Danmark til fremmede steder.

Læst promemoria fra amtmand Urne om indsats mod betleri.

Læst auktionsskøde af 8. december hvorved Madame Stenbeck i Nexø tilskødes alt fast ejendom (i Nexø?) som tidligere byskriver Lars Birck ejede – både gård og sædesjord.

Læst et andet auktionsskøde af 12. december hvorved Rasmus Nielsen Hald får nogle stk jord, som tidligere havde tilhørt Anders Simensen i Allinge.

I sagen som Mads Pedersens arvinger havde startet mod Peder Mogensen og hustru var der på forrige ting blevet rejst et kontinuationsstævning. Dommeren var blevet i tvivl om lovligheden at denne stævning, da der var uklarhed omkring Peder Mogensens hustrus rolle i sagen, samt at der var uklarheder til Mads Pedersens undentag fra en gård i Olsker. Dommeren var kommet til den konklusion, at han ikke kunne afvise kontinuationsstævningen. derfor indkaldte han vidner ( Michel Grønbech, Jacob Madsen og Lars Jensen) til afhøring den 11 januar 1773. Og Hans Olsen Stub og hustru samt Peder Mogensens pige Anne Hansdatter til den 25. januar. Giver Løvingsen, Poul Jensen og Hans Samuelsen til den 8. februar.

Hans Hansen Sandemand mødte og forlangte at Hans Thommesen skulle møde til næst følgende tingdag den 11. januar.

Taksatorer for året 1773 blev valgt: Som formand Johan Samuelsen af Allinge og Jørgen Andersen Grønbech af Allinge, Jacob Winberg og Hans Hansen Kaas af Sandvig.

Til stokkemænd valgtes: Anders Nielsen, Jørgen Hansen Bødker, Johan Grønbech, Jens Salgreen af Allinge, Hans Michelsen i Slotsvangen, Niels Jensen Løvgreen, Hans Jørgensen Kaas og Peder Sandersen af Sandvig.

Jens Salgreen lod læse et pantebrev for et lån på 500 sdr af Svend hansen i Aaby i Nyker mod pant i hans vejrmølle og dets hele inventarium.

Jens Hyldebrandt lod læse et pantebrev, som han havde udstedt til Niels Espersen i Klemensker for et lån på 280 sdr. mod pant i nogle stk. jord i Sandvig vang.

Næste ting blev fastsat til 11. januar 1773.

16. december 1772 Pag. 074a – gæsteret
Ekstraret blev afholdt i Henrich Hyldebrands hus i Allinge af birkefogeden Schousgaard og skriver Jens Chr. Prahl.  Efter begæring fra Koffardikaptajn Niclas Grifahn junior fra Nordkjøbing. Skibet var sejlet fra Norstrand Skiergaard med en ladning svenske sild og strandede ud for Allinge. Som kommissarius var antaget Rasch og Schousboe fra Rønne.

Skipper Grifans fuldmægtige Schousboe og Rasch fremstillede skibets besætning: Styrmand Jochum Henrich Grifen, tømmermand Erich Edilund, mater Johan Biørn, Lars Norstrøm, Jens Granzelius og kokken Ole Østerlund alle hjemmehørende i Nordkøbing. Styrmandenlæste en skriftlig beretning om sejladsen, hvilken beretning var underskrevet af samtlige skibsfolk og lodsen Niels Andersen fra Helsingør. Lodsen havde ikke kunnet blive sat i land ved Dragør formedelst storm og uvejr. Endvidere blev læst en kontrakt mellem skipperen og forbjærgerne., dat. 12. december. Bjærgekontrakten blev oplæst af Michel Grønbech.

Fire skippere (Tønnes Rasch, Andreas Bor, Andreas Kofod og Christian Rasch) fra Rønne blev udnævnt til at beslutte hvad skipperen og skibsfolkene, samt lodsen skulle have i kost og rejsepenge.

Fire borgere Hans Hyldebrand, Niels Giversen, Knud Hansen og Hans Olsen var ude ved styk-galeasen kl. 10 den 12. december. Den lå 1/4 mil i søen NNO for Allinge. Skibet var synkefærdigt og første tanke var at sætte den på stranden. Men de kunne ikke nå stedet, så den blev sat på en klippe.

11. januar 1773 Pag. 075a
Læst taksatorernes ligning af skatterne for 1773.

Læst en lodseddel til Clemmed Christensens to døtres jord og arvegods efter deres sal. faders skifte holdt den 12. dec. 1764.

Læst en lodseddel tilhørende myndlingen Hans Kofod Piil vedr. hans arvegods efter hans sal. morbror byskriver Lars Birch d. 15. dec. 1772.

Vicebirkedommer Michel Grønbech overtog dommersædet, således at birkedommeren kunne få et tingsvidne på sidste års uvisse indtægter. Sidste års stokkemænd var indkaldte. Det eneste, der blev angivet til indtægt vsr i forbindelse med auktion den 12. oktober over en bjælke og en gl. båd, der var fundet drivende ud for Allinge.

Johanne Peder Svendsen i København sælger til Hans Hermansen i Sandvig 6 skpl. bygjord i Byvangen for 200 sdr. Giver Løvingsen vedstod salget.

Hans Hermansen i Sandvig læste en obligation på 100 sdr. udstedt til Morten Hansen i Olsker mod pant i 6 skpl. jord.

Karen Escher datter lod læse et pantebrev af dato 21. dec. 1772 på 50 sdr. udstedt til Ole (?) Jensen.

Hans Christiansen lod læse et købebrev f dato 12. august 1772 hvorved han sælger en del jord til Hans Hyldebrandt.

Jacob Winberg lod læse en obligation af dato 5. januar 1772 udgivet til Jens Svendsen for et lån på 240 sdr. mod pant i jord.

Mads Gertsen los læse en obligation af dato 28. dec. 1772 på en kapital på 85 sdr. til kirkeværgen i Rutsker. Pengene var udlånt af kirkens midler. I pant var sat hus og plads i Allinge.

Rasmus Thømmesen (Tommesen)lod læse et købebrev udstedt til Peder Johan Hammer. Rasmus Thømmesen havde solgt et stykke bygjord på 1 tdl. for 160 sdr.

Læst et afkald på Edvart Arboe Hyldebrands fædrene arv af dato 30 dec. 1772

Dom afsagt mellem Schou af Hammersholm og Grønbech ang. tørveplødring i Egges Dam. Schous prokurator Schousboe bad om at få dommen beskrevet og hertil leverede han stemplet papir.

I sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm af Allinge mødte Schousboe og ville begynde afhøringerne i kontinuitetsstævningen. Michel Grønbech havde ønsket at få en udskrift af sin tidligere afhøring således at han kunne “konferere” sine udtalelser.

Første vidne var Jacob Madsen, der var vurderingsmand da der blev holdt registrering efter Mads Pedersens død. Registreringen fandt sted efter begravelsen. Han vidste dog ikke hvem der havde nøglerne til afdødes gennem – enten det var Peder Mogensen Holm eller hans kone. Men det var konen der angav, at de havde fået 50 sdr. af afdøde uden at der var blevet udstedt en obligation. Han mente, at der var 5 skilling i rede penge, der enten blev angivet under registreringen eller ved skiftet.

Hr. Gase afhørte Jacob Madsen vedr. Mads Pedersens salg af alt sit rørende og urørende gods til Peder Mogensen Holm. Der var kun en kiste og et skab tilbage med mads Pedersens ejendele og som blev åbnet med nøgle ved registreringen.

Næste vidne Lars Jensen havde også været med ved dødsboet registrering. Han huskede, at Grønbech havde fremlagt en del breve, som havde noget med dødsboet at gøre, men han huske ikke detaljer af brevenes indhold.

Sagen udsattes 14 dage.

I sagen mellem Hans Hansen og Hans Thømmesen vedr. gæld. Hans Thømmesen havde indsendt et skriftligt indlæg, som blev læst og påskrevet. hans Hansen ville svare på indlægget på næste ting.

Herefter er dommen mellem Jørgen Schou og Michel Grønbech vedr. tørveplødringen i Egges Dammen:

Grønbech havde i følge et brev ret til 12 læs tørv årligt fra Eges Dammen. Grønbech ville ikke vedkende, at han havde givet sin søn besked på, at bede Schou om at anvise ham et sted, hvor han kunne “optage tørv eller plødre”. Grønbech mente, at han kunne tage tørv hvor han ville. Schou, derimod, sagde at han havde myndighed til at anvise og organisere tørvearbejdet. Dommeren mente, at Schou havde myndighed til at anvise tørvegraverne, hvor de måtte grave tørv. De andre tørvegravere betalte for tørvene og da det ofte var vanskeligt arbejde med at grave render og prødre tørv, var de nødvendigt med en organisering. Grønbech havde tiltaget sig en rettighed, der ikke kunne forsvares. Dommeren henviste til lovens 6 bog 14 kap 16 art, hvor en mand lader sin hest gå i anden mands ager. Han mente, at denne lovartikel kunne bruges til at dømme Grønbech for hærværk, som takserede til trende snes lod sølv, som er 30 rdr. hvor 2/3 tilfaldt kongen og 1/3 tilfaldt Schou. Grønbech skulle desuden betale 7 rdr. i sagsomkostninger. de 37 rdr. skulle betales inden 15 dage.

25. januar 1773 Pag. 078a
To “breve til udslettelse” blev læst. Den ene var fra 19. oktober 1767 på 80 sdr. og det andet fra 11. dec. 1762 på 140 sdr. udgivet af Peder Mogensen Holm i Allinge til Mads Pedersen. Disse to breve skal betales i den afdødes bo.

Sagen mellem Hans Hansen og Hans Thømmesen blev udsat i 14 dage.

Schousboe var mødt i sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm. Den første der blev afhørt var Hans Olsen Stubs hustru Margrethe, hvis svigersøn var Peder Mogensen Holm. Hun fortalte, at Peder Mogensen havde fået ca. 48 sdr. til et værgemåls udbetaling og et dokument skulle vise, at disse penge ikke skulle tilbagebetales. Dette dokument skulle være skrevet af Michel Grønbech og for nuværende udleveret til Gase. Hun havde også hørt Mads Pedersen sige, at pengene ikke skulle kunne kræves tilbage af hans arvinger. Det var sket for ca. 2 år siden. Margrethe havde været med til at “klæde ham” da han var død. Tøjet og lintøj til formålet blev taget af den dødes kiste, som hendes datter havde nøglen til. De kunne ikke vente til mandens arvinger skulle komme fra Rø sogn. De boede for langt væk. På spørgsmål om der fandtes rede penge i den afdødes kiste, svarede Margrete: “Jo, hendes datter Peder Mogensens hustru tog 1 mark 3 skilling op, og sagde da hun optog dem, nu skal ieg see om gamle Fader har nogle penge, saasom han beklagede sig altid at han fattedes Penge”. Da Peder Mogensens hustru var betroet nøglen til kisten, så tænkte de ikke på at tilkalde byskriver Birch i Allinge som skiftebetjent inden de åbnede kisten. Og det var uforstandigt, indrømmede hun. Schousboe mente, at Mads Pedersen havde haft nøglen med sig i sengen og endda haft bundet nøglen omkring livet. Gase protesterede mod Schousboe antydninger, da det så var en anklage mod Peder Mogensens hustru for tyveri, hvilket stævningen ikke omfatter.  Straks efter at Mads Pedersens blev enkemand, havde han en pige til at passe ham. Denne pige giftede sig med Peder Mogensen og vedblev med at passe Mads Pedersen. Da Peder Mogensens første hustru døde og giftede sig med vidnets datter, overtog hun opgaven med at passe Mads Pedersen.

Mads Pedersen havde altid været en godgørende mand og så længe han levede gav han de fattige penge, klæder, linned, garn, Vadmel og hamp. Han skulle også have foræret en pige i Allinge en gave på 150 sdr i penge, gode varer og sølv. Hr. Gase ville bevise at Mads Pedersen have foræret alt sit gods bort inden sin død. Faktisk havde han, søndagen før sin død, foræret en hob gammelt jern til en fra sin familie. Han havde intet andet at give. Margrethe fortalte, at denne mand i familien var Christen Piil i Olsker og han havde tidligere fået en del jord af Mads Pedersen.  Margrethe så ikke hvad der ellers var i kisten ud over ligklæderne, en stor dug, et par brune bukser, lidt brændevin og brød.

Derefter blev Hans Olsen Stub afhørt. Han fik de samme spørgsmål som hans hustru havde fået “mutatis mutandis”. Havde ikke været så meget i huset hos Mads Pedersen som hans hustru Magrethe, så han kunne ikke bidrage med nye oplysninger.

Næste vidne var Anna Kirstine Hansdatter, der havde været tjenestepige hos Peder Mogensen medens Mads Pedersen boede og døde der. Tjenestepige vidste intet om Mads Pedersens ejendele, men vidste dog, at han plejede at have nøglen med sig i sengen, dog ikke at den var bindet ham om livet. På spørgsmål om hvem der var til stede da den afdøde Mads Pedersen blev “klædt og taget af sengen”, svarede hun, at det var naboerne Johan Samuelsen og Morten Davidsen og Peder Mogensens hustrus moder.

8. februar 1773 Pag. 081a
Plakat dat. 5. dec. 1772 om forbud mod indførsel af Rug, byg og jordæbler (kartofler).

Læst plakat om karantæneforanstaltninger, dat. 24. dec. 1772.

Anders Pedersen Rasch i Nyker havde stævnet Jørgen Johan Schou af Slotsvangen for gæld. Schou var ikke til stede, så sagen blev udsat til næste ting om 14 dage.

Mogens Jensen Hammer af Allinge lod læse en obligation udgivet af ham til Hans Jensen på Dynegaard i Rutsker på 149 sdr. 3 mark 8 skilling.

I sagen mellem arvingerne efter Mads Pedersen og Mads Mogensen Holm mødte Schousboe for at afhøre de sidste vidner i sagen. første vidne var Giver Løvingsen af Allinge. Giver Løvingsen havde kendt Mads Pedersen, som havde været en æld gammel mand, men som han mente, ikke var gået i barndom. Han havde hørt forskellige ting, men han havde i de sidste år ikke talt så meget med Mads Pedersen. Han havde hørt, at Mads Pedersen havde foræret Jespers  datter en sølvstob. Hvor meget den var værd, vidste han ikke.

Hans Samuelsen af Allinge blev stillet de samme spørgsmål som sidste vidne. Han fortalte, at Peder Mogensen nød undentag fra en del jord i Olsker, tilhørende Christian Piil. Mads Pedersen frasagde sig efterhånden en del af dette undentag.

Hans Samuelsen refererede at han havde hørt, at Mads Pedersen havde været særdeles utilfreds med Peder Mogensen og at han havde truet med at jage ham på porten.

Dernæst Poul Jensen af Allinge, der ikke oplyste andet end hvad der tidligere var blevet sagt. Grønbech skulle afhøres på næste ting.

Hans Hansen af Rø sogn fremlagde beviser mod Hans Thømmesen af Sandvig på en gæld på 4 sdr.. Det var et dokument 3. dec. 1768. Thømmesen var ikke mødt. Dommeren så sagen som meget klar, så han ville optage sagen til doms.

22. februar 1773 Pag. 083b
Dommen i sagen mellem Hans Hansen i Hollegården i Olsker mod Hans Thømmesen i Sandvig blev afsagt. Sagen blev ført af Hans Hansens fader sandemand Hans Hansen. Thømmesen havde nægtet at forholde sig til sagen, da han mente, at faderen ikke kunne føre sagen. Dommeren henviste til det originale dokument, som viste at faderen helt klart var part i sagen på vegne af sin unge søn hans Hansen. Thømmesen blev dømt at betale 4 sdr. samt sagens omkostninger, der beløb sig til  sdr.

Læst et afkaldsbrev af dato 22. februar 1773 udgivet af Margrethe Andresens datter af Sandvig og hendes stedfader Jørgen Jensen Schou i Sandvig for fædrene arv på 14 sdr. 1 mark 11 sk. og arv efter en broder på 2 sdr. 1 mark 10 sk. samt påløbne renter.

I sagen startet af fenrik Anders Pedersen Rasch kontra Jørgen Johan Schou mødte ingen af parterne, så sagen blev udsat i 14 dage.

8. marts 1773 pag. 083b
Peder Hansen i Gudhjem lod læse et skøde, der var udgivet til ham af Peder Hartvig Møller i Sandvig omfattende gård i Sandvig og byjord i vangen. Salgsprisen var 1300 sdr.

Læst en kontrakt dat. 26. febr. 1773 oprettet mellem Peder Hansen af Gudhjem og Peder Hartvig Møller i Sandvig.

Svend Hansen af Aaby i Nyker sogn lod læse et pantebrev udstedt til ham af Mads Jensen i Allinge på 220 sdr. mod 1. prioritet i tre stykker jord i Allinge vang.

Dorthe Andersdatter lod læse et skøde, der var udgivet til hende af Hans Chr. Møller i Allinge på et 8te stolperum hus og kålhave og plads for 70 sdr., dat. 1. marts 1773.

Anders Andersen Smit lod læse sit afkald af dato 1. marts 1773 både på fædrene og farbroder-arv.

Hr. Randers i Hasle lod læse et pantebrev som var udgivet til ham af Anders Nielsen i Allinge på 149 sdr. mod pant i Allinge byvang.

I sagen, der var startet af Mads Pedersens arvinger kontra Peder Mogensen Holm af Allinge. Grønbech havde endnu ikke modtage udskrift af sin tidligere afhøring, så han ville ikke på ny lade sig afhøre med mindre han blev stævnet endnu engang.

Christian Piil var mødt som frivilligt vidne i sagen. Christian Piil betalte undentag til Mads Pedersen i form af afgrøde af 10 tdl. havrejord og en eng. Og da Mads Pedersen ingen dyr havde, høstede Peder Mogensen for ham. Christian Piil mente, at det havde en værdi af 20 sdr. årligt. Da Peder Mogensen havde købt Mads Pedersens gods i Allinge havde han tilegnet sig den gamles undentag på engestykket. En uge før Mads Pedersen døde, havde han fortalt Christian Piil, at han havde givet Peder Mogensen og hustru 50 sdr. Mads Pedersen havde klaget over Peder Mogensen, men han kunne ikke vide hvor alvorligt han mente det. Vidnet mente, at det nok ikke var så slemt, for ellers havde han vel gjort alvor af at bryde kontrakten med ham for længe siden. Christian Piil havde fået afslag i undentagsafgiften efter Mads Pedersens hustru døde. Han havde hjulpet Mads Pedersen med at gøde jorden og herfor havde han fået en vis betaling i form af afslag. Han havde også modtaget forskellige gaver af Mads Pedersen: En sølvstob på omkring 4 sdr. værdi, sølvskospænder, et dusin sølvknapper og søndagen før han døde, en hob gammel jern. Derefter havde Mads Pedersen sagt at han ikke ejede mere han kunne give væk.

Sagen blev udsat i 14 dage, således at Schousboe kunne få lejlighed til at afhøre Grønbech og Henrich Hyldebrand.

I retten kom Anna Margretha af Sandvig, som havde begået lejermål og fortalte, at hun pgra sin fattigdom ikke var i stand til at betale sin bøde. Hun foreslog “aftingelse”, så ville hun gøre sit yderste for at betale. Stokkemændene bekræftede hendes fattigdom og at hun til dels levede af almisser. Birkedommeren lod hende så slippe for anden straf end at hun skulle betale 2 skilling. Hun betalte straks de to skilling.

Michel Grønbech stævnede Jørgen Johan Grønbech for trusler på livet. På vegne af Schou mødte prokurator Schousboe og udbad sig en skriftlig kopi af stævningen af 22. februar. Sagen blev udsat i 14 dage.

Hr. Gase af Rønne var af byfoged Skovgaard blevet konstitueret som prokurator og pålagt at føre sag mod Mad. Kofoed af Hasle. På Hammershus birketing skulle han afhøre vidner i sagen. På kaptajninde Kofoeds vegne mødte hendes lauværge Schousboe. Da birkeskriveren var konstitueret som sættedommer i sagen, måtte visse formaliteter afklares inden sagen kunne føres på næste ting om 14 dage.

22. marts 1773 Pag. 085b
Læst en kgl. forordning om rentekammerets indretning, dat. 21. jan 1773

Læst en plakat af 24. dec. om ophævelse af det forhøjede beredskab på karantæneanstalterne.

Gothielf Andreas Wessel lod læse et afkald af dato 6. marts 1773 for hans arvegods på 1180 sdr. 1 mark 5 skilling

Peder Michelsen af Allinge lod læse en obligation udgivet til Hr. Randers sognepræst i Hasle for et 100 sdr. lån mod pant i en del bygjord i byvangen.

Læst stiftsamtmandens missive og ordre om brandhjælpens betaling, dat. 28. januar 1773.

I sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm beskyldte de to parters fuldmægtige hinanden i at lyve. Schousboe mente, at Peder Mogensen bevidst havde undladt at lægge dokumenter og breve frem i retten. Endvidere mente han, at ikke alle dokumenter var draget ind i skifteforretningen, som de burde. Hr. Gase mente, at Schousboe uretmæssigt beskyldte Mogensen Holm og hustru for ulovlige handlinger. Efter tre siders disputs og appel til dommerens intervention blev sagen udsat i 14 dage.

I sagen mellem Grønbech og Jørgen Schou, hvor Grønbech mener sig truet på livet af Schou. Sagen er så vidt det kan tolkes, en videreførelse af den gamle trusselsag, som endte i et forlig, hvor Schou skulle betale Grønbech 50 sdr. og hvor to af Schous slægtningen giver kaution på at det aldrig vil ske igen. Schous forsvarer, Schousboe fra Rønne, mente at stævningen ikke kunne være relevant, da sagen jo var afsluttet med “føjelighed” og med “skyldighed” og at Grønbech nødvendigvis måtte stævne de to kautionister tillige med Jørgen Schou selv. Grønbech ville føre vidner som tjente hans sag og ville ikke udvide stævningen. Dommeren ville have udskrift af de to parters udtalelser, således at han til næste ting kunne komme med sin vurdering af sagen.

I tingsvidnesagen som byfoged Skougaard førte mod madame Kofoed i Hasle og hvor birkeskriver Prahl var konstitueret dommer. I sagen mødte madame Kofoeds laugværge Schousboe. Efter procedurediskussioner udsattes sagen til næste ting.

5. april 1773 Pag. 088a
Læst kgl. plakat ang. forskelligt vedr. kompagniernes octroj.

Læst om ordenen i de for højesteret indstævnede sager.

Læst et pantebrev, dat. 2. januar 1773 udgivet af provstinde Steenbech til inspektør Niels Birck på 1700 sdr i hendes gård og jord, som hun havde overtaget efter byskriver Birck.

Læst lodseddel for Anders Bircks børn i København for deres arv efter inspektør Bircks broder byskriver Lars Birck.

Læst en kontrakt mellem Margrete sal. Hans Hansen Løsebeck af Allinge og hendes søn Knud Hansen fra Allinge, lydende på sit livs ophold og en anstændig begravelse mod at sønnen overtage hendes bygård og jord.

Læst et “igentaget forening” mellem Grønbech og Jørgen Johan Schou af Slotsladegården af dato 26. marts 1773.

Læst et pantebrev udgivet af Jens Ambrussen i Allinge til Morten Hansen Lund af 14 sg. i Olsker på en kapital på 270 sdr. med pant i jord i byvangen.

Grønbech mødte og erklærede at sagen mod Schou nu var ophævet efter at foreningsbrevet af 26. marts var blevet tinglyst. Schousboe var mødt i sagen og havde ikke modtaget aflysning fra sin principal Jørgen Schou, så han måtte vente på ordre fra Schou, at han ikke længere havde nogen sag at føre.

Skousboe mødte i sagen for Mads Pedersens arvinger i sagen mod Peders Mogensen Holm. Han ville præsentere et dokument i sagen, men da ingen af modparterne var mødt, var han tvunget til at udsætte sagen til næste ting. Hr. Gase ankom dog senere til retten og erklærede at sagen burde nu slutte og gå til doms.

I byfoged Skougaards sag mod kaptajninde Kofoed i Hasle udtalte Hr. Gase, der var byfogedens prokurator i sagen, at det var de selv samme vidner, der skulle afhøres i sagen. Schousboe så ikke at det var lovligt. Sættedommeren Prahl ville tage sagen “i betænkning” til næste ting.

Sagen mellem fenrik Rasch kontra Jørgen Schou “blev paaraabt” og udsat til næste ting.

19. april 1773 Pag. 089a
I sagen mellem byfoged Skougaard og madame Kofoed i Hasle afgav den konst. dommer Prahl sin erklæring. Han kunne ikke afvise stævningerne og Gase kunne afhøre sine vidner på vegne af Skougaard. Men da Grønbech allerede havde afgivet forklaring i Hasle byting, ville han først have udskrift f bytingets protokol førend han ville lade sig afhøre igen i samme sag. Sagen blev udsat i 3 uger.

I sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm udsatte Schousboe sagen i tre uger efter han havde udbedt sig udskrifter af alle vidnesmål.

Grønbech mødte i den nævnte arvesag efter sal. Mads Pedersen og erklærede, at han skulle modtage arven efter Mads Pedersen, der tilhørte arvingerne i København. En attest udstedt af Københavns Hof og Stadsret, dat. 2. oktober 1772 blev læst. Dommeren var nu i tvivl om at sagen overhovedet var mulig, som den var fremført, da det snarere var et angreb på den afholdte skifteforretning. Han udsatte sagen i tre uger.

Sagen mellem Anders Pedersen Rasch og Jørgen Schou blev aflyst, da gælden var blevet betalt.

10. maj 1773 Pag. 090b
Stokkemand Peder Mogensen blev meldt heftig syg.

Læst stiftsamtmandens skrivelse om sikkerhed for umyndiges midler.

Læst skrivelse om købstædernes indsendelse af regnskaber til Rentekammeret.

Stiftsamtmandens skrivelse om efterlysning af Niels Jensen Abiløe, som efter kgl. ordre skal sidder 8 dage på vand og brød.

Provstinde Steenbeck lod læse et pantebrev af dato 2. januar 1773 som hun havde udgivet til Poul Kofoed til Schousholm på 1000 sdr. mod 2. prioritet i sit tilkøbte hus og ejendom i Allinge og Sandvig.

Schousbue havde endnu ikke modtaget udskrifter af vidneafhøringerne i sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm. Byskriveren erklærede, at de var “under pennen”. Sagen blev udsat i 14 dage.

Blev læst en lodseddel på Ellen Hansdatters arv på i alt 31. sdr. 15 sk.

I tingsvidnesagen mod madame Kofoed i Hasle meddelte Hr. Gase, at Grønbech ikke kunne møde pgra lovligt forfald. Enkens lavværge var heller ikke mødt, så sagen blev udsat i 14 dage.

24. maj 1773 Pag. 091a
Læst en rentekammerplakat vedr. 3 norske stifters bortforpagtning af told og konsumption.

Læst stiftsamtmandens skrivelse af 21. april 1773 ang. “Krap Plantage her paa landet” [krap=kvas, tjørn]

læst Stiftsamtmandens skrivelse om inddrivelse af brandhjælpen.

I sagen startet af Mads Pedersens arvinger mod Peder Mogensen i Allinge mødte hr Gase som Peder Mogensens prokurator. Han mente at Schousboe snarest burde fremlægge sit lovede tingsvidne, således at Mogensen Holm kunne fremlægge sin kontratiltale. Modparten var ikke mødte. Sagen blev stillet i bero i 14 dage.

Michel Pedersen Grønbech producerede en skriftlig kaldseddel af dato 11. maj udgivet af Jørgen Jørgensen af Olsker “paa sin datters Sidselle Jørgensdatters vegne i ægteskab med Peder Hartvig Møller, forhen boende i Sandvig, angaaende den bemeldte Peder Hartvig have slaget sig til Slattenhed og ødselhed, samt drukkenskab og af slig Aarsage uden nogen lovlig aarsag eller beføjelse bortsolgt Hustruen Sidsele Jørgens datters byes Jorder, bye Gaard samt løsøre og rørende Gods, og ikke i et andet Tilfælde opført sig som en ret hosbonde og Mand, og bortreist med saa mange Rede Penge som muligt kunde være, og efterladt hustru uden huus og hiem og uden mindste at være ejende, i hvilken anledning altsaa er giort forbud til Peder Hansen i Sandvig, Hans Olufsen Stub og Peder Mogensen Holm i Allinge, at de ikke til Peder Hartvig betale eller udflye eller fra dem udlevere hvad Penge eller gods de kan have hos dem indestaaende eller giemme”. Mads Larsen af Olsker mødte på Peder Hartvigs vegne med fuldmagt. Han protesterede og ville møde på næste ting for at gøre lovlig indsigelse mod ovennævnte kaldsseddel. Dommeren udsatte sagen i 14 dage.

Christen Piil af Olsker stævnede enken Karen sal. Hans Hyllebrands af Allinge for gæld. Hverken enken eller nogen på hendes vegne var mødt. Sagen blev udsat i 14 dage.

Dernæst blev retten betjent af byskriveren som dommer i sagen mellem byfiged Skovgaard og madame kaptajninde Kofoed i Hasle. På Skovgaard vegne mødte Hr. Gase, der ville afhøre Grønbech i sagen. Sættedommeren konstaterede at hverken enken eller hendes lavværge Schousboe fra Rønne var mødt. Grønbech blev afhørt som supplement til sit forrige vidnesbyrd på Hasle byting.  Grønbech havde deltaget i regnskabsaflæggelsen mellem madame Kofoed og byfogeden, men Grønbech henviste til sin forrige forklaring og han påstod, at han ikke kunne tilføje nye detaljer. I regnskabsaflæggelsen blev ført debet og kreditposter og der var et lille beløb som skulle udlignes, men Grønbech huskede ikke hvem der skulle betale den anden part. Men der blev lavet delregnskaber hvor Grønbech og Morten Bohn havde underskrevet som vitterlighedsvidner. Hr. Gase fortalte og undrede sig over, at Grønbech nu ikke kunne huske, at enken beklagede sig over det store mellemværende mellem hende og Byfogeden og at hun bad om afslag. Endvidere nægtede Grønbech at kunne huske, at enken beklagede sig over at hendes afdøde mand Kaptajn Kofoed havde et beløb til gode hos byfogeden, men at hun dog ikke kunne finde regningen derpå. Grønbech havde ingen erindring om sagen siden forretningen var foregået og Gase fornemmede at Grønbech erindring var dårlig, da det var så længe siden, at det havde fundet sted. Et tingsvidne blev derefter udstedt.

7. juni 1773 Pag. 092b
Blev læst et afkald for Ellen Kirstine Hansdatter af Allinge på hendes arv.

Læst en kongelig plakat ang. kvægs kontribution, dat. 10. maj 1773.

Læst amtmand Urnes tilkendegivelse om at Hr. Major Warnstet er ankommet til Bornholm for at blive og ingen måtte hjælpe ham med at rejse fra landet eller medvirke til hans undvigelse.

Peder Hansen i Sandvig fik borgerskab af anden klasse.

I sagen af Jørgen Jørgensen på sin datter Sidsele Jørgensdatters vegne mod hendes mand Peder Hartvig Møller af Sandvig mødte Mads Larsen på ægtemandens vegne og producerede en skriftlig protest i sagen og påstod at sagen var ulovlig. Grønbech havde lovligt forfald, men havde afleveret en skriftligt indlæg og indkaldelse af vidner i sagen. Dommeren udsatte sagen i 14 dage.

I sagen anlagt af Christen Piil i Olsker mod Karen sal. Hyllebrand for skyldig gæld. Den ene af de to stævningsmænd Johan Jørgen Grønbech kunne ikke møde, da han befandt sig på et skib på reden. Han var blevet overrasket af uvejr og modvind således at han ikke kunne komme i land igen. Dommeren besluttede at undtage kravet om stævningsmændenes edsaflæggelse blot at Johan Jørgen Grønbech aflagde ed på næste tingsamling. Christen Piil femstillede to frivillige vidner: Hans Piil af Allinge og Niels Jensen af Brusels Mølle i Olsker. De to havde hørt i eftersommeren 1771 i Karen Hyldebrands hus, at hun vedstod at skylde Christen Piil 6 sdr. 2 mark og satte sin jernkakkelovn i pant for gælden.  Foråret efter rejste enken til København og forinden solgte hun kakkelovnen. Da enken eller nogen på hendes vegne var mødt satte dommeren sagen i bero i 14 dage.

I sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm var ingen mødt, så sagen blev udsat i 14 dage.

21. juni 1773 Pag. 093b
Læst et pantebrev udstedt af Hans Pedersen konstabel i Sandvig på kapital 50 sdr. af børnepenge fra overformynderiet mod pant i hans beboede hus og tilbehør. Bekræftet af Frederich Jensen i Sandvig.

Læst et pantebrev udstedt af Peder Hansen i Sandvig på 300 sdr. udstedt til Herman Hohn Jørgensen i Klemensker med pant i 3½ tdl. bygjord kaldet rugløkken i Sandvig byvang.

Schousboe fremlagde et dokument/tingsvidne i sagen mod Peder Mogensen Holm. Sagen udsat i otte dage..

I sagen mod Peder Hartvig Møller for utroskab mod sin hustru mødte Michel Pedersen Grønbech og fremlagde amtmandens tilladelse til at føre sag på vegne af hustruen og hendes fader Jørgen Jørgensen. Han havde endvidere fuldmagt til at underskrive og disponere i alle henseender for hustruen i sagen mod hendes ægtemand. Grønbech ville føre vidner på næste ting om otte dage. Følgende vidner var indkaldte. Til den 28 juni: Jonas Kofoed, Johan Grønbech, Hans Stubs hustru Margrete og steddatter Leene Margrete, Peder Holms hustru Sophie, Christian Nielsen og Peder Hans hustru Hellevig. Til den 5 juli: Hans Jespersen, Michel Mogensen Torn, Hans Hansen Kaas, Anders Ipsen skomager, Anders Kaas, konstabel Hans Pedersen og Jørgen Hyllebrand og til den 12. juli Peder Johan Hammer, Kierstine Gert Hans, Samuel Nielsen, Jacob Winberg, Anna Hansdatter hos skipper Jens Kaas og Karen Erschildsdatter alle af Allinge og Sandvig.

I sagen anlagt af Christen Piil af Olsker blev den manglende stævningsmand Johan Grønbech taget i ed om at han havde stævnet korrekt for enken og hendes lavværge. Hverken enken eller hendes lavværge var mødt. Christen Piil anmodede om at sagen blev optaget til doms.

28. juni 1773 Pag. 094b
Dommeren afsagde dom i sagen mellem Christen Piil og enken Karen sal. Hans Hyllebrands. Dommeren havde to eds faste vidner på Christen Piils fordring, så han kunne ikke andet end at dømme enken til at betale de 6 sdr 2 mark, plus renter 2 sk. samt sagens omkostninger til 4 sdr. 2 mark. Hverken enken eller nogen på hendes vegne var mødt på tinget og man må formode at enken var flyttet fra øen (til København?)

I sagen, som var anlagt af Jørgen Jørgensen i Olsker på sin datters vegne mod hendes ægtemand Peder Hartvig Møller af Allinge, mødte fuldmægtig Michel Grønbech.

Det første vidne var Margrethe Hans Stubs, som solgte brændevin. Hun svarede på de skriftlige spørgsmål, som var indført i protokollen [ikke i tingbogen så det er svært at gennemskue, hvad der bliver svaret på] Hun fortæller, at Peder Hartvig havde 300 sdr. – halvdelen i sedler og halvdelen i mønter. De 37 sdr. havde han haft i sin tøjkiste, sammen med skaal, ske og thetøj (?). Han havde ikke fisket, men når han kunne komme hjemmefra brugte han sin tømmermands håndværk. Han havde lejet hjælp til sin avling. Han talte nogle gange meget uforsonligt.  Hun vidste, at han rejste meget omkring og hun kunne huske, at han havde været i København mindst tre gange. Hun havde solgt brændevin til Peder Hartvig – han fik en pæl eller en halv pot ad gangen. Han havde sagt til hende, at han ville købe en gård på landet (Bøyden?). Han havde sat en guldring i pant hos Rasmus Mortensen. Mads Larsen spurgte vidnet om hun vidste hvor meget af huset tilhørte hustruen.  Hun svarede 242 sdr “ungefær”. Hun erkendte, at Peder Hartvig rejste meget rundt på øen, samt rejste til København for at tjene penge til hus og hjem. Han passede sin jordlod med auling til tide. Han passede sit hus og havde endda bygget en hestemølle. Mads Larsen fik vidnet til at sige, at hans hustru var drikfældig og doven og selv ødsel. Peder Hartvig var meget lystig og elskede at fortælle historie. Da Peder Hartvig rejste satte han Mads Larsen og Markus Markussen til at forvalte sine penge og betale dem, der måtte have noget til gode af ham, men først efter at hustruen havde fået, hvad hun behøvede, samt til barnets opfostring. Peder Hartvig drømte om et gård på landet eller den nye mølle ved Allinge om den kom til salg. Vidnet berettede, at han ikke havde til sinde at skille sig fra hustruen, men han ønskede, at hun skulle holde sig fra drukkenskab. Ofte var Peder Hartvig ude og omkring i landet for at “forrette malerarbejde”. Han var ofte på tømmer og snedkeropgaver, et arbejde han havde lært sig da han rejste til Kina som skibstømmermand. Det havde ramt ham dybt, at han ikke måtte få sin tømmerkiste, da det var det håndværk som han kunne bedst tjene penge ved. Hans hustru havde flere gange været så fuld, at to og tre personer havde nok at gøre med at få hende i seng. Og hun havde i sådanne omstændigheder ligget og “gjort sine fornødenhed, pisset med videre urenlighed i Sængen”. Hendes opførsel har været skyld i, at deres lille barn har måttet opfostres hos en fremmed. Faktisk havde vidnet ikke set noget så hæslig, at være hengiven til brændevin, end hende. Hun havde sat sine klæder og sølvspænder på sine sko i pant for brændevin. Grønbech gjorde opmærksom på, at Peder Hartvigs hustru havde ladet sig afvende for drukkenskab og at hun i den seneste tid havde levet ordentlig og skikkelig som andre. Vidnet hjalp hende med at få husophold hos Karen Eschildsdatter. Vidnet kunne bekræfte, at naboerne var meget bekymrede om at Sidsele Jørgensdatter i sin drukkenskab skulle komme til at sætte ild i sit hus.

Herefter Sophia Peder Mogensen Holms hustru, der solgte brændevin til folk. Hun svarede på de forskellige spørgsmål uden man kan se nogle dybere beskrivelser. Peder Hartvig var åbenbart taget til København for at se om konen kunne opføre sig skikkeligt medens han var væk.

Dernæst Peder Hansens hustru Hellevig. Peder Hartvig havde solgt deres hus og sat sin hustru ind i “et af de ordinæreste huse i byen, som Peder Hartvig haver indsat sin hustru udi, og haver hort at Peder Hartvig selv haver kaldet det et horehus. Hellevig havde været bange for at Peder Hartvig ville lokke hendes mand til drukkenskab. Hellevig havde ikke se hustruen så fuld som tidligere vidnet og hun mente ikke at Peder Hartvig havde været slem mod til hustru medens de havde delt hus.

Grønbech hørte Peder Hansen om ikke Peder Hartvig havde fået 100 sdr. i hånden efter handelen af deres hus til i alt 400 sdr.

5. juli 1773 Pag. 099a
Læst forordning af 17. juni 1773 ang. 1/4 procent skatten af kapital og hartkorn.

Læst kammerplakat af 19. juni 1773 ang. takst på røg og snus Tobak.

Læst stiftsbefalingsmand grev Knuths skrivelse om efterlysning af to svenske personer.

I sagen mod Peder Mogensen Holm fremviste Schousboe en obligation udgivet af den afdøde Mads Pedersen den 17. oktober 1770 med sikkerhed i den i stuen stående jernkakkelovn. Som vitterlighedsvidne stod Peder Mogensen. Altså kakkelovnen i stuen tilhørte Mads Pedersen siden han kunne sætte den i pant. Sagen blev udsat i 14 dage.

Johan Jørgen Grønbech af Allinge fik borgerskab af første klasse.

I sagen mellem Jørgen Jørgensen på vegne af sin datter og ægtemanden Peder Hartvig Møller fremstillede Grønbech Jonas Kofoed som første vidne.

Jonas Kofoed havde vidst, at Peder Hartvig var forfalden til brændevin gennem nogle år, men han havde aldrig drukket sig fuld i vidnets hus og aldrig opført sig “uskikkeligt” og talte ofte “lystigt i Selskab”. Derimod fik Peder Hartvigs hustru brændevin “nogle gange 1 pot og samme tider 1½ pot.

Dernæst Johan Jørgen Grønbech af Allinge, som ikke mente, at Peder Hartvig fiskede, men at han levede af sit håndværk. Peder Hartvig havde forbudt vidnet at udlevere brændevin til sin kone, men det havde han ikke taget alvorligt. Han havde ikke “ført vidtløftig Regnskab sammen” (altså ingen kredit). Vidnet mente, at Peder Hartvig dyrkede sin jord som andre personer, samt at han havde bygget en hestemølle. Han vidste dog ikke om han havde fået tømmeret af sin svigerfader.

Dernæst Jørgen Hyllebrand af Sandvig havde kendt Peder Hartvigs hustru før hun blev gift med ham. Hun var 2xenke da hun blev gift med Peder Hartvig. Hun havde levet et anstændigt og skikkeligt liv i sine to første ægteskaber. Hun havde ligefrem været en “honnet og skikkelig kone” i byen. Han havde hørt Peder Hartvig tiltale sin hustru med “vidtløftige chofle gloser og forargerlig tale i Huset”. Før hustruen var begyndt at drikke havde de “stor strid og trætte” og de “kunde ofte høre deres Trette ud paa Strandbakken”. Det var hustruen der ejede bygården, byjord, enge og skov. Peder Hartvig havde også inden ægteskabet været “en meget magelig Person, og ikke vist nogen Stræbsomhed som andre Stræbsomme Mænd” – han havde gjorde kun det han havde lyst til, det “var at prate og snakke, og samles med folk i slig fald paa Gaden”. Han havde sagt, at han ville sælge sit gods og drage bort. Ved auktionen havde han dog sagt, at hustruen skulle have så meget som hun behøvede i 1 år. Det eneste han havde haft med sig ind i ægteskabet var hans klæder og noget “Chinatøy”. Men han havde antydet at han havde haft penge, men han havde ikke fortalt hustruen hvor mange han havde.

På spørgsmål fra Mads Larsen fortalte Hyllebrand, at han ikke mente, at han havde været drukken før han kom i ægteskabet. Han havde aldrig slået sin hustru. Hustruen havde flere gange forsøgt at stoppe med brændevinen, men havde startet igen. Men det havde alt sammen været i ægteskabet med Hartvig.

Dernæst Anders Ipsen Skomager af Sandvig bekræftede meget af det som Hyllebrand havde sagt om Peder Hartvig. Han fortalte at Peder Hartvigs hustru havde kommet ind til ham og sagt, at hendes mand havde slået hende brun og blå. Han havde vågnet af larmen før hun havde kommet ind til ham. En anden gang havde han frygtet at Peder Hartvig ville gøre en ulykke på sin hustru.

Grønbech og Mads Larsen blev enige om at de, efter tinget i nærværelse af to vidner, skulle lukke Peder Hartvigs kiste op for at se hvad der var i den – dels for at registrere og dels for at se om der var fordærvelige varer i den.

12. juli 1773 Pag. 102a
Læst en lodseddel for Jørgen Andersen og Anna Andersdatter omh. deres arveparter efter Hans Jensen Dam.

I sagen mod Peder Hartvig Møller var det første vidne Peter Johan Hammer af Sandvig. Alle vidste, at det var hende, der havde haft ejendommen og at Peder Hartvig “just ikke kunne kaldes flittig”. Han havde brudt 2 længer ned, inden han byggede hestemøllen, som i den sidste tid virkede, hvis folk selv lagde heste til at trække den. Han havde overværet, at Grønbech for ca. 2 år siden havde været hos Peder Hartvig for at formå hustruen til at stoppe med at drikke brændevin. Hustruens fader og vidnet Peter Hammer var tilstede. Peder Hartvig havde protesteret over deres formål og havde råbt efter dem, så meget, at Grønbech måtte hente assistance hos borgervagten. Peter Johan Hammer vidste ikke hvorfor Peder Hartvig havde forladt øen i vrede, men måske havde det noget at gøre med, at hustruen havde “forlovet brændevinen”.

Dernæst Jacob Winberg af Sandvig. Han berettede, at Peder Hartvig havde sagt til ham, da de pløjede til havre, at det var bedre at sælge alt hvad han havde og rejse til Kina. der var det mageligere og bedre at leve. Han refererede at Peder Hartvig i Friderich Jensens stue havde kaldt sin hustru et bæst og en mær og det på sådan en måde, at selskabet følte sig ilde derved. Vidnet var helt sikker på, at det var Peder Hartvigs skyld, at hustruen slog sig på drukkenskab. Dog havde hun altid været utilfreds over manden, som hun sagde aldrig bestilte noget. Peder Hartvig var ofte borte enten ude på landet eller i København og når han var hjemme, tilbragte han dage og aftener med at drikke brændevin i Allinge. Peder Hartvig havde mere sat huset “i uorden end at fremme det.”

Dernæst Kristine Geert Kaas, der fortalte at Peder Hansen og hustru havde fortalt, at de havde givet 100 slettedale mere end der stod i købebrevet. Peder Hartvig havde presset dem til det ved at nægte dem adgang til gården som de havde købt. Hun fortalte, at efter manden havde forladt hende, var hustruen holdt op med at drikke og havde taget sit spæde barn til sig.

Dernæst Samuel Nielsen af Sandvig fortalte at Peder Hartvig havde foreslået at vidnet skulle gemme en gås, som han ville have for sig selv. Endvidere havde Samuel Nielsen hørt Peder Hartvig tale særdeles nedsættende om sin hustru og endog truet hende med en knyttet næve.

Sagen blev udsat i 8 dage.

19. juli 1773 Pag. 105a
Læst en panteobligation udgivet af Hans Jørgensen Bødker i Sandvig til byfoged Schougaard på kapital 32 sdr 2 mark med pant i hus og plads.

Læst den approberede plan om baroniet Høgholm.

I sagen mod Peder Hartvig Møller mødte de sidste vidner: Hans Kaas, Ane Hansdatter hos skipper Kaas og Karen Eskildsdatter alle fra Sandvig.

Hans Kaas havde været hos Peder Hansen efter Peder Hartvig havde solgt sin gård. Peder Hartvig havde opremset sin løsgæld: 1 rdr til Gert Hansen, 8 sdr. til Marcus Marcussen i Rø, noget til Jonas, og til Grethe Hans Stub 8 eller 9 sdr. og 8 skilling. Hustruen Sidsel var tilstede og ville have manden Peder Hartvig til at aflægge regnskab for de 100 sdr. som han havde lånt af Peder Mogensen Holm. Peder Hartvig havde undslået da de var brugt til 1 års husholdning.

Karen Eskildsdatter af Sandvig blev afhørt. Det er hos hende at Sidsele er flyttet ind efter manden havde forladt hende. Peder Hartvig havde ikke indgået en kontrakt om hustruens ophold, men bare spurgt om hun kunne bo der en kort tid. Som husleje blev hun tilbudt en trave langhalm. Da Peder Hartvig rejste til Gudhjem for at sælge sin gård, havde han aftalt med Karen, at Sidsele kunne få en halv pot brændevin om dagen, så gjorde hun ingen skade. Hun havde været der i fire dage. Peder Hartvig havde forlagt 1400 sdr. for gården, men han havde kun fået 1300 sdr. De 100 sdr. havde Peder Hartvig sørget for at få ved siden af inden han sejlede bort med skipper Jens Kaas. Hun havde hørt mange ting fra Peder Hartvig. Han ville rejse bort og bygge i Amsterdam eller i Kina og han ville også sætte stolper til et hus i Sandbæk på Hammeren. Sidsele havde sat sit sølv hovedvandsæg i pant hos vidnet for gæld til brændevin. Peder Hartvig havde indlæst det, men hun vidste ikke hvor det var blevet af. Hun bekræftede at Peder hartvig havde skændtes bravt med sin hustru, da hun drak, men hun synes at de var lige gode om det. Hun mente ikke at Peder tæskede sin hustru.

Peder Hartvig og Sidseles barn blev sat i pleje hos Karen Eskildsdatter og derfor fik hun 2 mark om ugen eller hvis “koen malkede” kun 24 skilling om ugen. Da Sidsele flytte ind hos hende fik hun med sig følgende ting: Seng, sengeklæder, en messingkedel med mere. Sidsele hente forskellige fødevarer og brænde på gården efter at Peder Hansen var flyttet ind. Hun drak de første dage hun var hos hende, men så snart manden rejste holdt hun op.

Dernæst Anna Hansdatter, der havde tjent hos Peder Mogensen Holm i Allinge, hvor Peder Hartvig havde flyttet en del gods ind os. Dette bekræftede hun. Der var bla. en kiste og fem hoveddyner.

Sagen blev udsat i 14 dage.

Schousboe skulle have mødt i retten for at give sin demonstration i sagen mellem mads Pedersens arvinger og Mogensen Holm. Men han var ikke mødt. Hr. Gase påpegede at dette snart måtte sked. – sagen udsat i 14 dage.

2. august 1773 Pag. 107a
Schousboe fremførste sin skriftlige demonstration i sagen. Grønbech fremlagde materiale om det afsluttede skifte. Peder Mogensens fuldmægtig Hr. Gase så sig nødsaget til at føre kontrastævning på næste ting.

Fuldmægtig Grønbech begærede på hustruen Sidsele Jørgensdatter og hendes fader Jørgen Jørgensens vegne, at hele sagen skulle udskrives til ham. Skriveren var ikke færdig med det, så han bad om at sagen udsattes. Mads Larsen ville på vegne af Peder hartvig føre kontrastævning på næste ting.

Christian Nielsen Smed af Sandvig fik borgerskab af anden klasse

9. august 1773 Pag. 107b
Ingen af parterne i sagen mellem Sidsele Jørgensdatter og Peder Hartvig var mødte, så sagen blev udsat i 14 dage.

Mads Larsen fra Olsker mødte i retten for Christian Nielsen Smed og stævnede Anders Andersen Møller i Sandvig. Anders Andersen havde solgt sin gård til Christian Nielsen, men havde ikke udgivet et lovligt skøde. Grønbech mødte på Anders Andersens vegne.

Johan Grønbech var det første vidne. Han sagde, at han havde hørt at Anders Andersens hustru om søndagen havde sagt, at handelen var sket om lørdagen. Eller rettere natten mellem lørdag og søndag.

Dernæst Nogens Jensen af Sandvig, der havde haft besøg af Anders Andersens hustru om søndagen i det ærinde, at han skulle går til Allinge og sige købet op, som de havde indgået.

Dernæst Samuel Nielsen af Sandvig, der havde været på søen sammen med Anders Smed om mandagen. han havde fortalt ham, at han havde solgt huset for 135 sdr. inkl. kakkelovnen til Christian Nielsen. Men Grønbech kunne ikke tage mundtlige aftaler for god vare, da der ikke havde været vitterlighedsvidner

Mads Larsen ville afhøre Jens Kaas, Peder Hansen og hustru Hellevig og Peder Michelsen alle af Sandvig på næste ting. Dommeren bad tillige Jens Haagensen og hustru Anne, Peder Larsen Lyng og Svend Jensen af Sandvig og Allinge om at møde.

16. august 1773 Pag. 108b
Knud Hansen af Allinge fik borgerskab af tredje klasse.

Hans Jensen af Kokkeløkken fik borgerskab af tredje klasse

Anders Simonsen af Allinge ligeledes i tredje klasse

Anders Nielsen af Allinge i tredje klasse

Niels Hansen af Allinge i tredje klasse.

Fuldmægtig Gase fra Rønne fremviste en kontrastævning i sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm. Sagen skulle fortsætte om 14 dage.

Niels Jensn Løvgreen i Sandvig fik borgerskab i tredje klasse

Læst skrivelse fra stiftsamtmanden om baroniet Høegsholm

Med Michel Grønbech i dommersædet stævnede birkefogeden Schougaard  Bendix Rasmussen Smed af Allinge for endnu ikke at tage sit borgerskab uanset han han længe havde brugt sit håndværk. Stævningsmændene bevidnede at Bendix Rasmussen i de sidste par år havde brugt sin smedje. Bendix Rasmussen var ikke mødt og så blev sagen udsat.

Niels Giversen i Allinge fik borgerskab af anden klasse.

Mads Larsen fra Olsker mødte på Christian Nielsen Sunds vegne. Det første vidne var Jens Kaas af Sandvig, der bevidnede at salget havde fundet sted om lørdag aften mellem kl. 10 og 11. Salgsprisen var 134 sdr. og der skulle falde 10 sdr. som “aparte” betaling og de havde givet hånd derpå og aftalt at de skulle mødes om mandagen for at bekræfte salget. Jens Kaas havde overværet aftalen. Køberen skulle indfrie en gældspost på 100 sdr hos Hans Jørgens Sonne i Baadstad og Marcus Marcussen i Rø. De havde gået over til Peder Hansens for at bekræfte aftalen og Christian Nielsen havde givet 8 skilling til de fattige som bekræftelse på aftalen. For at fuldføre handelen skulle Christian Nielsen give haandslag på handelen om mandagen som aftalt, men han blev væk. Der var heller ikke faldet “aparte” betaling om lørdagen, men de 10 sdr. skulle falde til hustruen i “dølgsmål” således at hun kunne overbevise manden om salget. At de skulle gå over i Peder Hansens hus for at bekræfte salget, var selvklart, da det var byens krohus. Efter aftalen fik de hver for 2 skilling brændevin.

Som frivilligt vidne fremkom Peder Hansen af Sandvig. Han bekræftede at Anders Møller og hustru og stedsønnen Jens Kaas og Christian Nielsen kom til ham sent lørdag aften. Han bekræftede salget, prisen og måden, samt at han og hans hustru skulle være vitterlighedsvidne derpå. De havde givet hinanden hænder derpå, samt Christian Nielsen havde skænket de fattige 8 skilling. Aftalen var at huset skulle overgå til Christian Nielsen på Mortensdag, hvor også restbetalingen 34 sdr. skulle erlægges. Der blev ikke nævnt grænser, men blot hus, plads, have og en møgbunke. Der var ikke andre tilstede i kroen.

Dernæst Peder Hansens hustru Hellevig svarede ligesom sin mand. Dog kunne hun huske at de havde talt om at pladsen med møgbunken fra hjørnestolpen og ned til leddet hørte med.

Dernæst Peder Michelsen af Sandvig var blevet bedt af Anders Møllers hustru om at gå ned til Christian Nielsen for at sige aftalen op. Sagen udsat i otte dage.

23. august 1773 Pag. 111b
I sagen mellem Christian Nielsen smed og Anders Møller var fuldmægtig Mads Larsen mødt på Christian Nielsens vegne. Grønbech havde fået fuldmagt og tilladelse til at være Anders Mølleres fuldmægtig. Samtlige vidner var mødte.

Niels Haagensen bekræftede, at Anders Møllere på sildefisketur havde fortalt at han havde solgt huset til Christian Nielsen for 134 sdr.

Derefter Haagensens hustru Anna, som havde været i vangen sammen med Anders Møllers hustru. Anders Møllers hustru fortalte om salget af huset.

Peder Larsen Lyng af Sandvig blev herefter afhørt. Han blev spurgt af Anders Møllers hustru om han ville tage til Christian Nielsen og opsige aftalen om salget af deres hus. Hun havde lovet at betale, hvad der var blevet drukket og givet til de fattige. Da han besøgte Christian Nielsen var han ikke hjemme, men hans moder erklærede, at aftalen ikke kunne ændres, da hans kreditorer ventede tilbagebetalingen af de 100 sdr.

Svend Jensen blev dernæst afhørt sammen med Hans Nielsen. De var begge blevet brugt som bestikkelsesmænd til Anders Møller, i det ærinde at Mads Larsen anmodede om lovligt skøde og købebrev på hus og plads. Anders Møller mente. at han lovligt havde opsagt aftalen. Og for øvrigt havde Christian Nielsen lovet hans hustru 10 sdr., hvilket hun ikke havde modtaget. For øvrigt havde de to ikke andet med sagen at gøre, end at de skulle være vidner.

Birkedommerens sag mod Bendix Rasmussen af Allinge kunne ikke føres, da vicedommeren ikke havde indkaldt Bendix Rasmussen til at møde. Dette skete øjeblikkeligt og sagen udsat i 8te dage.

30. august 1773 Pag. 112b
Læst stiftsamtmand grev Knuths skrivelse om at Allinge og Sandvig straks skulle betale brandhjælpen for 1771 og 1772.

Læst skrivelse fra stiftsamtmanden ang. en svensk desertør ved navn Damsberg.

Bendix Rasmussen fik borgerskab i tredje klasse.

I retten producerede Peder Mogensens prokurator Hr. Gase fra Rønne en kontrastævning i sagen, som Mads Pedersens arvinger havde startet. Grønbech var ikke til stede og sagen kunne derfor ikke føres. (Grønbech var åbenbart central i kontrastævningen) Sagen udsattes til næste ting.

Schouboe frafaldt stævningen mod Bendix rasmussen, da han nu havde fået borgerskab.

Sagen mellem Christian Nielsen Smed og Anders Andersen Møller kunne ikke føres da prokuratoren ikke havde modtaget den lovede udskrift af sagen.

13. september 1773 Pag. 113b
Læst efterlysning af en svensk desertør ved navn Damsberg.

Mads Pedersens arvinger med prokurator Schousboe erklærede at den på sidste ting førte kontrastævning var ulovlig, da Gase havde ført stævningen uden Peder Mogensen Holms underskrift. Gase ville svare skriftligt på næste ting.

Mads Larsen fremlagde på vegne af Christian Nielsen Smed en skriftlig indlæg i sagen. Han fremlagde også en kvittering dat. 6. juli fra Hans Jørgensen Sonne og Marcus Marcussen fra Rø for modtagelse af 100 sdr., som de havde modtaget. Derved havde Anders Andersen Møller bevis på, at hans gæld var betalt som det var aftalt i den mundtlige købsaftale. Anders Møller var ikke tilstede, så sagen blev udsat i 14 dage.

27. september 1773 Pag. 113b
I sagen startet af Mads Pedersens arvinger mod Peder Mogensen Holm meddelte Hr Gase sit svar på Schousboe protest mod kontrastævningen. Sagen udsat i 14 dage.

I sagen startet af Christian Nielsen Smed mod Anders Andersen Møller af Sandvig, meddelte Anders Møller, at han ikke var færdig med sit svar, så han bad om udsættelse i 14 dage.

11. oktober 1773 Pag. 114a
Læst forbuddet af 2. september 1773 mod brændevinsbrænding og ulovlig krohold på landet. Forbuddet var sidst læst på rådstuesamlingen den 4. oktober.

I sagen anlagt af Mads Pedersens arvinger kontra Peder Mogensen Holm meddelte landsdommeren sit interlocatorium, der tillod Gase at indkalde Schousboe i stedet for de berørte parter, men det skulle ske ved lovlig kontrastævning. Sagen udsat.

Grønbech læste på vegne af Anders Møller et skriftligt indlæg i sagen, samt fremlagde et skøde dateret 22. januar 1751. Christian Nielsen fremlagde en panteobligation på 100 sdr. som var udgivet af Anders Møller til Wefst Hansen og som senere var transporteret til Hans Jørgen Sonne og Marcus Marcussen i Rø. Den var kvitteret af Jørgen Sonne den 6. september som betalt, således som der var aftalt skulle ske ved salget af Anders Møllers hus. I følge skødet var pladsen med møgbunken ikke tilhørende Anders Møllere, hvilket Christian Nielsen vedkendte sig. Christian Nielsen udbad sig nu skødet på huset ved næste ting.

18. oktober 1773 Pag. 114b
Retten betjent af Hr. Landsdommer Schougaard.

Læst stiftsbefalingsmand Knuths skrivelse af 26. september om 3 slag lærreder, som regimenterne behøver.

Læst et skøde udgivet af Anders Andersen Møller i Sandvig til Christian Nielsen Smed på hus og plads i Sandvig. Dermed sluttede sagen mellem Chr. Nielsen og Anders Møller.

Læst konstitution af Hans Jørgen Schougaard som landsdommer på Bornholm, dat. 16. oktober 1773.

I sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm var ingen af parterne mødte. Schousboe havde dog meddelt, at han ville kontakte Gase for at høre, hvornår han ville føre kontrastævning. Sagen blev udsat i 14 dage.

Grønbech havde stævnet Mads Larsen af Olsker, Marcus Marcussen af Rø sogn og Peter Hartvig Møller, tidligere Sandvig men nu flyttet til Olsker sogn og Jesper Hansen i Allinge. Sagen drejede sig om at Mads Larsen og Marcus Marcussen havde indsendt en “besværing og forestilling” til det danske Cancellie med ulovlige eller falske underskrifter. Jesper Hansen og Peter Hartvig Møller var indkaldt, da deres navn var uretmæssigt meddelt i dokumentet. Jesper Hansen var ikke tilstede, men det var Peter Hartvig Møller, der fremlagde en skriftlig redegørelse. Han sagde, at det var Grønbech der var koncipist af dokumentet og det var ham der havde skrevet Mads Larsens og andre navne under. Derefter var det givet til Gothilf Wessel. Derefter forlod Peder Hartvig retten.

Esper Ipsen og Christian Nielsen begge fra Allinge var de første vidner, som modbeviste, at Grønbech havde skrevet navne som underskrift. meningen med Grønbech koncept var vejledende og at der var meningen, at de skulle skrives på ny og havde underskrifter. Sagen blev udsat i 14 dage.

1. november 1773 Pag. 116a
Jens Chr. Prahl var blevet beskikket birkedommer i vakance.

Stokkemændene blev tilsagt til at syne Hammershus skove.

Michel Grønbech meddelte, at hans tingsvidnesag mod Mads Larsen, Marcus Marcussen, Jesper Hansen og Peder Hartvig Møller var sluttet.

Peder Mogensen Holms prokurator meddelte, at hans kontrastævning mod Mads Pedersens arvinger ville blive ført på næste ting om 14 dage.

15. november 1773 Pag. 116a
Læst patent på højesterets afholdelse for året 1774.

Læst forordning om hvilke kundskaber der skal til for at kunne indstille sig til eksamen teologi.

De otte stokkemænd fremlagde deres skønsforretning for Hammershus skove.

Hr. Gase mødte i retten på Peder Mogensen Holms vegne og fremlagde en kontrastævning mod Mads Pedersens arvinger.  Den eneste der var mødt af de indkaldte vidner var Peder Jensen boende på 7 vaarnedgård i Rø, der ønskede kopi af stævnemålet og ønskede at få sagen udsat til næste ting. Hr. Gase ville gerne tillade udleveringen af en kopi af stævnemålet, men ikke at sagen blev udsat. Dommeren måtte sande, at sagen ikke tålte længere udsættelse, da den allerede have kørt i 1½ år. Schousboe mente at sagen burde udskydes, da han som prokurator for Mads Pedersens arvinger ikke havde specifik konstitution som Peder Jensens prokurator. Dommeren tillod udsættelse i 14 dage sammen med en kraftig pålæg til prokuratorerne ikke at udsætte sagen yderligere.

29. november 1773 Pag. 116b
Niels Hansens enke lod læse et pantebrev udgivet til Svend hansen i Nyker for 149 sdr. mod pant i “Asserestykket og Sparrestykket”. Enkens søn Niels Nielsen attesterede.

Læst et købebrev af dato 3. november 1773 udgivet af Hans Peter Arest til Peder Michelsen Grønbech på Eva Mads datters jord og arv i Allinge byvang.

Læst rentekammerets plakat af 15. sept. ang. Kolding og Odense amtsforvaltere.

Udslettet en obligation fra 4. febr. 1754 udgivet af Jørgen Johansen til Mogens Rasmussen for 100 sdr. med påtegnet kvittering af 30. november 1772. Ligeledes en af 10. dec. 1760 udgivet af Jørgen Johansens enke til Poul Eschildsen for 100 sdr. med kvittering af 4. febr. 1771 underskrevet af Mads kofod på Simblegaard.

Peder Michelsen Grønbech af Allinge fik borgerskab i anden klasse.

Jørgen Jensen af Sandvig fik borgerskab i tredje klasse.

Dommeren konstaterede at hverken Peder Jensen fra Rø og Schousboe, der var prokurator for Mads Pedersens arvinger var mødte.. Dommerne påpegede, at de var dem der havde udsat sagen i 14 dage og derfor kunne han ikke lade sagen hvile.  Prokurator Gase kunne derfor på vegne af Peder Mogensen Holm fremlægge et dokument af 8. december 1770,samt et gavebrev udstedt af sal. Mads Pedersen til Peder Mogensens hustru Birgitha Sophia Hartvigsdatter, dat 26. november 1771. De to vidner Grønbech og Jørgen Jensen fra Sandvig bekræftede de to dokumenters ægthed og bevidnede at Mads Pedersen var ved god fornuft og forstand. Gase fremlagde derefter et tingsvidne fra 15. november 1762 og følgende tingdage, hvor det ses at Mads Pedersen som loven forpligter, havde tilbudt sine arvinger, at overtage hans gods inden han bortauktionerede sit gods og oprettede en kontrakt om undentag. Endvidere fremvistes skødet af 11. december 1762 hvor Mads Pedersen sælger sin gård til Peder Mogensen Hammer incl. jord og løsøre. Endvidere blev fremvist præstens attest dat. 24. oktober 1772. Gase mente at afhøringerne tidligere beviste, at hverken Peder Mogensen Holm eller hans hustru havde bemægtiget sig gods fra en Mads Pedersen i sin svaghed og død. Gase ville have sin klient frifundet og i det mindste have en erstatning på mindst 40 rdr. for denne sags uberettigede førelse eller også have erstatning efter regning. Sagen blev herefter udsat 8te dage, da modpartens fuldmægtig ikke var tilstede.

6. december 1773 Pag. 118a
Læstforordning af 14. oktober 1773 om selvejergårdenes arv på Bornholm.

Læst en forordning om hvilke sager der skulle til henh. danske kancelli og Rentekammeret.

Forordning af 27. oktober 1773 om at ingen fremmede “omløbere med Dyr, konster og andet deslige at lade see for penge maa indfinde sig i Dannemark”.

Læst en kancelliskrivelse af 22. oktober 1773 om at den spanske konsuls bopæl i Helsingør.

Arvingerne efter Mads Pedersen ønskede udskrift af sidste tings udsagn fra modpartens prokurator Gase. Dommeren kunne ikke nægte dem udsættelse til ting om 14 dage.

20. december 1773 Pag. 118a
Tinget holdt af vicebirkefogeden Michael Pedersen Grønbech da den konstituerede  birkedommer hr Fendrich Prahls “hæftig overkommende Svaghed”.

Som taksatorer for 1774 valgtes Hans Jørgensen Skrædder og Hans Olsen Birk af Allinge og fra Sandvig Jacob Hansen Winberg og Samuel Nielsen. Den 10. januar skulle de fremlægge byernes skattetaksering.

Læst et pantebrev på 200 sdr. udstedt den 14. dec. 1773 af Peder Michelsen Grønbech i Allinge til Margrethe sal. Peder Svendsen i Aaby i Nyker Sogn.

Tolder Krog mødte for at få et tingsvidne af en stranding natten mellem den 11. og 12. december ud for Allinge af skibet “Jacob” tilhørende kaptajn Nicolaj Grivatin Junior. Ladningen var saltet sild og nogle kasser med Chalongs (?) og Manchetter. Vurderingsmændenes vurdering blev læst, men ikke bevidnet, da vurderingsmændene ikke var tilstede. Tingsvidnesagen blev udsat til 10. januar.

Læst attest fra to mænd; Nicolaj Lindvald og Christian Rasmussen Klokker, fra 28. september 1773 der bekræfter at Sadser i Rønne havde udbetalt hendes arv til Anna Ipsdatter fra Allinge til hendes mand Trued Truedsen ved Frederiksberg.

Til stokkemænd i 1774 blev følgende valgte: Fra Allinge Knud Hansen, Hans Hintze, Niels Giversen, Bedix Smed og Rasmus Jørgensen og fra Sandvig Peder Hansen, Christian Smed og Jørgen Samsing.

For retten kom Mads Pedersens arvingers fuldmægtig Hr. Schousboe og fremlagde en skriftligt indlæg i sagen. Da den konstituerede birkedommer Hr. Prahl var syg måtte sagen udskydes i 3 uger til den 10. januar.

10. januar 1774 Pag. 119a
Den konstituerede birkedommer Jens Christian Prahl var stadig syg, så tinget blev sat af vice birkedommer Michel Pedersen Grønbech.

Genlæst reskriptet om brændevinsbrænderiet fra den 6. december.

Takseringsmændene fremlagde deres ligning af skatterne for 1774.

Læst en panteobligation udgivet af enken Margrethe. [ikke flere oplysninger]

I sagen som var startet af Mads Pedersens arvinger kontra Peder Mogensen Holm i Allinge måtte udsættes da ingen af parterne var mødte.

24. januar 1774 Pag. 119a
Tinget sat af Jens Christian Prahl.

Kæmner for Allinge Jens Grønberg fremlagde regnskabet for Allinge 1773. Udgifterne var 3 sdr. og indtægterne 2 sdr. 2 mark 3 skilling. regnskabet skulle indskrives i Byens bog. Jens Grønberg ønskede ikke at fortsætte som kæmner og da det var kutyme, at kæmnerne sidder i perioder af 2 år, blev han fritaget for at fortsætte. I hans sted blev valgt Andreas Grønbech af Allinge.

Hans Ancher fra Sandvig fremlagde sit regnskab, der viste en kassebeholdning på 2 sdr 2 mark. De 2 sdr. var betalt som bøder og de 2 mark  fra Hans Hermandsen som betaling for en lille plads, der blev udvist til ham. I hans sted valgtes Peder Johan Hammer.

Hr. Gase fremlagde et skriftligt indlæg på vegne af Peder Mogensen i arvesagen. Modpartens prokurator Schousboe bad om afskrift af dette indlæg, hvorefter han ville svare til næste ting.

Jørgen Didrichsen Kjøller boende i Kokkeløkken lod læse en af han udgiven obligation på 200 sdr. til Bendt Jørgensen på 1. vornedegård i Olsker. Der var pant i 3 tdl. jord i kokkeløkken.

14. februar 1774 Pag. 119b
Læst et købebrev udgivet af Christian Nielsen Smed til Jørgen Hyllebrand for et hus i Sandvig.

Læst afkaldsbrev udg. af myndlingen Jørgen Andersen til sin værge Lars Jensen for sin fædrene arv.

Læst et købebrev udgivet af Philip Rasch i Hasle til skipper Jens Kaas i Sandvig for et hus og plads i Sandvig, dat. 27. dec. 1773.

Prokurator Schousboe meldte at han på Mads Pedersens arvingers vegne måtte have udskrift af samtlige obligationer som findes i sagen med deres påtegninger og kvitteringer. Han ville også have kopier af Mads Pedersens hustrus skiftebrev vedr. indbo og avlsredskaber. derefter ville han svare i sagen om tre uger. Hr. Gase så gerne at sagen fik sin afslutning, og ville derfor ikke nægte Schousboe de ønskede afskrifter. Dommerne udsatte derefter sagen, men mente, at den meget snart skulle lukkes, da den havde kørt i halvanden år.

7. marts 1774 Pag. 120a
Læst et auktionsskøde udgivet af den kons. birkedommer til Johan Grønbech af Allinge på et stykke jord i det sydøstre hjørne kaldet “under Brinken” for 144 sdr., dat. 3. marts 1774.

Læst en obligation udg. af Christian Nielsen Smed i Allinge for 100 sdr til Morten Bohn i Rønne mod pant i gården i Allinge og 1 stk jord i vangen, dat. 8. febr. 1774.

I sagen om Mads Pedersens arv, foreviste Schousboe  nu et kontinuationsstævning i sagen. Hvilket dommerne ikke kunne nægte ham. Sagen udsat i 14 dage. Hr. Gase protesterede og appellerede til dommerens retfærdighed.

Det den 20. december 1773 begyndte tingsvidnesag vedr. et strandet skib ud for Allinge, mødte nu de valgte vurderingsmænd: Tønnes Rasch, Gase, Hans Jørgen Bistrup og Jørgen Schou, samt bjærgerne Peder Grønbech og Andreas Grønbech af Allinge. Alle bekræftede den skriftlige vurdering og bekræftede at alt som blev bjærget blev registreret og rigtigt angivet.

Jørgen Hyllebrand af Sandvig fik borgerskab af anden klasse.

Den konstituerede birkedommer fik på vegne af landsdommer Schougaard tingsvidne på 1773 uvisse indtægter. Der var ikke indkommet penge for drivgods, grundegods, arveløse midler, forlovsmidler eller deslige.

21. marts 1774 Pag. 121a
Læst et afkaldsbrev af Christian Winberg i København for at have modtaget sin fædrene arv, som var på 20 sdr., dat. 12. oktober 1767.

Læst afkaldsbrev udgivet af Anders Mogensen Kaas for 135 sdr. 2 mk 14 sk. af dato 17. januar 1774.

Læst afkaldsbrev af Knud Hansen på hans hustrus vegne for hendes arv på 14 sdr. 1 mark 11 sk..

Udslettet et pantebrev givet af Jacob Hansen i Allinge til Michel Grønbech på 100 sdr., dat. 17. dec. 1770 og kvitteret den 1. marts 1774.

Tolder Krog i Ramme mødte i retten for for at undersøge skipper Nicolaj Grivand juniors stranding ud for Allinge natten mellem den 11. og 12. december 1772. Vurderingsforretningen skulle sammenlignet med bjærgefolkenes opgivelser. De fire bjergere var Christian Smed, Lars Jensen, Jacob Hansen og Knud Hansen. De bekræftede, at ladningen bestod af sild samt nogle få kasser Manchetter og andet. De bjergede alt som der var at bjerge og intet andet. Dette fik tolderen så tingsvidne på.

I sagen mod Peder Mogensen Holm af Allinge fremlagde Mads Pedersens arvingers prokurator Schousboe sidste tings stævning i kontinuationssagen. Den nystævnede Jesper Hansen tilkendegav, at han siden sidste mikkelsdag ikke havde være udenfor sin port og da han “formedelst Alderdom og Svaghed” ikke kunne komme på tinget, ville han bede om afhøring på den måde, som loven angiver. Mogensen Holms fuldmægtig Hr. Gase på pegede, at stævningen allerede var blevet behandlet og som han mente ikke kunne give nye oplysninger og afhøringen af Mogensen Holms hustru ikke kunne lade sig gøre, da hun på et tidligere, var blevet fritaget for at vidne.  Grønbech var til stede til afhøring, men Gase forhindrede dette ved at påpege, at Grønbech havde fortalt alt, som kunne oplyses om sagen. Sagen udsat i 3 uger.

11. april 1774 Pag. 122a
Da retten var sat af konstitueret birkedommer Prahl kom auditør Boye Rasch og læste sin bestalling af dato 30. december 1773 på at være byfoged i Hasle, Birkedommer til Hammershus Birk og Herredsfoged samt skifteskriver i Nørre Herred.

Læst en plakat fra generalpostamtet af dato 31. dec. 1773 angående  Banco sedler og kongl. obligationers forsendelse med den agende post med videre.

Læst kgl. forordning af Data 17de febr. 1774 ang. de sager der forhen ved kammerretten førtes, skal nu indstævnes  til højesteret.

Jacob Hansen i Allinge lod læse et pantebrev af dato 18. marts 1774 på 240 sdr. udgivet til Hr. Lasse Mahler mod pant i sin bygård og 6 skpr.land bygjord.

Læst stiftsamtmandens brev af 11. januar 1774 om ophævelse af 6. og 10. penges afskaffelse – en aftale der var truffet mellem den danske og Mecklenborgs hof.

Udslettet en obligation af data 14. okt. 1769 til Wefst Hansen af Rutsker udgivet af Niels Andersens enke.

I sagen mod Peder Mogensen Holm fremlagde Gase en skriftlig redegørelse. Imidlertid var den nye birkedommer lavværge til enken Anne Jochum Sørensen. Prahl skulle som konstitueret dommer i sagen fortsætte. Sagen blev sat i bero i 14 dage.

25. april 1774 Pag. 122a
Herefter med birkedommer og auditør Boye Rasch.

Blev læst et auktions (skøde) udstedt til Christian Nielsen på en bygård og 3 stykker jord for 622 sdr.

I sagen startet af Mads Pedersens arvinger kontra Peder Mogensen Holm. Prokurator Schousboe fik læst en protest mod sagen skulle dømmes af Prahl, der var konstitueret som dommer i sage, Schousboe var dog ikke selv tilstede til misfornøjelse for arvingerne. Den konst. dommer udsatte sagen i otte dagen.

Herefter læses dommerens Interlocutorium i Mads Pedersen arvingers sag. Schousboe kunne ikke få lov til at afhøre Peder Mogens hustru.

2. maj 1774 Pag. 122b
Holdt af den konst. dommer og beskikkede skriver Jens Chr. Prahl.

Læst en skrivelse af dato 29. marts 1774 fra stiftsmanden om “nøje Opsigt med fremmed Glas”.

Schousboe protesterede over dommerens afgørelse af, at Peder Mogensens hustru ikke måtte afhøres. Hverken gase eller Peder Mogensen var mødt på tinget. Schousboe ville afhøre sine øvrige vidner: Michel Grønbech, Jesper Hansen, Jacob Madsen, Hans Stubs hustru, Anders Simonsen og hans hustru Anna Dorothea alle fra Allinge.

16. maj 1774 Pag. 123a
Læst kgl. plakat om den oktrojerede bank i København beholder sin væsen og forfatning.

Forordning der forbyder fremmede kornvarers indførsel søndenfjelds i Norge.

Forordning om at storfyrstelige undersåtter skal betragtes på lige fod med de danske.

Læst højesterets afholdelse for året 1774.

Læst afkald af 30. november 1773 udgivet af Hr. Garderholt som kongelig værge for salig Anders Birchs børn i København for den arv, som tilfaldt dem efter deres farbror salig byskriver Lars Birch i Allinge.

I sagen startet af arvingerne efter Mads Pedersen i Allinge kontra Peder Mogensen Holm. Schousboe bad om udsættelse af sagen, da han havde erfaret, at hans vidne kollektivt havde besluttet ikke at møde i retten. Dommeren tillod at sagen kunne udsættes til 30. maj og han truede vidnerne til at møde, hvis de ikke skulle dømmes “for fladsmål”. Grønbech var mødt og han insisterede på at blive afhørt. da han ikke kunne blive det, ville han ikke love, at kunne møde næste gang den 30. maj.

30. maj 1774 Pag. 123b
læst et auktionsskøde udgivet af konst. byskriver Prahl til Lars Jensen i Allinge på et stykke jord, der som arv var tillagt Rasmus Johansen og nu solgt for 73 sdr. til Lars Jensen.

Læst en lodseddel på Rasmus Johansens fædrene arv.

Læst et pantebrev udgivet af Michel Mogensen Torn i Sandvig til Niels Esbersen i Marevad for en kapital 189 sdr. mod 1. prioritet i et stykke jord.

I sagen mod Peder Mogensen Holm mødte Schousboe og producerede 2 dokumenter. Jesper Hansen var så svag, at han ikke kunne afhøres og Grønbech var optaget af en kgl. anbefalet sag på Østre Herreds ting. Første vidne var Anders Simonsens hustru Anna Dorothea, der var søster til Peder Mogensens hustru. Hun havde set at hendes søster havde et par tinfade, der tilhørte Mads Pedersen. Hun havde fået at vide, at Mads Pedersen, kort før sin død, havde foræret hende en Bolster dyne. Vidnet mente, at de penge hendes mand Anders Simonsen havde lånt af Peder Mogensen ikke var Mads Pedersens, man kom fra Simblegaard.

Næste vidne var Anders Simonsen bekræftede sin hustrus vidnesmål.

Dernæst Margrete Hans Stubs. De omtalte tinfade var givet til vidnets datter som faddergave. Og kort før Mads Pedersens død havde han givet nogle boskabsvarer bort og han solgte nogle gryder, noget gammel kobber og gav noget linned bort til en kone, der havde mistet sin mand.

Dernæst Jacob Madsen af Allinge. Han kunne bekræfte, at da Mads Pedersen døde, blev der ikke sendt bud til skifteøvrigheden.

Schousboes producerede derefter et verificeret ekstrakt af skifte efter Mads Pedersens hustru fra 31 august 1761. Han afgav desuden skriftlige spørgsmål til de to uafhørte vidner, som skulle afhøres på næste ting.

13. juni 1774 Pag. 125a
Læst stiftsamtmandens skrivelse om det kgl. reskript af 10. maj 1766’s efterlevelse.

Læst stiftsamtmandens skrivelse om hvilke norske produkter kunne bruges i Allinge og Sandvig.

Læst et auktionsskøde af dato 8. juni 1774 af 2 stykker jord, der havde tilhørt Johan Samuelsen og som for 125 sdr. blev bortauktioneret til Hans Jespersen. Et andet stk. jord blev tilskødet Niels Giversen for 74 sdr.

Anders Simonsen læste et pantebrev udstedt for lånet på 149 sdr. 2 mark til Jens hansen Snedker boende på Kongens mark i Rutsker sogn, dat. 11. juni 1774.

I sagen kontra Peder Mogensen Holm meddelte Schousboe, at Grønbech stadig var optaget ved Østre Herreds ting. Hr. gase var ikke tilstede. Sagen udsat i 14 dage.

Læst et pantebrev udgivet af Mogens Jensen Hammer i Allinge af dato 8. marts 1774 på 180 sdr. til Svend Hansen i Aaby, Nyker sogn.

27. juni 1774 Pag. 125a
Læst et auktionsskøde på et stykke jord der havde tilhørt Johan Samuelsen. Det blev solgt for 142 sdr. til Hans Hyllebrand. Et andet stykke jord blev for 55 sdr solgt til Jacob Hansen. Et andet auktionsskøde, efter Johan Samuelsen, var på vandmøllen, der lå imellem Allinge og Sandvig. Prisen var 90 sdr. og køberen var Morten Davidsen.

I arvesagen efter Mads Pedersen meddelte dommeren at Schousboe måtte sørge for skriftlige svar fra de to uafhørte vidner inden 8te dage. Ellers ville dommeren afgive dom uden at afhøringerne var tilendebragte.

Læst anmeldelse og tillysning fra Grønbech af dato 24. juni ang. om nogen havde Peder Hartvigs “gods i pant, forvaring eller videnskab”. Oplysninger skulle meddeles tinget.

4. juli 1774 Pag. 125b
Grønbech var optaget af en sag i Svaneke, så Schousboe var ikke kommet til tinget, men havde skriftligt bedt om en udsættelse. Han bad retten om at kommunikere spørgsmål videre til Grønbech. Første spørgsmål rettede sig mod Grønbechs viden om Mogensen Holm havde tilegnet sig Mads Pedersens papirer efter hans død og at de ikke blev overleveret til skifteforretningen. Om Mads Pedersen avde afholdt auktion over sin afdøde hustrus løsøre. Samt om hvor mange penge Mads Pedersen havde ved hans død og om hvor disse penge og andet løsøre var blevet af?

Grønbech var af justitsen pålagt at stævne Ane Margrethe Pedersdatter til forhør. Endvidere var indkaldt hendes forsvarer Mads Larsen og Peder Hartvig Møller. Men ingen var mødte.

11. juli 1774 Pag. 126a
Grønbech skriftlige svar på Schousboes spørgsmål blev læst og påskrevet. Peder Mogensen Holm blev efterlyst, men var ikke mødt. Schousboe var “kommet til en betydelig Skade paa sin ene Haand, saa han ikke kunde taale at reyse”. Sagen blev udsat i tre uger.

På vegne af justitsen i en sag mod Anna Margrethe Pedersdatter af Sandvig mødte Grønbech og bad om udsættelse i 8 dage. Defensor for Anna Margrethe var Mads Larsen, men han var ikke mødt.

18. juli 1774 Pag. 126b
Mads Larsen fra Olsker mødte i retten for Anna Margrethe Pedersdatter af Sandvig, som var anklaget for lejermål og urigtige bekendelser ved sin nedkomst. Grønbech fremlagde afhøringer, som var sket den 17. og 30. maj i Hasle og Sandvig. Anne Margrethe erkendte, at hun havde udlagt en forkert barnefader til sit barn, der blev født “på andet aar siden”. Årsagen var at hun var blevet forladt af Peder Hartvig Møller, der nu bor på 6 vornedgård i Olsker. Hun angiver nu, at han er den rette fader til sit barn. Grønbech mente, at det var en formildende omstændighed, at hun havde erkendt sin skyld og ved at henvise loven 6. bogs 13 kap. 26 art, vil han dømme hende til at stå åbenbar skrifte eller fængsel på vand og brød. Da hun intet ejer, mente Grønbech, at hun ikke skulle betale omkostningerne. de skulle Peder Hartvig Møller betale for hende, da han havde været årsag til sagen. Defensor Mads Larsen ville overveje sagen til næste ting.

Mads Larsen producerede en stævning til en tingsvidnesag mod Michel Pedersen Grønbech. Stævningen var underskrevet af mads Larsen, Marcus Marcussen og Peder Hartvig Møller. Grønbech ville ikke godtage stævningen, som han i givet fald ville bevise med vidner. Mads Larsen ville afhøre vidner. Jesper Hansen kunne ikke komme, men skulle afhøres hjemme. de andre vidner var Jacob Madsen, Hans Jensen Hiorth, Rasmus Nielsen Hald, Niels Giversen, Maren Jørgensdatter og hendes søster Ane Dorthe Jørgensdatter alle fra Allinge. Vidnerne skulle møde på tinget om 14 dage. Wessel var mødt og tog forbehold for stævningens “skrivemaade” (?). Sagen blev sat i bero i 14 dage.

1. august 1774 Pag. 127b
Læst en lodseddel for Karen Simonsdatter og Elle Kirstine Simonsdatter for hver af deres arv på 49 sdr. 3 mk 5 sk..

Jonas Kofoed af Allinge lod udslette en obligation af dato 30. marts 1769 med kvittering med Wessels hånd den 20. juli 1774.

Grønbech mødte som actor i sagen mod Anna Margrethe Pedersdatter læste en attest fra sognepræsten Lars Mahler. Defensor Mads Larsen henstillede til dommerne ikke at følge Grønbechs hårde konklusioner, men henstillede blot til dommerens retfærdighed og lod sagen gå til doms. Grønbech lod også sagen gå til doms.

I arvesagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm erklærede, at Schousboe behøvede tid til næste ting for at tilrettelægge sin endelige redegørelse i sagen. Modpartens prokurator Hr. Gase havde ventet at sagen kunne afsluttes i dag, men Hr. Schousboe ville “formue sig selv” ved at trække sagen i langdrag.

Mads Larsen mødte i tingsvidnesagen som var startet af Peder Hartvig Møller, Markus Markussen og ham selv mod Grønbech. Vidnerne blev separerede. Grønbech gjorde opmærksom på, at hændelser, der ligger år tilbage aldrig kunne vidnes sandhed, da ingen ville kunne huske detaljer.

Første vidne var Anna Dorthea Jørgensdatter.

1. spørgsmål: “Om vidnet ikke var i tjeneste hos afg. Byskriver Birch og forbliver hos Hr. Gothilf Wessel til Skiftet var holdt? Hun svarede at hun blev der til auktionen var holdt.

2. Om vidnet ikke imidlertid hørte, at Wessel straks efter morbroderens død har ladet procurator Schousboe af Rønne concepere og skrive en Suppliique for sig om skkriverembedet og lejed Peder Hartvig dermed at reiste til Kiøbenhavn?. Svarede: Han leiede Peder Hartvig til Kiøbenhavn, med veed ikke at Schousboe skrev nogen Supplique. 3. Om vidnet haver hørt, at Peder Hartvig Møllerfor sin Reise skulde have 2 rdr og de Mænd som førte ham til Skaane 10 dr. Wessel paastoed, at Spørgsmaaled er ustævnt thi Citanten er ellene berettiged at spørge Vidnerne om deres egen paaankede Suplique, overlaed derfor til dommeren, om det ikke bør retes efter det udgivne stævning. Dommeren, salænge Mads Larsen ikke kunde vise skiellig grund, at dette Spørgsmaal skulde kunde tiene til den omstævnte Beskyldnings Oplysning, kunde ej hindre Mads Larsen xx extravagene saa vitløftig fra stevnemaaled.

3. Om vidnet inden den tid, da Peder Hartvig var borte, hørte tale om, at Wessel og landcaptaine Jens Larsen skriver en Supplique for sig til Kongen om samme Skrivertieneste? Vidnet svarede Ja.

4. Om vidnet ikke ligeledes hørte, at Wessel og lod skriver nok en Supplique om bmt skriver Embede, som Niels Niels Kone i Allinge gik omkring med i Herredet, for at faae 8te Mænd til at underskrive?. Vidnet Svarede: Hørte ikke, at Hr. Wessel bad Konen om at gaae om med denne Supplique, ikke heller hvor mange Mænd der skulde underskrive den.

5. Om vidnet ikke og veed, at naar Peder Hartvig var kommen fra Kiøbenhaun, tillige med Michel Grønbech paa en dag samledes udi Byskriver Birchs Huus hvor Hr. Wessel var til holds. Vidnet svarede: de vare der adskillige gange forsamlede, men kunde hverken determiner dag eller Tiid.

6. Om vidnet ikke da kand have seet, eller af anden hørt tale om, at den Tiid Grønbech og Peder Hartvig vare sammen der, blev af Hr. Grønbech skreved og concipered de 4re Supplique til Kongen om Wessel maatte blive Skriver efter sin Morbroder Birch? Vidnet svarede, hun fornam, at Hr. Grønbech skrev eengang noget for Hr. Wessel, men hvad det var, veed hun ej, ej heller erindrer hun Tiden, naar det var, ellers tillagde Vidnet, at det ej kunde skrive eller læse Skrift, har ikke heller hørt derom.

7. Om vidnet hørte imidlertid at Grøbech sad og skrev, at der spurgdes om andet slags Blek? Vidnet svarede NEJ.

8. Om vidnetikke haver hørt, da Suppliquen i Stuen bleven oplæst førend Grønbech gik der fra, at Mads Larsen og andre Schisten Navne ved læsningen navngives? Svarede husker ej, om der blev læst nogen Supplique, eller Nogens Navne omspurgt.

9. Om vidnet under sin aflagte Eed ikke maa tilstaa, at have hørt af Hr. Wessel eller andre, at Hr. Grønbech, som skrev Suppliquen, skrev og Bøndernes navne derpaa. Vidnet svarede vidste ej deraf.

Vidnet blev dementered”

Dernæst blev Maren Jørgensdatter stillet de samme spørgsmål. Hun svarede  til ½., 1. og 3. det samme som forrige vidne, men til 3. hun var i tvivl om det var før eller efter Peder Hartvig var rejst. Til 4 bekræftede hun at konen gik rundt for at få underskrifter, men  hun vidste ikke til hvor mange. Til 5 svarede hun, at de var der mange gange, men kan ikke gøre rede for dag og tid. Til 6 svarede hun, at Grønbech skrev på en Supplikken, men hun vidste ikke om Peder Hartvig var der. Men han var med 3 eller 4 gange. Til 7 sagde hun, at de havde flere en et slags blæk, men hun vidste ikke hvem blækket tilhørte. (kunne hun ikke svare noget til og 9. vidste hun intet. Wessel spurgte vidnet om ikke Marcus Marcussen havde tilladt, at hans navn kunne stå under Supplikken, efter at den var skrevet om.

Dernæst blev Rasmus Hald afhørt. Svarede som første viden på 1 og 2 spørgsmål Til det tredje spørgsmål havde han intet hørt. Til 4. og 5. spørgsmål svarede han som vidne nr. 2. Til 6. spørgsmål havde han ingen mening, da han hverken kunne læse eller skrive. Til 7. svarede han at der var flere slags blæk, men hvilken blæk de brugte vidste han ikke. Til 8. Nej og til 9. huskede han intet.

Dernæst Jacob Madsen fra Allinge svarede til spørgsmål 3, at det var Jens Larsen der skrev og at vidnet skrev under. Han var ikke klar over hvor mange andre der skrev under. Han kunne dog ikke huske om det var Grønbech, der havde skrevet nogle af de andre supplikker, som han underskrev.

Derefter Hans Jensen Hiorth af Allinge. Svarede bekræftende på spørgsmål 4, der omhandlede konen, der skulle gå rundt med supplikken for at få den underskrevet. Han vidste dog ikke om det var Mads Larsens skrivelse eller om det var Grønbechs skrivelse  og hvor mange der skulle skrive under. Han kunne ikke adskille de forskellige supplikker, da han havde siddet ved et andet bord og ikke havde set hvem der skrev hvad og med hvilket blæk, der blev skrevet. Men han havde skrevet under på en af Grønbechs supplikker, men kunne ikke huske hvornår og hvilken. Han kunne ikke huske hvor mange navne, der stod på supplikken, da han skrev under. Om bonden Mads Larsens underskrift var der, husker han ikke. Men han havde bemærket at Wessel havde skrevet nogle navne på supplikken, men hvis det var erindrede han ikke, ej hellere hvilken skrivelse det var og slet ikke om det var skrivelsen til kancelliet.

Dernæst Niels Giversen fra Allinge, der kunne berette, at han var blevet opsøgt af Niels Nielsens kone i Allinge, da han var på vej til Rønne for at rejse videre til København. Han fik overrakt en supplik fra Gothilf Wessel med ønsket om, at han skulle levere det i København. Men han ville ikke bekræfte, at  Grønbech havde kasseret en af skrivelserne og skrevet et nyt med underskrifter af mænd i Nørre Herred, Hasle og Allinge.

Mads Larsen forbeholdte sig muligheden at besøge Jesper Hansen for at afhøre ham i sagen inden han ville have tingsvidnet udskrevet.

Grønbech ville måske senere tage stævningen og vidnesmålene op til nærmere undersøgelse.

Hr. Wessel ville også forbeholde sig ret til at forholde sig til sagen senere, men da han synes at hele sagen egentlig var unødvendig, kunne han godt tillade at sagen sluttede og tingsvidnet blev skrevet.

Dernæst Rasmus Tømmesen af Sandvig, der havde stævnet Anders Kaas af Sandvig for at have opbygget et trerumshus for tæt på hans ejendom. Sagen blev udsat i 14 dage.

15. august 1774 Pag. 130a
En obligation fra 19. dec. 1768 blev udslettet. Obligationen var udstedt af Mads Hansen til løjtnant Rømer og betalt for længe siden.

Læst kgl. forordning om tilladelse til at brænde brændevin af rug.

Læst skrivelse fra general økonomi kollegiet til stiftsamtmanden om danske fabrikkers indretning og forbedring

Læst et pantebrev på 100 sdr. udgivet af Hans Olsen Stub i Allinge til Gothilf Andreas Wessel, dat. 20. juli 1774

Rasmus Thømmesen ville i sagen kontra Anders Kaas af Sandvig føre vidner til næste ting.

I sagen mod Peder Mogensen Holm fremlagde Schousboe en skriftlig redegørelse samt en genpart af købebrev af 11 dec. 1762. Hr. gase udbads til udskrift af indlægget, som han ville besvare på næste ting.

29. august 1774 Pag. 130b
Læst et auktionsskøde udgivet til Jørgen Jensen i Sandvig på Peder Larsen Lyngs hus, dat. 27. august 1774.

Læst et pantebrev udgivet af Anders Simonsen i Allinge til Svend Hansen i Aaby for en kapital på 320 sdr. mod pant i bohave og en del jord i byens jord, dat. 1. august 1774.

Blaev afsat dom i sagen anlagt af justitsen ved aktor Grønbech kontra Anne Magrethe Pedersdatter af Sandvig.

Rasmus Thømesen meddelte at han fra faldt sagen mod Anders Kaas af Sandvig vedr. hans opførte bygning. I forliget blev huset stående og hans skulle have lov til at reparere huset som det var brugeligt.

I sagen mellem arvingerne efter Mads Pedersen og Peder Mogensen Holm mødte prokurator Gase og meldte, at han ikke havde nået at blive færdig med sit svar til Schousboe, derfor bad han om udsættelse i 14 dage. at lægge en slags age- og kørevej over

Grønbech tilkendegav, at vanartige og egenrådige mennesker, trods 2 tidligere domme, at anlægge en slags age- og kørevej over hans jord og ejendom i Asserengen i Allinge byvang. Grønbech ville, om det var nødvendigt, føre dom over den eller de personer, der har gjort sig skyldig heri

Herefter dommen afskrevet mod Anna Margrete Pedersdatter. Efter to år og pgra sin samvittighed havde hun ændret forklaring om hvem der var den egentlige fader til sit barn. Det var Peder Hartvig Møller, der boede på 6 vornedgård i Olsker. Sagen var ført som en politisag den 17. og 30. maj og som vidner var afhørt Anne David Jensen af Hasle, Ellen Anders Ipsens og Giertrud Peder Michelsen. De to sidste fra Sandvig. De havde fortalt at Peder Hartvig havde overtalt Anna Margrete at udlægge en skåning ved navn Johan. Han havde også instrueret hende i at angivet skåningen for præsten når hun bestilte barnedåb. Peder Hartvig havde givet hende penge og løfter, hvis hun ville stå fast i denne falske bekendelse. Under forhøret den 30. maj havde hun vedgået, at Peder Hartvig var den rette barnefader og at Peder havde givet hende 12 a 13 sdr., et brød og et lispund malt for at hun skulle tie med ham. Anna Margrete var i flg. attest fra sognepræsten en krøbling, der understøttedes af de fattiges penge fra Menigheden. Grønbech havde foreslået at hun kunne stå offentlig skrifte, hvilket dommeren ikke kunne acceptere, da offentlig skifte var blevet afskaffes ved lov i 1767. Dommeren kunne heller ikke idømme Peder Hartvigs dommens omkostninger, da det skulle ske i et selvstændig sagsmål. Han måtte følge loven og idømme Anna Margrete 8 dages fængsel på vand og brød i nærmeste arresthus. Sagens omkostninger skulle behandles i amtet som anden delinkvent sager. Underskrevet Bøye Rasch.

12. september 1774 Pag. 131b
Læst skrivelse fra stiftsamtmanden ang. kgl. resolution 28. juli om saltede og tørre huders og skinds udførsel af Danmark til Norge.

Sagen mellem arvingerne efter Mads Pedersen og Peder Mogensen Holm sluttede med Hr. Gase svar på Schousboe forrige skriftlige indlæg i retten. De var nu enige om at sagen skulle gå til doms. Den konstituerede dommer skulle forsynes med udskrifter over alle sagens agter, hvilket blev pålagt de respektive fuldmægtigene.

26. september 1774 Pag. 131b
Læst en forordning over umyndiges midler kunne indsættes i den kgl. ekstra skattekasse, hvis der ikke fandtes anden måde, at anbringe midlerne på.

Der blev udslettet to obligation udg. af Anders Simonsen i Allinge.

24. oktober 1774 Pag. 132a
Blev læst en skrivelse fra stiftsamtmand Knuth dat. 8. oktober 1774 om en svensk forordning under titlen “Seglations ordning”.

Der faldt dom i sagen mellem Mads Pedersens arvinger og Peder Mogensen Holm. Hr. Gase ville have dommen beskrevet og leverede papir hertil.

Sagen var startet den 17. august 1772. Dommens beskrivelse fylde godt 5 sider. Dommeren bemærkede, at den afdøde allerede i undentagskontrakten antydede, at hans arvinger kunne skabe sag om hans efterladenskaber efter han var død. Han havde antydet, at han havde fri disposition over alle sinde midler. Dommeren kunne ikke se at der var beviser mod Peder Mogensen Holm og hans hustru, vel at mærke, at der kunne være mange muligheder for at de kunne have tilegnet sig noget af den afdøde mands ejendele. Men de sagsøgende arvinger havde ikke haft held med at bevise at de gamle mand ikke disponerede sagligt og at han ikke var gået i barndom. Den gamle mand havde handlet meget godgørende og havde tilsyneladende givet største dele af sine midler væk medens han var i live. Halvdelen af alle værdier (i alt 538 sdr.), som var registreret efter den afdøde hustru i 1762, kunne han lovligt give bort. Og der var noget der tydede på, at han havde gjort det bevidst, således at hans søskendebørn ikke kom til at arve mere end de var berettigede til. Endvidere havde dommeren konstateret, at enkelte arvinger havde meldt sig ud af arvestriden og ikke ville have deres arv udbetalt. Ingen af arvingerne havde deltaget i retssagen, men havde ladet Schousbo tage sig af sagen. Peder Mogensen Holm frikendtes fuldstændigt. Arvingerne – alle for en – skulle betale 24 rdr til Peder Mogensen, en bøde for urigelig sag til justitskassen, mulkt til menighedens fattigkassen.

5. december 1774 Pag. 135a
Læst købebrev hvorved Hans Jensen, nu boende i Salene i Olsker sogn, vedstår at have solgt sin gård i Kokkeløkken og jord i byvangen for 780 sdr til Thor Larsen og hans hustru og arvinger af dato 31. oktober 1774.

Læst et pantebrev af dato 1. august 1774 udgivet af Christian Nielsen Smed i Allinge til Bohn Jørgensen på 149 sdr. mod pant i jord i vangen.

For retten blev indkaldt Karen Eschildsdatter af Sandvig, som efter sognepræstens angivelse af 3. febr 1774 havde begået lejermål med en svensk person ved navn Friderich Henrichsen Post, som var bortrejst. Stokkemændene bekræftede at hun intet ejede og var fattig. Derefter blev hendes bøde nedskrevet til 2 mark.

19. december 1774 Pag. 135a
Grønbech er konstitueret birkedommer i hans lovlige fravær, samt også skriver i Fenrich Prahls sted.

Blev læst afkald af dato 17. december udgivet af Peder Michelsen Grønbech i Allinge på hans svoger Hans Petter Arendts vegne. Han bekræfter at Eva Madsdatter, der var gift med hans svoger Hans Petter Arendt, tømmermand ved Holmen, havde modtaget sin arv.

Der blev læst et afkald af dato 9. marts udgivet af Peder Johan Hammer i Sandvig for hans forrige hustru Anna Margrethe Nielsdatters fædrene arv.

Endnu et afkald blev læst, denne var udgivet af Sørn Steenberg, hustømmermandssvend i København, for alle arvedele som hans hustru Agnes Eschildsdatter havde modtaget efter sin moder, morbroder, mormoder og morfader i alt 59 sdr. 5 skilling.

Følgende taksatorer blev valgt til 1775: Lars Jensen og Hans Jørgen hansen fra Allinge og af Sandvig Jørgen Jensen Schou og Hans Ancher.

Til stokkemænd valgtes: Rasmus Nielsen Hald, Niels Nielsen Holm, Niels Nielsen den søndre, Peder Jensen og Peder Andersen Bech fra Allinge og fra Sandvig Jørgen Jensen Hillebrand, Jørgen Jensen Sonne og Thor Larsen ved Kroledet

16. januar 1775 Pag. 135b
Læst patent for højesterets afholdelse i året 1775.

Læst pro memoria fra stiftsamtmand Knuth ang. et skib fra Levaxxx ?, ladet med bomuld, som forbydes at lande på kysten.

Læst en promemoria fra amtmand Urne, befalende den forhenværende stiftsamtmand Scheels ordre fra 9. april 1757 vedr. forordning om strandinger og skibbrud af dato 21. marts 1705.

Årets taksatorer oplæste byens pålignede skatter.

Peder Johan Hammer af Sandvig læste et afkald for hans hustru Maren Kirstine Jørgensdatter arvegods efter hendes fader Jørgen Johansen, broder Peder Holm og søsteren Marie Elisabeth, som bestod i jord, penge og renter. Afkaldsbrevet var stilet til hendes værge Hans Samuelsen.

Læst et skødebrev af dato 12. december 1774, hvorved Maria Elisabeth sal. Niels Hansens enke i Allinge sælger og skøder til sin søn Niels Nielsen Holm den i Allinge beliggende bygaard og byens jorde for 550 sdr.

Læst en undentagskontrakt af 12. december mellem Niels Nielsen Holm og hans moder Maria Elisabeth sal. Niels Hansens.

Derefter overtog Michel Pedersen Grønbech dommersædet, således at birkefoged Rasch kunne få et tingsvidne på alle uvisse indtægter for året 1774. Der var ikke andre indtægter end de 2 mark som Karen Eschildsdatter havde betalt for et lejermål med en svensker ved navn Friderich Post, samt forlovspenge for Lars Birchs arvemidlers udførelser til broderen byskriver Anders Birchs 7 børn i København: Carl Christian Laurentius Birch, Andreas Birch, Christian Birch, Marie Elisabeth Birch, Antonette Charlotte Birch, Anna Dorothea Birch og Sophia Christiane Birch. Deres arv blev leveret til deres kongelige befalede værge Garderholt i København. Ligeledes at Madame N..s arvelod der var oversendt til Christiansø, samt Agnethe Ekildsdatters arv, der skal være oversendt til København. For hver person 1 rdr, altså i alt 9 rdr. Der var ingen arveløse midler, men hans Hansen Kaas, Helge Hansen, Anders Kaas og Jørgen Pedersen havde fundet en gammel fiskerbåd ½ mil ud fra kysten. Båden var af skånsk oprindelse og 4re boed 8(?). efter reglerne kunne den ikke sælges dette år og derfor ikke med i regnskabet. Der var også fundet et Bradspill og et stykke af et vragskrog den 12. dec. 1774. Den 17. dec. 1774 blev der ½ mil fra landet et stykke af et segl, 3 duge 6 alen langt, et stykke på 7 alen, samt en trosse på 15 favne, 15 små stykker redskaber, en raanakke med en skive i, 8 blokke, en gaffel. Alt blev bjerget fra et skib, der stod på 15 – 16 favne vand ca ½ mil nord for Hammeren. Stokkemændene oplyste at der var fundet endnu en båd, som er trukket op på den nordre side af Hammeren ved kapellet. men ejeren i Skåne ved navn Peder Ipsen havde givet sig tilkende.

Kæmner Andreas Grønbech aflagde regnskab for Allinge for året 1774:

“Gæld til forrige kæmner Jens Grønberg 2 mark 13 sk.

Indtægt for Aar 1774:

Efter hosfølgende forretning dateret 13de November 1773 blev udvist til gærdes retning ved Byevangen og for huses udflytning, hvorfor indkom til Byens Casse 5 sdr. 3 mark 6 skilling.

Capitain Jens Larsen af Allinge bevilget at indlegge lidet til sin hauge, vester for Byen efter setning 1 mark 8 skilling.

Summa indtægt  6 sdr. 14 skilling

Udgifter

Byens gæld for 1773 til kæmneren Jens Grønberg 2 mark 13 sk.

Til at reparere Byeleddet, Nyeled kaldet udlagt 1 mark 13 skilling

Udgifter  1 sdr. 10 sk.

beholdning 5 sdr. 4 sk.

Ligeledes fremstod kæmneren for SandvigPeder Johan Hammer og aflagde sit regnskab:

Sandvig Byes Regenskab eholdningen var Aar 1773  2 sdr. 2 mark

Indtægt for Aar 1774:

Anders Kaas for at udmure et lidet hjørne af sit Huus til gaden efter Setning betalt  1 mark 8 skilling

Til Haagen Møller udviist en liden Plads vesten hans Stue og lade længen 10 skridt i vester og otte skrit i breden af Sand, taxeret for 2 sdr.

Indtægt 4 sdr. 3 mark 8 skilling.

Udgift ingen

Sammen med Allinges beholdning er det 9 sdr. 3 mark 12 sk.

Men da Vagthuuset, som er en Publigue Bygninf felles for begge Byer, er i Aar repareret, og tægt, som beløber til udgift, der af begge Byers felles Summa maa udreedes 6 sdr. 1 mark 7 skiling

Bliver i Behold for begge byer 3 sdr. 2 mark 5 skilling.”

Birkefogeden bad borgerne at angive hvilke udgifter der var for de to byer: Fælles havde de borgervagten, 5 stenbroer, og en 6te var under opbygning og 4 byled. Byerne havde ingen ofentlige ejendomme. De havde ingen indkomster uden hvad pladser som anvist til borgerne. Når udgifterne overstiger indtægterne sker der “repartition” på borgerne.

30. januar 1775 Pag. 137b
Byskriver Jens Chr. Prahl, som havde holdt vragauktion ved Tejn havde indstævnet sergent Hans Jørgen Sonne, opsidder på Baadstadsgaarden i Rø sogn, som ikke var mødt. Sagen blev udsat i 14 dage.

13. februar 1775 Pag. 137b
Birkedommer Rasch førte protokollen i birkeskriver Prahls svaghed.

Rasmus Jørgensen af Allinge lod læse et pantebrev på 80 sdr. som han havde udsted til Jens Erichsen i Rutsker sogn mod pant i 2 skpl. bygjord Jyde T..den kaldet og 2 skpl havrejord kaldet Kilden, samt en jern kakkelovn i Stuen, dat. 15 april 1771.

Prahl lod retten meddele, at den sag som var startet mod Hans Jørgen Sonne på Baadstadgaard i Rø sogn var frafaldet, da han havde betalt kravet og ved Mads Larsen hjælp havde garanteret omkostningerne.

27. februar 1775 Pag. 138a
Birkedommer Rasch førte protokollen i birkeskriver Prahls svaghed.

Vagtmester Jørgen Johan Schou af Slotsladegaarden havde stævnet Jens Sahlgreen af Allinge for gæld. Jens Sahlgreen var mødt på tinget. endvidere var to uvildige vidner mdøet. det var Jørgen Samuelsen og Niels Samsing af Allinge.

De to mænd havde været vitterlighedsmænd ved et salg hvor Sahlgreen skulle have købt et hus og en plads i Allinge for 85 sdr.. Sahlgreen skulle havde givet en sdr. straks og lovede at betale resten inden Mikkelsdag 1774. Vagtmester Schou pålagde Sahlgreen at betale de resterende 84 sdr. straks. Dommeren udsatte sagen til 14 dage.

13. marts 1775 Pag. 138b
Birkedommer Rasch førte protokollen i birkeskriver Prahls svaghed.

Fridrich Jensen af Sandvig lod læse et pantebrev som han havde udgivet til kreditor Herman Bohne Jørgensen på Baggegaard i Klemensker sogn på 100 sdr. mod pant i 1½ tdl. bygjord i Sandvig byvang kaldet Jorddalen og ½ tdl land kaldet Højens. dat. 13. marts 1775

Johan Schou på Hammersholm i sagen mod Jens Sahlgreen i Allinge gav de to stævningsmænd ed på at de tirsdagen før havde stævnet Sahlgreen i sin stue. de fortalte at de kunne ikke komme nærmere den sag end ved “at tage Frakken fra ham”. Jens Sahlgreen var ikke mødt på tinget. Sagen blev ført til doms straks. Sahlgreen blev dømt til at betale de resterende 84 sdr. og betale 3 rdr i omkostninger

Den 13. november 1773 havde Michel Pedersen Grønbech og to vurderingsmænd Jacob Madsen og Lars Jensen af Allinge fremlagt en liste over steder “som havde fået  lidet indlagt” – altså udvidet deres jord, som de skulle betale ekstra skat for. Det var:

Didrich Ipsen, der havde indlagt lidet, blev sat for 1 mark

Jens Nielsen  lidet ved sin have 1 mk 8 sk.

Lars Hansen ved Tyvehøjen 4 sk.

Niels Samsing ved udløkken 2 mark

Andreas Grønbech ved Knuds løkken 1 mark 8 sk.

Lars Hansen ved sin gård indlagt lidet, som blev sat for 1 sdr. 2 mark

Hans Piil for 2 mark

Hans Jensen Hjorth 12 skilling

Karen Hyllebrands 6 sk.

Henrich Hyllebrand 1 mark

Mads Gærtsen 2 mak

Knud Hansen 2 sk

Jacob Hansen 6 sk.

Lars Pedersen 8 sk.

Johan Samuelsen ved vandmøllen 1 sdr.

Giver tilsammen 5 sdr. 3 mark 6 skilling

Fremlagt af Allinge borgerskab ved Hammershus Birke Ting 16. januar 1775.

10. april 1775 Pag. 139a
Læst højesterets patent for året 1775.

Forordning af 13de febr. 1775 med forbud mod al omløben med handel, kram og galanteri samt haandværksvarer i købstæderne og på landet i Danmark.

Læst plakat om skifteforvalteren årligt skal aflægge regnskab for indtægter til justitskassen.

Læst kgl. reskript af dato 20. febr. 1775 om at privilegier skal indsendes.

Læst højgrevelige ordre af 25. febr. 1775 om at de deponerede arvemidler.

læst amtmandens notification af dato 3. april om at generalauditøren og amtsforvaltere Andresen er beskikket vikarierende og adjungeret amtmand op Bornholm.

Herman Bohn Jørgensen lod læse et pantebrev udgivet af Knud Hansen for 200 sdr. mod pant i jord.

Læst et pantebrev udgivet af Niels Samsingsen til Herman Bohn Jørgensen for en kapital på 100 sdr. mod pant i jord.

Et pantebrev, udgivet af Mogens Jensen Hammer til forrige degn Hans Jensen i Rutsker, blev slettet.

Læst et pantebrev udgivet af Mogens Jensen Hammer i Allinge til ungkarl Peder Hansen i Rutsker for en kapital på 149 sdr. 3 mk 8 sk. mod pant i byjord.

1. maj 1775 Pag. 139b
Michel Grønbech som vice birkefoged i Boye Raches lovlige fravær, samt som skriver i Prahls svaghed.

Læst kgl. befaling om at amtsforvalter Christian Andresen skal være amtmand over landet Bornholm, dat. 13. marts 1775.

Læst reskript af 30. marts 1775 “betræffende” kobberførere og kniplings kræmmere.

Læst kgl. forordning om sæbesyderi i Danmark og Norge.

15. maj 1775 Pag. 139b
Birkefoged Boye Rasch førte tillige protokollen i skrivere Prahls svaghed.

Først blev læst stiftsamtmandens skrivelse af 25. april arvekapitaler angivelse.

Læst general land økonomi og kommerce kammerets reskript af 25. april om salg af ler og xxx fra Oreholms Fabrikker.

Jørgen Jensen Schou af Sandvig havde stævnet Anders Hansen Kaas for at han skulle have pløjet ulovligt i byvangen. Sagen blev udsat i 14 dage og følgende vidner blev tilsagt: fendrik Haagen Møller, Michel Mogensen Torn, Jens Hyllebrand, Hans Ancker, Niels Jensen og sanfænt (?) alle af Sandvig.

Jørgen Didrichsen Kiøller af Kokkeløkken lod læse en af ham udgivne panteobligation på 131 sdr. 1 mk 10 sk til Henrich Andersen af 3. vornedegaard i Østerlars sogn mod pant i Kokkeløkken, dat. 11 april 1771.

29. maj 1775 Pag. 140a
Læst en kgl. plakat af dato 1. maj 1775 ang. værdien af de danske to skillingsmønter fra 1761 og de gamle kobberhalvskillingers indkaldelse.

I sagen som Jørgen Jensen Schou i Sandvig havde startet mod Anders Hansen Kaas i Sandvig, mødte Michel Pedersen Grønbech på actors vegne. De to stævningsmænd Jørgen Jensen og Niels Jensen oplyste, at de havde foreslået Anders Hansen Kaas at forliges med Schou. Der havde været meget regn og stort tøbrud og vandflod således at vandet tidligere havde løbet i den nordre ende af hans jord – Storevangen kaldet. Vandet løb nu i en anden bane og ind på Schaus jorde. Schous påstand var, at Kaas havde medvirket til at vandet fik et andet forløb end tidligere. Kaas mente ikke, at vandet løb anderledes end den havde gjort tidligere, så han kunne ikke forstå hvad han var anklaget for. Grønbech mente, at vandet var kommet fra nord fra det såkaldte Fogdehuller eller nærved liggende enge. Derfra løb det mod syd mellem de to parters jorde.

Grønbech fremkaldte vidnerne, som var mødte undtagen Jens Hyllebrand, der var syg.

Første vidne var fenrik Haagen Møller af Sandvig. Han var 55 år gammel og kunne huske jorden i Storevang i 45 år, som Jørgen Jensen Schou nu ejer. Op til denne jord ligger jorden som ejedes af Kaas og som var adskilt med et dige eller lille højde. Når tøbrud og stort regnvejr sendte vand fra højden ned mod stranden løb det på søndre side af diget/højden – på Allingesiden. Når der var meget vand kunne det brede sig ud på marken. Da Michel Mogensen Torn var ejer af jorden, havde han gravet render til vandet, men når der var meget vand, havde det flydt ud på den søndre side på Storevangssiden, som tilhørte Anders Kaas. Der blev altid gjort forpløjning op mod diget, således at man senere kunne vende ploven der. Anders Kaas var nu begyndt at pløje op mod skellet og det højereliggende areal, således at vandet frygtes ændre bane ind over Schous jord. Hvis han blev ved med at pløje således ville vandet efter nogle år løbe en anden vej på marken.

Anders Kaas lovede at han ikke havde til hensigt at ændre vandets løb væsenligt. Han lovede, at det altid ville løbe sønder for jorddiget. dermed ville Grønbech ophæve sagen og ikke afhøre flere vidner. Parterne skulle inden næste ting blive enige om hvem der skulle betale sagens omkostninger.

19. juni 1775 Pag. 141b
Læst kgl. forordning af 11. maj 1775 ang. Banco Sedler, som skal validere de amerikanske lande etc.

Læst kgl. forordning af 24. maj 1775 ang. nye banco sedler på fem rigsdaler.

Læst en lodseddel på en arvepart som Peder Michelsen i København som han arver efter sin farbror Mads Pedersen i Allinge.

I sagen mellem Schou og Anders Kaas om vandløbet på marken, læste Grønbech et af vidnerne Niels Jensens skriftlige vidnesbyrd. Årsagen til det skriftlige indlæg var, at han var på vej til København. Anders Kaas svarede gennem sin svoger Peder Johan Hammer, at Niels Jensen burde møde op i retten og afgive sin forklaring. Han var nemlig ikke kommet af sted til København og var stadig på Bornholm. Grønbech henholdt sig til loven om, at attesten fra Niels Jensen var fuldt lovlig, da han havde taget højde for hans formodede rejse og at han ikke kunne vide, at den på grund af vejret ville blive udskudt. Grønbech ville have sagen til doms, da Anders Kaas havde indrømmet alt under sidste ting. Anders Kaas svarede via Peder hammer, at han var kommet overens med Schou og at der intet var at blive enige om. Han bad om udsættelse til næste ting, således han kunne føre kontrastævning i sagen.

I retten kom konstabel Hans Pedersen af Sandvig og Hans Michelsen af Slotsvangen og tilkendegav, at de for Jens Kaas i Sandvig havde stævnet Hans Kaas og Bendix Rasmussen, samt nogle vidner. Hans Kaas og Bendix Rasmussen var tilstede på tinget og tilkendegav, at de ikke skyldte Jens Kaas noget for det vrag, der blev bjærget. Hvis de havde noget til gode,  måtte de henvende sig til Schousboe. Da Jens Kaas ikke var hjemme, udsatte dommerne sagen i 14 dage.

3. juli 1775 Pag. 142b
Læst kgl. forordning om skolevæsenets forbedring i Danmark, dat. 11. maj 1775

Læst kgl. forordning om eksaminer ved universitetet, dat. 11. maj 1775.

Læst afkald for Peder Michelsens arv efter Mads Pedersen i Allinge.

Læst en lodseddel for Jørgen Larsens arvepart efter Mads Pedersen på 22 sdr. 1 mark 14 skilling.

Læst en lodseddel for Martha Larsdatter, Karen Jensdatter og Grethe Jensdatter for deres arveparter efter salig Mads Pedersen.

Jørgen Kiøller i Kokkelycken lod læse et pantebrev på 100 sdr. til landsdommer Schougaard mod pant i noget jord i Kokkeløkken.

Læst to meddelelser fra landets amtmænd, at Jens Wedel er kommet til Bornholm og må ikke rejse fra øen. Det samme om Jens Mortensen Stausdal, der heller ikke må forlade Bornholm.

Anders Kaas svoger Peder Johan Hammer fremførte en kontrastævning mod Jørgen Schou. Da Peder Hammer handler på Anders Kaas vegne, ville Grønbech havde 14 dage til at gennemse hvordan kontrastævning kunne imødegås.

I sagen, hvor Jens Hansen Kaas stævner Bendix Rasmussen  med flere, bad Jens Kaas om udsættelse. Han var netop samme dag kommet tilbage fra en rejse og havde ikke kunne udfærdige det skriftlige materiale.

17. juli 1775 Pag. 143a
I sagen mellem Jørgen Jensen Schou og Anders Kaas mødte Grønbech og læste et skriftligt indlæg. Modparten Peder Johan Hammer fremkom ligeledes med et indlæg. Grønbech opponerede mod Hammer og mente at kontrastævningen ikke gav mening, da sagen allerede var afsluttet. Sagen udskud til næste ting.

I sagen startet af Jens Kaas mod Hans Kaas og Bendix Rasmussen mødte Jens Kaas og bad om at følgende vidner blev indkaldt til at møde på næste ting: Hans Thømmesen, Peder Hansen, Christian Nielsen og Anders Ipsen Lund.

31. juli 1775 Pag. 143b
Prokurator Wessel fremlagde amtmændenes konstitution til at gå i retten for Anders Kaas, Peder og Jens Hammer i sagen mellem Jørgen Jensen Schou kontra Anders Kaas. Wessel fremførte, at Anders Kaas havde lovet at vandet skulle kunne løbe der, hvor det altid havde løbet, men uanset dette have Grønbech villet have sagen til doms. Efter Wessels mening må Grønbech have en årsag til ønskerne om domsafsigelse. Wessel ønskede Grønbech afhørt i sagen og efter hans mening måtte han derfor opgive sin rolle som Jørgen Jensen Schous fuldmægtig. Grønbech ville ikke afgive sin opgave som aktor. Grønbech bad om sagens udsættelse, således han skriftligt kunne imødegå Wessels indlæg.

I sagen indstævnet af Jens Kaas kontra Hans Kaas og Bendix Rasmussen. Jens Kaas bad om udsættelse da hans prokurator ikke kunne møde i dag. Bendix Rasmussen og Hans Kaas fremlagde deres skriftlige indlæg i sagen.

14. august 1775 Pag. 144a
Læst plakat af dato 13. juli 1775 om at 2 skillingsmønten fra 1761 ikke længere har nogen værdi efter den 31. oktober.

Læst reskript af 5. juli 1775 ang. frihed til dem der vil handle med fajance fabriksvarer fra Rendsborg.

I sagen, som var startet af Jørgen Jensen Schou kontra Anders Hansen Kaas, mødte Grønbech og protesterede over kontrastævnemålet. Grønbechs vidne, Frederich Jensen, som var lodsejer i Storevang, kunne ikke drages i tvivl. Grønbech ville have ret til at imødegå de kontrastævnede vidner. Grønbech mente ikke, at han kunne afhøres i sagen, da han lang tid før kontrastævnemålet var konstitueret som prokurator for Jørgen Jensen Schou. Dommeren måtte overveje sagen og udsatte sagen.

I sagen indstævnet af Jens Kaas mod Hans Kaas og Bendix Rasmussen mødte Jens Kaas med følgende godvillige vidner: Hans Tømme, Peder Hansen, Anders Ipsen Lund og Hans Bødker.

Hans Tømme blev først afhørt. Han blev bedt om at fortælle hvor mange der var med til at bjærge skipper Rundebom og skibsfolk samt deres gods fra fartøjet til landet og siden til deres logement. Hans Tømme svarede: “Hans Kaas, Bendix Rasmussen, Jørgen Hyldebrand, Jens Kaas var på landklippen for at sanke klæder sammen og satte Anders Ipsen til vagt over dem, at de ikke skulle blive bortstaalene, og Mogens Jensen Pibere, hvilke alle vare om at bierge og der vare paa den yderste klippe, men der var vel flere, som stode inden paa Klippen, hvilke vidnet ikke kan erindre at navngive”, om Jens Kaas var med til at redde søfolkene så han ikke, “men vidnet saa da det kom, at denne eene Skibsmand var allerede i Land; men de andre 2de vare ombord, og haskede den selv i land paa Klippen, først af udlæggerne, og siden blive de imodtagne af folket paa landet” Vidnet saa at vandet gik over Hovedet paa dem der stod paa den yderste Klippe og tog imod Skibsfolket naar de kom i Land paa Tovet” Hans Tømme kunne ikke huske, at Jens Kaas havde råbt til dem, der stod yderst på klippen, skulle se at komme i land, fordi de ville risikere deres eget liv, hvis de blev stående.

Næste vidne var Peder Hansen, som angav de samme ´personer som Hans Tømme. På modpartens spørgsmål om Jens Kaas havde været med til at redde søfolkene i land, svarede han, at det kunne godt være, at Jens Kaas havde reddet søfolkenes tøj. Han mente dog, at skibsfolkene havde reddet sig selv i land ved at “haske sig til lands fra fartøjet paa et Tov”. Han mente også, at vandet ikke gik over hovedet på dem der stod yderst, men det var muligt at det gik “røgvand” over deres hoveder.

Anders Ipsen Lund svarede som de to andre. Han kunne ikke bekræfte, at det var Hans Kaas og Bendix Rasmussen, der tog imod søfolkene, da de haskede sig i hænderne på tovværket. “Men de stod vel yderst på Klipperne”.

Hans Jørgensen Bødker kunne ikke huske alle der var med, da nogle stod yderst på klippen og andre stod nedenfor og tog imod fra de første. Men han huskede, at Hans Kaas, Bendix Rasmussen og Jørgen Hyllebrand var de blandt flere der stod yderst på klippen. Da søfolkene var kommet ind på klippen kunne de selv tage sig i land. Sagen udsat i 14 dage.

28. august 1775 Pag. 146a
Læst en plakat fra rentekammeret af dato 15. april der forbyder udførsel af det bornholmske ler, der kan bruges til fajancearbejde.

Læst en obligation dat. 1. april 1775 udgivet af Mogens Ipsen Sonne til Berild Høy på 1. selvejergård i Olsker på 140 sdr. mod 1. prioritet i en del jord.

9 personer fik borgerskab i anden klasse: Anders Hansen Kaas, Henrich Hyllebrand og Peder Johan Hammer, Hans Olsen, Mogens Jensen Piber, Peder Jensen af Allinge, Mogens Jensen Hammer af Allinge, Peder Sahlgreen af Sandvig, Niels Nielsen Holm i Allinge

I sagen mellem Jørgen Jensen Schou og Anders Kaas udtalte dommeren at der ikke kunne være nogen problemer i at kontrastævne de allerede afhørte vidner, bare at de blive afhørt om med nye spørgsmål. At Grønbech kunne afhøres som prokurator, mente dommeren skulle være muligt. Hvis Grønbech under afhøringen svarer på spørgsmål, der afslører, at han ved mere om sagen end han burde som uvildig prokurator, vil dommeren drage en evt. beslutning om afsætte ham.

Grønbech tilbød sig straks som vidne og at aflægge ed. Jens Jensen Hammer spurgte dernæst Grønbech, der nægtede at vide noget om, at Jørgen Jensen Schou skulle have gravet en rende, der tilførte mere vand til det omtalte vandløb. Tidligere havde vandet løbet mere ude i Storevang, men nu var det nærmere diget. Grønbech vedkendte, at han havde påstået, at vandrenden på Friderich Jensens jord tidligere havde ligget på et sted, der var udyrket, men det havde været før han blev antaget som prokurator. Grønbech havde skrevet købebrevet mellem Peder Pedersen Hammer og Johan Samuelsen, men han kunne ikke huske om der blev skrevet nogle betingelser om vandet ind i kontrakten. Der var desuden en almen betragtning, at der var kommet mere vand end i gamle dage. dengang kunne man køre på tværs med høstevogne.

Dommeren kunne ikke se at Grønbech burde fratages bestillingen som Jørgen Schous prokurator. Sagen blev udsat til tinget 14 dage.

Sagen mellem Jens Kaas kontra Bendix Rasmussen og Jens Kaas blev udsat i 14 dage.

Jens Kaas havde stævnet Peder Pedersen af Sandvig for en gæld på 60 sdr. Peder Pedersen havde deponeret pengene hos Grønbech, da han mente, at der skulle fradrages 6 rdr. som Jens Kaas skyldte ham. Jens Kaas ville kun vedkende sig 5 rdr. 4 mark. Peder Pedersen bad om at sagen blev udsat i 14 dage.

11. september 1775 Pag. 147b
Læst en forordning af 16. august 1775 om forbud at sende brev med andre end med posten.

Læst en plakat af 23. august 1775 ang. amtsforvalter og justitsråd Schougaards midlers anmeldelse.

Hans Erichsen, født i Allinge fik borgerskab af tredje klasse.

I sagen startet af Jørgen Jensen Schou kontra Anders Kaas, mødte Hr. Wessel, som Kaas fuldmægtig, for at afhøre kontrastævningens vidner. Første vidne var Jørgen Samuelsen fra Sandvig, der forklarede, at hans broder Johan Samuelsen tidligere havde ejet jorden, som Jørgen Schou nu ejer. Han havde købt jorden i 1739, som han senere solgte til Schous formand Anders Knudsen. Vidnet mente, at der blev avlet i Storevang helt op til skellet og at den dengang ikke var fugtig. Jorden var dengang delt i 3 eller 4 lodder, således at forpløjningen ikke var “bekvemt”.

Michel Mogensen Torn kunne huske 65 år tilbage og han fortalte at hans fader Mogens Clausen Torn havde ejet hele Storevang og som nu er delt mellem Friderich Jens, Haagen Møller og Anders Kaas. Vandet gik ikke det samme sted som nu, men over Friderich Jensens jord og gennem Schous jord. Diget omkring Storevang eksisterende ikke dengang. Der stod dengang vand på Mads Hartvigs jord, netop den jord som Jørgen Schou nu ejer. Vidnet mente, at vandet havde sit udspring fra Valdborg Torn og Mortens jord, derfra løb det ind på Mads Hartvigs jord. For nogle år siden blev der gravet en rende på Jørgen Jensens eng og igennem diget imellem kaptajnen og Jørgen Jensens jorde, derved kom der mere vand ud på Storevang. Han kunne ikke sige, hvem der havde gravet eller pløjet en rende på Jørgen Jensens eng. Vandrenden kom dermed til at ligge mellem Fredrich Jensens jord og diget, der ligger mellem Storevang og Schous jord. Renden var lavet for 14-15 år siden.

Grønbech synes, at Michel Mogensen Torn ikke var et troværdigt vidne, da han var svoger til Friderich Jensen, men han ville dog eksaminere ham senere, hvis han syntes det var nødvendigt.

Wessel spurgte Michel Torn om, der kunne være andet som lå til grund for sagen mellem Anders Kaas og Jørgen Schou. Michel svarede: “”Ney, det kunde han ikke sige, det han kunde Tykke”. Grønbech bemærkede Michel Torns “partiske Øyne”.

Dernæst Hans Jørgen Bødker, som var 52 år. Han fik stillet de samme spørgsmål som Michel Torn og han svarede da også nogenlunde som ham. Men han tilføjede at Michel Torn havde gravet en rende på jorden inden han havde solgt den til Frederich Jensen. Han inddrog også Langebjerg i vand problematikken. Når der havde været store snedriver på bjerget, kunne der om foråret være meget tøvand, der drev ned mod Storevang.

Dernæst Hans Ancker, der i 10-12 år havde pløjet Anders Kaas og andres jorde. Han fortalte, at han havde pløjet skiftevis det enen år op til og det andet år ned fra Jørgen Schous jorde. Således har der ikke dannet sig volde  ved pløjningen. (Det er svært at gennemskuet vidnesmålet, da det omfatter mange tekniske forklaringer, pløjeteknikker mv).

Sagen udsat til næste tin.

Der næst sagen mellem Jens Kaas og Bendix Rasmussen og Hans Kaas. Jens Kaas fremlagde et skriftligt indlæg. Modparten ville svare på næste ting.

Læst en lodseddel for Else Catrine Johansdatter på hendes arv efter sin fader og moder. Samtidigt læst lodseddel for Johan Johansen om arven fra samme.

2. oktober 1775 Pag. 150b
Læst stiftamtmandens skrivelse af 2. sept. om nyt påbud om brandhjælp.

Hans Hindse Bidstrup, født i Vestermarie sogn fik borgerskab af anden klasse.

Jens Sahlgreen, født i Skåne og har været i landet i 10 år fik borgerskab af anden klasse.

Ligeledes Bendix Johansen og Lars Pedersen fik borgerskab af anden klasse.

I sagen mellem Jørgen Jensen Schou kontra Anders Kaas af Sandvig ville Jens Jensen have Friderich Jensen afhørt. Friderich Jensen fortalte, at vandet kom fra Valborg Torns jord og at det var blevet værre for 13 14 års siden. Det blev på et eller andet tidspunkt gravet en rende i Jørgen Jensens eng, men den kunne ikke tage alt vand ved stort tøbrud. Han mente, at der nok var dobbelt så meget vand på Jens Kaas Storevang end der var på hans jord. (Herefter en for mig uforståelig beskrivelse af vandløb, kildespring og tøbrud mv) Frederich Jensen var den største lodsejer i Storevang, som Grønbech mente havde sin eget formål med vidnesmålet. Sagen udsat i 14 dage.

I sagen mellem Jens Kaas kontra Hans Kaas og Bendix Rasmussen, læste sidstnævnte et skriftligt indlæg. Jens Kaas tilkendegav, at han nu gerne så den endelig dom afsagt. Hvilket skete.

16. oktober 1775 Pag. 152a
Læst en kongelig forordning og fundats for den almindelige enkekasse, dat. 30. august 1775.

Jørgen Hansen Bødker fik borgerskab i tredje klasse.

Sagen mellem Jørgen Jensen Schou og Anders Kaas angav Jens Jensen Hammer, at han ville svare på næste ting.

30. oktober 1775 Pag. 152a
Dom afsagt i sagen mellem Jens Kaas og Hans Kaas og Bendix Rasmussen.

Jens Jensen Hammer angav at han endnu ikke havde det skriftlige indlæg færdig i vandsagen i Storevang. Grønbech mente, at det var for at trække sagen i langdrag. Han mente, at sagen burde gå til doms. Dommerne kunne dog ikke nægte en udsættelse i 14 dage.

Auditør Rasch opstod fra dommersædet, således at han kunne anklage fru provstinde Steenbeck af Allinge for ikke at have betalt for de udlagte penge. Vicebirkedommer Grønbech nedsatte sig i dommersædet. På vegne af provstinden mødte hendes søn studiosus Jørgen Steenbech, der mente, at de kunne blive enige uden retssag og nøjes med den indsigelse han havde gjort til den gejstlige ret. Han bad om udsættelse af sagen i 14 dage.

DOM i sagen Mellem Jens Kaas og modparten Hans Kaas og Bendix Rasmussen. Skipper Rundebom og hans besætnings liv og klæder blev reddet i land af 8 folk fra Allinge. For denne dåb blev der af vragkommissionen givet 5 rdr. Ved vidneafhøringerne blev de påvist at Hans Kaas og Bendix Rasmussen havde stået yderst på klippen for at tage g imod søfolkene der “haskede” sig i land via et tov. Længere inde var der folk der tog sig af folkene og viste dem op til deres logi. Jens Kaas havde været med, men han havde ikke bevist, at han havde haft en aktiv rolle i redningsaktionen og da han ikke havde meldt sig til vragkommissionen for at gøre krav på erstatningen, kunne han ikke tages alvorlig. Jens Kaas havde været borte, da der blev efterlyst folk, der skulle have del i bjergningssummen, så han havde ikke meldt sig. Dommeren kunne ikke tage hans sagsanlæg mod Bendix Rasmussen og Hans Kaas alvorligt. De to blev frikendt for bevidst at have nægtet Jens Kaas  andel i erstatningen. Jens Kaas blev dog ikke pålagt at betale omkostningerne.

13. november 1775 Pag. 153a
Blev læst kgl. plakat om forbud mod at brænde brændevin af rug, dat. 19. september 1775.

Udslettet en obligation udgivet af enken Marie Elisabeth sal. Niels Hansen til Svend Hansen for 149 sdr., dat. 7. oktober 1773.

Endvidere slettes en obligation udgivet af Karen Eschildsdatter til Carl Jensen for 50 sdr. af dato 21 dec. 1772.

Læst en obligation udgivet af Karen Escildsdatter fenrik og byskriver Prahl for 50 sdr mod pant i hendes hus og brændevinspande, af dato 10. november 1775.

Byskriver Prahl havde, for tolder Krog, stævnet Jørgen Sonne Bidstrup, boende i Skåne, for 2 gange i denne sommer ikke at havde meldt sig på toldkammeret i Rønne. Han blev spurgt hvor mange gange han egentlig havde været på Bornholm i dette år. Han svarede, at han havde været her 2 gange, samt denne sidste rejse. Den ene gang var han her i Sandvig og den anden gang i Kaas med en lille båd. Han havde ikke tænkt på, at melde sig til toldbetjenten eller på toldkammeret i Rønne, da bådens ejer havde samtidigt været i Rønne begge gange og han troede, at han havde angivet båden. Bådens ejer var Peder Haagensen boende i Gisla. Hans ærinde var at “fortiæne liidet” og besøge sine bekendte. Han havde ikke haft noget med og han havde blot tage stene ind som ballast. Bådens ejer havde været i Rønne for at hente brændevin, så vidt han vidste. Han kunne dog ikke bevise, at båden tilhørte Peder Haagensen og at han havde overladt båden til ham. Han måtte indrømme, at han havde opholdt sig på øen en del år og havde ofte rejst over til Skåne. Han vidste ikke, at det var forbudt at sejle til fiskerlejerne og “laste og lade”. Han rejste mest fra Rønne, hvor han logerede hos Peder Madsen i Kaas. Han havde ikke set noget om forbud i lovene i Ystad. Prahl lod ham gå, da han ikke havde til opgave at anholde ham. Men Jørgen Bistrup blev formanet, at han ikke måtte anløbe fiskerlejerne, men kun på de lovlige steder, hvor han kunne losse og laste. Og kan skulle altid anmelde sig hos toldembedsmanden på stedet eller i toldkammeret i Rønne.

I sagen mellem Jørgen Jensen Schou og Anders Kaas mødte Jens Jensen Hammer og producerede et indlæg. Grønbech udbad sig en kopi af dette og ville svare på næste ting.

I sagen som auditør Rasch havde startet mod provstinde Steenbech, oplæste Grønbech er erklæring om at sagen  skulle udføres på Landemodet, hvortil der var udlagt 47 rdl. (?)

27. november 1775 Pag. 153b
Retten sat af konst. birkefoged og beskikkede skriver Jens Chr. Prahl.

Læst en skrivelse af amtmanden om at skriveren Prahl var beskikket som birkedommerembedet i vakance.

Læst en skrivelse af dato 24. november 1775 fra amtmanden om at der i Skåne skal være smitsomme syge. Alle der rejser der skal bevæbne sig med forsigtighed og hjembringe en sundhedsattest.

Grønbech lod læse en obligation som han havde udgivet til Niels Espersen i Marevad for 300 sdr. mod pant i en del byjord af dato 11. november 1775.

Tolder Krog af Rønne fremstillede de i skipper Rundeboms vrag brugte vurderingsmænd: Hr. Bidstrup og Jørgen Johan Schou. De havde udgivet en forretning af dato 21. november 1774, som de nu skulle bekræfte. De angav at de ikke havde fundet noget der skulle toldangivet i flg. kgl. love

I sagen mellem Jørgen Jensen Schou og Andreas Kaas  fremlagde Grønbech en skriftlig demonstration, som sluttede med, at han ønskede sagen optaget til doms. Jens Jensen Hammer ønskede, at der skulle udfærdiges et situationskort, som Schou skulle betale, for således at fastholde vandrenderne som de er nu. Han ønskede også at sagen gik til doms.

Sagen mellem auditør Rasch og fru Steenbech blev udsat til første tingdag i det nye år.

Hans Jespersen af Sandvig stævnede Hans Kaas af Sandvig. Hans Kaas erkendte at han havde “forset sig” og ønskede at de kunne forliges og derved undgå sagsanlæg. Hans Kaas trak alle sine formastelige udtalelser mod Hans Jespersen og hans familie tilbage. Dommeren ophævede sagsanlægget, mod at Hans Kaas betalte omkostningerne

27. november 1775 Pag. 154b – gæsteret
Med konst. birkedommer og skriver Prahl og to bisiddere Lars Jensen og Giver Løvingsen.

For retten kom koffardi kaptajn Morten Wallis, hjemmehørende i Straalsund, som kom fra Carlskrona og som natten imellem 20de og 21de november led skibbrud med sin galease “Frue Anna” syd for Allinge ved Olsker sognegrænse. Kaptajnen fremlagde sin rejse journal, som blev læst og påskrevet. Kaptajnen fremstillede sin styrmand Henrich Appelmor, matros Johan Schumacher, Hans Fosh og Henrich Supplin som underskrev den fremlagte journal efter de var taget i ed og forklaret lovens regler.

Kaptajn Wallis fremlagde en kontrakt belagt med 3 marks papir, dat. 21. november hvor det aftaltes bjærgning af alle “stumper og stykker”, der måtte drive i land, samt alt hvad der ved stormen kunne have drevet til søs. Alle ting skulle sælges på offentlig auktion.

Til vidner for strandingen fremstillede kaptajnen Niels Giversen og Hans Hyllebrand fra Allinge og Nikolaj Pedersen og Jens Jensen begge af Olsker sogn. Da disse fire kom til strandingsstedet var skibet slået i stykker, intet helt sejl var at finde, ankertovet og andet var skamferet. Søfolkene hjalp selv til at opbjærge stumperne. Ingen fødevarer, eller køkkentøj kunne ikke findes.

27. november 1775 Pag. 155b – gæsteret
Kaptajnen Wallis bad om at fire uvillige mænd skulle påkende hvor meget hyre hans fire skibsfolk skalle have af den akkorderede hyre, samt hvad de skulle have i kostpenge, samt rejseomkostninger, således at de kunne forlade Bornholm. Dommer Michel Grønbech, Hans Jørgen Bidstrup, Jørgen Johan Schou og Niels Giversen skulle afgive deres vurdering af disse poster. De pålagde kaptajnen at oplyse hvad han havde akkorderet med sine fire søfolk og 2 drenge ved påmønstringen i Carlscrona og om dette var pr. måned eller for rejsen. Kaptajnen oplyste at hans styrmands hyre var 8 rdr., tyske penge for rejsen fra Carlskorna til Stralsund, 3 1/4 rd til matros Johan Schumacher, Hans Foss 3 1/4 rd, Henrich Supplin 3 1/4 rd., Jacob Wallin 2 rd, Jochum Platon 1 rd. og 30 lybske skilling. Kaptajnen oplyste at der efter gængs tysk ret skulle kaptajnen nyde 2 rd 2 sk ugentlig til diæt og logement, styrmanden 2 rd, og for sine 5 folk 7 rd 1 mark 12 sk. Kaptajnen var pligtigt til at skaffe sine folk rejse hjem til Stralsund. I alt blev kaptajnen tilkendt at skulle have 53 rdr i danske penge. Folkene skulle have halv hyre, da de var nået omkring halvvejen af deres tur til Stralsund.

11. december 1775 Pag. 156a
Læst pantebrev udstedt af Peder Sahlgreen for 100 sdr. som havde lånt af byskriver Jens Chr. Prahl mod pant i 3 stykker jord.

Henrik Hyllebrand læste et skøde af 11. december udgivet af provstinde Steenbech på en skovdel i Allinge byvang kaldet Kokkelykke Skoven for 196 sdr.

Læst et skøde af dato 22 august 1775 udgivet af afg. Jens Hyllebrands enke Margrete og hendes lavværge til Michel Grønbech på en byjord for 210 sdr.

Blev læst en forordning om stempelpapir som skulle træde i kraft i det nye år.

Til taksatorer i det nye år valgtes  til formand Niels Giversen og medfølgende Jens Grønberg, Niels Jensen og Jørgen Samsing.

Til stokkemænd valgtes Bendix Johansen, Hans Erichsen, Thor Larsen i Kokkeløkken, Hans Jørgen Skrædder, Hans Piil og fra Sandvig: Niels Hansen Holm, Jørgen Andersen på Slotslyngen og Hans Hammer ved Kroleddet

8. januar 1776 Pag. 156b
Birkeretten sat af konstitueret birkedommer og beskikket birkeskriver Jens Chr. Prahl.

Læst en advarsel fra de herre amtmænd af dato 30. dec. 1775 om at man ikke må beskadige, hvad der hører til landets forsvarsværker.

Der blev afsagt dom i sagen mellem Jørgen Jensen Schou og Anders Kaas. Grønbech bad om kopi af dommen.

Læst købebrev udgivet af Mads Giertsen i Allinge af dato 20. marts 1775 til Hans Christian Andersen på hus og plads i Allinge på 120 sdr.

Udslettet en obligation på 85 sdr. til Ruts kirke eller værge mod påtegnet kvittering af dato 6. maj 1775.

Læst et pantebrev udgivet af Morten Davidsen i Allinge til Jens Sigfried Piil for lånte 149 sdr. mod pant i bys jord, dat. 8. dec. 1775.

Læst et gavebrev udgivet af Hans Bidstrup, dat. 10. maj 1773.

Læst et afkald udgivet af Peder Nielsen på sin hustru Else Catrinas vegne til værgen Lars Jensen af dato 26. dec. 1775.

Læst taksatorerne skatteligninger for 1776. Hans Jespersen fra Sandvig ville ikke acceptere påligningen af skat på de påståede 2 tdl. jord, som han havde købt af provstinde Steenbech. Han mente ikke, at det var så stort. Han ville ikke betale den pålagte skat, men ville vente på, at størrelse af jorden blev målt. Indtil da ville har acceptere en modereret skat på jorden.

Kæmneren for Sandvig Peder Johan Hammer fremlagde sit regnskab og afleverede byens formue på 10 mark. Som ny kæmner blev antaget Samuel Nielsen af Sandvig.

Kæmner for Allinge Henrich Hyllebrand erklærede, at der ingen indtægter eller udgifter havde været for Allinge. Kæmneren fortsatte endnu et år.

Vicebirkedommeren Michel Grønbech fremstillede forrige års stokkemand for at bevidne sidste års uvisse indtægter, således at konstitueret birkedommer kunne få et tingsvidne til regnskabet. Der var en arveafgift på 1 rdr   fra Peder Michelsen fra Baadstad, samt indtægter på 1 rdr. 3 mark 2½ sk. fra en auktion over det fundene  drivtømmer og bøde, som var omtalt i tingbogen i januar 1775.

På tolder Krogs vegne blev Henrich Hillebrand, Andreas Grønbech, Johan Grønbech og Niels Nielsen Holm alle fra Allinge afhørt om strandingen af skipper Martin Wallis båd “Fru Anna” hjemmehørende i Stralsund natten mellem den 20. og 21. november. Hensigten var at få et tingsvidne på lasten og værdierne, som kunne havde kongens økonomiske interesser. Vidnerne fortalte at skibet gik i ballast fra Karlskrona i Sverrig til Stralsund og der var således ingen varer ombord.

DOM i sagen mellem Jørgen Jensen Schou og Anders Kaas, Jens Jensen Hammer og Peder Johan Hammer alle af Sandvig. Et vandløb, der løb fra Jørgen Schous jord mod Anders Kaas jord, truede med at brede sig ind over Schous jord, hvis vandløbet blev tilstoppet eller forandret. Dommeren kunne ikke forstå, at Anders Kaas og de to Jens og Peder Hammer skulle føre kontrastævning mod Schou, da alt synes bevist og intet kunne bevises, da der ikke fandtes situationkort over jorden med angivelse af de forskellige vandløb. Dommeren dømte, at Anders Kaas skulle holde vandløbet i den stand som den altid havde været og ikke forhindre vandets løb. Hans kulle sammen med de to andre kontrastævningsmænd Jens og Peder Hammer betale sagens omkostninger til Schou på 4 rdr.

29. januar 1776 Pag. 159a
Blev læst to lodsedler for Rasmus Tommesens 2 børn, Jens og Johanne for deres mødrene arv på 10 sdr. hver.

Læst et auktionsskøde hvorved Hans Jespersen køber et stykke jord på fru Steenbech ejendom for 330 sdr.

Læst en kontrakt oprettet mellem Jacob Madsen og Jørgen Samuelsen af dato 15. januar 1776. Kontrakten vedgået af Jørgen Samuelsen og Michel Grønbech.

Læst Niels Jensens auktionsskøde på et stk havrejord på Abildlykken for 46 sdr.

Ligeledes læst et auktionsskøde på provstindens jord på et stk havrejord i Abildløkken solgt for 102 sdr. 1 mk 10 sk til Grønbech.

Endu et af provstindens jorde blev auktioneret bort for 51 sdr.til Hans Ancker.

Ligeledes læst et auktionsskøde på et stk jord på enken Jens Hyllebrands auktion den 28. august, der  blev solgt for 63 sdr. til Hans Ancker.

Ligeledes læst et auktionsskøde på fru provstinde Steenbechs auktion den 3. august 1775 på 2 stk. jord solgt for 115 sdr. til Hans Samuelsen.

læst et auktionsskøde fra 28. august på Jens Hyllebrands enkes jord, solgt til Boe Haagensen for 52 sdr. 3 mk. 8 sk.

Endnu et auktionsskøde læst på provstindens jordejendom. Et stk jord kaldet Kiæret solgt for 85 sdr. til Lars Jensen af Allinge.

Fra samme auktion læst et auktionsskøde på 300 sdr. for hvilken pris Johan Hansen i Allinge havde købt hele Langløkken.

Læst et pantebrev udstedt af Kirstine sal. Peder Sanders til sandemand Hans Kofod i Klemensker på 50 sdr. mod pant i jord i byvangen.

Læst en obligation udstedt af af Jørgen Hyllebrand i Sandvig til sandemand Hans Kofod i Klemensker på 149 sdr. 3 mk 8 sk. mod pant i to stk jord i byvangen.

Bleb udslettet en obligation udgivet af Peder Sandersen til Hans Kofod i Klemensker for summen 120 sdr, dat. 4. dec. 1769.

Læst et auktionsskøde på 2 stk. af provstinden jorde i byvangen for i alt 242 sdr. 14 sk. solgt til Jørgen Jensen Hyllebrand.

26. februar 1776 Pag. 159b
Læst et auktionsskøde udstedt til Peder Hansen i Sandvig på et stk jord købt på enken Samuel Johans auktion for 63 sdr.

Læst et auktionsskøde fra samme auktion på et stk jord, der blev solgt til Rasmus Nielsen Hald for 65 sdr. 1 mk.

Læst et mageskiftebrev udgivet af Hans Jespersen til Rasmus Weidichsen af dato 21. dec. 1775. Løjtnant Rasmus Weidichsen fik Kampeløkken og Hans Jespersen fik Svendsjorden.

Læst et pantebrev udgivet af Jens Sahlgreen Møller i Allinge til sognepræst Jørgen Kofod i Klemensker af dato 1. febr. 1776.

Læst et pantebrev udgivet af Rasmus Nielsen Hald til mig Karl Christen Pedersen i Olsker sogn for 60 sdr. mod 1. prioritet i et stk. jord.

18. marts 1776 Pag. 160a
Læst obligation udgivet af Ole Jensen til Mads Kofod på Simlegaard for 200 sdr. af dato 1771 med påtegnet kvittering af 1. dec. 1775.

Læst pantebrev udgivet af Ole Jensen til Andreas Kofod på Baggegaard for 200 sdr. mod pant i 1½ tdl. bygjord af dato 14. marts 1776.

Læst en lodseddel for Hans Nielsens arvelod efter hans fader og farfader. Lodsedlen blev leveret til myndlingens farbroder Niels Nielsen Holm.

Læst et afkald for Niels Hansens arv efter hans farmoder.

Læst afkald indgivet af Johan Hansen på sin broders vegne for Lars Hansen Holms arv på 93 sdr. 10 sk.

Læst afkald udgivet af Hans Jensen Hammer til hans værge Michel Mogensen Torn for hans arvelod efter hans fader, halvsøster, farbroder og farmor.

Mogens Jensen Hammer af Allinge havde stævnet Johan Hansen af Allinge for en klæde-kiste. Den anklagede var mødt og meddelte, at han ville svare på næste ting. Mogens Jensen Hammer fremlagde en kontrakt af dato 6. juni 1761, tinglyst den 12. jan. 1762. Han fremlagde et bevis af 20. januar 1767, samt skiftebrev af 13. januar 1767. De tre indkaldte vidner bekræftede at kisten tilhørte Mogens Jensen Hammer, hvilket han ville demonstrere skriftligt til næste ting.

1. april 1776 Pag. 160b
Læst kgl. forordning om indfødsretten af dato 15. januar 1776.

Læst plakaten om samme indfødsret, hvad de som søge bestillinger og udgivne bestallinger haver at iagttage.

Læst forordning af dato 14. dec. 1775 om ægteskaber i de “forbundne led”.

Læst forordning om at ingen påstå forkøbsret til strandet skib eller gods.

Læst forordning om hvordan der skal forholdes til kvægsygdomme, dat. 27. dec. 1775.

Læst amtmændenes ordre af 26. marts 1776 at ingen kreaturer må forlade øen uden rentekammerets tilladelse.

Mogens Jensen Hammer af Allinge tilrettelagde sin skriftlige redegørelse kontra Johan Hansen. Johan Hansen ville svare på næste ret.

15. april 1776 Pag. 161a
Stiftsamtmanden von Brockenhuus ordre af 6. april 1776 til borgerskabet om at holde alle brandredskaber vedlige, samt “med agt og varsomhed omgaaes med Ild og Varme, for at afværge ulykke, ligesom og det erindres at al Tobacksrøgen paa Gade eller farlige Stæder bliver strængelig forbuden, og befindes nogen paa Gade og Stræder eller nær ved halm og halm Tag at søge Toback med aaben Pibe, skal angivere nyde den halve del af  Bøden”

Læst auktionsskøde udstedt til Bendix Rasmussen på Jesper Hansen tilkøbte gård i Allinge for 200 sdr af dato 12. april.

Læst et auktionsskøde udstedt til Hans Jespersen på 4 stykker jord købt på Jesper Hansens auktion for 192 sdr. 3 mark 8 skilling af dato 12. april.

Læst en obligation udgivet af Peder Hansen i Sandvig til Svend Hansen i Aabye for 80 sdr. mod pant i byjorden, dat. 9. jan. 1776.

I sagen som Mogens Jensen Hammer havde startet mod Johan Hansen af Allinge. Johan Hansen fremlagde et skriftligt indlæg og forlangte dom. Mogens Hammer ville svare på næste ting.

6. maj 1776 Pag. 161a
Læst forordning om danske speciers indlevering og kassering af dato 2. januar 1776.

“for visse aarsagers skyld” læses forordningen om uforsigtighed og skødesløs omgang med ild og lys samt tobakssmogen på farlige steder. af dato 18. dec. 1751.

Læst en lodseddel på Englicke Pedersdatters arv efter hendes salige moder i flg. skiftebrevet af 16. januar 1736, hvilket lodseddel er dateret 2. maj 1776.

Læst et skøde udstedt til Lars Jensen på et stk. jord købt på Jesper Hansens auktion d. 28. november 1775 for 50 sdr. kaldes den østre del af Skottegaden.

Læst et købebrev af Hans Christian Andresen til Samuel Johansen i Allinge på hus og plads for 129 sdr.

Læst et købebrev udgivet af Jørgen Samuelsen til Hans Christian Andresen på et hus og plads, solgt for 180 sdr. dat. 1. maj 1776.

Udslettet en obligation udgivet af Jacob Madsen i Allinge til Herman Bohne Mortensen på 180 sdr. af dato 29. okt. 1757.

I sagen startet af Mogens Jensen Hammer mod Johan Hansen svarede Johan Hansen, at i de dokumenter som Mogens Hammer havde fremlagt var det tydeligt, at Hammer havde frasagt sig den omtalte kiste og at Hammer modsagde sig selv og fremviste tydeligt sin trættekærhed. Begge parter ønskede at dommeren nu afgav dom i sagen.

3. juni 1776 Pag. 162a
Blev læst kgl. forordning om skibsbyggeriet med videre, dat. 18. marts 1776

Læst et auktionsskøde udsendt til Jørgen Andersen Grønbech på et stk jord, Pilelykken, købt for 445 sdr. 2 mk og 2de boposter for 81. sdr. på auktion efter Jesper Hansen d. 28. nov. 1775.

Læst et auktionsskøde udstedt til byfoged Niels jespersen i Nexø på 2de stk jord købt på Jesper Hansens auktion den 28. nov. 1775 Steenlykke for 31 sdr. og Leerhøj for 148 sdr.

I sagen mellem Mogens Jensen Hammer kontra Johan Hansen blev afsagt dom. Sagen omhandlede en egekiste, anstrøget og jernbeslaget, som havde tilhørt Mogens Jensen Hammers moder Kirstine Hansdatter. Johan Hansen ville ikke udlevere kisten, som han mente at være retmæssig ejer af efter undentagskontrakten på livstid. Kisten skulle gå i arv til den yngste datter. Imidlertid døde den yngste datter Ane Kirstine før moderen og Mogens Jensen blev indsat i søsterens sted. Kisten vedblev dog at stå hos moderen. Dog stod der i undentagskontrakten at Johan Hansen skulle beholde alt hvad svigermoderen ejer ved hendes død. Dommeren frifandt derfor Johan Hansen for tiltale og altså kunne beholde egetræskisten.

17. juni 1776 Pag. 163a
Læst stiftsbefalingsmandens skrivelse af 25. maj 1776 ang. tobaksplantnings præmie.

Læst en ordre fra amtmændenes ordre og erindring om kildesamlingen (Sankt Hans) og enhver advares om forordningen ang. sabbattens helligholdelse.

Læst et købebrev udgivet af Jørgen Jensen Hyllebrand af 17. juni 1776 som sælger et hus i Sandvig til Jens Pedersen Marcker fra Østermarker sogn (Østermarie) for 60 sdr.

Jens Pedersen Marcker, født i Østermarie sogn, skomager fik borgerskab af anden klasse.

1. juli 1776 Pag. 163b
Jens Christian Prahl læste sin egen birkedommer bestalling af 5. juni 1776 til at være byfoged i Hasle, herredsfoged og skifteskriver i Nørre Herred samt birkedommer til Hammershus birk.

Læst amtmændenes konstitution af dato 24. juni om at birkedommer Prahl forretter skriverembedet i vakance.

Læst kgl. plakat af 13. maj 1776 om at de danske toskilling stykker fra forordningen den 15. juni 1726 skulle inddrages inden årets udgang.

Samuel Johansen, barnefødt i Allinge fik borgerskab af anden klasse.

Læst en obligation udgivet af Hans Christian Andresen for lånte 85 sdr. af Ruts Kirkes penge af dato 29. juni 1776 mod pant i gård og plads i Allinge

22. juli 1776 Pag. 163b
Læst kgl. plakat om at de køngbergske to-skillinger fra 1711, 12 og 13 ikke er reducerede.

Læst et auktionsskøde på den midterste del af Skottegaden som Niels Nielsen Holm havde købt på auktionen efter Jesper Hansen for 70 sdr.

Læst et auktionsskøde på den vestre del af Skottegade, som Hans Hindse Bidstrup købte for 46 sdr.

Læst et pantebrev udgivet af Johan Hansen i Allinge for 120 sdr. til Berild Høg på 1 sg i Rutsker sogn, dat. 14. marts 1776.

Læst et købebrev udgivet af Mogens Jensen Hammer i Allinge på fem skæpper land bygjord til Hans Olsen i Allinge for 160 sdr.

Mogens Jensen og Anders Kaas begge fra Sandvig havde som stævningsmænd stævnet Peder Pedersen Gade og hans moder for en fordring på 7 rdr 3 mark. til Jens Kaas og Claus Bohn Rasch. Peder Pedersen var mødt på tinget sagde og sagde at han havde leveret et sejl til Claus Bohn Rasch for en værdi af 4 rdr. 3 mark som udgjorde en del af betalingen for de modtagen Stenkul. Endvidere påstod Peder Pedersen at Mads Bertelsen i Hasle havde modtage 9 mark 10 sk.  til afdrag på samme fordring. Jens Kaas mente, at disse oplysninger intet havde med sagen at gøre, men at han havde ligeså meget krav til pengene som Rasch (?), Sagen blev udsat i 14 dage.

Dagen sluttede med en opsag til stokkemændene om at møde på tinget, hvis de ville undgå mulkt for udeblivelse.

5. august 1776 Pag. 164b
Hans Piil var ikke mødt som stokkemand, derfor måtte birkedommeren tage Peder Hansen fra Hasle ind som stokkemand i stedet for.

I sagen mellem Claus Bohn Rasch og Jens Hansen Kaas kontra Peder Pedersen Gade. Peder Pedersen mødte på tinget og fortalte, at han havde hørt, at Claus Bohn Rasch var kommet hjem og havde været i Hasle for at gøre regnskab med ham. Han havde ikke været hjemme. Men da Rasch ville gøre regnskab med ham ønskede han at sagen blev udsat i 14 dage. Jens Kaas havde ingen indvendinger i mod dette.

19. august 1776 Pag. 164b
Claus Bohn Rasch erkendte, at han havde modtaget et sejl for 4 rdr. 3 mark som betaling for en del af stenkul. Men han nægtede at have modtaget resten af betalingen via Mads Bertelsen. Peder Pedersen lovede at han ville betale de resterende 3 rdr. inden 14 dage.

2. september 1776 Pag. 165a
I sagen startet af Claus Bohn Rasch og Jens Kaas mod Peder Pedersen Gade mødte ingen af parterne. Stokkemændene oplyste at Peder Pedersen var kommet betydelig til skade med sit ben, således at han måtte holde sengen. Jens Kaas mødte og var tilfreds med, at sagen udsattes til næste ting.

16. september 1776 Pag. 165a
Skriver var den kgl. allernaadigst beskikkede birkeskriver Friderich Faver

Læst kgl. bestalling for Friderich Faver at være Birkeskriver, dat. Fredensborg Slot den 21. august 1776

Strandingsforordningen af 21. marts 1705 blev læst.

Læst amtmænds etatsråd Urne og generalauditør Andresens konstitution for skriveren Friderich Faver til at være toldbetjent for Allinge, Sandvig, Olsker og Rø, dat. 13. september 1776.

Hans Ibsen født i Allinge og boende i Allinge fik borgerskab af tredje klasse.

I sagen mellem Jens Hansen Kaas og Claus Bohn Rasch kontra Peder Pedersen Gade af Sandvig, blev der meddelt at det skyldige beløb er blevet betalt og at sagen derfor ophæves.

7. oktober 1776 Pag. 165b
Læst rentekammerplakat af dato 12. juni 1776 ang. Røg- og snustobaks indkøb og udsalg.

Udslettet en obligation udgivet af Hans Jørgen Hansen til landsdommer Schougaard for 149 sdr. dat. 15. dec. 1768.

Læst en obligation udgivet af Hans Jørgen Hansen til Hr. Morten Bohn i Hasle på 147 sdr. mod pant i en del byjord, dat. 2. sept. 1776.

Læst en obligation udgivet af Boe Haagensen i Sandvig til Niels Espersen i Maravad for 52 sdr. med pant i 3 skpl. land bygjord, dat. 7. okt. 1776.

Læst en lejekontrakt udgivet af Niels Jensen i Sandvig til ungkarl Jens Andersen i Sandvig for et hus i Sandvig for en årlig leje på 3 slettedaler.

Skomager Jens Andersen, barnefødt i Olsker fik borgerskab af tredje klasse.

Læst afkald udgivet af Christian Mahler for hans sal. hustrus moders arv på 40 sdr.

Sadser Hansen, barnefødt på Landet, skomager, fik borgerskab af tredje klasse.

Mogens Ibsen af Egesløkken indstævnede Hans Bidstrup af Allinge for manglende betaling for brændevin. Som vidner var indkaldt sagvolderens hustru Martha og steddatter Leene, Hans Piil af Allinge. Hans Bidstrup sagde, at han havde betalt for alt det brændevin som han havde fået. Ikke alle vidner var mødt, så sagen sagen blev udsat i 14 dage.

21. oktober 1776 Pag. 166b
Michel Pedersen Grønbech lod læse et kautionsbrev af dato 21. oktober udstedt til etatsråd Müller for stempelpapir som skal bortsælges til Sandvigborgere. En ret som Michel Grønbech og Johan Jørgen Grønbech er tilladt.

I sagen startet af Mogens Ibsen af Egesløkken kontra Hans Bidstruo af Allinge mødte parterne og erklærede, at de var kommet til enighed. Bidstrup indvilgede at betale 7 sdr. til Mogens Ibsen og omkostningerne på 1 sdr. 1 mark og 12 skilling inden 4 uger.

21. oktober 1776 Pag. 166b
Birkefogeden og birkeskriveren havde tillyst og holdt Rådstue og samling på Tingstedet i Sandvig.

Til steder var formændene Michel Pedersen Grønbech og Michel Mogensen Torn og Hans Hyllebrand, foruden en del af borgerskabet.

Læst stiftsamtmandens skrivelse af 15. september om forbud mod at byens friheds [jord] indlægges uden foregående rentekammers resolution.

Læst stiftsamtmandens skrivelse af samme dato om regler for fartøjer og skiberum, som strander og siden af nogen particulier købes og sættes i stand og bruges.

Stiftsamtmandens kvitteringer for brandhjælpen for årene 1774, 1775 og 1776 blev oplæst, hvorefter birkedommeren oplyste, at det “geraader ikke borgerskabet til liden ære, at de have viist sig lydige i at efterkomme kongens vilie”. Birkedommeren bad borgerne at fortsætte deres gode vilje med at betale brandhjælpen i de kommende år.

Derefter oplæste birkedommeren en fra Jens Hansen Kaas klage og besværing til landets amtmænd med dato 8. oktober. Grønbech følte at Kaas klage beskyldte ham, at han med forsæt ødelagde byens “almindelige bedste og Byens nytte”. Jens Kaas klage mod Grønbech havde sit udspring i, at han var blevet forhindret i at udbygge det såkaldte “Piile hul” til en brønd.  Kaas havde flere støtter, men de boede langt fra stedet og mod landsiden. Derimod havde Grønbech opbakning fra de gamle “stelle”, som havde egne brønde på deres pladser. Det frygtedes at vandet i disse brønde ville forsvinde hvis der blev gjort vandspring eller brønd ved Piilehullet. Grønbechs støtter var Jacob Wiinbeg, Jørgen Hyllebrandt., Peter Johan Hammer og Mogens Jensen. Grønbech mente, at den gamle ret var nok til at forhindre Kaas i at sætte brønd på byens gade. Der var tidligere diskuteret om Piilehullet skulle indrettes til brønd, hvilket resulterede i beslutningen om ikke at gøre det. Grønbech mente nok også, at Jens Kaas initiativ skyldtes, at han som de andre ikke ejede en egentlig gårdsplads, men måtte benytte gaden, som andre bruger deres ejendoms gårdsplads. Grønbech mente også at Jens Kaas ville sætte lås på Piilehullet, “endelig er det fuldkommen bekendt og vitterligt at Kaas kan faae fornøden Vand i sin egen Kielder, saa at han ingen Nød kan have for Vand; videre indsigelse vil Grønbech have sig forbeholden, dersom ikke Kaas frastaaer sit forhavende”.

Birkedommeren efterspurgte Jens Hansen Kaas nærværelse i samlingen, men det oplystes, at han var rejst til Skaane. Birkedommeren henviste til sædvanlig ret, at ingen måtte grave brønd på offentlig gade eller grund uden samtlige borgeres “tilladelse og minde”. Jens Hansen Kaas skulle tilkaste den begyndende åbning af brønden.

Endvidere pålagde birkedommeren at Jens Kaas skulle borttage den såkaldte Roste (?), som Mogens Jensen klager over at være sat til fornærmelse. Hvis Jens Kaas ikke straks fjernede den, ville birkedommeren føre sag mod Kaas på tinget.

Birkedommeren mindede de fremmødte borgere om, at de skulle forsvare deres købstadsrettigheder, hvis ikke den skulle blive frataget dem. Det var “til hver mands skade i Byerne, at saa meget Brændeviin skal afhentes fra Bønderne”, ligesom andre tilfælde “forprang og Landprang”

Birkedommeren fortalte borgerskabet at stempelpapir for året 1777 kunne købes i Sandvig hos Michel Pedersen Grønbech.

På birkedommerens forslag blev det vedtaget af samtlige formænd og menige borgere, at alle “rønne og Torne” på gader, veje og stier skulle fjernes således at de ikke kunne forstyrre færdslen. Særlig farten med høstelæs kan være generet af grenene. Hvis ikke dette skete, måtte enhver selv fælde grenene.

Det blev slået fast at omlægningen af vejen fra den såkaldte Piile-gade-Broe op til den såkaldte Skottegade eller sidst kaldte Jespers Gade, havde fundet sin endelige placering. den skal have en bredde således at to vogne kunne mødes på vejen – anslået bredde til 6 til 7 alen. Der var sat adskillelses stene mod grundejeren Lars Jensens Jord. Vandløbet som kommer fra Skattegaden og løber til Aaen, skal altid holdes til at løbe norden for vejen. Der blev også truffes bestemmelse om vandet der kom fra Langeløkken, således at det ikke skulle ødelægge den nye vej.

Birkedommeren slog fast at de ældgamle regler for høste- og vårveje i byens vange skal stå ved magt, selv om at en lodsejer samler flere landstykker under et.

Rådstuesamlingen blev underskrevet af Jens Chr. Prahl og F. Faver, samt byernes formænd:

Jens Larsen, Michel Grønbech, Michel Monsen Torn og Hans Hillebrand.

28. oktober 1776 Pag. 168a
Læst afkald udgivet af Jens Sahlgreen på hans hustru Ellen Kirstine Thorsdatters fædrene arv, dat. 28. oktober 1776.

Hans Bidstrup af Allinge stævnede Hans Hansen Piil af Allinge, fordi han skulle have beskyldt ham for at have stjålet 50 sdr. fra ham. Hans Piil mødte først op efter at stævningen var blevet oplæst. Hans Piil nægtede, at han skulle have sagt noget der lignede. Hans Bidstrup første Hans Piils broder Michel Hansen Kaas af Allinge. Han skulle have været i Hans Piils hus, da udtalelsen skulle have fundet sted. Michel Kaas nægtede at have hørt noget derom. De skulle have talt om brændevin og regnskab. Ingen af de andre vidner var mødte og sagen måtte udsættes til ting om 14 dage. Vidnerne var Hans Jørgen Hansens snedker af Allinge, Hans Piils hustru Elisabeth og ældste hjemmeværende datter Kirstine.

Hans Bidstrup havde også stævnet Hans Hansen Piil af Allinge i en anden sag. Det handlede om en rigtig afregning af en “del Kaaber, Mands Hatte med videre”. Som vidner var indkaldte Hans Piils hustru Elisabeth og Svend Jensen, begge af Allinge. Hans Piils hustru kunne ikke komme da hun lå i barselsseng. Hans Bidstrup havde givet Piil “under hænder” 6 stk kiedler og 2 casseroller, som Piil havde solgt fået penge for og som han ikke havde afregnet til Bidstrup. Piil erkendte at han havde solgt 2 kiedler i Rønne til Tønnes Tønnesen for 7 rdr. og en kiedel til Jep Larsen i Olsker for 14 mark. Piil havde beregnet prisen pr. pund til 1 mark 12 skilling og for den sidste 2 mark pundet. En anden kedel blev afhændet til Jørgen Hansens enke i Hollegården i Olsker. 2 andre kedler blev afhændet til Christopher Hansen i Olsker. Disse tre kedler blev solgt på afbetaling. De to kasseroller nægtede Piil at have noget med at gøre. Piil forklarede at han have afhændet 3 hatte for 2 rdr. og han havde endnu 2 hatte i behold. Sagen blev derefter udsat i 14 dage.

11. november 1776 Pag. 169a
Med birkedommerens lovlige afbud blev tinget holdt af vicedommeren Michel Grønbech af Sandvig.

Læst et pantebrev udgivet af ungkarl Peder Jensen i Allinge til Berild Sørensen Høg 1. selvejergård i Olsker for 70 sdr.

I sagen startet af hans Bidstrup kontra Hans Piil begge af Allinge mødte de to stævningsmænd og gjorde deres ed på at de havde stævnet de forskellige vidner. Hans Piils hustru bekræftede de lå i barselsseng.

Første vidne var Hans Jørgen Hansen af Allinge, der  sagde “at den Tid som stævningen skal paasigte, havde Vidnet hørt af Hans Piil under anden Tale at Hans Bidstrup havde imodtaget i Skaane for Brændevin 400 daler Svenske, og deraf skulde være i behold hos Bidstrup nogle daler, men kunde ikke sige om det skulle være i Svenske eller danske Penge eller hvor mange daler; men Vidnet hørte ikke saa vidt det nu kan erindres at Hans Piil brugte de i Stævningen benævnte ord imod Bidstrup”. Vidnet var broder til Hans Piils hustru.

Dernæst fremstilledes Kirsten Hansdatter på 17 år. Da hun ikke var konfirmeret afgav hun ingen ed. Hun nægtede at have hørt noget om sigtelsen mod hendes fader.

Hans Piil ville komme med et indlæg til næste ting.

I sagen startet af Hans Bidstrup af Allinge kontra Hans Piil ang. et regnskabsmellemværende. Hans Pill skyldte Hans Bidstrup 18 sdr. 2 skilling, mente Bidstrup. Hans Piil mente at Bidstrup skyldte ham 13 skilling. Hans Bidstrup bad om udsættelse af sagen i 3 uger.

2. december 1776 Pag. 169b
Tinget afholdt af Grønbech i birkefogedens fravær.

Hans Bidstrup var ikke mødt, så sagerne kunne føres og blev derfor udsat i 14 dage.

Hans Piil fremlagde et skriftligt indlæg i regnskabssagen mellem ham og Bidstrup

16. december 1776 Pag. 170a
Grønbech atter i dommersædet på gr.a. birkefogedens fravær.

Læst lodsedler for afg. Thor Larsens 6 børn: Jørgen, Lars, Kirstine, Margrethe, Anne og Karen på hver 58 sdr. 1 mk 5½ sk.

Læst et pantebrev udgivet af Samuel Nielsen i Sandvig til feldbereder Jacob Andersen i Rønne for en kapital på 149 sdr. mod pant i Seversløkken i Sandvig Byvang.

Læst et købebrev og skøde udgivet af fri provstinde Katrine Steenbech, boende i Allinge til Anders Nielsen, boende i Allinge på et stk. bygjord Aegersløkken kaldet i Allinge Byvang på 4½ skpl gl. mål for summe 135 sdr.

I sagerne mellem Hans Bidstrup kontra Hans Piil var ingen af parterne mødte og begge udsattes til næste år den 13. janaur.

Som taksatorer 1777 valgtes Peder Johan Hammer af Sandvig og Hans Ancker sammesteds og fra Allinge Peder Grønbech og Niels Samsingsen.

Til stokkemænd for året 1777 valgtes Sadser Hansen Lind, Hans Christian Andersen, Samuel Johansen, jens Ambrusen og Jørgen Dideriksen Kiøllere af Kokkeløkken og fra Sandvig Hans Andersen, Anders Nielsen og Hans Mogensen Schou af Slotsvangen

13. januar 1777 Pag. 170b
Holdt af Michel Grønbech.

Læst en konstitution af Michel Pedersen Grønbech til at betjene birkedommerembedet i Birkedommer Jens Christian Prahls lovlige fraværelse, dat. 23. dec. 1776.

Læst stiftsamtmand Brockenhuus skrivelse af dato 3. dec. 1776 vedrørende en kgl. reskript om at ingen håndsværkssvende måtte forlade København uden pas eller bevis fra lauget. Ingen mester måtte antage en svend uden pas. Mester kunne risikere mulkt på 10 rdr.

Læst stiftsbefalingsmandens skrivelse til byfoged Prahl om hvor mange kirurger, der befinder sig i Hasle.

Læst stiftsbefalingsmanden von Brockenhuus pro memoriam om bornholmske lerpotters udsalg, dat. 3. dec. 1776.

Læst Rasmus Tømmesens skødebrev til Hans Andersen Lønberg på hus og plads i Sandvig for 92 sdr., dat. 23. marts 1776.

Årets taksatorer fremlagde årets skatteligninger.

Forrige års stokkemænd blev eksamineret om de uvisse indtægter som tilhørte kongen. Ud over et stk. fyrretræ som blev solgt på off. auktion den 1. april, var der ingen indtægter til kongen.

Henrich Hillebrandt aflagde regnskab for Allinge. Årets indtægt var 1 sdr. 1 mark 4 sk. . Lagt til kassebeholdningen var der således 2 sdr. 11 sk.

Til udgifter var der reparation af Nyleddet med en jernklinke og hage for 2 mark. Og til Pileleddets reparation 4 skilling, i alt 2 mark 4 sk

Tilbage var beholdningen på 1 sdr. 2 mark 7 sk.

Samuel Nielsen af Sandvig meldte, at der ingen forandringer var for byens regnskab i 1776.

Hans Bidstrup mødte i sagen mod Hans Piil. Begge sager var nu blevet forliget hvorfor begge sager udgik.

3. februar 1777 Pag. 171b
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech på vegne af Prahl.

Kgl. reskript om at kollektbøger skal ombæres fra dør til dør både i købstæder og på landet til hjælp for de brandlidende indbyggere i Rødby på Lolland.

I Allinge og Sandvig valgtes Jacob hansen og Erich Hansen som inden 4 dage skulle bringe kollektbogen rundt til samtlige indbyggere i Allinge. Samme kollektbog skulle bringes rundt i Sandvig af Jørgen Hillebrand og Peder Gade. De skulle derefter afgive regnskab over hvor mange penged er var givet til de brandlidende i kristen medlidenhed.

Læst Bendix Rasmussens udgivne panteobligation til sognepræsten Lars Hansen Mahler for 140 sdr. mod pant i den gård han havde fået på auktionen efter Jesper Hansen

10. februar 1777 Pag. 172a
I birkefoged Jens Christian Prahls svaghed ført af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech af Sandvig. Ingen sager.

3. marts 1777 Pag. 172a
Holdt af Michel Grønbech. Ingen sager.

24. marts 1777 Pag. 172a
Holdt af Michel Grønbech. Ingen sager.

Læst rentekammerets forhøjelse af takst på Tobak, dat. 21. januar 1777

Læst Jens Hansen Kaas af Sandvig udgivne pantebrev til ungkarl Jørgen Andersen tjenende på Lynggården i Olsker for en kapital på 60 sdr. mod pant i jord på Kajbjerg.

14. april 1777 Pag. 172a
Læst forordning om landmilitsen af 14. september 1774 og med nøjere bestemmelser af 30. januar 1777.

Læst plakat om flag- og vimpelføring, dat. 6. dec. 1776.

Læst plakat om højesterets afholdelse for året 1777.

Læst kgl. reskript dat. 5. marts 1777 ang. nærmere bestemmelser efter forordningen fra 14. oktober 1773 om selvejergårdene.

Kgl. reskript om at landstinget skal holdes i Rønne, dat. 27. dec. 1776.

Udslettet obligation udg. af Anders Nielsen af Allinge til Lars Randers i Hasle for 149 sdr.

5. maj 1777 Pag. 172b
Læst stiftsamtmandens skrivelse af 22. april 1777 om sundhedspas for dem der opholder sig “på Spanien og Middelhavet”.

I anledningen af de mange klager over flyvesandets skader fandt birkedommeren det fornødent, at læse forordningen af 25. november 1720 både ved retten og kirkestævnet.

Udslettet en obligation udgivet af Jørgen Jensen Grønbech til Herman Bohn Jørgensen for 350 sdr. af dato 21. nov. 1766,

Michel Grønbech indkaldte Jørgen Jensen Hyllebrand af Sandvig og Christian Nielsen Smed af Allinge til retten. Grønbech havde lånt dem 6 rdr., men kun modtaget 4 rdr. De to var til stede i retten. Hyllebrand erkendte at de havde lån 8 rdr. i fællesskab. Han havde også tilbagebetalt sin del. Christian Smed nægtede at han havde lån noget i fællesskab. Hyllebrand indbetalte de resterende 4 rdr. og blev lovet hjælp fra de andre håndlangere. Christian Nielsen ville bevise sin uskyldighed, hvilket Grønbech ville holde ham fast i. Sagen udsat i tre uger.

26. maj 1777 Pag. 173a
Læst stiftsamtmandens promemoria af 6. maj 1777 med henvisning til kgl. reskript af 23. april om at umyndiges midler kan modtages i Ober-Skatte-direktionen, men kun til 3 % årligt.

I Grønbechs sag mod Jørgen Hillebrand og Christian Nielsen Smed efterlyste Grønbech Christian Smed bevis for sin uskyldighed eller i manglende fald blive skyldig for sagen. Grønbech fremlagde en ekstrakt af den Militære Justits Protokol på Bornholm samt attest udstedt af auditør og Byfoged Boye Rasch i Rønne af dato 22. maj. Christian Nielsen var mødt, men ville først kommentere sagen på næste ting.

2. juni 1777 Pag. 173b
Læst Engelcke Pedersdatters afkald på sin fædrene arv på 10 sdr., dat. 6. maj 1776.

I sagen mellem Grønbech og Christian Nielsen Smed, meldte Grønbech, at sagen var forliget.

Stokkemændene Hans Andersen og Anders Nielsen begge fra Sandvig fremlagde en skriftlig stævning udstedt af fuldmægtigen på amtstuen i Rønne Christian Marcher af dto 23. maj 1777 med indkladelse af udbygger af Hammersholms grund Peder Andersen, som var blevet udlagt som barnefader til et skånsk kvindfolk ved navn Kirsten Andersdatter. Samtlige tilstedeværende stokkemænd vidnede at det “omrørte Qvinde Menneske skal for længe siden være rejst fra Landet”, Peder Andersen var ikke mødt. Hvis han ikke mødet på tinget om 14 dage ville han være dømt uden retsag til bøder og proces.

Hans Hyllebrand af Allinge havde sammen med Johan Hansen Holm i Allinge; Christen Hansen Tranberg i Olsker og Peder Hansen i Sandvig indkaldt Peder Olsen, tidligere bosat i Østerlars. Hans Hyllebrand og de tre andre havde kautioneret for Peder Olsen, da han forhandlede sig til provstinde Steenbechs efterladte bygård i Allinge for 2400 sdr. Peder Olsen skulle have betalt senest piinsedag 1777. De to stævningsmænd havde forkyndt stævningen for Peder Olsen på hans købte ejendom i Allinge [Havnegade 9+11]. Peder Olsen modtog stævningen, men mødte ikke op på tinget. Hans Hyllebrand fremlagde på påskrevne skødebrev, som viste at de havde kautioneret. Dommeren modtog skødet og ville overveje, hvordan sagen skulle løses, da det var almindeligt bekendt at der ikke var betalt fuldt ud og at det solgte gods var pantsat til to kreditorer. Dommeren pålagde Peder Olsen at møde på næste ting.

16. juni 1777 Pag. 174b
Læst pantebrev udstedt af Bendix Johansen i Allinge til Svend Hansen i Aaby i Nyker mod pant i Krandseløkkens 7 skpl. bygjord.

I sagen startet af amtstuens fuldmægtig Christian Marcher for lejermål med en skånsk kvinde mødte Peder Andersen, der nu boede på Slotslagegårds grund ovenfor Sandvig. Han forklarede “at han vel hende kiendt dette Fruentimmer, da hun opholdte sig hos hans husbond Christen Lind i Olsker Sogn, paa hvis grund den indstævnte den Tid var boende”, men han kunne med god samvittighed frasige sig beskyldningerne ved ed. Dommeren kunne ikke nægte, at han frasagde sig med ed “imod dette løse Qvindmenneskes Udlæggelse” Han havde med en skriftligt at han ikke var fader til Kirsten Andersdatters  barn, der blev født den 12. december 1775.

I sagen anlagt af Hans Hyllebrand med flere mod Peder Olsen aflagde stævningsmændene ed på, at de havde forkyndt sidste rets indkaldelse for Peder Olsens husfolk, da han ikke var hjemme. Peder Olsen var ikke mødt på tinget. Hyllebrand og de øvrige ville have dommeren til at afgive dom, men dommeren mente at Peder Olsen skulle have endnu en mulighed for at udtale sig i sagen, som blev udskudt i 14 dage.

30. juni 1777 Pag. 175a
Slettet en panteobligation af Anders Simonsen til Svend Hansen af Aaby på 100 sdr., således at brevet indhold på 320 sdr. nu kun resterer 220 sdr.

Udslettet Hans Olsen Stubs pantebrev på 100 sdr. til Gothilf Andreas Wessel.

Læste pantebrev udstedt af Hans Olsen Stubs obligation til Jens Rasmussen på 52 selvejergård i Vestermarie sign på 100 sdr.

Sagen mellem Hans Hillebrand med flere kontra Peder Olsen blev udsat i 14 dage, da ingen af parterne var mødt.

14. juli 1777 Pag. 175a
I Prahls forfald holdt af birkeskriveren Friderich Faver.

Udslettet Jørgen Kiøllers pante brev på 100 sdr. til landsdommer Schousgaard.

Læst et pantebrev udstedt af Jørgen Kiøller på 100 sdr. til Schousboe i Rønne mod pant i Kobbehus engen og en ager kaldet Snedker Ager

Ingen af parterne i sagen mellem Hans Hillebrand m.fl. og Peder Olsen var ingen mødte, så derfor udsattes sagen i 14 dage.

28. juli 1777 Pag. 175b
Prahl var igen svagelig og tinget blev holdt af skriveren Friderich Faver.

Læst Lars Jensen i Allinges skøde til Skipper Jens Hansen Kaas på 1 stk jord i Sandvig byvang for 149 sdr., kaldet Valborg Torn

Ingen i sagen Mellem Hans Hillebrand og hans medkautionister kontra Peder Olsen var mødte. Sagen udsattes i 8te dage.

4. august 1777 Pag. 175b
I Prahls sygelige fravær afholdt af birkeskriver Friderich Faver.

Læst nye fundats for Kommunitetet og Regensen i København.

Læst slaveforordningen gældende i Dansk Vestindien for den Guineiske Handel., dat. 25. juni 1777

Læst Hans Hintze Bidstrup i Allinges obligation til Peder Larsen på 4. vaarnedegaard i Rø Sogn for 298 sdr. 2 mark mod 1. prioritet i gården i Allinge og 2 stk. jorde i Vangen, dat. 21. april 1777.

Læst Jens Hansen Kaas i Sandvigs obligation til løjtnant Mads Kofod på Simlegård i Klemensker for 100 sdr. med pant i jord, kaldet Walborg Torn

I sagen startet af hans Hillebrandt og hans medkautionister kontra Peder Olsen. Dommeren efterlyste Peder Olsen tre gange, men var ikke til stede eller nogen på hans vegne. Citanterne så gerne at sagen udsattes endnu 8 dage.

11. august 1777 Pag. 176a.
Jens Chr. Prahl tilbage og ledede tinget.

Læst en forening indgået mellem Erich Hansen og hans søn Hans Erichsen begge af Allinge, dat. 11. august 1777.

Sagen mellem de fire kautionister og Peder Olsen af Østerlars Sogn mødte den ene kautionist Christen Hansen Tranberg af Olsker og Michel Pedersen Grønbech af Sandvig. Grønbech overtog Tranbergs kautionistforpligtelse og han pålagde dommeren at ikke længere at udsætte sagen. Efter tre gange efterlysning af Peder Olsen og konstatering af, at han ikke var mødt, optog dommeren sagen til doms.

DOMMEN

I sagen mellem de fire kautionister og Peder Olsen forklarede dommen de to muligheder, der var i sagen: Enten betalte Peder Olsen de 2400 sdr. eller også indtrådte de fire kautionist som selvskyldnere og fik derved adkomst til gården og jorden og kunne sælge, pantsætte eller i anden måde bruge den. Dommen lød, at da kautionisterne i forening – en for alle og alle for en, ville betale pengene til de som er berettigede til at oppebære provstindens gods, et de er de rette ejere til gård og jord. Omkostningerne på 8 rdr. skal Poul Olsen betale til kautionisterne senest 15 dage.

1. september 1777 Pag. 176b
Birkeskriveren Faver holdt tinget på birkefogedens vegne.

Udslettet provstinde Steenbechs obligation til Poul Kofod, Schousholm på 200 sdr., dat. 2. jan. 1773.

Læst fundats på i Kiøbenhavn oprettede Veterinære Skole, dat. 23. juli 1777.

Læst stiftsbefalingsmand Brockkenhuus promemoria om at alle fremmede  (?) “er forbuden at udføre Marocanske Undersaatter”

22. september 1777 Pag. 177a
Konst. birkedommer Michel Grønbech – ingen sager at føre.

13. oktober 1777 Pag. 177a
På grund af birkedommer Prahls svaghed holdt af birkeskriverne Faver. Intet for retten.

3. november 1777 Pag. 177a
I Prahls svaghed blev tinget holdt af birkeskriveren Friderich Faver.

Læst stiftsamtmand Brockenhuus kvittering for brandhjælpen, der var betalt 10 sk. pr. 100 rdr. for året 1777 og som var oversendt.

Brockenhuus promemoria af 28. september 1777 som refererede kongens reskript af 20. oktober 1777 der på grund af den usædvanlige Brandskade i Danmark dette år, skal betale 20 sk. af hver 100 rdr. af de forsikrede bygninger.

Læst kgl. plakat ang “sko og visse Undermunderings socker, som tilstås landmilitsen ved Infanteriet og Artilleriet i Danmark, item hvorledes med Rytter Heste, som er befængte med Sneire (?) skal forholdes”.

Samsing Andersen Buch af 16 Selvejergård i Olsker lod læse et afkald af Niels Jensen i København for hustruen Bodil Nielsdatters fædrene arv 61 sdr. 14 sk. med renter, dat. 14. oktober 1777.

Læst Hans Hillebrandt og medinteressenters skødebrev til Lorentz From på forhen tilhørende sal. provstinde Steenbechs tilhørende gård i Allinge for 520 sdr. dat. 18 sept. 1777.

Læst Bendix Johansens skødebrev til Jørgen Hansen Bødker  på en del af sin søndre Kålhave for 11 sdr. dat. 27. oktober 1777.

Hans Mogensen Schou boende under Hammershus birk jurisdiktion i et ejendoms hus ved Slottet, barnefødt på Bornholm fik borgerskab af tredje klasse.

17. november 1777 Pag. 177b
Birkedommeren var stadig svag, så skriveren måtte holde tinget.

Læst Andreas Nielsens pantebrev til Lars Mahler for lån på 149 sdr. mod pant i 2 stykker jord.

Lorentz Henrich From af Allinge, barnefødt på Christiansø og lært købmandsskab i København, gårdejer i Allinge fik borgerskab af 1. klasse.

27. november 1777 Pag. 177b – gæsteret på en Torsdag.
Birkefoged, birkeskriver og Anders Nielsen Stange, Friderich Jensen af Sandvig og Jacob Hansen af Allinge.

Retten holdt efter ønske fra skipper Hans Andersen og antagne kommission Søren Malm og Hans Jørgen Bidstrup fra Hasle efter forlis med jagten “Haabet” tirsdag den 25. november ved middag kl. 12 på grund af storm og uvejr. Det havde mistet sine sejl, således at det ikke kunne styre udenom Bornholm. Skibet strandede ud for Sandvig. Skipperen oplæste den indenbords holdte journal for sine skibsfolk, som var 2 matroser, Ole Andersen og drengen Ole Jonasen, som begge var svenske undersåtter, den ene hørte hjemme på Falster (bo?) og den anden Gottenborg.

Tre vidner, som var ved vragstedet umiddelbart efter strandingen på klipperne var Andreas Grønbech, Friderich Jensen og Morten Davidsen. De vidnede, at ladningen bestod af sild og intet andet. Bølgerne brød over skibet og besætningen blev med nød reddet i land af de tre samt at andre folk på stedet.

De fire skøn- og vurderingsmænd Jørgen Johan Schou, Anders Grønbech, Niels Giversen og Jacob Hansen. De havde været ude på vragskibeskroget, som stod på stengrund efter at den var kommet over stenklippen. Skibet var i stykker både i bunden og på siden. Roret var borte og agterspejlet spaltet. Der var ligeså meget vand i skroget som udenfor. De antog det som et vrag og havde vurderet det herefter.

Derefter blev der beregnet hvor meget skipperen skulle have i diæter pr. dag, som han måtte opholde sig på vragstedet inden han kunne rejse til Ystad, hvor hans reder boede. Samt hvor mange diæret han to matroser skulle have til ophold og rejse. Skipperen oplyste at hans hele fyre for rejsen fra Gottenborg til Stockholm og derfra til Ystad skulle han efter søbrug have 80 sdr svenske for, hvilket er 16 rdr. 4 mark. Hvilket blev skønnet som rimeligt.

8. december 1777 Pag. 179a
Læst forordning om den ostindiske handel, dat. 3. nov. 1777

Læst Jørgen Andersens afkald til sin værge Jens Henrichsen på 21. sg. i Olsker for sin arv efter sin farbror Hans Jensen Dam.

Grønbech overtog dommersædet, således at skriveren Faver kunne fremlægge sin skriftlige stævning af 24. november mod kontrollør Hjort af Rønne, som skulle have bortført en lille hund fra hans hus og taget den med til Rønne samme nat den 18. november. Hjort var mødt og svarede Faver, at stævningen var fuldt af grovheder og beskyldninger. Og han havde leveret hunden uskadt tilbage samme dag som han blev stævnet.

Vidnerne var Hr. From og hans hustru Anne Margrete, Favers tjenestepige Kierstine, Hans Larsen tjenende hos præsten hr. Mahler i Olsker.

Hr. From var sammen med sin hustru i kaffe-selskab hos Faver i hans hus i Allinge, sammen med Hjort, løjtnant Schou. Hr. From havde hørt at Faver havde sagt ja til at få 100 sdr. for hunden i 2 terminer. Hjort havde skæmtet med From om ikke han kunne tage hunden under sin kjole og smugle den ud til ham. Hjorth havde taget hunde med og over til From. Faver var kommet over til From og konstateret, at Hjort var taget bort med hunden, hvilket havde gjort Faver meget vred. Kontrolleur Hjort mente, at Faver havde lovet hunden til hans kone. Kontrolløren formåede ikke at overtale Faver til at spille kort, da Faver havde travlt. Vidnet mente ikke, at Faver havde sagt ja til at Hjort kunne tage hunden med, men han havde sagt ja til hundrede daler for hunden. Hjort mente, at han aldrig havde ment, at han ville betale 100 sdr. for hunden og det havde været i nærmest spøg, at han havde sagt ja, men han havde tilføjet: Men først efter jeg har brække hals og ben. Vidnet sagde – på opfordring af Hjort, at det så ud som byskriveren og kontrolløren var gode venner og at de endda kyssede hinanden. Vidnet havde dog ikke set eller hørt, at byskriveren havde fulgt Hjort til døren, hvor Hjort havde hunden i skødet.  Byskriveren skulle have ønsket Hjort en lykkelig rejse. Hjort mente,at Faver havde opført sig som gøglere, hvilket vidnet ikke kunne genkende.

Dernæst madame From. Hun forklarede sagen på samme måde som sin mand. Men hun tilføjede, at Faver havde sagt at Hjorts hustru havde lovet ham 100 daler for hunden. Faver nægtede, at han skulle havde sagt det. Da Favers tjenestepige var kommet over til Froms, hvor Hjort stadig var inden afrejse og bedt om at få hunden med tilbage, så havde Hjort sagt, at han ville lade sin hustru have hunden tre fire dage, så skulle han levere hunden tilbage. Kontrolløren rejste til Rønne med hunden.

Dernæst Favers tjenestepige Kierstine, som ikke kunne huske så mange enkeltheder, da hun gik ud og ind ad køkkenet. Hun fortalte, at hun blev sendt over til From for at hente hunden tilbage og at hun skulle sige, at hvis hun ikke fik det, ville byskriveren og kontrolløren aldrig igen blive gode venner. Pigen havde fået at vide, at hun ikke kunne få hunden tilbage og hun var blevet bedt om at sige til sin husbonde, at når han kom til Rønne kunne han se, at hunden havde det godt. Pigen havde kaldt på hunden, som hed “Amorette”. Hjort havde sagt til pigen, at hun ikke fik hunden med hjem, da Faver havde foræret hunden til hans kone. Måske ville hans kone blive ked af hunden efter 4 eller fire dage, så skal han nok levere hunden tilbage.

Løjtnant Schous skriftlige indlæg blev læst.

Niels Kruses enken skulle møde til afhøring i sagen på næste ting

22. december 1777 Pag. 182b
Læst stiftsbefalingsmand Von Brokkenhuus pro memoria af 29. nov. om birkedommeren og birkeskriverens årlige belønning i følge kancelliets resolution.

Stiftsbefalingsmanden pro memoria i flg. rentekammerets skrivelse om kvægsygdommene på Lolland, Falster og Als og advarsel om omang med folk for fartøjer derfra., dat. 29. november 1777

Amtmand Urnes pro memoriam om hvilke prokuratorer der kan føre sag ved Landstinget.

Læst kgl. bevilling for Christian Henrich Klein f. i København at være ret og landstings prokurator på Bornholm, dat. 21. november 1777.

Anders Nielsen Stange i Sandvig, f. i Nyker fik borgerskab som fisker og daglejer i tredje klasse.

I hundesagen mellem byskriver Faver og kontrolløre Hjort blev Elisabet Niels Kruse afhørt. Hun havde været tilstede i Froms hus i Allinge og set kontrollør Hjort komme med en lille hvid hund i sin barm. Hun havde set Favers pige komme efter hunden, men ej fået den.

Faver læste præsten Mahlers besvarelse på tre spørgsmål.

Løjtnant Schou undslog sig vidnesmålet, da han mente, at høre under den militære jurisdiktion. – sagen blev udsat til 19. januar.
Jens Hansen Kaas af Sandvig havde indstævnet Peder Hansen af Sandvig og udbad sig Johan Jørgen Grønbech af Allinge til sin prokurator. Anklagen angav, at Peder Hansen skulle have taget et bådesejl fra Jens Hansen. Peder Hansen var mødt og deklarerede at han havde købt det af Jens Hansen Kaas kone. Johan Grønbech bad de vidner der ikke var mødt, nemlig Peder Sahlgreen og Helge Hansen, til at møde på det første tingmøde i det nye år.
Til næste års taksatorer valgtes Jacob Hansen til formand og Henrich Hyllebrand, begge af Allinge, samt fra Sandvig  Jørgen Hillebrand og Anders Kaas.

Til stokkemand for 1778 valgtes fra Allinge Lorens Henrich From, Niels Sahlgreen, Falentin Kaas, Hans Ipsen og Mads Jensen og fra Sandvig Anders Simonsen, Peder Olsen og Mads Hansen

12. januar 1778 Pag. 184a
Læst kgl. plakat om foranstaltninger mod kvægsygdom, der er udbredt i de danske provinser, dat. 1. dec. 1777.

Udslettet Niels Samsingsens pantebrev til Herman Jørgensen i Klemensker for 100 sdr., dat. 24. febr. 1764.

Læst Niels Samsingsen af Allinges panteobligation til kommandør Stibolt på Christiansø for 355 sdr. myndlingspenge mod pant i jord og bygård i Allinge, dat. 2. januar 1778.

Læst Jens Bosens ved Allinge pantebrev til kommandør von Stibolt på Christiansø for 320 sdr. myndlingspenge mod pant i jord og 12 stolperums hus, dat. 2. januar 1778.

Udslettet Jens Bosens pantebrev til inspektør Birch for Lars Wessels mødrenes arv 360 sdr., dat. 29. april 1769.

I sagen startet af Jens Hansen Kaas kontra Peder Hansen begge af Sandvig var ingen af parterne mødte. Sagen udsat til næste ting.

Taksatorne fremlagde deres skatteligninger, som ingen havde noget imod og derfor blev antaget af retten.

Kæmner fo r Allinge Anders Nielsen fremlagde sit regnskab. Ved årets begyndelse havde han 1 rdr. 12 sk.. Der havde hverken været indtægter eller udgifter, så regnskabet for 1776 blev således også regnskab for 1777. Samme var tilfældet for Sandvig, i flg. kæmner Samuel Nielsen.

Birkedommer Prahl fremstillede sidste års stokkemænd for at bevise regnskabet for uvisse indtægter. Eneste indtægt var 1 rdr. for Bodil Nielsdatters arv som blev sendt til København. der var ingen lejermål begået. Det eneste strandingsgods som skulle angives var den gamle jolle som Jens Grønberg i Allinge havde fundet. men den var uden nogen væsentlig værdi.

Niels Hansen, født i Allinge fik borgerskab af tredje klasse, som tømmermand og daglønner.

Læst Christian Nielsen Smids af Allinge pantebrev til kaptajn Wolfsen på Christiansøe for 200 sdr. mod pant i jord i Allinge Vang.

19. januar 1778 Pag. 184b
Læst Michel Grønbechs panteobligation til inspektør Niels Birch ved Nexø for 200 sdr. mod pant i jord i Sandvig byvang.

Læst Peder Hansen af Sandvig panteobligation til inspektør Birch ved Nexø for 380 sdr. mod pant i byjord ved Sandvig.

Læst Rasmus Thømesens i Sandvigs panteobligation til Niels Espersen i Marevad i Klemensker for 120 sdr. mod pant i jord, hus og pads i Sandvig.

Læst Lorens Henrich Froms panteobligation til hr. inspektør Niels Birchs ved Nexø for 300 sdr. mod pant i gård i Allinge.

Den konst. sættedommer Michel Grønbech overtog dommersædet, således at den konstituerede birkedommer og skriver Faver kunne føre sig sag mod kontrolløren Hjort af Rønne. Første vidne var mons. Hans Christian Mahler, som ville fylde 15. år den 21. april. Han kunne således ikke afgive sin ed på sandhed, men ville kunne bekræfte sine udtalelser om nødvendigt, når han fyldte år.. Drengen havde overværet kontrolløren og løjtnant Schou, der var kommet til præsten Mahler med en lille hund, der var på vej til Rønne. Kontrolløren havde sagt, at han havde taget Favers hund. Andet kunne han ikke fortælle.

Dernæst Jacob Winberg, der fortalte at kontrollør Hjort en aften for 2 måneder siden kom kørende i en cariol fra Froms i Allinge til løjtnant Schou. Med sig havde han en lille hvid hund, som han sagde, skulle med til Rønne en to tre dage til fornøjelse. Hunden blev derefter lagt i en kurv med en pude under og en pude over. Derefter blev der bestilt transport til Rønne af Hans Larsen. Kontrolløren sagde, at Faver havde lovet ham hunden og derfor havde han taget den med sig.

Dernæst blev der oplæst madame Mahlers vidnes attest. Derefter bad Faver om at få udarbejdet et tingsvidne.

For retten kom Hans Andersen af Sandvig der havde stævnet Peder Olsen og Peder Hansen begge i Sandvig for gæld på 103 sdr.. Gælden vedstod de begge og Hans Andersen ville derfor umiddelbart have dommeren til at afgive dom i sagen.

20. januar 1778 Pag. 186a – ekstra ret
Anledningen til ekstraretten var controlleur Hiorths promemoria til birkefoged Prahl vedr. Hans Hansen Kaas i Sandvig havde været i Skåne og ikke anmeldt “sædevarer med videre”.

Hans Hansen Kaas var mødt og blev spurgt om han ikke havde medbragt mere end de oplyste to tønder korn i fire sække? Kaas svarede nej.  Kaas indrømmede, at Peder Pedersen Gade og en skånsk pige ved navn Karen, havde været med ham fra Skåne. Kaas havde ikke anmeldt sin rejse til Skåne, som han så ofte var blevet påmindet om. Han undskyldte sig med, at tolderen ikke var hjemme, da han havde henvendt sig inden sin sidste rejse.

Vidnet Peder Pedersen Gade havde været med Hans Kaas til og fra Skåne i januar. Han fortalte, at der var 2 tønder korn og nogle tomme anker. Han oplyste, at det var Jørgen Jensen Schou, der hentede varerne i Sandvig.

Jørgen Jensen Schou af Sandvig indrømmede, at han var blevet bestilt til køre noget korn fra båden. Han så ikke, hvad der var i båden, da han blev ved sine heste. Det havde været Peder Gade og Anders Kaas, der bragte varerne til vognen, som han kørte. Det han kørte med var nogle sække med sæd og nogle med klæder, men han kunne ikke se hvad det var, da det var mørkt. Han kørte frem og tilbage to gange. Den ene gang var med tomme kar.

Næste vidne var Anders Kaas, som bekræftede at det var nogle sække korn, klæder og nogle tomme kar.

Jens Hansen Kaas var det næste vidne. Inden han blev afhørt bemærkede Hans Hansen Kaas, at Jens Hansen Kaas i længere tid ikke “havde været ret rigtig i Hovedet”, hvilket han kunne bevise hvis det krævedes. Jens Hansen Kaas var ikke hjemme da Hans Kaas var kommet fra Skåne. Han var i Rønne. Men Hans Kaas havde fortalt ham, at han havde 2 tønder korn med.

Dernæst Jacob Wiinberg af Sandvig var kommet til stranden en time efter han var kommet i land med båden. Han havde set 7 sække ligge på stranden og det så ud til, at der var sæd i. Han havde været i et fiskerhus, hvor han slog ild i en pibe tobak, og hvor han så en ny kedel, som var til en brændevinspande, men ingen tilbehør dertil. Han kunne ikke forklare, hvordan den var kommet der.

Næste var Jørgen Hillebrand af Sandvig havde intet set på stranden, men havde set 4 halvfulde sække i Hans Hansen Kaas forstue.

Jesper Hansen af Sandvig forklarede, at han og hans fader var kommet fra Hammeren et par timer efter Hans Kaas var kommet fra Skåne. Men båden var tom og der lå kun en tom sæk tilbage.

Hans Jensen af Sandvig havde kun set 4 forseglede sække hos Hans Kaas.

Næste Jens Sahlgreen af Allinge havde set båden senere på aftenen, men den var tom, men på landet lå 2 eller 3 sække. Sahlgreen havde købt kedel af Anders Kaas.

Skånske Karen var ikke mødt, da hun inden tilsigelse til at møde, var “gået på landet”. Hjorth ville have hende efterlyst, således at han kunne høre hendes forklaring. Sagen blev udsat indtil videre.

22. januar 1778 Pag. 187a
Ekstraretten fortsatte. Den skånske kvinde var mødt, hun hed Karen Aagesdatter af Sandvig. Da hun havde været “med hjem fra Skaane” med Hans Hansen Kaas kunne hun fortælle, at der havde været nogle sække i båden, men hun vidste ikke hvad der var i dem. Hun kunne ikke oplyse mere, da hun havde været søsyg hele vejen til Bornholm. Hun blev dementeret indtil videre. Sagen blev henlagt.

9. februar 1778 Pag. 187b
På grund af “Prahls svagelighed” blev tinget holdt af skriveren Friderich Faver.

Læst Johan Jørgen Grønbechs pantebrev på 100 sdr. til Schousboe i Rønne.

I sagen startet af Hans Andersen i Sandvig kontra Peder Olsen og kautionist Peder Hansen, begge fra Sandvig, blev afsagt dom. Peder Olsen havde købt Hans Andersens hus med kakkelovn for 140 sdr., men kun betalt 37 sdr.. De resterende 103 sdr. skulle betales inden mortens dag, men hverken Peder Olsen eller kautionisten havde betalt. Både skyldner og kautionist havde erkendt den manglende betaling. Dommeren dømte de to til at betale de 103 sdr, samt omkostningerne 3 sdr. samt rente siden Mortens dag 6 sk. pr. uge.

2. marts 1778 Pag. 188a
I Prahls svagelighed holdt af skrivere Faver. Ingen sager.

23. marts 1778 Pag. 188a
I Prahls svagelighed holdt af skrivere Faver.

Læst kgl. plakat om dommes eksekvering for privilegerede personer.

Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus promemoria om at alle ansøgninger til Rentekammeret, der ikke bærer øvrighedens erklæring, vil blive henlagt.

Læst amtmand Urnes promemoria i samme ærinde, dat. Rønne 27. febr. 1778

Læst stiftbefalingsmand Brochenhuus promemoria om bevilling til kollekt til afbrændte Scheer i Norge, dat. 27. decbr. 1777.

Læst Valentin Hansen Kaas pantebrev til Herman Bohn Jørgensen i Rønne for 250 sdr. mod pant i Allinge Byjord, dat. 26. januar 1778.

Jens Jensen Hammer i Sandvig lod læse et købe og skødebrev udgivet af Johan Hansen i Alling på omkring 2 tønder bygjord i Sandvig Byvang for 299 sdr.

Jens Jensen Hammers pantebrev til Svend Hansen i Nyker for 280 sdr. mod pant i det tilkøbte jord.

Valentin Hansen Kaas og Jacob Pedersen begge avlsmænd i Allinge fik borgerskab i 2. klasse.

13. april 1778 Pag. 188b
Læst amtmand Urnes promemoria om fremmede omløbende betlere, dat. 3. marts 1778.

Læst Ole Andersens af Allinges afkald til værgen Niels Samsingsen i Allinge for sin arv efter sin moder, moster og mormoder.

Læst Jens hanen Kaas af Sandvigs pantebrev til kapatjn Wolfsen på Christiansø for 140 sdr. mod pant i Walborg Ton, dat. 11. april 1778.

4. maj 1778 Pag. 189a
I Prahls svagelighed  sat og holdt af by- og birkeskriver Faver

Læst Læst orden for højesterets sager, dat. 25. febr. 1778.

Læst forordning om hvordan der skal forholdes til fremmede betlere og omløbere.

Læst forordning om tobaksforarbejdning og tobakshandelen i Danmark, dat. 18. marts 1778.

Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus promemoria om ovenstående tobaksforordning.

Stiftamtmandens promemoria om leer og Skiære xxx frie omførsel, dat. 31. marts 1778.

Udslettet Christian Nielsen Smeds af Allinges pantebrev til Herman Bohn Jørgensen på 149 sdr., dat. 1. aug 1774.

Læst Andreas Grønbechs pante-obligation til inspektør Birch ved Nexø for 300 sdr. mod pant i byjord.

Læst Jørgen Hillebrand af Sandvigs afkald for hustrus mødrenes arv, dat. 9. maj 1778.

Læst Peder Pedersens afkald på broder Jørgen Pedersens vegne for fædrenes arv, dat. 21. april 1778.

Læst Niels Nielsen Sjællænders afkald for hustru Anne Hansdatters arv efter hendes formoder, dat. 25. april 78.

Læast Hans Andersen af Sandvigs afkald for hans hustrus Giertrud Jensdatters mødrenes arv, dat. 9. aprl. 78.

Læst Jørgen Andersen Grønbechs afkald efter given kommission for Engelche Jespersdatters fædrenes arv, dat. 2. maj 1778.

Læst Niels Samsings afkald for sin hustrus Leene Margretes arv, dat. 12. maj 1778.

Læst Hans Samuelsens kommissions afkald for søster mad. Wadums mødrenes arv, dat. 2. maj 1778.

Læst Anders Olsens afkald for fædrenes arv, dat. 4. maj. 1778.

4. maj 1778 Pag. 189b
Efter tillysning på kirkestævne blev der foretaget Rådstuesamling, for at publicere forordningen ang. tobaksforarbejdningen og handlen i Danmark.  Da der ikke var mødt andre end formændene af Sandvig Grønbech og Michel Monsen Torn og en del Sandvigborgere, men ikke en eneste fra Allinge, blev forsamlingen udsat til næste dag kl. 1 “her på Tingstedet”

5. maj 1778 Pag. 189b
Rådstuesamlingen fortsatte, nu også med formændene for Allinge kaptajn Jens Larsen og hans Hillebrandt samt borgerskabet fra Allinge. Efter opfordring fra kongen og anbefalet af stiftsamtmanden, udtrykte borgerne, at de ikke mente at Allinge og Sandvigs jorde var “beqvemme til Tobaks Plantning”. De mente at jorden var for “ler agtig og Skarp”.

18. maj 1778 Pag. 190a
Prahl stadig syg.

Udslettet provstinde Steenbechs panteobligation til inspektøt Birch ved Nexø lydende på 1700 sdr.. der var betalt 100 sdr.

Udslettet Mads Jensen af Allinge obligation med udlægs transport på skiftet efter afd. Byskriver Birch til Jens Siegfred Piil på myndlingen Hans Kofod Piils vegne.

Læst Lars Wessels afkald for al hans hidtil under formynderiet staaende arveparter til værgen Niels Birch og overformynderiet, dat. 23. juni 1777.

Læst Niels Sahlgreens afkald for hustruen Ellen Hansdatters 3de små arveparter under formynderiet, dat. 18. maj 1778.

1. juni 1778 Pag. 190a
Sat og holdt af byskriver Faver.

Publiceret forordning om danske blancosedler i sær dem på 1 og 5 rigsdaler.

15. juni 1778 Pag 190b
På grund af birkefogedens svaghed holdt af skriver Faver.

Læst kgl. Vestindisk-Guineiske Rente- og General Toldkammers promemoria til vejer og Maaler Hans Jespersen at oppebære og gøre regnskab for Tobaksafgifterne af de handlende i Allinge og Sandvig, dat. 23. maj 1778.

29. juni 1778 Pag. 190b
Holdt af konstituerede birkedommer og beskikket birkeskriver Friderich Faver.

Læst Stiftamtmandens promemoria om om generaltoldkammerets regler for indførsel af varer uden om De handlendes Magazin i København. Dat. 6. juni 1778.

Stiftbefalingsmandens promemoria at man frit måtte købe skibe til fragt bygget i udlandet, dat. 6. juni 1778.

Læst et auktionsskøde udstedt til Henrich Hillebrand i Alling på Michel Knuds og hustrus førhen tilhørende hestehaveeng med tørvemose i Rutsker sogn, dat. 29. juni 1778 for 163 sdr..

Læst fra samme auktion et skøde til hans Hillebrandt i Allinge på halvdelen af engen kaldet Fodstien i Allinge Byvang for 68 sdr.

Læst fra samme auktion et skøde til Anders Nielsen i Allinge på Sandløkke for 51 sdr., dat. 29. juni.

13. juli 1778 Pag. 191a
Af konstitueret birkedommer Faver.

Carl Friderich fra Slotsgrunden valgt som stokkemand efter Peder Olsen, som ikke længere var borger på stedet.

Læst anordning ang. tobaksplantningen og tobaksforarbejdningen i kongeriet., dat. 25. maj 1778.

Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus promemoria om at man kan vente justitsråd Martfelt og en plantør til underretning for Tobaksplantningen, dat. 16. juni 1778.

Udslette Mads Jensens pantebrev til Svend Hansen i Aaby i Nyker for 220 sdr., dat. 2. febr. 1773.

Jacob Winberg og Jørgen Jensen Holm havde indkaldt – på vegne af birkefogeden, Hans Jespersen i Sandvig for at skylde et skiftesalær på 27 sdr. Hans Jespersen var mødt og erkendt sin gæld, som han ville betale inden næste ting.

27. juli 1778 Pag. 191a
Holdt af birkeskriveren på birkedommerens vegne

Hr. Kraydal af Svaneke læste på sin svoger kaptajn Hans Pedersen Kofoeds vegne, en købekontrakt på Johan Jørgen Schous overdragelse af Slotsladegården for en sum af 5333 rd. 2 mark. Kontakten var underskrevet i København den 29. juni 1778. Grønbech var til stede i retten og repræsenterede Else Dorthea, sal. Wefst Jensen og som var sælgeren Jørgen Johan Schous moder. Han kunne ikke godkende kontrakten, da der på Slotsladegården var pålagt undentag til Wefst Jensens og hans hustru da deres søn løjtnant Schou overtog gården. I følge det anlagte frie skøde af 19. juni 1769 var den årlige afgift til Wefst Jensens 12 gode læs kuletørv af Eggesdam, samt plads til at lægge det til tørre. Til at tøjre 2 heste i den tid de behøre at være på græs, samt “de saa kaldte Langebiergs Torne og grene til sine Kiør, som han forhen have haft; da og denne Jørgen Schous for skrivelse og hæftelse paa Slots Lade Gaardens Eiendom”.

Vejer og Maaler Hans Jespersen af Sandvig gjorde krav på Slotsladegården, at han efter en sag, havde fået tilkendt tøjre sted for to heste, samt nyde deres fornødne tørv i Eggesdam. han henviste til tingbogens indskrivelse af 1. aug. 1768.

Udslettet Peder Michelsen Grønbechs pantebrev til Hr. Randers i Hasle for 100 sdr.

Udslettet Peder Michelsen Grønbechs pantebrev til Peder Svendsens enke i Aaby for 200 sdr.

Læst Peder Michelsen grønbechs pantebrev til Svend Hansen i Aaby for 299 sdr. mod pant i jord i Allinge Byvang.

10. august 1778 Pag. 192a
Af birkeskriver Faver.

Læst. kgl. plakat ang. tobaksforhandlingsafgift på visse tobaksblade.

Birkefogedens sag mod Hans Jespersen ang. skiftesalarium. Den sagsøgte var mødt og betalte 21 sdr. 2 mark til Johan Grønbech

24. august 1778 Pag. 192b
Holdt af by- og birkeskriver Faver.

Plakat om det kgl. Toldflag som føres på norske toldsteder må føres i både i dansk tjeneste. (?) Dat. 4 juni 1778.

Læst plakat om at forbuddet mod udførsel af bornholmsk ler ikke længere er gældende, dat. 10. juli 1778.

Forordning om salthandelen og saltafgiften.

Læst Anders Simonsen af Allinges pantebrev til Svend hansen i Aaby i Nyker fro 240 sdr. mod pant i byvangsjord i Allinge.

Sagen mellem byfoged Prahl og Hans Jespersen blev udsat i 14 dage.

7. september 1778 Pag. 192b
Læst forordning om handelen på kysten af Guinea, samt de vestindiske øer.

Læst forordning om at sognemændene bør komme de beneficerede Strøe- og selvejer Bønder til hjælp ved deres afbrændte gårdes opbyggelse, dat. 29. juli 1778.

Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus kvittering for brandhjælpen for 1777.

Udslettet Hans Tommesens i Sandvig pantebrev til Hans Jensen på degnegården i Rutsker for 100 sdr. dat. 10. febr. 1772.

Læst Hans Thommesens af Sandvig pantebrev til feldskærer Breitbart på Christiansø for 100 sdr. mod pant i en tdl. bygjord og 2 td. havrejord.

Læst Jørgen Diderichsen Kiøllers i Kokkelækken pantebrev til ungkarl Jens Hansen Hammer, 2 sg. i Olsker for 230 sdr. mod pant i 3 tdl. byjord.

Udslettet Anders Simonsens pantebrev til Svend Hansen for 320 sdr. 1. aug. 1774.

I sagen mellem Prahl og Hans Jespersen var ingen af parterne mødte – sagen udsat til næste ting.

21. september 1778 Pag. 193a
Læst Mads Jensens pantebrev til Svend Hansen i Nyker for 149 sdr. mod pant Allinge Byvangsjord.

5. oktober 1778 Pag. 193a
Ført af konst. birkedommer og skriver Faver.

Noteret udslettet Hans Christiansens pantebrev til hr. Randers for 100 sdr. i prot. pag. 146.

Udslettet Mons Ibsen Sonnes pantebrev til løjtnant Rømer for 140 sdr. dat. 4. nov. 1771.

Læst Niels Sahlgreens pantebrev til Ruts Kirkeværge af lysepengene 360 sdr. mod pant i jord i Allinge vang.

Læst Jens Hansen Hammers afkald til sin værge Bendt Jørgensen i Olsker for sin fædrene arv og arv efter sin søster Stine Jensdatter.

Ingen var mødt i sagen mod Hans Jespersen.

19. oktober 1778 Pag. 193b
Læst plakat om hvilke tilfælde ægtefæller på stævnes til at vidne mod den anden.

Læst stiftbefalingsmandens promemoria på grund af kgl. reskript af 11. september 1778 ang. husbondens forordning af 19. september 1701.

Læst stiftbefalingsmandens promemoria om den tiltagende kvægsyge på Langeland, dat. 22. sept. 1778, samt forholdsregler derimod.

Læst Jørgen Hansen Bødkers i Allinge pantebrev til Svend hansen i Aaby for 100 sdr. mod pant i jorden.

Grønbech mødte i retten på egne og på vegne af Peder Hansen i Sandvig, Hans Hyllebrand og Johan Hansen Holm i Allinge og stævnede købmand Lorents From af Allinge for en resterende gæld på 15 sdr., som han skylder dem, efter han købte gården i Allinge. Hr. From havde indleveret sin skriftlige forklaring til sagen, som blev oplæst. Grønbech erklærede, at hvis ikke han kunne fremvise kvittering på det fulde beløb, havde han ikke beviser for sin påstand om at han havde betalt alt. Sagen blev udsat i 14 dage.

2. november 1778 Pag. 194a
Læst anordning for det privilegerede Lodsselskab i Helsingør.

Læst forordning om misbrug af sager for gælds-arrestanter.

Stiftbefalingsmandens promemoria ang. tobakshandel og afgifter.

Læst samme herres promemoria angl strandede og reparerede bådes friløb under 3 kommerce læster.

Læst Rasmus Weidichsens pantebrev til ungkarl Christopher Hentze Christophersen på Nordre Hallegaard i olsker for 140 sdr. mod pant i Allinge Vang.

I sagen startet af Hans Hillebrandt, Johan Hansen, Peder Hansen og Grønbech kontra Hr. From af Allinge mødte Grønbech som fremlagde skødet på afdøde provstinde Steenbechs gård. 50 sdr. var betalt ved handelens indgåelse og aftalen var at de resterende 470 sdr. skulle betales inden mortens dag 1777. Han var flyttet ind på gården, selv om han ikke havde kvitteringer på hele købeummen incl. stempelpapir. Derfor forlagte sagsøger, at købmand From skulle betale de resterende 15 sdr. samt omkostninger. From ønskede udsættelse af sagen i 14 dage.

16. november 1778 Pag. 195a
Købmand From mødte og erklærede, at han ville betale de resterende 15 sdr. og sagens omkostninger. dermed frafaldt sagsøgerne ønsket om domsafsigelse.

30. november 1778 Pag. 195a
Publiceret “Commerce Tractat” imellem kongen af Danmark og den franske konge med videre reglement. Versailles den 26. juli 1778.

Stiftsbefalingsmandens promemoria om søfarten i krigstider, dat. 13/10 1778

Samme herres promemoria ang. forholdsregler mod den i Tyrkiet grasserende pest.

Samme herres promemoria om den frie transport på S. Thomas i Westindien.

Samme herres promemoria ang. den aftagende pest i Constantinopel.

Læst Peder Hansen i Kokkeløkkens pantebrev til Morten Hansen Lund i Olsker sogn for 100 sdr. mod pant i jord i byvangen.

I sagen mellem Grønbech og købmand From meddeles, at sagen er forliget og bortfalder.

7. december 1778 Pag. 195b
Læst plakat ang. tobaksalg i kro- og værtshusholdere i Købstæderne og på landet, dat. 16. nov. 1778.

Læst Michel Pedersen Grønbechs bevilling at være prokurator ved Landstinget og underretterne på Bornholm, dat. 25. sept. 1778.

Prokurator Grønbech af Sandvig mødte på købmand Tønnes Rasches vegne (Rønne) og stævnede købmand Lorentz From af Allinge for gæld på 132 rd. 11 sk.. From var ikke mødt.

21. december 1778 Pag. 196a
Stadig birkeskriveren på vegne af birkefoged Prahl  på grund af hans svaghed.

Læst en plakat om pestens aftagelse i Konstantinopel.

Læst amtmand Urnes promemoria ang. tobaks salg af kro- og værtshusholdere på bygder med videre, dat. 5. dec. 1778.

Læst stiftbefalingens kvittering af Brandskatten af 1778, dat. 10. nov. 1778.

Udslettet Rasmus Weidichsens panteobligation til Christopher Hansen Christophersen, dat. 10. dec. 1761.

Læst Johan Hansen Holms skødebrev til Morten Davidsen i Allinge på et stykke bygjord for 117 sdr., dat. 4. april 1778.

Læst Michel Pedersen Grønbechs deklaration til løjtnant Jørgen Johan Schou, ang. ophævelse af rettighed til Egesdam tørvemose, dat. 30. nov. 1778.

Læst købmand Froms sikkerhedsstillelse i hans bo til hans kreditorer, dat. 15. dec. 1778.

I sagen hvor Købmand Rasch i Rønne gør krav til Lorentz From, blev læst en deklaration, hvorved birkedommeren begik rettens forsegling og administration, Således måtte alle krav til boet behandles af tinget. Derfor var den startede sag mod From, som skulle føres at Grønbech, betragtes som ophørt. Grønbech protesterede, da han havde gjort krav på de skyldige 128 rdr. inden boet var blevet overdraget til birketingets administration,

Hr. Wessel af Rønne mødte på vegne af Hans Henrich Simsen og stævnede købmand From i Allinge for en vexelobligation dat. 7. sept. 1778 på 166 rd. 4 mark. Den konstituerede dommer måtte igen henvise til at Froms bo var taget under behandling af birkeretten. Wessel måtte derfor trække sin stævning tilbage, men ville gøre krav på boet som følge af den omtalte vexelobligation.

Michel Grønbech mødte og producerede en skriftlig kaldseddel udgivet af Hans Lerche Schousboe i Rønne af dato 12. dec. med krav til Købmand Lorentz From i Allinge for 20 rd. 5 mark 14 skilling.

Michel Grønbech mødte og producerede en skriftlig kaldseddel udgivet af Hans Lerche Schousboe i Rønne af dato 12. dec. med krav til Købmand Andreas Carlsen i København for 68 rd. 88 skilling.

Hr. Nansen Müller af Rønne fremlagde en af købmændene Kindler & Schloepke af Lübech krav på Lorents From for et skyldigt beløb på i alt 450 mark 14 sk.

På samme måde anmeldte Müller Købmand Beyer fra Lübech for et krav på 381 mark 8 sk.

Alle stævninger blev afvist, da boet var overtaget af birketinget.

Til stokkemænd i det kommende år blev valgt: Lars Jensen, Niels Samsingsen, Hans  ?  , Jacob Pedersen og Peder Hansen Kokkeløkken, og fra Sandvig Niels Hansen, Hans Hansen ved Slottet og Hans Pedersen

Som taksatorer valgtes  Niels Nielsen Holm og Hans Bidstrup og fra Sandvig Jørgen Jensen Schou og Niels Hansen Holm

11. januar 1779 Pag. 197b
Prahl var stadig svag.

Læst proclama hvor købmand Lorentz Henrich Froms i Allinge fallitbo indkalder kreditorer med 6 og 12 ugers varsel, dat. 9. januar 1779

Læst auktionsskøde til Johan Jørgen Grønbech i Allinge på jord i Allinge byvang for 150 sdr 1 mk., dat. 30. sept. 1777.

Samme dato et auktionsskøde til Jacob Pedersen i Allinge på gård samme sted og jord i vangen for 369 sdr.

Samme dato et auktionsskøde til Jørgen Hansen Bødker i Allinge på jord i byvangen for 20 sdr.

Udslettet Jørgen Kiøllers pantebrev til Bendt Jørgensen på 1 v.gård i Olsker på 200 sdr., dat. 8. dec. 1773.

Udslettet Johan Hansen Holms pantebrev til Morthen Bohn i Rønne for 298 sdr., dat. 5. juli 1762 imod ny obligation for 100 sdr. mod pant i bygården og jord i vangen, dat. 28. dec. 1778.

Efter tolder Krogs begæring mødte for-bjærgerne ved skipper Hans Andersens jagts stranding for Sandvig den 25. nov. 1777 med en ladning Gottenborgersild som var bestemt til Stockholm. Forbjærgerne var Michel Grønbech, Michel Mogensen Torn og Hans Hillebrandt. I kontrakten med skipper Hans Andersen var opgaven at redde de 135 tønder sild. Der var ikke andet i fartøjet end sildene, som blev bjærget op på stranden og synet af toldbetjenten. Jagten blev totalt slået i stykker og intet blev reddet på nær takkelagen og skroget. På Hasle ting var de tre af de fire vurderingsmænd afhørt. Den fjerde Jørgen Johan Schou, mødte op på Hammershus birketing og bekræftede de tre andres udsagn. Tolder Krog fik tingsvidne på udtalelserne.

Efter tolder Krogs ønske mødte Hans Hillebrandt, Henrich Hillebrandt, Hans Olsen og Andreas Grønbech alle af Allinge. De fik deres vurderingsforretning fra 19. januar 1778 oplæst. Det drejede sig om kaptajn Mosendorffs stranding ud for Kaas i Rutsker sogn den 21. november 1777. Allinge og Sandvigs borgerne fiskede de forskelligt ting op fra søbunden, som var fordærvet ulden fremmet hør, uægte guld og sølvsager.

Allinges kæmner Anders Nielsen meldte, at han hverken havde haft indtægter eller udgifter i 1778. Han ville gerne fortsætte som kæmner i det nye år. Kæmneren for Sandvig mødte og erklærede det sammen. Der havde ikke været hverken indtægter eller udgifter. han ville også fortsætte i 1779.

Birkedommer Prahl fremstillede sidste års stokkemænd “N.N.N.” om der var uvisse indtægter for året 1778. Det eneste der var tilfaldet kongen var forlovspenge af arven efter Michel Knudsen og hustru i Allinge. der var fundet en lodsbåd fra Christiansø, der dog var slået i stykker, så træet kun kunne bruges til brændsel.

8. februar 1779 Pag. 198b
Læst Johan Hansen Holm i Allinge skødebrev til Jørgen Andersen Holm i Allinge på et stykke jord i Allinge til 500 sdr., dat. 14. febr.

22. februar 1779 pag. 198b
Læst kgl. plakat om løsgående svin på købstædernes gade og marker, dat. 18. nov. 1778

Læst kgl. forordning ang. Land-Stutterier i Danmark, dat. 23. dec. 1778.

Kgl. plakat om at rejser fra hertugdømmet Slesvig og Nørre Jylland, på grund af kvægsygen, kun må finde sted gennem tre grænsesteder, nemlig Kolding, Foldingbro og Gristedbroe, dat. 13. januar 1779.

Stiftsbefalingsmandens promemoria om kvægsygen på Lolland og at der var forbud om at gå i land uden indberetning til rentekammeret., dat. 5. dec. 1778.

Stiftbefalingsmandens promemoria om at kvægsygen nu var kommet til Sjælland og hvilke forholdsregler, der blev indført, dat. 5. dec. 1778.

Læst stiftamtmandens promemoria om efterretningerne om tobaksproduktionen, “omgangsmåden” mht. indpakning mv. 10 dec. 1778.

Promemoria om fædre til uægte børn, der ikke vil opfylde sine pligter i flg. forordningen af 14. oktober 1763, kan tvinges uden proces, men med eksekution og udpantning., dat. 8 dec. 1778.

Promemoria om at håndværkskarle ikke kan indrulleres før end hans gæld til sin mester er betalt, dat. 8. dec. 1778.

Promemoria om at ingen dansk undersåt må engagere sig i fremmede magters krige, dat. 22. dec. 1778.

Promemoria om en i København bestandig kommission, hvortil alle rapporter om kvægsygen skal stiles til, dat. 16. jan. 1779.

I anledning af at borgerskabet var forsamlede på tinget henstilledes det, at de skulle følge forordningen om at svin ikke måtte færdes i byens gader. Byens formænd skulle i samråd med borgerskabet diskutere hvordan dette gøres bedst. Hvis man skulle undgå klager, kunne man holde en svinehyrde.

Værgerne blev orienterede om at huske afkald fra deres myndlinge, når de modtager arvedele.

Læst Ole Jensen ved Allinges panteobligation til Morten Hansen Lund i Olsker for 140 sdr. mod pant i bygjord i vangen, dat. 30. jan. 1779.

Michel Nansen Müller af Rønne fremviste en ansøgning til amtmand Urne fra Jens Hammer af Sandvig og Hans Mogensen af Olsker, om at han skulle være prokurator i en sag, de ville føre mod Christian Nielsen, Niels Nielsen, Marie afg. Niels Hansens og Poul Jensen – alle fra Allinge. Sagen omhandlede, at disse stævnede personer skulle uretmæssigt have fået gods af afdøde kaptajn Jens Larsens og hustru, gods der skulle have været delt mellem arvingerne. På de stævnedes vegne mødte Johan Jørgen Grønbech af Allinge. Grønbech læste et exceptions skrift mod Müller. Sagen gav ingen mening, mente Grønbech, da tingene blev givet til folkene medens hustruen var ved fuld fornuft. Endvidere mente Grønbech, at man ikke kunne gøre fire sagsmål til en. Dommen bad om udskrift af begge parters udsagn og ville om 14 dage afgive sin kendelse.

8. marts 1779 Pag. 200a
Prahl stadig svag, så han ikke kunne lede tinget.

Læst forordning om consumption og de forbundne afgifter i Danmark fra 1. januar 1779, dat. 15. oktober 1778.

Læst plakat om indenlandsk kobber og jernvarers stempling når de udsendes til vestindien, dat. 3. nov. 1778.

Udslettet Hans Olsen Stubs panteobligation til Jens Rasmussen på 52 sg i Vestermarie Sogn på 100 sdr.

Hans Pedersen, som i dag var blevet husejer i Allinge, født i Olsker sogn fik borgerskab i 2. klasse.

26. april 1779 Pag. 201b
Læst forordning om extraordinær afgift af skibe og varer i kongens riger og lande, dat. 19. marts 1779

Læst stiftsbefalingsman Brochenhuus promemoria om “certificatzer” og søpas, dat. 27. marts 1779.

Udslettet Jens Kaas pantebrev til Lars Randers i Hasle for 100 sdr..

Udslettet Johan Hansen af Allinges pantebrev til Berild Høeg på 1. sg. i Olsker sogn for 120 sdr.

Udslettet Jens Boesens ved Allinge pantebrev til kommandør Stibolt på Christiansø på 320 sdr.

Læst Rasmus Nielsens pantebrev på 320 sdr. til Casper Henrik Munck, myndling på Christiansø og overformynderiet mod pant i jord og hans 15 stolperums hus, dat. 4. jan. 1779.

Hans Hermandsen af Sandvig lod for anden gang læse sit promemoria, hvorved han tilbyder sit gods og ejendom på visse konditioner til den, der også vil give en undentagskontrakt til ham og hans hustru på livstid.

Michel Nansen Müller af Rønne og fremviste sin konstitution af 16. april om, at han var blevet beskikket til at betjene Hammershus birketing som dommer og skriver i en af købmand Tønnes Rasch af Rønne indstævnet tingsvidnesag mod købmand Froms boe. Faver overlod dommersædet og protokollen til Müller.

Prokurator Klein fremlagde en stævning i sagen fra 10. april og anmodede om at afhøre vidnet Grønbech i sit eget hus, da han var syg. Grønbech henviste til sin attest i sagen. Købmand Rasch i Rønne havde forlangt købmand  From arrestation, men der var ikke leveret 24 skillingspapir. Men Grønbech havde henvist til enten skriver eller foged, der skulle have forlangt arrestation. Klein fik dette tingsvidne udskrevet.

10. maj 1779 Pag. 202b
Hans Hermandsen af Sandvig læste for 3.die gang sit promemoria hvor han tilbød sit gods og ejendom mod en kontrakt for ham og hans hustru på livstid. Da ingen tilbød sig, fik han udtog af protokollen.

17. maj 1779 Pag. 202b
Læst forordning for hertugdømmerne og Danmark vedr. kvægsygen, Dat. 28. april 1779

Læst amtmand Urnes promemoria om sundhedspas for kvæg der føres fra øen, dat. 11. maj 1779.

Kontrakt mellem Hans Hermandsen og Jørgen Jensen Holm, begge i Sandvig, ang. ejendomsoverdragelse og undentag til Hans Hermandsen og hans hustru, dat. 15. maj 1779.

Jens Ambrussen stævnede Hans Bidstrup af Allinge for en lille gæld på 9 sdr. Ambrussen anmodede dommeren om at Johan Jørgen Grønbech måtte føre hans sag i dag, mod han indhentede tilladelse til næste ting. Grønbech fik tilladelsen. Bidstrup var ikke mødt, så sagen blev udsat i 14 dage.

31. maj 1779 Pag. 203a
Publiceret en forordning om visse præmier på varer, der forsendtes og indførtes til de danske amerikanske Øer, dat. 19. april 1779.

Plakat om hvorledes tiende skal betales af tobak, som avledes på tiendebelagt hartkorns jord, dat. 5. maj 1779.

Læst Bendix Johansens skødebrev til Niels Nielsen Sjællænder på et stykke jord i vangen for 140 sdr., dat. 19. maj 1779.

På overformynder Grønbech og Hans Jespersens vegne af Sandvig mødte Grønbechs søn Johan Grønbech af Allinge og protesterede mod det fremlagte skøde. Han pålagde retten at tage skødet i forvaring indtil sælgeren eller køberen viste kvittering for at have betalt Bendix Johansens søskende, der havde arvepart i jorden.

Udslettet konstabel Hans Pedersens pantebrev til Allinge og Sandvig overformynderi for 50 sdr. efter kvittering 28. maj 1779.

Læst konstabel Hans Pedersens pantebrev til feldskærer Breitsbarth på Christiansø for 100 sdr. mod pant i hans hus, løkke og plads, dat. 29. maj 1779.

I sagen mellem Jens Ambrussen i Allinge og Hans Bidstrup samme sted mødte Johan Grønbech af Allinge. Han havde ikke fået amtmandens tilladelse til at føre sagen for Jens Ambussen. Han havde været i Rønne med sin ansøgning, men amtmand Fieldsted havde ikke haft tid til at udfærdige tilladelsen, men han havde fået at vide, at den lå færdig til ham, så snart han eller Ambussen fik tid til at hente den. Dommeren tillod Grønbech at starte sagen alligevel.  Johan Grønbech fremlagde en udskrift af Hammershus birks skifteprotokol fra 18. juli til 14. dec. 1771 holdtes skifte efter afg. Jørgen Jensen, hvis enke Marthe Marie senere blev gift med Hans Bidstrup. I skiftet står der at der skal betales til Engele Pedersdatter for tjenesteløn og lånte penge for i alt 14 sdr. Engele Pedersdatter er nu gift med Jens Ambrussen. Hans Bidstrup var ikke mødt, så sagen udsattes i 14 dage.

14. juni 1779 Pag. 203b
Læst afkald af Jens Andresens arv til sin værge Rasmus Tøme i Sandvig.

Læst “Sandvig Kæmner og flere sandvigbo advarsel mod at drive deres kreaturer ad landevejen således at ingen skade sker på sæden med videre, dat. 6. juni 1779 da det lev læst på kirkestævnet”

I sagen mellem Jens Ambrussen af Allinge kontra Hans Hintze Bidstrup mødte Johan Grønbech og viste tilladelse til at føre sag for Ambrussen, samt at gå i rette i underretten og landtinget på sin fader prokurator Grønbechs vegne. Bidstrup var ikke mødt, hvorfor sagen blev udsat i 14 dage.

Johan Grønbech producerede en kaldseddel fra 31. maj hvorved Erich Jørgensen på 45. gårds fortov i Rutsker havde indkaldt sin søster Bodil Ole Olsens i Vang om en aftale om tilbagebetaling af et lån på 10 sdr. Den indstævnede var blevet stævnet af Mogens Jensen og Niels Hansen begge af Sandvig. To af vidnerne (Michel Grønbech og hans hustru Bodil) var sengeliggende og svage og kunne således ikke afhøres. men da de boede næst ved tinghuset, begav Johan Grønbech og to stokkemænd sig til deres hus og fik deres ed på stævningen havde fundet sted.

Michel Grønbech afgav vidne-forklaring i sagen. Han var blevet opsøgt af søsteren fra Vang og blevet bedt om, at han kunne skabe enighed med hendes broder. De havde været samlet alle tre i Grønbechs hus og de var blevet enige om at gælden på 20 sdr var blevet afregnet ned til 10 sdr., med bla. en gryde. Grønbechs hustru Bodil blev taget i ed, medens hun lå i sin sygeseng. Alt i alt bekræftede hun mandens udsagn i sagen. Johan Grønbech fik udskrift af deres vidnes udsagn.

På vegne af prokurator Michel Grønbech af Sandvig mødte hans søn Johan Grønbech og indstævnede Peder Hansen af Sandvig for en gæld på 380 sdr. til inspektør Niels Birch af Nexø. Grønbech læste den lovlige opsigelse af obligationen op. Peder Hansen var mødt op og tilstod fordringen, men han havde ikke kunne få lovning af pengene andetsteds fra og bad om udsættelse i 14 dage.

28. juni 1779 Pag. 205a
Læst plakat om nærmere bestemmelser om den militære jurisdiktion og hvor længe den gælder for indrullerede land soldater og ryttere der er forsamlede og i den tid de er under eksercits. Dat. 12. maj 1779

I sagen mellem Jens Ambrussen og Hans Hintze Bidstrup fremlagde Bidstrup en skriftligt indlæg, som blev læst op påskrevet. Sagen udsattes i 14 dage.

I sagen hvor Peder Hansen skylder inspektør Niels Birch 380 sdr for en panteobligation, mødte den sigtede ikke op, sagen måtte derfor udsættes i 14 dage.

12. juli 1779 Pag. 205a
Publiceret plakat om land-præsternes skudsmål til tjenestefolk af bondestanden, dat. 26. maj 1779.

Læst rentekammerets palakt om forbud mod fremmed “skrift Støber Arbejde” indførsel i Danmark og Norge, dat. 10. juni 1779.

Læst stiftbefalingsmand Brochenhuus promemoria om at den svenske postkommissær Isac Gloerfeldt i Helsingør tillige beskikkes til generalkonsul i Danmark, dat. 5. juni 1779.

Udslettet Bendix Johansens pantebrev til Svend Hansen i Aabye for 100 sdr. dat. 9. juni 1779.

Læst Niels Nielsen Sjællænder i Allinges pantebrev til Svend Hansen i Aabye for 100 sdr. mod pant i jord i byvangen.

Læst Johan Davidsen af Københavns afkald for sin hustru Giertrud Hansdatters arv på 71 sdr. til sin værge Niels Hansen i Allinge og overformynderen.

Nota vist for modtagelse af forlovspenge 1 rdr. til hr. faver.

I sagen indstævnet af Jens Ambrussen af Allinge mod Hans Hintze Bidstrup mødte Johan Grønbech og læste en attest dat. 10. juli udstedt af Faver. I skiftet efter Hans Hintze Bidstrups afdøde hustru lovede Bidstrup at betale boets gæld, derfor mente Grønbech, at Bidstrups påstand om, at Jens Ambrussen burde have anmeldt kravet til skiftebehandling, ikke var relevant. Det var klart, at fordringen faldt ind under den afdøde hustrues gæld. Grønbech lod sagen på til doms. Bidstrup, der ikke var mødt, havde i sit skriftlige indlæg på sidste ting, ladet sagen gå til doms.

Johan Grønbech mødte på vegne af sin fader Michel Grønbech, der var “svag”, i sagen, hvor Peder Hansen skyldte inspektør Niels Birch 380 sdr. Han ville have Peder Hansen dømt til at betale de 380 sdr, + renter 4% pa fra 3 marts samt sagens omkostninger, hvorfor han lod sagen gå til doms. Den indstævnte var atter ikke mødt. Dommerne lod sagen gå til doms

19. juli 1779 Pag. 206a
Læst Hans Jørgen Hansen i Allinges skøde til Kirsten Olsdatter, som var i tjeneste hos byskriver Faver, på hus og plads i Allinge for 118 sdr., dat. 13. juli 1779.

Johan Grønbech mødte og berettede, at Jens Ambrussen og Hans Bidstrup var kommet til enighed og sagen bortfaldt.

Prokurator Michel Grønbechs søn Johan mødte på tinget og fremstillede to kaldsmænd, der på vegne af inkassator Niels Nielsen Holm i Allinge i afdøde  kaptajn jens Larsens bo, havde stævnet Jørgen Hermandsen på Borre i Rutsker. Han skyldte 15 sdr. 7 skilling efter en auktion.  Den stævnede Jørgen Hermandsen var ikke mødt.

2. august 1779 Pag. 206a
Læst en arvekontrakt. Arvingerne Jens Jørgensen, lars Jørgensen, Jørgen Jensen, Lars Jensen Buch og Peder Hansen havde skødet et stykke jord til archellimester Jørgen Sonne i Rønne for 70 daler, dat. 12. juli 1779.

Dom afsagt i sagen mellem inspektør Birch og Peder Hansen i Sandvig.

I sagen anlagt af Niels Nielsen Holm kontra Jørgen Hermandsen i Rutsker mødte Johan Grønbech af Allinge, som gav den anklagede mulighed for at tilstå sagen. Jørgen Hermandsen vedkendte sig sin skyld på 15 sdr. 7 sk., som han lovede at ville betale inden 14 dage tillige med omkostningerne på 6 sdr. Grønbech havde givet Hermandsen fleres chancer tidligere, så han ville – uanset tilståelse – bede om dom i sagen. Dommeren udsatte sin afgørelse i 14 dage.

Niels Sahlgreen af Allinge, født i Skåne og husejer i Allinge og murermester af profession, fik borgerskab af anden klasse.

DOM i sagen mellem inspektør Birch i Nexø og Peder Hansen i Sandvig.  Peder Hansen blev dømt til at betale 380 sdr samt rente fra 3. marts. Omkostningerne blev frafaldet.

16. august 1779 Pag. 207a
Læst rente- og toldkammer Plakat med gentagelse af forbuddet fra 15. april 1775 om indførsel af Blik Plader (?), dat. 12. juli 1779.

Det blev meddelt, at sagen mellem Niels Nielsen Holm i Allinge og Jørgen Hermandsen i Rutsker var afklaret og at sagen blev frafaldt.

30. august 1779 Pag. 207a
Udslettet Lorents Henrich Froms panteobligation til inspektør Birch i Nexø for 300 sdr., dat. 7. januar 1778. uden opsigelse da debitors bo blev fallit.

Læst stiftsamtmand Brockenhuus promemoria med advarsel mod fremmede “Værvere” (hververe) fra krigsførende magter, dat. 7. august 1779.

Læst samme herres promemoria om tillæg i årets brandskat på 40 skilling pr. 100 rdr., dat. 14. august 1779.

Endnu et promemoria fra stiftsamtmanden om engelske varer ikke måtte føres til Spanien, dat. 21. august 1779.

Løjtnant Jørgen Johan Schou, Slotsvangen mødte og producerede “en af ham udgiven Lovbydelses Stævning af 9 hujus, hvorved han indkalder sine 2de Svogre Hans Jespersen af Sandvig og Anders Hansen af Skobgaarden i Olsker, at anhøre et ham efter sluttet kiøbe Contract med Skibs Capitain Hans Kofoed i Kiøbenhavn, lade sin gaard, Hammersholm kaldet, lovbyde, efter Stævningens videre indhold”. Det skulle møde på tinget den 30. august, 6. og den 13. september. Hr. Kreydal af Svaneke mødte og læste den originale købekontrakt, dat. i København den 29. juni 1778. Den blev påskrevet og skulle tilføjes “lovbydelses-Tingsvidnet”. Ingen af de to svogre var mødt på tinget, hvorfor sagen blev udsat til 8. dage. [En kontrakt, der omfatter en forsøgelses forpligtigelse (undentag), som var koblet sammen med en købekontrakt på en gård, skulle tilbydes familien før den kunne træde i kraft. Schou måtte derfor spørge sine svogre om de ville træde i koffardikaptajn Kofoeds sted og overtage købet af Slotsladegården, på samme betingelser forstås]

6. september 1779 Pag. 207b
Publiceret amtmand Fieldsteds “promemoria hvorved forbydes at tillade uautoriserede personer at gå i rette eller protokollere noget for folk her på landet, dat. Rønne 25. august 1779”

Løjtnant Jørgen Johan Schou af Slotvangen læste for anden gang sin “lovbydelses Stævning” til sine to svogre. Ingen var mødt.

13. september 1779 Pag. 207b
Læst Hans Hintze Bidstrup i Allinges pantebrev til Hans Friderichsen på 30 sg. i Olsker for 250 sdr. mod pant i jord i Allinge byvang.

Løjtnant Schou læste for tredje gang sin lovbydelses stævning. Købmand Steenbech af Svaneke læste kontrakten som var udfærdiget med kapatjn Kofoed i København. Ingen af svogrene var mødte. Derefter kunne løjtnant Shou for sit tingsvidne og få udleveret den påtegnede kontrakt.

27. september 1779 Pag. 208a
Publiceret den nærmere anordning om strø lægderne og reservemandskabet i Danamrk, dat. 11. august 1779

Læst stiftamtmand Brockenhuus promemoria om hvordan man forholder sig til matroser, der deserterer fra fremmede skigskibe, dat. 4. september 1779.

I anledning af Jacob Wiinberg havde nedlagt sit arbejde med at indkræve den ekstraordinære brandhjælp i Sandvig blev det pålagt alle Sandvigboerne at møde op hos byskriveren og betale. Jacob Wiinberg havde efter 14 dage, leveret listen tilbage til byskriveren, uden selv at betale, og uden at have været hos indvaanerne siden første gang, og uden at tillyse på kirkestævnet, at de skulle indfinde sig hos ham dermed. De fleste allingebo havde betalt og alle i Hasle havde ligeså, men ikke sandvigboerne. Den følgende fredag skulle pengene sendes over til København, så det var nødvendigt, at borgerne mødte op hos byskriveren. Jacob Wiinberg havde begrundet sin handling med, at han ikke ville gøre arbejdet uden at han fik betaling derfor. Byskriveren ville forsøge at få folk til at komme med betalingen og dem der så resterede, ville han inddrive personligt med de to ældste stokkemænd, Hans Hermandsen og Hans Nielsen, som vidner.

11. oktober 1779 Pag. 208a
Publiceret kgl. reskript til amtmand Fieldsted om toldbetjentenes forretning overalt på landet og deres myndighed ved ” Søe-Kanterne”, dat. 9. september 1779.

Samme amtmand promemoria om kvægsygen udenrigs, nemlig i Holland, oldenborg, Mechlenborg, Ost Friisland, samt Reval og egnen deromkring, såvel som i Livland.

25. oktober 1779 Pag. 208b
Publiceret forordning ang. forandringen af Commerce – forordningen af 4. aug. 1742, om forhøjelse af tolden af de på anden hånd indførte varer i Danmark og Norge, dat. 17. juni 1779.

Læst Anders Simonsen i Allinges pantebrev til Svend Hansen i Aaby for 90 sdr. mod pant i løsøregods i Allinge og i jord i byvangen.

Læst Søren Knudsen Steenbergs af Strandmøllen på Sjælland afkald til Jacob Hansen i Allinge på hans hustru Agnethe Eschildsdatters arv på 65 sdr. 1 mk 12 sk. i kaptajn Jens Larsens stervbo.

Læst Peter Hylsenbergs i København afkald til Jacob Hansen i Allinge på sin søns arv efter kaptajn Jens Larsen på 65 sdr. 1 mk. 12 sk.

25. oktober 1779 Pag. 208b – ekstraret
På tolder Kroghs begæring, afholdte den konstituerede birkedommer, byskriver Faver på den svage birkefoged Prahls vegne, en ekstraret. Sagen var det, at der skulle være bragt nogle tønder svensk tjære i land i denne måned.  Der var blevet skjult nolge tønder under tang ved Sæne strandkant. Tolder Krog ville afhøre Mogens Jensen Hammer og Hans Hintze Bidstrup, som var mødte. Desværre var Tolderen den foregående aften blevet forhindret i at møde.

Mogens Jensen Hammer af Allinge var godt nok klar over, at byskriver Faver var tolder Kroghs repræsentant på stedet. Faver fortalte, at fire svenske mænd i denne måned havde været her med deres “ege” (= en ca. 7 meter lang klinkbygget sejlbåd til havfiskeri). Mogens Hammer vidste, at de kom fra et sted i Blekinge som kaldtes “Stoere Taasen” (Trossö? ved Karlskrona?), deres navne var Jens Andersen, Johannes og ejeren af egen hed Gissel og boede i “Lille Taase”, den fjerde hed Ole Skomager. Mogens Hammer vidste ikke helt hvad de var kommet med og hvad de havde taget med sig tilbage, men han kendte til 2 tønder tjære, som de kom med om fredagen. Om lørdagen, da tønderne  blev fundet i Sæne,  havde de indrømmet, at de på grund af havsnød havde gemt 9 tønder tjære i Sæne. Mogens vidste ikke hvordan disse fire kunne “eskapere” natten mellem den 2. og 3. oktober. De fire havde boet hos vidnet. Han havde ikke vidst eller hørt om, hvem der havde købt tjæren. Han mente ikke, at der havde være mere end 9 tønder tjære. Båden var kommet tom til Allinge og han havde ikke set eller hørt om noget tjære var blevet bragt til Allinge. Vidnet havde kun angivet to tønder, da han var i Rønne på toldkammeret. Han vidste, at de svenske mænd var ankommet til Allinge natten mellem den 30. september og 1. oktober. Den første nat havde to boet hos Hans Bidstrup og to i båden, derefter havde de to fra båden overnattet hos ham i to dage. Vidnet “vidste aldeles ikke” at de ville eskapere den omtalte nat med egen, masten og seglet.

Hans Hintze Bidstrup svarede som forrige vidne og han havde ikke lagt mærke til, at de to, der boede hos ham, var eskaperet om natten.

8. november 1779 Pag. 209b
Udslettet Hans Jørgensen i Allinges pantebrev til Wefst Hansen i Rutsker på 270 sdr.

Læst Hans Jørgen Skrædders obligation til Edvard Olsen Sonne for lånte kirkepenge i Klemensker i alt 300 sdr. mod pant i jord i vangen.

For retten kom prokurator Johan Grønbech med kaldseddel, hvorved Jacob Pedersen af Allinge havde stævnet Mads Gertsen i Allinge for gæld på 12 sdr. Michel Grønbech mødte for at iagttage den stævnede Mads Gertsens tarv. Johan Grønbech førte Peder Grønbech som vidne. Peder Grønbech havde været sammen med Ambrus Jensen hos Mads Gertsen for at stævne ham til retten. Mads Gertsens hustru havde fortalt dem, at det var en fejl, at han skulle skylde 12 sdr., hun mente at det kun var 10 sdr. Mads Gertsen var ikke hjemme. Ambrus Jensen bekræftede dette. Sagen udsat i 14 dage.

8. november 1779 kl. 12 Pag. 210a – ekstraret
Fortsættelse af sagen fra den 25. oktober om tjæretønderne. Den konstituerede birkefoged Friderich Faver havde afhørt Johan Jørgen Grønbech, der den 2. oktober havde fundet, og bragt de 9 tønder tjære til Allinge. Der var andre vidner, der var indkaldt og amtmand Fieldsted havde valgt Mads Larsen fra Olsker sogn til at varetage de fire svenske mænds tarv. På tolder Kroghs vegne mødte prokurator Wessel af Rønne.

Wessel ønskede Hans Larsen af 7 selvejergård i Olsker afhørt som den første. Hans Larsen havde haft besøg af to af de skånske folk, som forklarede, at de var kommet til Sæne ved slotte Hammershus strand mandagen før mikkelsdag den 27. september. De havde haft 9 tønder tjære med sig, som de skulle have oplagret under tangen. Han vidste intet om, hvem der havde købt det.

Dernæst blev afhørt to mænd, der boede ved Hammershus, nemlig Hans Keysen og Hans Nielsen. De havde “fornemmet” egen , der lå “under Hammershus”. 2 af de svenske havde været hos dem og ville sælge tjære. Hans Keysen havde hørt, at de havde 9 tønder tjære og 3 gullandske slibestene. Ingen havde købt noget af skåningene. Og Keysen havde hørt, at de tre slibestene var blevet stjålet fra folkene.

Dernæst Jens Jensen Hammer, Jørgen Samsing begge af Sandvig og Andersen Nielsen af Allinge. Alle kendte til kongens toldrettigheder. De tre havde været i Sæne lørdag middag den 2. oktober og hentet de 9 tønder tjære og kørt dem til Allinge. Alt sammen var sket efter ønske og betaling af Johan Jørgen Grønbech. De havde ikke set flere end de 9 tønder og der var ingen slibestene. De havde set en svensk ege i søen, men vidste ikke, om det var den samme som havde fragtet tjæren til øen. Anders Nielsen havde om aftenen talt med 2 eller 3 svenske mænd, efter at tjæren var bragt til Allinge. De havde sagt, at det ikke var deres tjære, men om natten derefter var de taget bort. De havde brugt tre vogne til at transportere tjæren fra Sæne til Johan Grønbech i Allinge. Da de var kommet frem, var byskriver Faver ankommet og besigtigede tjæren. Jens Jensen Hammer havde hørt af Hans Jespersen et par dage efter at tjæren var bragt til Allinge, at han havde været hos en svensk ege, der have haft 11 tønder tjære i båden og som var på vej til Svaneke. men om det var samme båd, vidste han ikke.

Dernæst blev Hans Hillebrand, Christian Nielsen og Morten Davidsen afhørt. Byskriver Faver havde beslaglagt den svenske eges mast, ror, åre og sejl og beordret det opbevaret hos Hans Hillebrand [Havnegade 9] og Morten Davidsen [Havnegade 5], som boede ved havnestedet. De havde “ikke det ringeste” hørt at de svenske folk havde hentet deres mast, ror, åre og segl om natten til søndag. Og rygtet om at der også var forsvundet nogle oksehuder, kendte de intet til. De kendte ikke noget til, at svenskerne skulle have haft hjælpere. Sejlet havde været opbevaret hos Morten Davidsen og masten i Hans Hillebrandts gård. De vidste intet om de to tønder tjære som Mogens Jensen Hammer havde angivet skulle fortoldes og som nu var blevet borte.

Næste vidne var Andreas Johansen, som havde overnatte hos Morten Davidsen samme nat som svenskerne forsvandt. Han vidste intet derom. Han var kommet til huset kl. 9 om aftenen fra landet. han havde dog hørt at Morten Davidsen havde – sammen med flere – opholdte sig i værelset over kælderen og slæbede med noget. Dagen efter erfarede han hos Johan Grønbech, at det havde været svenskerne, der fik udleveret en pose med “hoser og vanter”. “Siden efter samme Løverdags nat, kom Hans Hintze Bidstrup indtil Vidnet, hvor det laae og var i Søvn, saavel som hans søster og Pigen Anne Ipsdatter, da sagde bemeldte Hans Bidstrup til vidnet og spurte: om der var fremmede hos vidnet? Hvortil vidnet svarede: Nei. ikke andre end benævnte Pige; hvor paa han videre sagde: om vidnet hørte nogen Ting, saa skulle vidnet kun ligge roelig, som vidnet holdte for best for ikke at nære sig i fare; og og have siden hørt nogen Støden og Banken; men af hvem, der har hiulpet til, vidste vidnet ikke: Da omsider Vidnet dristede sig til at komme op, gik det i sin bare skiorte ind i den anden stuelænge til verten, for at sige ham, at der havde været noget paa færde om natten, hvor paa han tog op og tænte lys, og siden gik de begge til Hans Hillebrand, som strax fulgte med dem for at see, hvad der var passeret, ligesom at der kunde været været under en opløftet Trappesten giort Indgang til Kielderen, hvor Seilet havde lagt i forvaring: Morten Davidsens kone spurgte vidnet om egen var borte; og saae efter, at den var borte: og blev saa vidnet demitteret”.

Dernæst tjenestepigen Anne Ipsdatter på 16 år. Da hun ikke var konfirmeret aflagde hun ikke ed. Hun havde hørt nogen slæbe i værelset over kælderen og hun havde bemærket, at et menneske i mørke kom ind til Andreas Johansen. Hun havde tænkt, at det var mærkeligt, at det lød som om nogen arbejdede med en sten midt om natten.

Dernæst Marie Johansdatter i Allinge, søster til Andreas Johansen, bekræftede at hun kl. 9 havde hørt Morten Davidsen tale med noget i værelset over kælderen og at der blev slæbt et eller andet. Samme nat kom en mand ind og kaldte på Andreas. Hun kendte ikke stemmen på målet, men han havde hørt, at den fremmede havde spurt om der var andre på værelset end ham. Hun havde hørt at manden havde sagt, om han hørte noget buldren, skulle han være helt rolig. derefter havde hun hørt noget der “dundrede som i steen og grus”. Da alt var forbi, havde Andreas stået op og vækkede Morten Davidsen.

Mads Larsen, som var de fire svenskeres tilforordnede, sagde, at der ved vidneafhøringerne var tillagt dem en del mistænkeligheder, som han måtte tage  forbehold for.

Prokurator Wessel ville have beskrivelse af forhørene og det var op til tolder Krogh, hvad der videre skulle ske i sagen.

22. november 1779 Pag. 212a
Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus promemoria om Det kgl. Landhusholdnings Selskab, dat. 9. oktober 1779

Samme herres promemoria om udenlandske skipperes “connossementer og Certepartier”, dat. 19. oktober 1779.

Stiftsbefalingsmandens og biskoppens promemoria om kollekt med kongens tilladelse til 90 afbrændte indvånere i købstaden Varde i Jylland, dat. 5. oktober 1779.

Læst Mads Giertsen von Kiempens skødebrev til ungkarl Jens Erichsen på hus og plads og løkke i og ved Allinge, dat. 15. november 1779.

Læst Jørgen Samuelsens og Hans Samuelsens afkald til overformynderiet for at have modtaget 81 sdr. 11 sk. af myndlingen Else Cathrine Hans Datters arv, gave og jord til hendes ophold og forplejning i sin alderdoms svaghed., dat. 22. nov. 1779.

Læst Lars Pedersens i Nylars sogn afkald for sin hustrus Leene Peders arv efter sine forældre i Allinge, dat. 10. juli 1779.

I sagen startet af Jacob Pedersen af Allinge mod Mads Gertsen samme sted. Johan Grønbech mente at der på forrige ting var bevist, at Mads Gertsen skyldte 10 sdr. og Jacob Pedersens ville acceptere dette kod at Gertsen betalte 3 sdr. i omkostninger. Grønbech bad om at sagen blev stillet til ro i 14 dage.

6. december 1779

Pag. 212b
Stadig Faver som konstitueret birkedommer på Prals vegne. (Prahl havde på intet tidspunkt 1779 ledet tinget. Han var svag.)

Johan Grønbech erklærede af Jacob Pedersen og Mads Gertsen i Allinge var blevet forliget og sagen derfor var til ende.

20. december 1779 Pag. 212b
Læst Niels Nielsen Halms skødebrev til Hans Olsen Stub i Allinge på hans gård for 260 sdr., dat. 9. dec. 1779

Læst Rasmus Weidichsens skødebrev til Bendix Rasmussen på et stykke jord i Sandvig byvang, dat. 19. januar 1779.

Læst Bendix Rasmussens panteobligation på 100 sdr. til Rønne Hospitals forstander Morten Bohn i Rønne mod jord i byvangen., dat. 20. dec. 1779

Læst Jørgen Andersen Holms pantebrev til Rønne Hospitals forstander Morten Bohne for 200 sdr. mod pant i Allinge byvang, dat. 20. dec. 1779.

Læst Rasmus Weidichsens skødebrev til sin søn Rasmus Rasmussen på hans iboende bygård og en del jord i Allinge for 942 sdr. og imod undentag iflg. kontrakt., dat. 19. januar 1779.

Læst undentagskontrakt oprettet mellem Weidichsen og Rasmussen i Allinge, dat. 19. januar 1779.

Læst Rasmus Rasmussens pantebrev til Allinge Kirkes værge Henrik Hillebrandt for 40 sdr. mod pant i skpl. jord i Allinge byvang, dat. 20. dec. 1779.

På vegne af ungkarl Niels Pedersen,  Allinge, der sejler fra København, mødte Johan Grønbech og stævnede Hans Bidstrup af Allinge for 46 sdr., samt 8 sdr. i arvepenge. Hans Bidstrup havde udgivet en revers på det skyldige beløb til hans stedsøn Niels Pedersen. Hans Bidstrup havde meddelt, at han ville indbetale de skyldige penge til Grønbech, som derefter ville frafalde sigtelsen. Dog opretholdte han sigtelse indtil næste ting den 10. januar.

Kirkeværgen Hans Hillebrandt mødte og påstod, at det pant som Rasmus Rasmussen havde sat i pant ikke tilhørte ham.

Til stokkemænd i det nye år valgtes: Niels Hansen, Jens Samsing, Rasmus Rasmussen, Jens Erichsen, Peder Mogensen Holm af Allinge og fra Sandvig Hans Keysen ved Slottet, Hans Tømme og Helge Hansen.

Kæmner Anders Nielsen, Allinge var mødt og bad om fritagelse efter tre år med hvervet. Kæmneren havde modtaget 1 rd. 12 sk. i løbet af året og betalt 3 mark 12 sk. for beslag på Piileleddet. Tilbage var så 3 mark som blev overdraget til Jacob Hansen.

Kæmner Samuel Nielsen i Sandvig havde 10 mark, hvoraf hanhavde betalt 3 mark til en ny bro og til bekostning af byens led 1 mark 4 sk.. Tilbage var 5 mark 12 sk. som blev leveret til den nye kæmner Jacob Winberg.

Til taksatorer valgtes af Allinge og Sandvig Niels Jensen, Christian Nielsen og Morten Davidsen og Hans Ancher

10. januar 1780 Pag. 213b
Prahl var stadig svag, så tinget blev afholdt af den konstituerede birkefoged byskriver Faver.

Udslettet Johan Hansen Holm i Allinges panteobligation til Rønne Hospital for 400 sdr. dat. 28. dec. 1778.

Læst Rasmus Weidichsens skøde til sin søn Rasmus Rasmussen på et jordstykke “den lille  Bækager” i Allinge byvang, dat. 20. dec. 1779.

Friderich Jensen i Sandvig havde tillyst på herredstinget og nu for første gang på birketinget, at han havde fået en rødstjærnet kviekalv, som han siden Mortens dags tider havde måttet fodre på og som ikke var hans. Ejermanden skulle henvende sig og betale “foreløn” og omkostningerne.

Byens taksatorer fremlagde deres ligninger skriftligt, hvilke blev godkendt.

Birkedommer Prahl fremstillede sidste års stokkemænd som skulle vidne om sidste års indtægter, der tilhørte kongen. Det var: sagefaldsbøder, forlovspenge, arveløse midler, grund eller driv gods mv:  Der blev angivet forlovspenge for Giertrud Johansdatters arvemidler, samt Agnes og Anne Margrethe Eskilddøtres arv, midler der blev ført til København, hvor de boede. Der var ingen lejermålsbøder i flg. attest fra sognepræsten. Der var blevet bjærget tre skibsankre og tov ud for Allinge og et ud for Sandvig. Desuden blev der fundet en mast og noget fordærvet gammelt tovværk. Det fundne gods var blevet solgt på auktion [her er tilføjet et spørgsmålstegn] Birkedommeren fik herefter et tingsvidne til  brug for sit regnskab.

På Niels Pedersens vegne mødte prokurator Johan Grønbech og på den Hans Bidstrup – den anklagedes vegne – mødte Michel Grønbech af Sandvig [Johan Grønbechs fader]. Michel Grønbech fremførte, at Bidstrup ville føre kontra prætentioner i sagen. Niels Pedersen havde beskyldt Bidstrup for, at skyldte ham 46 sdr. Niels Pedersen var ikke mødt, så sagen blev udsat i tre uger.

31. januar 1780 Pag. 214a
Friderich Jensen i Sandvig tillyste anden gang, at han fodrede på et kviekalv, der ikke var hans. Ejeren skulle give sig tilkende betale for foder og sagens omkostninger.

Ungkarl Niels Pedersen af Allinge havde været hjemme på Bornholm i den sidste vinter og nuværende vinter og havde boet hos sin stedfader Hans Bidstrup. I den tid havde Hans Bidstrup givet ham værelse, kost og anden forplejning, så han synes, at det var urimeligt, at hans stedsøn ville sagsøge ham for den gamle gæld. Michel Grønbech fremlagde et skriftlig kaldseddel udstedt af Bidstrup kontra Niels Pedersen. Kontrastævningen var tilsyneladende en fordring mod Niels Pedersen, som efter Johan Grønbech ikke havde noget at gøre med hovedsigtelsen. Johan Grønbech henviste til Bidstrups regnskab og skrift til Niels Pedersen. Johan Grønbech mente, at Bidstrup måtte sagsøge sin stedsøn i et andet søgsmål. Dommeren mente, at både stævningen og kontrastævningen burde gennemføres.  Bidstrups vidner blev efterlyst, men kun Mogens Nielsen, som den eneste, var mødt. Han kunne bekræfte, at Niels Pedersen havde været hjemme i to vintre og boet hos sin stedfader inden han om foråret igen var sejlet bort. Mogens Nielsen var Bidstrups nabos søn og han mente ikke, at Niels Pedersen havde spist hos andre end hos sin stedfader, medens han var hjemme. Mogens Nielsen havde fået til opgave af Niels Pedersens moder, at sy et par sælskindsstøvler til Niels. Dog vidste vidnet ikke om Niels Pedersen havde betalt for sit logement og støvler. Han kunne heller ikke sige hvilke vintre det var han havde været “hjemme”. De øvrige vidner blev indkaldt til næste ting.

Med vicebirkefoged Michel  Grønbech i dommersædet stævnede byskriver Faver Niels Nielsen Holm for ikke at have indbetalt det salarium, der var indkommet efter en auktion af kaptajn Jens Larsens stervbo. Niels Nielsen havde været inkassator på auktionen. Niels Nielsen var ikke tilstede ved retten, så sagen blev udsat til næste ting.

14. februar 1780 Pag. 216a
Friderich Jensen tillyste for tredje gang, at han havde fodret på en kviekalv, som ikke var hans. Men hvis ingen henvendte sin inden 3 uger, ville han tage kviekalven til sig som sin egen.

Bidstrup havde tilbudt et forlig med sin stedsøn Niels Pedersen. Johan Grønbech ville på Niels Pedersens vegne overveje tilbuddet og foreslog derfor udsættelse af sagen til næste ting om 8te dage.

Niels Nielsen Holm var heller ikke mødt denne dag i sagen mod ham om manglende indbetaling af skiftesalarium. Byskriver Faver bad retten at sørge for, at han mødte næste gang.

Jens Michael Sonne fra Rutsker og Hans Bidstrup af Allinge havde stævnet Niels Hansen af Allinge ang. 60 sdr., som hans afdøde hustru havde lånt af nu afdøde Wefst Hansen i Rutsker. Sonne og Bidstrup havde hyret Michel Grønbech til at føre sagen mod Niels Hansen, som altså skyldte til boet efter Wefts Hansen. Niels Hansen havde svaret stævningsmændene, at det var rigtigt, at han havde skyldt Wefst Hansen pengene, men han havde betalt dem til Barqvistan. Johan Grønbech var mødt på den indstævnte Niels Hansens vegne.

Første vidne var Lars Hansen af Allinge, der havde været værge (og bror) til Niels Hansens, nu for nogen tid siden afdøde, hustru, medens hun var enke efter sin første mand Ole Andersen. Da hun var enke lånte hun 60 sdr. af Wefst Hansen. Han havde selv set, at hun havde fået 20 stykker (guld) kurantdukater (a 2 rdr.). Pengene som Niels Hansens hustru havde lånt til at betale gæld med.

Næste vidne var Jens Samsing af Allinge, der ligeledes havde set at Niels Hansens afdøde hustru havde lånt 60 sdr. i form af 20 stk dukater, ligesom Lars Hansen havde vidnet.

Dernæst Hans Jørgen Hansens hustru Elseby, der var datter til Niels Hansens afdøde hustru, kunne vidne, at hendes moder havde lånt 60 sdr. af Wefst Hansen, da hun blev enke efter sin første mand Ole Andersen. Hun var overbevist om at Niels Hansen ikke havde betalt beløbet til Wefst Hansens arvinger. Hun sagde, at Niels Hansen havde sagt ved påsketid, at det ikke kunne bevises, at hun havde lånt pengene. Lånet var ikke angivet på stemplet papir, derfor mente Niels Hansen, at ingen kunne tvinge ham til at betale. Johan Grønbech fortalte vidnet, at der skam fandtes et stykke “slet” papir, hvor lånet var angivet, så hendes påstand var ikke korrekt. Michel Grønbech mente for så vidt at sagen var fuldt belyst med vidnernes udsagn. Johan Grønbech ønskede udsættelse til næste ting, hvor han ville komme med en skriftlig beskrivelse. Johan Grønbech mente, at sagen burde kunne bedømmes som forældet. Michel Grønbech ville have det sidste vidne, Hans Olsen, afhørt på næste ting.

28. februar 1780 Pag. 218b
Byskriver faver på den svage birkefoged Prahls vegne.

Johan Grønbech meddelte at Hans Bidstrup havde betalt det skyldige beløb til sin stedsøn Niels Pedersen, derfor var sagen nu frafaldet.

Med Michel Grønbech i dommersædet fortsatte byskriver Faver sagen mod Niels Nielsen Holm vedr. det manglende salarium efter auktionen. Faver advarede folk at modsige loven med deres trættekærhed og egenrådighed. Han ville sørge for, at de blev “mulkteret”. Sagen blev udsat i 14 dage.

I sagen mellem Jens Michael Sonne og Hans Bidstrup kontra Niels Hansen af Allinge om gæld til Wefst Hansens stervbo. Johan Grønbech oplyste, at han havde ført sagen til Nørre Herred, hvor han ville indhente tingsvidne om at Niels Hansen havde betalt sin gæld. Sagen blev udsat i 14 dage.

Michel Grønbech mødte på vegne af enken Kirstine sal. Rasmus Pedersen af Rutsker og stævnede Peder Hansen Kok i Sandvig for “ære-nærgående ord og anden gemene Opførsel”. Johan Grønbech mødte på Peder Hansen Koks vegne. Grønbech udtalte at sagen aldrig kunne “gotgøres at bestaae i Sandhed”. Michel Grønbech ville have tingsvidne på Nørre herred for at bevise sagen og bad om udsættelse af sagen til tinget om 14 dage.

Læst ungkarl Niels Pedersen fra Allinges afkald for fædrene og mødrene arv på 48 sdr., dat. 28. februar 1780.

13. marts 1780 Pag. 219b
Publiceret plakat ang. heste der var befængt med “Snive” (sovesyge ?) måtte dræbes uden erstatning til ejeren.

Læst plakat ang. visse poster i handelen på og over St. Thomas og St. Jan., Dat. 13. febr. 1779.

Læst plakat ang. afgifter for fremmede skibe, dat.. 10. jan. 1780.

Læst plakat om forbud i indførsel af fremmed porcelæn, dat. 24. januar 1780.

Stiftbefalingsmand Brockenhuus promemoria om Den vestindiske Handels frihed med videre, dat. 31. dec. 1779.

I byskriveren og birkefogedens sag mod Niels Nielsen Holm ang. manglende indbetaling af salarium, bad Niels Nielsen sagen udsat i 14 dage.

I Jens Michael Sonne og Hans Bidstrups sag mod Niels Hansen af Allinge, mødte Johan Grønbech på Niels Hansens vegne og tilkendegav, at tingsvidnesagen havde taget længere tid end antaget og bad derfor om udsættelse til 3. april. Michel Grønbech manglede at afhøre det sidste vidne i sagen, nemlig Hans Olsen af Allinge. Dommeren tillod afhøringen selv om vidnet tidligere af fravalgt som vidne. Efter en ivrig diskussion mellem de to prokuratorer (far og søn!) valgte dommeren at tillade afhøringen.

Vidnet Hans Olsen havde kendt Niels Hansen og hans afdøde hustru i mange år. Han vidste også, at Niels Hansen og hans nu afdøde hustru skyldte Wefst Hansen 60 sdr. Hustru havde overfor ham bekendt gælden. Hans Olsen fortalte også at enken Margrethe Mogens Larsen i Rutsker blev kaldt for Barqvistan. Sagen blev udsat i 3 uger.

I sagen indstævnet af enken Kirstine sal. Rasmus Pedersen af Rutsker mødt enkens lauværge Michel Grønbech og ønskede sagen udskudt i tre uger, da han tingsvidnesag ved Nørre herred ikke var færdig.

Prokurator Johan Grønbech mødte på Hans Jespersens vegne. Hans Jespersen var inkassator i fallitboet From i Allinge og han stævnede løjtnant Schou af Slotsvangen for at skylde 30 sdr. 3 mark 13 sk. Han havde ikke betalt  for de på auktion købte varer. Schou var ikke mødt, så sagen blev udsat i 3 uger.

3. april 1780 Pag. 221a
Læst Hans Jørgen Hansen af Allinges afkald for sin hustru Elseby Olsdatters fædrene og mødrene arv.

Udslettet Rasmus Nielsen Halds panterev til ungkarl Christen Pedersen for 60 sdr. med obl. dato 7. jan. 1776.

I sagen mellem Jens Michael Sonne fra Rutsker og Hans Bidstrup fra Allinge kontra Niels Hansen i Allinge afhørte Michel Grønbech vidnet Jens Samsing. Han kendte godt Margrethe Mogens Larsen i Rutsker som folk kaldte Barqvistan. Johan Grønbech protesterede kraftigt mod Michel Grønbechs vidneafhøring. Vidnet var ikke indkaldt og han burde ikke spørges. Dommeren fulgte Michel Grønbech og tillod vidneafhøringen. Johan Grønbech mente, at Margrethe sal. Mogens Larsen havde flere døtre som alle blev kaldt med tilnavnet Barqvistan.

Johan Grønbech læste tingsvidnet fra Nørre Herred dat. 3. marts. Tingsvidnet mente, at Johan Grønbech tydeligt viste, at Niels Hansen havde betalt de 60 sdr. Han lod sagen gå til doms. Men sagen blev sat i bero i 14 dage.

I æressagen startet af enken Kirstine sal. Rasmus Pedersen af Rutsker mod Peder Hansen i Sandvig  lovede enkens prokurator Michel Grønbech at fremlægge tingsvidner fra Nørre Herred på næste ting.

Sagen mellem Hans Jespersen og Jørgen Johan Schou af Slotsvangen var ved at gå i hårdknude, da Schou mente, at han som løjtnant ved dragonerne ikke kunne stævnes til Hammershus Birk. Det var ikke hans “værneting”. Johan Grønbech påviste, at det var den jurisdiktion, som auktionen blev holdt under, der skulle stævne ham for manglende betaling. Schou havde betalt de skyldige penge, men da det lige var sket, mente Johan Grønbech ikke, at han kunne undgå at betale sagens omkostninger, som var rettens gebyr og prokuratorens salær. Hvis han betalt 3 rdr. ville Johan Grønbech lade sagen falde. Det ville Schou ikke, så Johan Grønbech lod sagen gå til doms.

17. april 1780 Pag. 222b
Byskriver Faver holdt stadig ting på den “svage” birkefoged Prahl.

Læst Jørgen Jensen Holm, vester i Sandvigs panteobligation til  Jacob Hansen i Allinge for Holger Eschildsens arv 130 sdr. 3 mark 8 skilling, mod pant i jord og hus i Sandvig, dat. 3. april 1780.

Jens Mortensen, født i Klemensker og husejer i Sandvig ved ægteskab med afg. Jens Kaases enke fik borgerskab som daglønner i tredje klasse.

Sonne og Bidstrups prokurator Michel Grønbech fremlagde sine tingsvidner fra Hammershus Birketing og Nørre Herredsting, desuden fremførte han sit skriftlige indlæg i sagen. Niels Hansens prokurator Johan Grønbech var ikke mødt. Sagen udsat i 14 dage.

I sagen mellem Rasmus Pedersens enke og Peder Hansen Kock i Sandvig, mødte enkens lauværge Michel Grønbech og bad om udsættelse af sagen. Han havde ikke modtaget tingsvidner fra enken.

I sagen startet af Hans Jespersen i Sandvig mod løjtnant Jørgen Schou, fremlagde Johan Grønbech på Hans Jespersens vegne sit endelige indlæg, hvorefter sagen gik til doms. Jørgen Schou var ikke mødt.

20. april 1780 Pag. 223a – sø og gæsteret
Der var strandet en galease kaldet “Fru Maria” på Allinge forstrand. På tinget mødte skipper Daniel Luetke og kommissær Johan Grønbech. Skibet var ankommet “ganske læk” fra Königsberg, hvor det var hjemmehørende, tirsdag den 18. april. Det var lastet med linfrø, som det skulle fragtes til London i England. Skibet blev losset af lokale folk. 4 erfarende søfolk havde synet skibet og fremlagde, på denne eftermiddag, deres rapport om skibet tilstand.

22. april 1780 Pag. 223a – fortsat sø- og gæsteret
Skipper Luetke fra Köningsberg fremlagde sin styrmand Johan Gottlieb Hoffmans førte journalbog fra de tog af sted fra Køningsberg den 13. april. To af skibets øvrige besætning kokken Michael Sager og matros Gottfried Kohn havde underskrevet journalen. Endvidere blev kontrakten af 18. april på bjærgningen læst – forbjærgerne var Johan Jørgen Grønbech og Henrich Hillebrandt.

1. maj 1780 Pag. 223b
Johan Grønbech læste et indlæg for Niels Hansen af Allinge, der var blevet sigte for ikke at have betalt sin hustrus gæld. Modparten Jens Michael Sonne og Hans Bidstrups prokurator Michel Grønbech mente, at sagens forløb ikke havde været retvisende. Den stævnede Niels Hansen var ikke mødt på tinget, men havde ladet sin prokurator føre sagen, med aldeles ubegrundede påstande. Han ville have udskrift af Johan Grønbechs indlæg og bad om at sagens udsættelse i 3 uger.

I sagen mellem Rasmus Pedersens enke og Peder Hansen Kock producerede Michel Grønbech de fra Nørre Herred den 17. marts afhørte vidnesmål. Modpartens forsvar førtes af Johan Grønbech bad om udskrift af tingsvidnerne fra Nørre Herreds ting og ville besvare på næste ting.

22. maj 1780 Pag. 224a
“Holdt af kongl. Majestæts Bye- og Birke skriver Friderich Faver efter Omstændighed paa Kongens vegne og eget Embeds Vegne”

Læst plakat ang. handel af uforarbejdede tobaksblade eller blade-tobakken samt uberettiget tobaks tilberedning, dat. 10. april 1780.

Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus promemoria om at fraværende arvingers arvelodder skal leveres i amtstuen.

Læst Niels Olsen i Københavns afkald for sin hustrus fædrene arv på 49 sdr. 3 mark 5 sk., dat. 1. sept. 1779.

Læst Peder Michelsen Grønbechs pantebrev til Svend Hansen i Aaby for 100 sdr. mod pant i jord, dat. 26. marts 1780.

Læst Andreas Grønbechs pantebrev til Morten Bohn i Rønne for 149 sdr mod pant i jord, dat. 1. maj 1780

Dom afsagt i sagen mellem Hans Jespersen og løjtnant Jørgen Johan Schou af Slotsvangen. Senere på pag. 226 indskrevet.

I sagen mellem Jens Michael Sonne af Rutsker og Hans Hintze Bidstrup af Allinge kontra Niels Hansen af Allinge mødte Michel Grønbech og ville have de to kaldsmænd til skriftligt at afgive beretning om hvad Niels Hansen havde sagt, da de stævnede ham. Niels Hansen havde tilstået, at han skulle skylde pengene til Wefst Hansen, men han havde betalt dem til Barqvistan.- Johan Grønbech mente at kaldsmændene kunne have hørt fejl med hensyn til Niels Hansen havde sagt: Barqvistan, Barqvister eller Barqvistens. [Jeg er ikke klar over, hvilken rolle denne Barqvistan spille i sagen, men tilsyneladende er Barqvistan i et tjenesteforhold til Niels Hansen, da han kaldes “patron” til hende.] Sagen udsattes af Johan Grønlund i 14 dage. Michel Grønbech ville have sagen til doms.

Dernæst sagen mellem Kirstine Rasmus Pedersens enke kontra Peder Hansen i Sandvig. Den sidstnævntes prokurator Johan Grønbech læste et skriftligt indlæg. Enkens lauværge Michel Grønbech ville svare på næste ting.

På vegne af Johan Jensen Sonne læste prokurator Johan Grønbech en stævning mod stadsløjtnant Johan Hansen af Allinge, der havde ophakket Sonnes torn og stenrenne grænsene op til den nordre ende af sin ager og eng i Allinge byvang. Den indstævnede var mødt og erkendte sig enig om ophakningen, men det havde sket i enighed med Johan Sonne. Og for øvrigt lå den ophakkede rende på stadsløjtnantens ejendom. Johan Grønbechs vidner var ikke mødte på nær en. Det var Michel Grønbech, som dog ikke ønskede sig afhørt, da han var “ikke var til pas”. Sagen blev udsat til næste ting.

DOM mellem Hans Jespersen og løjtnant Jørgen Johan Schou. Hans Jespersen var inkassator ved auktionen den 2. maj 1779 efter den fallerede købmand Lorentz From. På auktionen købte løjtnant Schou for 30 sdr. 3 mark og 13 skilling. Da løjtnanten blev stævnet, havde han bedt stævningsmændene hilse Hans Jespersen og sige, at så snart Jespersen skulle betale pengene til boet, ville han betale sin del. På første tingdag var løjtnanten ikke mødt. Senere mødte han og påstod, at han havde betalt. Men det var sket samme dag. Løjtnanten forlangte Exception
[=2sagsøgtes hævdelse af at sagsøgerens påstand ikke bør tages til følge på grund af umyndighed, utilregnelighed eller lignende årsager]Dommeren ville tage i betragtning, at den sagsøgte aldrig havde nægtet, at han skyldte pengene, men i hans langsommelighed havde han selvforskyldt pådraget sig en retssag, som han må betale omkostninger til. At løjtnanten havde påberåbt sig sit værneting, som var den militære ret, var dette ikke korrekt i dette tilfælde. i Den 6. auktions beskrivelse stod der klart, at dem der ikke betalte inden 6 uger, skulle indklages til Hammershus birketing. Dommeren idømte løjtnanten at betale 4 rdr. i omkostninger til Hans Jespersen inden 15 dage. Dommer en afsagt af Jens Chr. Prahl.

5 juni 1780 Pag. 227a
Efter “omstændighederne” blev retten holdt af byskriver Faver.

Johan Grønbech og Michel Grønbech disputerede kraftigt angående det rimelige i kaldsmændenes vidneudsagn i sagen mellem Sonne/Bidstrups sag mod Niels Hansen. [Sagen er svær at følge i birketingbogen, da de vigtigste vidner afhøring sket på Nørre Herredsting] Barqvistans modtagelse af Niels Hansens penge til dækning af den gamle gæld, kunne ikke friholde Niels Hansens ansvar. Michael Grønbech kaldte Barqvistan for Niels Hansens “commissionair-inde” og Niels Hansen for hendes “principal”. Begge prokurator lod sagen gå til doms.

Kirstine sal. Rasmus Pedersen af Rutskers værge Michel Grønbech modsiger Johan Grønbechs indlæg. [sagen er svær at følge, da de alle vidner blev afhørt på Nørre Herreds ting. Tingsvidnerne blev ikke gennemgået på birketinget – hvis man skal have overblik over hele sagen, må den findes i Nørre herreds tingbog] Det var stridigheder om en kande, der udløste en verbal strid. Sagen fandt sted i stuen hos Jens Kofoed. Begge parten ville have sagen til doms.

I sagen startet af Jørgen Jensen Sonne i Sandvig kontra løjtnant Johan Hansen Holm af Allinge mødte Sonnes sagfører Johan Grønbech. Han mente ikke, at det var nødvendigt. at føre vidner, da løjtnanten på det første ting havde erkendt, at han have ophakket den omtalte “reen” [dige]. Men hvordan skulle Sonne kunne påstå, at han havde fået tilladelse til at ophugge diget og samtidigt påstå, at diget tilhørte ham? Grønbech lod sagen straks gå til doms. Den indstævnte Sonne bad om udskrift af Grønbechs påstande og udsættelse af sagen til næste ting.

Michel Grønbech mødte i retten for Jens Mortensen i Sandvig og stævnede Hans Tømme, der skulle skylde Jens Mortensens hustru penge. Mortensen hustru var enke efter Jens Kaases. Hans Tømme var mødt på tinget og forklarede, at han skyldte Jens Kaas 3 rdr., men Jens Kaas havde bygget “et rum huus” og døren, der gik “synder ud fra Jens Kaases Huus” Altså mente Hans Tømme, at ved at give Kaas tilladelse at bygge ud på mod sin grund, skulle gælden være betalt. Grønbech udsatte sagen til næste ting.

13. juni 1780 Pag. 229b – sø- og gæsteret.
Den strandede skipper Daniel Lüetke fra Königsberg præsenterede en rekvisition på hans fragt.  Fire mænd med erfaring i søtransport og havde kendskab til vrag, nemlig Michel Grønbech, Jørgen Samuelsen, Lars Jensen og Jørgen Andersen, aflagde deres skriftlige beretning.

19. juni 1780 Pag. 230a
Udslettet Hans Jørgen Bødker i Sandvigs pantebrev til byfoged Schougaard i Hasle for 32 sdr., dat. 17. juli 1773.

I sagen mellem Jørgen Jensen Sonne af Sandvig og Johan Hansen Holm i Allinge var ingen mødte, så sagen blev udsat i 14 dage.

Hans Tømme mødte i den sag som Jens Mortensen havde stævnet ham i. Han mente ikke, at nogen kunne bevise, at Jens Kaas havde betalt for den af ham overladte plads og udgang til hans grund. Han mente, at denne bevilling overgik de tre rdr. som han skyldte. Han mente derfor, at han kunne undgå processen. Da sagsøger ikke var mødt, blev sagen udsat til næste ting.

1. juli 1780 Pag. 230a sø- og gæsteret.
I anl. af skipper Lüetkes rekvisitionen over udgifterne ved strandingen, der skulle lignes med værdierne.

Hr. Hans Sonne af Nexø var beskikket af det hollandske kontor i Helsingør til at modtage regninger og dokumenter på vegne af rederiet og befragterne. Han skulle også modtage det overskud, der blev efter at gods og skib var blevet auktioneret bort. Fire vurderingsmænd Michel Grønbech, Hans Hillebrandt, Jørgen Andersen og Jens Petersen gennemså regninger og aftaler. De mente, at alt var “ret og billigt” og besluttede på hvilke dele (skib eller ladning henh. kongens del, bjærgernes del og ejernes del) de forskellige udgifter skulle fradrages. Skipperens ophold og rejsepenge blev besluttet ikke at blevet trukket på ladningens værdi, men udelukkende på skibsdelen, trods ejerens og assurandørens protester. Hvis ikke han blev betalt af den post der omfattede ladningen, kunne han heller ikke varetage interesser for befragterne. Omkostningerne til retten skulle betales af skibet ejer og hans assurandør og ikke af ladningens ejer eller deres assurandører.

Tilføjet i noteform: Grønbech betalte 127 rdr. 1 mk 9 sk. til Hr. Sonne i Nexø.

Afslutning på tinget læses på en indlagt løs seddel.

3. juli 1780 Pag. 231a
Læst Peder Hansen Borring i Sandvigs pantebrev til Andreas Kofod på Baggegaard i Klemensker for 200 rdr., mod pant i jord i Sandvig byvang.

Johan Grønbech mødte som prokurator for Jørgen Hansen Sonne kontra løjtnant Johan Hansen og meddelte at sagen var forliget. Jørgen Hansen Sonne skulle beholde hele torn- og sten “reen” i skellet op til løjtnanten.

I sagen mellem Jens Mortensen kontra Hans Tømmesen mødte Michel Grønbech og fremlagde skødebrev af 27. dec. 1773 udgivet af sognedegnen Philip Rasch i Hasle til skipper Jens Hansen Kaas og hans hustru.  Skødet omfattede hus og plads i Sandvig og det ses af skødet, at det som hans Tømme påstod var hans plads ikke er sandt. Hans Tømme burde dømmes til at betale 18 markstykker og omkostninger.

Hans Tømme var ikke mødt, hvorfor sagen blev udsat i 14 dage.

Sognepræst Lars Mahler mødte på sin søns Lars Mahlers vegne og fremlagde en stævning mod Bendix Rasmussen af Allinge for gæld efter en panteobligation på 140 sdr. Obligationen af dat. 2. dec. 1776 og opsigelsen af dato 13. marts 1780 fremlagdes som bevis. Mahler ville have sagen til doms umiddelbart, men dommeren udsatte sagen, da den sigtede ikke var mødt.

Udslettet Andreas Grønbech i Allinges panteobligation til Søren Mahlm i Hasle for 200 sdr.

17. juli 1780 Pag. 231b
Læst Jacob Pedersens skødebrev til hr. stykjunker Petersen på sin gård i Allinge og jord i Vang for 360 sdr., dat. 14. juni 1780.

Læst Hans Hintze Bidstrups pantebrev til feldskær Breitbart på Christiansø for 600 sdr. mod pant i jord i Allinge Byvang, dat. 17. juli 1780.

Dom afsagt i sagen mellem Jens Michael Sonne og Hans Hintze Bidstrup kontra Niels Hansen, fol. 232.

Afsagt dom i sagen mellem enken Kirstine Rasmus Pedersens på Borre kontra Peder Hansen Kock i Sandvig. fol. 233.

I sagen startet af Jens Mortensen af Sandvig kontra Hans Tømme af Sandvig mødte Hans Tømme og erklærede at han ville betale de tre rdr. for at undgå proces. Sagsøgeren ville også have omkostningerne dækket. Sagen udsat til 14 dage.

Præsten Lars Mahlers sag mod smeden Bendix Rasmussen i Allinge fremlagde præsten et promemoria, hvor han ønskede sagen til doms umiddelbart. Da smeden heller ikke denne gang var mødt optag dommeren sagen til doms.

På Jens Sahlgreen Mølleres vegne mødte Johan Grønbech og stævnede Mads Gertsen von Kempen af Allinge for gæld på 4 sdr. 1 mark 9 skilling. Mads Gertsen var tilstede og erkendte sin gæld, men han ville ikke betale før Jens Sahlgreen havde betalt ham for noget gods, som han havde leveret. Sagen stillet i bero til retten om 14 dage.

DOM i sagen mellem Jens Michael Sonne af Rutsker og Hans Bidstrup af Allinge kontra Niels Hansen af Allinge. Dommeren fandt sagsøgte Niels Hansens udtalelser om at sagen ikke kunne bevises, for særdeles ukloge. Han havde trukket udtalelsen tilbage, men dommeren havde en betydelig mistanke om at sagen var startet på grund at uorden i pengesagerne. Niels Hansen havde fået en attest fra Margrethe sal. Mogens Larsen og hendes søn Wefst Mogensen om at Niels Hansen havde betalt de skyldige penge til Wefst Hansen, der i sin tid havde lånt pengene til hans hustru, da hun var enke. Denne attest blev udstedt at to mennesker, der hverken kunne læse eller skrive, så  i sig selv var den ugyldig i retten, men da han havde fået den bekræftet på Nørre herredsting, kunne den indgå som et vigtigt bevis i sagen. Sagsøgerne havde også rod i sine argumenter og dommeren kunne ikke acceptere, at de end ikke havde kendskab til hvornår Wefst Hansen var død og at der ikke var blevet undersøgt, hvad der stod i skifteforhandlingen efter Wefst Hansen.  Dommeren fandt begge parter at have “unyttige Trættekiærhed”. Han kunne ikke bevise, at Niels Hansen ikke havde betalt de 60 sdr., så derfor blev han frifundet. Men da han ikke havde sørget for at få retsgyldige kvittering, kunne han bebrejdes for skødesløshed. Sagsøgeren havde været ligeså lemfældig i sin sagsøgning. Wefst Hansen døde allerede i 1771 og sagen var så gammel, at det undrede dommeren, at sagen overhovedet kunne opstå. Dommeren dømte begge parter til at betale 2 rdr. til justitskassen og 2 rdr. til fattigkassen.

DOM i sagen mellem enken efter Rasmus Pedersen på 15. selvejergård i Rutsker sogn kontra Peder Hansen Kok af Sandvig. Dommeren antager, at inden Peder Hansen Kock havde brugt ærekrænkende ord mod enken, var der gået et tid med stridigheden om en ildestikkende kande, der var overdraget til enken. Dommeren konstaterede også at parterne ikke havde forsøgt at indgå et fredeligt forlig. Dommeren synes ikke at Peder Koks manglende ædruelighed var en formildende tilstand, han fulgte ordsprogets sandhed: “At ædru Mand maa undgielde hvad den beskiænkede mand siger og giør”. Kirstine Rasmus Pedersens blev – for sin uforsigtighed i at stille spørgsmål til en “sviirende Mand” – dømt til at betale 2 mark til de fattige i Rutsker sogn. Peder Hansen Kok blev dømt for hans “skammelige og ærerørige udladelser, samt øvrige adfærd” til at betale 3 sdr. til de fattige i Allinge Menighed. Alle ord og udtalelser bør være som “utalte og ikke komme nogen til hinder i nogen maade”.

Dommen underskrevet af Jens Chr. Prahl.

31. juli 1780 Pag. 233b
Holdt af Bye og birkeskriver Faver “efter omstændighed paa Kongens vegne og sit eget Embede”

I sagen startet af Jens Mortensen af Sandvig kontra Hans Tømme af Sandvig mødte Michel Grønbech og fremlagde et skiftebrev efter Jens Kaas fra den 21. august 1779, hvor det står at Hans Tømme ikke havde noget til gode i boet. Jens Kaas var Jens Mortensens formand og derfor skyldig for den gæld som hans hustru havde bragt med sig ind i ægteskabet. Desuden påviste Grønbech, at Jens Kaas hus i Sandvig var blevet solgt tre gange siden det blev bygget. Grønbech fremlagde skødebrev på huset [i dag Hammershusvej 9], da det blev købt af Philip Rasch. Heraf ses, at der ikke var hold i Hans Tømmes påstand om tilbygningen med udgang til hans plads. Hvad han havde haft krav til stervboet, skulle han have gjort krav inden 30 dage. Altså var Hans Tømme skyldig for 3 rdr. varer. Grønbech erklærede, på Jens Mortensens vegne, sagen til doms. Hans Tømme, der var tilstede accepterede at sagen gik til doms.

I sagen startet af Jens Sahlgreen kontra Mads Geertsen i Allinge var ingen mødt og derfor måtte den udsættes i 14 dage.

På Michel Grønbechs spørgsmål til byskriver Faver om han ville antage en sag som dommer, “Byeskriver Faver meldede at han vel i 3 Aar havde gratis assisteret den svage og sængeliggende Byefoged Prahl efter høiøvrighedens Constitution; men havde havt foer at undrage og frasige sig saadan, allerede for 3 Maaneder siden” Byefoged Prahl ville søge sig en adjungeret medhjælp. Faver kunne derfor ikke sætte sig i dommersædet og dømme i sager. Michel Grønbech protesterede over forholdene og at han måtte opgive at føre sager ved birketinget.

14. august 1780 Pag. 234b
Birketinget blev holdt af prokurator A.G. Wessel af Rønne (Det må være Gotthilf Andreas Wessel), der fik konstitution hertil den 7. august.

Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus promemoria ang. forbud mod indførsel af huder til Frankrig, man risikerede at hele ladningen blev konfiskeret og en bøde på 10.000 lid (?).

Læst Wessels konstitution som sættedommer i Hr. Prahls sted ved Hammershus Birk, dat. 7. aug. 1780.

Læst Michel Mogensen Torns panteobligation til Marcus Jensen Willen i København for 250 sdr. mod pant i Sandvig Byvang og bygård., dat. 8. aug. 1780.

“NB Der blev ikke læst Jørgen Jensen Hillebrandts panteobligation til kaptajn Hans Pedersen Kofod i København for 200 sdr. mod jord i byvangen, dat. 14. august 1780”. Årsagen til at det ikke blev læst var, at Hillebrandt ikke ville betale 20 skilling til fogeden og 16 skilling til skriveren.

Læst Peder Hansen Borrings pantebrev til Styrmand Hans Jensen Hammer i Sandvig for 200 rdr. eller 300 sdr. mod pant i jord i byvangen under Sandvig.

Sagen startet af sognepræsten hr. Mahler kontra Bendix Rasmussen af Allinge var allerede optaget til doms, men Wessel mente, at Bendix Rasmussen havde ret til – efter loven – at fremføre sin svar til sagen på næste ting den 21. august.

21. august 1780 Pag. 235a
Der blev afgivet dom i sagen mellem Jens Mortensen af Sandvig og Hans Tømme samme sted.

Bendix Rasmussen var mødt og svarede, at han egentlig ikke ønskede, at benytte tinget til at forsvare sig i sagen. Han havde vedgået sin gæld til Mahler, men han ønskede at kunne få udsættelse med betalingen til Mikkels dag, da han da ville få penge andet steds fra. Han håbede, at han kunne spare omkostningerne. Wessel kunne ikke se undgå at afgive dom, da den allerede var angivet til afsigelse.

DOM i sagen mellem Jens Mortensen og Hans Tømme fra Sandvig. Jens Mortensen var gift med Jens Kaases enke og han var forpligtiget til at sørge for boets bedste og derfor berettiget til at stævne Hans Tømme for hvad han skylder. Hans Tømme mente, at han var eftergivet de tre rdr. da han havde tilladt Jens Kaas at bygge ud på hans grund, med dør og udgang mod syd. Dommeren konstaterede, at Jens Kaas havde købt sit hus af Philip Rasch i Hasle og i skødet nævntes intet om udbygningen. Endvidere havde Hans Tømme ikke protesteret mod gældangivelsen ved skifteforretningen efter Jens Kaas. Hans Tømme blev dømt til at betale de 3 rdr., samt 2 sdr. til sagens omkostninger. Underskrevet Jens Chr. Prahl.

28. august 1780 Pag. 235b
Læst plakat vedr. regler for landmilitærer personer der boede på jordløse og gadehuse i Danmark., dat. 5. juli 1780.

Læst plakat om at det kun er landetaten, der må bruge gule og røde kokarder på hattene, dat. 19. juli 1780.

DOM mellem sognepræsten Mahler kontra Bendix Rasmussen af Allinge. Mahler havde opsat 13. marts en obligation, som Bendix Rasmussen havde udstedt til ham den 2. december 1776. Bendix Rasmussen havde erkendt sin skyld med den manglende betaling, men det skyldtes, at han ikke havde haft mulighed dertil. Han blev dømt til at betale de 140 sdr. 4 % i rente samt sagsomkostninger 4 sdr.

Underskrevet Jens Chr. Prahl.

11. september 1780 Pag. 236a
Læst plakat plakat om forbedringer og præmier for at forbedre lærredsmanufakturerne, dat. 4. aug. 1780.

25. september 1780 Pag. 236a
Stiftsbefalingsmandens promemoria om vejer og måler sedler, dat. 22. aug. 1780.

9. oktober 1780 Pag. 236a
Læst plakat anl. at by-, herreds og birkeskriveren i Danmark der skriver en dom der overgår fire ark, må tage 12 skilling for femte og følgende ark., dat. 16. august 1780

Læst kgl. pardon for nogle bønder og selvejere i øster herreds for “concipisten Mads Larsen, dat. 13. sept. 1780.

Læst stiftamtmandnens promemoria angl. xxx Boge….

Endnu promemoria ang skarpretter pengenes indkrævning og byfogederne, dat. 5. sept. 1780.

Udslettet Hans Hintze Bidstrups panteobligation til Hans Friderich i Olsker.

Udslettet Bendix Rasmussens pantebrev til sognepræst Mahler med opsigelse.

Læst Bendix Rasmussens pantebrev til kaptajn Hans Kofod med pant i jord, for 250 sdr., dat. 3. oktober 1780.

Læst Rasmus Rasmussen i Allinges pantebrev til Svend Hansen mod pantebrev i jord for 136 sdr.

23. oktober 1780 Pag. 236b
Prokurator Wessel var ikke ankommet til Sandvig, så tinget blev holdt af by- og birkeskriver Faver.

Læst Friderich Jensen af Sandvigs panteobligation til Andreas Kofod på Bakkegaard for 100 sdr mod pant i Sandvig Byvang.

6. november 1780 Pag. 236b
Holdt af prokurator Michel Grønbech på Prahls vegne. Intet at for rette.

27. november 1780 Pag. 236b
Holdt af Michel Grønbech på Prahls vegne.

Publiceret plakat vedr. forseelser ved maalevæsenet i København og de øvrige købstæder., dat. 31. august 1780.

Læst forordning ved. kvægsygens “hemmelse” i Danmark og dens omkostninger, dat. 20. sept. 1780.

Læst plakat ang. rytterheste i Danmark, dat. 26. okt. 1780.

Læst kgl. reskript ved stiftbefalingsmandens promemoria om skarpretterlønnens anvendelse, dat. 27. sept. 1780.

Sammen mands promemoria om handelen på Grenada i Vestindien, dat. 7. oktober 1780.

Læst reskript om auktionsforretninger af brændevinsredskabers konfiskation må skrives på slet papir., dat. 17. okt. 1780.

Læst et reskript ang. lastepengenes eftergivelse i henseende til søtransport af skibsvrags redskaber.

Hans Hansen Kaas i Sandvig stævnede Hans Jespersen af Sandvig for gæld på 4 rdr. 10 sk. for 6 tønder stenkul. Hans Kaas havde fået Johan Grønbech til at føre sin sag. Hans Tømme kom og betalte 1 rd. 3 mark 8 skilling til Johan Grønbech. Dette var en delbetaling af levering af stenkul Hans Jespersen. Der resterede således 2 rd. 3 mark 2 sk. som Hans Jespersen skulle betale tillige med sagens omkostninger 8 mark. Hans Jespersen var ikke mødt, så sagen blev udsat i 14 dage. Det ene vidne Peder Johan Hammer var på vej til København, men han ville afhøre Jørgen Hillebrandt, hvis det var nødvendigt. Ellers ville han lade sagen gå til doms.

4. december 1780 Pag. 237b
Stiftsbefalingsmand Brockenhuus kvittering for brandhjælpen for året 1779, hvor borgerne havde betalt 30 skilling pr. 100 rd., dat. 20. november 1780

Endvidere kvittering på 10 sk. af hver 100 rd. Brandhjælp., dat. 20. november 1780.

Læst Jørgen Jensen Hillebrandt i Sandvigs pantebrev udgivet til kaptajn Hans Pedersen Kofod i København- ejer af Slotsvangen, for 200 sdr. mod pant i jord i Sandvig byvang, dat. 14. august 1780.

Johan Grønbech producerede et skriftligt bevis mod Hans Jespersen i sagen om manglende betaling for stenkul til Hans Kaas. Hans Jespersen var mødt og fremlagde sin forklaring og forsvar i sagen og bad om, at sagen blev udsat indtil Hans Kaas kom hjem fra København. Sagen udsat i 14 dage.

Løjtnant Johan Jørgen Schou i Slotsvangen stævnede ungkarl Jens Larsen, som opholdt sig hos sin husvært Jens Mortensen i Sandvig.

Jens Larsen havde om søndagen under prædikenen været i Slotsvangens skov og stjålet en del unge birke, samt en del “baandekiepper”. Sagen blev ført af Johan Grønbech. Jens Larsen var mødt i retten, tillige med sin husvært Jens Mortensen. Som forsvar sagde Jens Larsen at han var oppe i skoven og havde skåret birk til en kost eller halvanden, samt 6 stykker båndkæppe. Grønbech mente at dette var en tilståelse af tyveriet, men han ville dog føre 3 godvillige mødte vidner, nemlig: Ole Larsen, Hans Nielsen og Hans Thorup, som alle boede på Schous gård i Slotsvangen. De var 15, 16 år og ældre.  Det første vidne var Ole Larsen, der havde set at Schou i følge med Anders Hansen fra Skovgård i Olsker søndag den 26. november komme tilbage til Slotsvangen med ungkarl Jens Larsen, der havde et stort bundt unge birke og 12 stykker bånd kæppe så store som til tøndebånd. Jens Larsen havde tilstået, at han havde taget det i Schous skov, kaldet Mølle bysket, netop omkring kl. 10 under prædiken. De tre drenge havde fulgt dem op til stedet i skoven, hvor birkene og kæppene var taget. Jens Larsen havde også fortal, at han var blevet bedt om at tage birkene og kæppe for Jens Mortensen, hans husvært. Jens Larsen havde også sagt, at han ikke selv havde skrået det hele, men at der også havde været en ung mand, som han ikke nåede at se, hvem det var. Han mente, at de unge birketræer, som havde fået toppen skåret af, ikke kunne vokse videre. De andre kæppe var taget af sidegrenene og træet kunne nok vokse videre.

Jens Mortensen, som var indkaldt som vidne, nægtede at han skulle have bedt Jens Larsen hente birketræet til ham.

Johan Grønbech bad om at retten valgte to mænd til at vurdere kosterne om onsdagen kl. 10 formiddag i den lade, hvor de konfiskerede birketræer og kæppe er opbevaret.

Dernæst afhørtes Hans Nielsen, tærskemand på Slotsvanggården, som boede hos sin broder på Kyndegaards grunden. han bekræftede Ole Larsens vidnesmål, dog mente han ikke at der var til fire koste, som Ole Larsen, men kun til tre koste.

Det sidste vidne var Hans Thorup som også var tærskemand for løjtnant Schou. Han boede hos sin fader Hans Esbersen på 1 sg. i Rø sogn. Han bekræftede de to tidligere vidne. Jens Mortensen protesterede ligeledes mod udsagnet om at han havde sendt Jens Larsen på tyvetogtet.

Sagen udsattes i 14 dage.

9. december 1780 Pag. 240a – sø- og gæsteret i Byskriver Favers hus i Allinge.
Den konstituerede amtmand Münster havde krævet afhøringer i forbindelse med fundet af et engelsk vrag, der blev fundet ud for Allinge den 7. oktober. Skibet hed “Tell”. Som bisiddere og rettens vidner sad Lars Jensen, Jørgen Andersen og Hans Jørgen Hansen. Münster var også tilstede, sammen med den engelske coffardikaptajn William Bridekirk samt kommissionær Jochum Steenbech af Svanike, som handlede ud fra en rentekammerordre fra 7. november 1780, der gav coffardi kaptajnen rettighed til skibet og godset. Grupper efter hinanden blev af “exsamineret”.

Første gruppe var Niels Giversen, Hans Olsen, Niels Hansen og Henrich Hillebrand alle af Allinge, som var de første der kom ud til skibet og som fandt det i søen. Henrich Hillebrand nægtede at lade  sig afhøre under ed, hvilken trodsighed medførte, at han blev bortvist, med trussel om, at han kunne risikere sigtelse herfor. De tre andre aflagde sin ed. Vidnerne blev afhørt af den engelske kaptajn via sin kommissionær Steenbech. På spørgsmålet om hvor de havde fundet skibet og under hvilke omstændigheder, svarede de: “Efter Deres skiønsomhed omtrent 3 miile i Søen østlig fra Allinge, uden dens master og Seil, samt uden Bov Spyd; og Niels Giversen forklarede, at det flød paa Latsen og alle 3de forklarede at vandet gik op under Cajutdækket eller Gulvet”.  Vinden var i sydøst, så det var umuligt at bringe skibet til Christiansø, som var deres første tanke. Da skibet var i stand til at sejle, måtte de bruge en del af deres sejl, som de havde med i deres både, til at sejle skibet mod land. Satte det på grund på et belejligt sted, således at de kunne bjærge lasten. Alt var endnu på skibet, da de fandt det: Lasten, skibets inventarium, skibsfolkene og kaptajnens tilhørende klæder og linned mv. Niels Hansen og Hans Olsen oplyste om at Anders Kaas i Sandvig havde taget et par støvler og et par gule tøfler i sin båd. Hans Olsen havde set at Anders Kaas havde taget støvlerne op af en kisten, hvorfra han også havde taget et rødt og et hvidt tørklæde, samt en lille Puffert. Dette sket inden det skibet var kommet ind på land. Niels Giversen havde set at Anders Kaas tog et par nye sko på skibet og Jørgen Hillebrandt havde taget et par gamle sko til sig fra en kiste med lås. han vidste ikke hvem der havde brækket kisten op. Da skibet var slæbt på land, blev de indført regler for at de ege eller både, der blev brugt til udlosningen skulle tømmes og visiteres inden de måtte sejles bort fra opgaven. Vidnerne fortalte at en ege fra Gudhjem var sejlet bort om aftenen uden vagtens tilladelse og var så kommet tilbage næste morgen pgra kontrær vind. to af vidnerne havde da opdaget at der i egen var en dunkraft, et stk gl. sejl og nogle gamle kabelstumper. de var dog ikke helt sikker på om disse ting stammede fra skibet, men at det var noget de havde haft ombord inden bjærgningen.

Den næste gruppe der blev afhørt var kaptajn Haagen Møller, Johan Jørgen Grønbech, Hans Hillebrandt og Andreas Grønbech og Christian Nielsen. Johan Grønbech fortalte at så vidt det var ham bekendt, var alt opbjærget og lagt i pakhuset. Kaptajn Haagen Møller og Andreas Grønbech fortalte at de havde set en stor firkantet flaske på omtrent 8 potter, som vist nok ikke var med i regnskabet og som de senere havde set hos Hans Bidstrup og at hans tjenestepige havde fortalt, at hans Bidstrup selv havde båret den hjem fra skibet. De to vidner havde også set en “mådelig” slibesten, der var endt hos Andreas Kaas, der havde tilstået det. “En liden Munk”(?) og et par flasker var også kommet i Andreas Kaas båd, men om de var kommet med i regnskabet vidste de ikke. Morten Davidsen havde fået et krudthorn og en blik potte, som han havde tilbudt at levere tilbage. Vidnerne havde intet modtage, “hverken direkte eller indirekte”.

Christian Smed forklarede at den “foran omtalte Ege” (det må være den fra Gudhjem!) førtes af Holger Jacobsen. Den sejlede bort kl. 4 om natten og kom tilbage kl. 6 på grund af vinden.

Hans Hillebrandt forklarede, at Mogens Jensen Hammer med sin båd havde et koben og noget bly – på omkring 2 lispund fra skibet. Han havde også tilbud, at levere det tilbage til vidnet, men han ville ikke modtage det. Jørgen Hillebrand, Niels Jensen og Anders Kaas var sammen i en ege, som havde en del kød bag i båden.

De næste, der skulle afhøres var Hans Erichsen, Bendix Johansen, Lars Pedersen, Lars Hansen, Mads Jensen og Helge Hansen. Hans Erichsen, Lars Pedersen og Bendix Johansen tilstod at de  havde beholdt et blik drikkekar, en sten skrivetavle og et par gamle Pampuser (= filtsko)), som de ville levere tilbage. Bendix Johansen foreviste i retten en blik Tedåse med lidt te i, en messing cirkel, en redekam, en  Barbørste (?) og et piskebånd (?) og erkendte at han også havde taget en lille foldekniv, som han havde tabt. Hans Erichsen forklarede at Anders Kaas havde fiske to hattepulle på af søen, hvilket blev bekræftet af Lars Hansen og Mads Jensen. Helge Hansen forklarede at hos Niels Hansen Holm i Sandvig var nogle stykker jernbolte, der stammede fra skibet. Dette blev bekræftet af Jørgen Hillebrandt.  Vidnerne var dog enige om at selve bjærgningen blev udført med stor troskab og oprigtighed.

Dernæst Peder Johan Hammer, Mogens Jensen, Niels Løvgreen, Hans Tømme, Anders Stange og Niels Haagensen. Peder Johan Hammer havde intet fra vraget uden et hattebånd. Mogens Jensen tilstod at han havde et blækglas, et par små spiger. Anders Stange tilstod at have 1 pengepung med en engelsk skilling i, bly, men ikke over 1 lispund, 6 blykugler og et par xxx afbrækte, 2 a 3 sejlnåle og 2 spidse syle og en gl. sejltrøje;  Niels Haagensen forklarede, at hos Jørgen Hillebrandt i Sandvig var omkring 1 lispund spiger og søm og nogle jernbolte og en Munck (?) er enten hos Jørgen Hillebrandt eller Andreas Kaas, 2 hatte, hvor den ene var hos udsigeren (Niels Haagensen) og den anden hos Andreas Kaas. Hver af dem havde desuden 5 pund kød og hver havde et par Pampuser. Niels Løvgreen havde intet at fortælle.

Kaptajnen spurgte de indkaldte om de ikke var blevet fortalt, at alt skulle leveres til pakhusene? Det vidste alle godt.

Dernæst blev følgende taget i ed: Nicolaj Pedersen, Niels Nielsen Holm, Morten Davidsen, Michel Hansen Kaas, Anders Nielsen og Jørgen Bødker. Morten Davidsen tilstod at han havde et krudthorn og en blikkam, som han straks ville have afleveret i pakhuset, men som ikke blev modtaget der. Michel Kaas havde beholdt 1½ pund kød og 2 smaa jernnagler.  Sammen med Valentin Kaas havde sammen et halvt lispund kabel. Anders Nielsen havde intet fået eller vidste noget om andre. Jørgen Bødker tilstod at have et høvljern, som han tidligere ville have afleveret. Han havde vel også fået noget fordærvet kød “som ikke kunde ædes”.

Dernæst Jens Samsingsen, Rasmus Tømme, Jacob Winberg, Samuel Nielsen, Mogens Nielsen og Rasmus Rasmussen. Jens Samsing kunne intet fortælle. Jacob Winberg, Samuel Nielsen og Rasmus Nielsen erklærede at de havde tilbageholdt en ragekniv, 2 små varer og ungefær 1 til 1½ pund bly og 2 sejlnåle. Disse ting havde de fundet i deres båd efter bjærgningen. De vidste ikke, hvordan de var kommet der, men de ville sammen med en gl. båndkniv levere varerne tilbage. Samuel Nielsen havde 7 a 8 blykugler som han ville levere tilbage sammen med en flaske, et par gamle sko, et par umage strømper. Rasmus Rasmussen tilstod at have 1/4 pund bly, et søm og en kobber P..? Jacob Winberg havde set en slibesten i en af egene fra Gudhjem.

Dernæst var det løjtnant Johan Hansen Holm, vejer og måler Hans Jespersen, Mogens Alling, Bendix Rasmussen, Friderich Jensen og Peder Hansen Borring. Bendix Rasmussen tilstod at have et spænde, som ikke var af sølv og en blykugle. Bendix Rasmussen og Hans Jespersen forklarede, at Holger Jacobsen fra Gudhjem sejlede fra bjærgning med den bedste af skibs dunkrafterne, som dog derefter blev leveret til vagten. De forklarede at Knud Hansen havde nogle få spænder, som han havde taget ombord. Hans Jespersen forklarede, at han havde solgt sin bjærgedel til en gudhjemmebo, som han ikke huskede navnet på, men han havde modtaget 7 a 8 blykugler og 4 stk jern ringe til huggejernskafte (?), som han ville levere til regnskabet. Hans Jespersen havde set en hel hob skospænder på skibet lagt i en “Bløde Ballie” og en stor del hallandske huggejern og “et stykke klyvet jern hvori Meson Bommen havde ligget udi”. Johan Hansen forklarede, at Mogens Hammer havde hjembragt et stort stykke bly, som vist nok endnu ikke var ført til regnskab. Johan Hansen havde selv en “boutellie”. Mogens Alling forklarede, at han havde hos sig 13 a 14 små blykugler, et lidet hvidt ternet tørklæde og en lille blæktragt, 1 pund bly eller 1½, alt sammen som han ville aflevere. Friderich Jensen kunne ikke angivet noget.

Derefter fremkaldtes Henning Keydal og Hans Jørgen Koefoed begge fra Svaneke, Hans Jørgen Sonne af Rø sogn, Hans Jørgen Skrædder, Anders Simonsen, Thorkild Diderichsen. Henning Kreydal havde intet at fortælle eller angive. Jørgen Kofod havde sin ege i Allinge og det var den ege som Hans Hillebrandt, Jørgen Hillebrandt og Anders Kaas havde lånt og bragt bjærgegodset frem og tilbage., da de var færdige ville han visitere, men fik ikke lov til det.

Dernæst Jørgen Samuelsen, Hans Jørgensen, Mogens Mortensen, Diderich Ipsen, Christen Lind, Jørgen Pedersen og Svend Jensen. Svend jensen forklarede at Hans Bidstrup havde en firkantet flaske, som ikke var ført til regnskab. Jørgen Samuelsen og Diderich Ipsen vidste det samme. Diderich fortalte at da han havde vagt sammen med Bendix Jensen og flere andre brændte de en bolt ud, som Bendix smed gav brændevin for 24 skilling for. Svend Jensen kom i tanke om at Hans Bidstrup havde et tin pælemaal.

Dernæst Knud Hansen, Hans Anker, Christen Tranbergs dreng Jørgen Mogensen, som havde arbejdet for sin husbond, Jens Hammer, Mads Hansen for kaptajn Hans Kofoed, Jens Clausen, som arbejdede for Ole Clausen, Peder Bech, Anders Steenbech og Hans Stub. Knud Hansen afleverede 4 stykker umage spænder, et blik pengehus og han havde 2 riffelkugler hjemme. Desuden fortalte han om en svanekebo, der i skibet havde fundet 5 stk. engelske skillinger. Hvem det var, havde han ikke kendskab til.

Dernæst var det Jørgen Jensen Schou, Jørgen Kjøller, Peder Hansen, Hans Larsen, Jens Sahlgreen, Andres Johansen som aflagde ed efter loven. Andreas Johansen afleverede 2 skaller og en pistollås, som han ikke havde stjålet, men blot taget i forvaring indtil han ville aflevere dem. De øvrige havde intet at fortælle.

De øvrige udeblevne blev indkaldt til senere afhøring.

Underskrevet. Michel Grønbech, Faver, Jacob Hansen, Lars Jensen, Hans Jørgen Hansen og Jørgen Andersen.

18. december 1780 Pag. 243b
Tinget afholdt af konst. birkedommer Michel Grønbech.

I sagen mellem Hans Hansen Kaas kontra Hans Jespersen mødte Johan Grønbech på Kaas vegne og erklærede sagen skulle gå til doms. Hans Jespersen var ikke mødt, men da han tidligere havde fremlagt sit skriftlige indlæg, vil sagen kunne afsluttes. Dommeren fulgte ikke  forslaget og lod sagen udsætte til det nye år.

I sagen mellem løjtnant Jørgen Joh. Schou kontra ungkarl Jens Larsen i Sandvig havde Schous prokurator Johan Grønbech fået meddelelse fra amtmanden om at udsætte sagen. Amtmanden havde bedt om udskrift af sagen. Ungkarl Jens Larsen havde fået en forsvarer i prokurator Møller. En konstitution som var foranlediget af amtmanden, da Jens Larsen ikke var myndig. Forsvareren Møller fremførte, at det forlød, at Schou havde taget sig sig selv til rette ved at prygle den umyndige dreng. Møller foreslog, at Schou skulle trække sagen tilbage. Schous prokurator Johan Grønbech meddelte, at han aldeles ikke var klar over Schous selvtægt ved at have pryglet drengen, men han kunne ikke vedgå et frafald uden at selvtægten var bevist. Møller ville gøre kontrastævning på første ting efter Hellig tre Konger. Sagen blev sat i bero til næste ting.

Johan Grønbech mødte på Birkefoged Prahls vegne for at få et tingsvidne vedr.l et smedeværkstedshus, som i brandtaxationen for Allinge var opført som nr. 56 og som tilhørte Christian Smed. Værkstedet var nedbrudt og flyttet til Sandvig. Afhøringen af Morten Davidsen og Jens Samsing skulle bevise, at Christian Smed for nogle år siden havde solgt dette 2 fags hus til en mand der hed Mads Hansen og som flyttede disse 2 smedefagshus til Sandvig og boede nu i dem. De to bekræftede dette salg og sagde samtidigt at smedehuset ikke var afbrændt. Morten Davidsen havde været sammen med tømmermanden for at hjælpe med opsætningen af huset i Sandvig.

Stokkemændene for 1781 valgtes. Det blev for Allinge Lars Thomesen, Lars Hansen, Diderich Ipsen, Anders Hansen Holm og Jørgen Andersen Holm. Og fra Sandvig og Slotsvangen Jørgen Hansen Kaas og Jens Mortensen og Jep Hansen af Slotsvangen.

Som taksatorer for 1781 for at ligne byens skatter efter gammel skik og vedtægt Jørgen Andersen Grønbech og Hans Olsen Stub og af Sandvig Peder Hansen Borring og Jørgen Samsing

tirsdag 9. januar 1781 Pag. 246a Sø- og gæsteret
På amtmandens ordre afholdte ekstraret Jochum Steenbech fra Svaneke mødte på vegne af den engelske koffardikaptajn Bridekirk. Følgende var indkaldt til afhøring i bjærgesagen af den engelske skib: Henrich Hillebrandt, Jacob Hansen og Hans Jørgen Hansen alle fra Allinge.

Steenbeck erindrede Henrik Hillebrandt om, at forhøret ikke en beskyldning om, at han var en tyv og derfor ikke behøvede at indgive et exceptionsskrift. Kaptajn Bridekirk og hans besætning havde forladt skibet i åben sø for at redde deres liv. Landets folk havde fundet skibet uden levende folk om bord og derfor var Bridekirk berettiget til at søge oplysninger om “dette skibs indbringelser, dets bjergning og Omgang” derfor var Hillebrandt pligtig til at afgive forklaring (Han havde den 8. dec. nægtet at aflægge ed!) Stokkemændene afsagde sin kendelse, at Hillebrandt skulle afsige sin ed og besvare spørgsmålene, men dog således, “at han ikke sees forpligtet at sværge eller vidne noget paa eller imod sig selv”. Hvis han fik spørgsmål i den retning, kunne han undlade at svare. Hillebrandt nægtede fortsat at aflægge ed, men henvist til st skriftlige indlæg. Steenbeck ville have Hillebrandt afhørt under faldsmåls straf. Sættedommeren ville ikke idømme Hillebrandt en bøde, men ville have ham stævnet af to mænd tl næste ting og først derefter idømme ham bøde, hvis han ikke indvilgede.

Dernæst blev afhørt de bjergere, der ikke var mødt på første ting: Fra Gudhjem Christen Hansen, Hans Hansen, Jørgen Jørgensen, Alexander Olsen, Jens Colberg, Christian Andersen, Friderich Hansen, Christen Andersen, Hans Jørgensen, Anders Mogensen. De svarede som de tre første allingebo, men de kom først nogen tid efter. Men det var deres “gudhjemmesejl”, der blev brugt for at få skibet ind på land. Hans Jørgensen havde ingen oplysninger til det tredje spørgsmål, men afleverede 1 til 1½ pund bly. Friderich Hansen Kofod forklarede at Holger Jacobsen med flere var sejlet bort med deres ege omkring kl. 12 om natten, men var kommet tilbage kl. 6 om morgenen på grund af kontrær vind. I båden havde de en dunkraft og et lille sejl.

Dernæst fremkaldtes fra Gudhjem: Jørgen Hansen, Peder Ludvigsen, Anders Nielsen, Ole Henrichsen Møller, Lars Jørgensen Møller, Lars Christensen, Jørgen Jørgensen konstabel. Alle svarede at de ikke havde begået utroskab og vidste heller ikke om at andre havde gjort det. Men Jørgen Hansen forklarede, at på den første nat, da skibet var indkommet, havde en ege ført af Holger Jacobsen forladt vragstedet uden vagternes samtykke.

Dernæst Hans Bødker, Ole Jensen, Jens Erichsen, Niels Grønbech, Peder Mogensen Holm og Niels Hansen Løsebech alle af Allinge. Alle afgav ed på at de havde ikke begået utroskab og vidste heller intet om at andre havde begået det.

Dernæst Jens Mortensen, Hans Piil, Niels Hansen Holm, Niels Jensen, Christopher Pedersen og Ole Pedersen, der alle svarede, at de ikke havde begået utroskab og at de heller ikke havde kendskab til, at andre havde stjålet gods.

Dernæst Hans Samuelsen, Hans Bidstrup, Mogens Jensen Hammer, Valentin Kaas og Hans Kaas vidste heller intet til oplysning, men Mogens Jensen Hammer tilkendegav, at han havde fået en klofod og 2 lispund 11 pund bly i sin båd, som han havde leveret til Hans Hillebrandt. Steenbech spurgte Hammer om, hvorfor han ikke straks havde afleveret det på de ordinerede steder. Hammer svarede, at han straks havde angivet det til Hans Hillebrandt og ikke fordulgt noget. Hans Bidstrup forklarede, at den firkantede flaske han havde fået ind i sin lille jagt, var gået i stykker og at han havde kastet stykkerne bort.  Da han ikke selv havde deltaget med sit fartøj, vidste han ikke noget videre.

Dernæst Jørgen Hillebrandt og Anders Kaas, som straks erklærede, at de ville levere alt de havde uretmæssigt og erstatte det som var gået til.

15. januar 1781 Pag. 248a
I sagen mellem Hans Hansen Kaas kontra Hans Jespersen var der ved at blive indgået forlig, Kaas’ prokurator udsatte sagen i 14. dage.

I sagen startet af løjtnant Schou mod den unge mand Lars Jensen i Sandvig, Mødte Johan Grønbech for at høre om Lars Jensens prokurator Nansen Müller var mødt og at de kunne blive enige om at lade sagen falde. Müller var ikke mødt. Sagen blev udsat.

Klokken var allerede blevet 12 og tinget ophævet og sat igen om 14 dage.

29. januar 1781 Pag. 248b
Læst Anne Jensdatters afkald til sin værge Kiødber Predbjørn i Rønne for arvekapital og rente 9 sdr. 1 mark 4 sk..

På vegne af Hans Jørgensen i København læste Peder Johan Hammers afkald af arv efter Mads Pedersen i Allinge på 39 sdr. 1 mark 5 skilling.

Læst Hans Bidstrups panteobligation til Hans Mogensen i Olsker for 250 sdr. mod jord i vangen.

I sagen mellem løjtnant Schou mod drengen Jens Larsen af Sandvig var ingen mødte, men den konst. birkedommer havde modtaget fra amtmand Münter et kontrastævnemål af drengens beskikkede værge hr. Müller. Sagen udsattes til 12. februar.

I sagen mellem Hans Kaas kontra Hans Jespersen var heller ingen mødte.

12. februar 1781 Pag. 248b
Holdt af konst. birkedommer Michel Grønbech.

Drengen Jens Larsens værge mødte og producerede en kontrastævning mod løjtnant Schou. En godvilligt vidne Anders Hansen af Skovgaarden i Olsker. Anders Hansen fulgte løjtnant Schou, da han traf drengen Jens Larsen i sin skov, hvor han var i færd med at skære birketræer, men han kendte ikke “horren”. Løjtnanten havde sagt til horren: “Tag buxerne ned, du skal have Riis” Drengen ville nødigt have ris, men bukserne  kom ned og løjtnanten slog med en riskvist. Skjorten hang ned så nogle slag var på skjorten og vel nogle slag på skinnet. Derefter bad løjtnanten drengen om at knappe bukserne og bære kæppene, som lå på stedet, hen til gården. Da de kom til gården kaldte løjtnanten sine tre drenge eller tærskemænd til at tælle hvor mange kæppe, drengen havde med sig. Han erindrede, at drengen havde sagt, at det var Jens Mortensen i Sandvig, der havde bedt ham om at skaffe sig nogle kæppe. Karlene fulgte drengen til det sted hvad han havde taget birketræet og kæppene og vidnet og løjtnanten fulgtes ad til Ols kirke. Vidnet havde ikke set drengen skære birkegrene, men han sad oppe i træet, da de mødte ham. Der havde været en anden lille dreng på stedet, hvor de mødte drengen. Den lille dreng løb sin vej, da vidnet og løjtnanten kom ridende. Jens Larsen kom frem i retten og vidnet genkendte ham som den, som han havde mødt i skoven og som havde fået ris.

Johan Grønbech mødte på løjtnant Schous vegne, men kan ønskede ikke at stille Anders Hansen.

Jørgen Andersen, der opholdt sig i Kokkeløkken, havde lovet Müller at komme og vidne i sagen, men han var ikke mødt op. Müller ville stævne ham om 14 dage til afhøring. Sagen blev udsat.

På tolder Krogs vegne mødte Mads Arboe af Hasle for at skaffe sig et lovskikket tingsvidne om strandingen udfor Allinge den 18. april 1780. Skibet blev kaldt for Maria og var ført af skipper Daniel Lütke, fra Königsberg og var på vej til London. Følgende personer blev afhørt: Hans Hintze Bidstrup, Hans Olsen Stub, Niels Samsing og Mogens Jensen Hammer alle fra Allinge. Alle var bjærgere af dette vrag og ladningen bestod af hørfrø. En del hørfrø kunne ikke bjærges, da vandet stod ligeså højt indenbords som udenbords. De kendte intet til andre købmandsvarer i skibet. De vidnede at de ikke kendte til underslæb ved denne bjærgning.

Dernæst blev tre af de fire vurderingsmænd afhørt, hvilket var Jens Petersen, Hans Jørgen Bidstrup og Jørgen Johan Schou. Den fjerde mand Søren Mahlm var ikke mødt pgra “upasselighed”. De fremlagde deres skriftlige vurdering af ladningen fra den 24. april 1780. Herefter fik Arboe et tingsvidne til tolder Krog.

I sagen mellem Hans Kaas og Hans Jespersen var der indgået forlig, så sagen blev frafaldt.

26. februar 1781 Pag. 250a
Læst amtforvalter Münsters kvittering af 10. febr. for 3 indleverede arvelodder af Hammershus juridiction og arveformynderi på i alt 111 sdr. 3 mark og 5 skilling.

Efter birkedommer Prahls pro memoria fra den 20. februar blev borgerskabet underrettet om, at der i efteråret og nuværende vinter er blevet skudt 3 stk bæster og 9 stk er kraperet af sygdomme. Kadaverne ligger stadig oven på jorden tæt ved Allinge. Det blev pålagt ejerne at begrave dem på fælleden så dybt at der kommer 2 alen jord over. Hvis det skulle ske, at flere kreaturer døde, skulle der givet besked til natmanden, som skulle skære det døde dyr op for at undersøge det om muligt at finde ud af hvad sygdom, det døde af. Dette skulle ske på borgerskabets fælles kasse, for at komme sygdommen til livs.

Udslettet Niels Hansen af Allinges panteobligation til Ole Nielsen på Skarpe Skade i Klemensker for 149 sdr.

I sagen startet af løjtnant Schou kontra drengen Jens Larsen af Sandvig mødte Müller, som drengens værge og ville afhøre Jørgen Andersen fra Kokkeløkken. Jørgen Andersen var på marken en søndag og gik forbi det såkaldte “Mølle Bydske”, som tilhørte løjtnanten. Han havde set løjtnanten og Anders Hansen på hver deres heste og drengen Jens Larsen med kæppe på ryggen. Han kendte Jens Larsen, da han havde været i Michel Mogensen Torns tjeneste i der sidste år. Han så løjtnanten med et ris i ånden. Da han var gået forbi, hørte at det “smal” og at drengen skreg. Det var efter vidnes samvittighed “jammerskig”, der lød fra drengen. Schou prokurator Johan Grønbech konstaterede blot at vidnet intet så, men kun hørte lyde. Han ville ikke stille spørgsmål til vidnet. Müller erklærede at han ønskede sagen til doms.

Johan Grønbech stævnede Hans Jørgen Hansen fra Allinge for at have beskyldt Grønbech for at have stjålet en opfedet galt fra ham. Endvidere var der indkaldt en del vidner. Den sigtede var mødt. Følgende vidner var indkaldt til forhør: Anders Olsen, Hans Piil, hans Olsen Stub og hustru, Knud Hansens moder Grethe og Jacobs søn Hans. Vidnerne blev separerede.

Hans Hansen Piil fortalte, at Hans Jørgen Hansen havde været hos ham og hans hustru og fortalt, at han havde mistet en rød opfedet galt. Han havde ikke sagt at den var stjålet. hans Jørgen Hansen havde for 14 dage siden hentet Johan Grønbechs hest, som skulle til Christian Smed for at blive skoet. Vidnet havde været med og gik sammen med Hans Jørgen Hansen gennem køkkenet og ud til porten for at lukke ham og hesten ud gennem den. Da de gik gennem køkkenet havde de set en “rød sauet fedet Galt stå i Grønbechs kiøkken i en afdeling som før havde været indrettet til en Kammers”. Hans Jørgen var kommet senere kommet til Hans Piil og havde fortalt om den rødsauede galt. Hans Jørgen skulle – efter vidnets mening -ikke have sagt, at det var hans galt, der stod i Grønbechs køkken. Men historien blev ganske hurtigt spredt blandt folk og her var det ganske vist, at det var selv samme galt, som stod i Grønbechs køkken og den som Hans Jørgen Hansen havde mistet.

Dernæst Hans Olsen Stubs hustru Margrethe, der som jordemoder havde været inde hos Hans Jørgen Hansens hustru i Allinge i denne  periode. Hun fortalte, at Hans Jørgen Hansen havde fortalt, at hans galt var forsvundet. Og han havde sagt, at den var tæt ved ham. Han havde også sagt, at nu fik han den ikke tilbage, da der hos Johan Jørgen Grønbech var slagtet to galte, en rød sauet og en sort bæltet galt. Slagteren var Niels Hansen i Allinge, som havde været hos Grønbech og slagtet 2 galte. Vidnet kunne bekræfte Hans Jørgen Hansens fortælling om, at han havde set fra sin have, sit svin gå op på Johan Jørgen Grønbechs trappe og ind igennem hans forstue dør. Grønbech mente, at den historie var utroligt, da der kun var 4 eller 5 skridt fra haven til hans dør, så han kunne have forhindret sit svin at gå ind ad døren, hvis altså historien var sand.

Johan Grønbech ville have sagen udskudt til næste ting, da klokken var halv to og han skulle føre vidner i andre sager. han bad om at hans sag måtte føres på de følgende tingdage, hvor han ville afhøre 2 eller 3 vidner pr. gang. Sagen blev udsat i 8. dage.

Samme eftermiddag var reserveret til overformynderi-forsamlingen, hvor rettens betjente skulle deltage.

Andreas Grønbech i Allinge stævnede Niels Nielsen Holm for skældsord. Andreas Grønbechs sagfører var Johan Grønbech. Den stævnede var mødt, tillige med vidnerne Anders Olsen, Bendix Johansen og Hans Piil. Grønbech foreslog Niels Nielsen Holm at han for undgå proces, kaldte alle sine ord tilbage og betale 2 rdr til sagens omkostninger. Niels Nielsen Holm nægtede, da han ikke havde forset sig med udtalelser.

Det første vidne var Anders Olsen, der havde været sammen med Andreas Grønbech, Niels Nielsen Holm og Peder Michelsen Grønbech hos stadsløjtnanten Johan Hansen Holm i Allinge en aften for 8 dage siden. Andreas Grønbech havde talt med Niels Nielsen Holm om hans forhold til sin broder Peder Grønbech. Niels Holm havde kaldt broderen for en kæltring og et skarn. Niels Nielsen Holm havde da sagt til Andreas “Det er piine død løgn i din hals, og det skal du have sagt som en Løgnere og som en Skjelm”. Niels skulle havde gået efter Andreas og kaldt ham for en løgner.

Hans Piil af Allinge var den næste til afhøring, men han hørte kun beskyldningen om løgnere een gang.

Dernæst Bendix Johansen havde ikke hørt noget om løgnere, men han havde hørt Niels Nielsen Holm sige til Andreas “du skal ikke tage mine Høns i hvor krogfingret du er.”

Grønbech tilbød atter forlig, men uden held. Sagen blev udsat i 8 dage.

5. marts 1781 Pag. 254a
Publiceret forordning om trykkeriernes afleveringspligt af kontrakter og tegninger afstukket i kobber til det store kongelige Bibliotek, dat. 10. januar 1781.

Publiceret plakat ang. alle slags skibes brug til farten på St. Croix.

Læst stiftbefalingsmandens befaling angl. traktaterne mellem Danmark og England om hvordan tolkningen af kontrabandevarer skal ske.

Samme herres promemoria om ovennævnte befaling, med bilag.

Samme herres promemoria om skibsfarten på St. Thomas og St. Jan, dat. 23. januar 1781.

Samme herres promemoria med underretning om at det hollandske skib nu er indløbet i Holland.

Samme herres om byerne Hasle, Allinge og Sandvigs byggerers omvurdering til brandforsikringen, dat. 30. januar 1781.

Læst Karen Hansdatters afkald for moderens arv 5 sdr. med renter til værgen Niels Hansen i allinge.

Udslettet Jacob Hansens pantebrev til Ole Nielsen i Skarpe Skade for 220 sdr., dat. 26. okt. 1772.

Udslettet Valentin Kaas pantebrev til Herman Bohn Jørgensen for 250 sdr., dat. 26. januar 1778.

Udslettet Knud Hansens pantebrev til Herman Bohn Jørgensen for kapital 200 sdr., dat. 24. jan. 1773.

I sagen startet af prokurator Johan Grønbech mod Hans Jørgen Hansen. Prokuratorens bror Andreas Grønbech foreviste Hans Jørgen Hansens skriftlige erklæring, dat. 3. marts og læste det op i retten. Indholdet blev vedkendt af Hans Jørgen Hansen, hvorved sagen blev frafaldet.

I sagen startet af Andreas Grønbech kontra Niels Nielsen Holm begge af Allinge. Andreas Grønbech læste Niels Hansen Holms skriftlige erklæring, hvilken blev vedgået af Niels Holm, hvorefter sagen bortfaldt.

12. marts 1781 Pag. 255a
I Løjtnant Schous sagsanlæg mod drengen Jens Larsen mødte drengens beskikkede forsvarer prokurator Müller af Rønne og producerede en skriftligt indlæg i sagen. På Schous vegne mødte prokurator Johan Grønbech og ville svare på Müllers indlæg næste ting.

Johan Grønbech havde produceret en kaldseddel, dat. 5. marts, der indkaldte Jens Mortensen i Sandvig for at have overfaldet Peder Hansen Borring. Dommeren konstaterede at den indstævnte voldsmand Jens Mortensen ikke var mødt. Og det eneste vidne, der var mødt, var Jørgen Andersen af Sandvig.

Vidnet Jørgen Andersen bekræftede, at han var i Hans Hansen Kaas’ stue i Sandvig, sammen med Peder Hansen og Jens Mortensen m.fl.. Han fortalte, at han havde set Peder Hansen på knæ på gulvet op mod en lille bænk ved kakkelovnen, for at tænde ild på sin tobakspibe af en lille glød. Jens Mortensen rejste sig fra bordet og fik en anden på skrømt til at skubbe ham over Peder Hansen Borrings ryg, således at Peder Hansens slog hovedet hårdt ind i væggen så hans mund blødte. Bagefter havde Jens Mortensen taget fat i Peder Hansen og brækket ham over bordkantet, således hans hoved lå helt ned på bordpladen. Prokurator Müller mødte på Jens Mortensens vegne og fik vidnet til at fortælle, at de øvrige tilstedeværende ikke havde prøvet at skille parterne ad og at Peder Hansen ikke havde råbt om hjælp. Efter Peder Hansen var kommet op fra gulvet, havde han grebet Jens Mortensen i hans klæder. Müllers påstand var, at det ikke havde været Jens Mortensen, der var årsag til klammeriet. Peder Hansen havde højlydt beklaget sig efter det han havde været udsat for, at han næsten ikke kunne bestille noget. Sagen blev udsat i 14 dage.

Bendix Rasmussen anklagede Christian Nielsen Smed i Allinge for “voldsom adfærd og rebellering i hans hus ved nattetide”. Johan Grønbech mødte på Bendix Rasmussens vegne. Prokurator Müller mødte på Christian Nielsen Smeds vegne. Alle vidner var mødt, samt Hans Bidstrup som velvilligt vidne.

Første vidne var Andreas Grønbech af Allinge, der fortalte at han fastelavns mandag aften var tilstede i Bendix Rasmussen (smeds) hus i Allinge. Christian Smed var kommet til Bendix Rasmussens hus “svor og bandede og raabede og skraalede, som man maatte troe, han var gal, ved at høre hans raaben eller troe, at han kunde have ulykke i sinde”. Bendix Rasmussen var bange for at Christian Smed skulle slå vinduerne i stykker og komme ind ad disse, derfor havde han bedt Hans Bidstrup om at lukke ham ind ad døren. Christian Smed var årsag til tumult, da han svor og bandede og sandsynligvis slog i bordet med knytnæve. Man skulle tro, at han var blevet gal. Prokurator Müller fik vidnet til at fortælle, at klokken var over 10 om aftenen. Christian Smed havde råbt, at “Christian Smed holdte et kieltringe Huus, og han sagde videre, at han havde ikke Huus at leie eller laane bort til Kieltrige”. Christian Smed havde ikke givet forklaring på, hvorfor han havde sagt det.

Dernæst Niels Michel Grønbech bekræftede første vidnes udtalelser, og bekræftede Christian Smed udsagn om kæltringer. Han mente, at det snarere var kl. 11 om aftenen. Han mente også, at årsagen til at Christian Smed havde kaldt dem for kæltringer var, “at der skulle være skudt”.

Dernæst Hans Bidstrup bekræftede hændelserne. Christian Smed havde sagt, at han havde hørt, at der var skudt nogle skud og det var i den anledning, at han kom.

Dernæst Hans Olsen Stub af Allinge bekræftede hændelserne og fortalte at Christian Smed “saa temmelig bøs ud”. Flere ville have ham lempet ud af stuen, men det havde han nægtet.

Jørgen Andersen Holm fortalte at efter optrinet i stuen havde 3-4 mand sat ham ud på gården. Da han var kommet ud af porten, havde Christian Smed sagt til ham, at han ville gå hen til byskriver Faver og melde “at de i det Laug havde skudt til Bendix Smeds”

Sagen blev udsat i 14 dage.

26. marts 1781 Pag. 258a
Plakat om generalpardon fra 13, januar 1777 udvides ti at gælde til udgangen af indeværende år.

Stiftbefalingsmandens promemoria om dansk ejendom, der er indladet i hollandske skibe og opbragt til England.

Fra samme herre med forklaring om den 3. artikel i Alliancen og handelstraktat mellem Danmark og Storbritannien af 1670, og tolkning af, hvad der betragtedes som kontrabandevarer.

I sagen startet af Peder Hansen Borring kontra Jens Mortensen mødte Peder Hansens prokurator Johan Grønbech angav at parterne var blev enige om et forlig og sagen derfor var indstillet.

I sagen startet af løjtnant Schou mod drengen Jens Larsen mødte Schous prokurator Johan Grønbech og producerede et skriftligt indlæg i sagen. Drengens forsvarer Müller henviste til sine forrige indlæg og lod sagen gå til doms, hvilket Grønbech ikke havde noget imod. Derfor lod de alle dokumenter gå til birkedommere Prahl til domsafsigelse.

I sagen mellem Bendix Rasmussen kontra Christian Nielsen, begge fra Allinge. Bendix Rasmussens prokurator Johan Grønbech ville afhøre flere vidner til næste ting. Modpartens prokurator hr. Müller accepterede dette, da han selv havde behov for tid. Sagen udsat i 14 dage.

9. april 1781 Pag. 258b
Tinget blev holdt af konstitueret birkedommer Michel Grønbech i hans eget hus formedelst birkefoged Prahls svaghed.

Læst kgl. plakat ang. de algeriske søpas godtgørelse, når skibe ikke får passeret “Cap Finis terræ”, dat. 26. febr. 1781.

Læst stiftbefalingmandens promemoria om toldeftergivelse af tørre Flyndre (?), dat. 20. marts 1781.

Læst løjtnant Jørgen Johan Schous skødebrev til kaptajn Hans Pedersen Kofod i København på Slotsladegården i Vange, Hammersholm kaldet, for 5333 rd. 2 mark, dat. 26 marts 1781.

Læst Niels Nielsen i Allinges pantebrev til Morten Bohn i Rønne for 70 sdr. med pant i bygjorden kaldet Sporre stykket, som ligger i skipper Laus i Allinge byvang, dat. 28. sept. 1774. Bekræftet af Christian Nielsen og Lars Hansen.

I sagen mellem Bendix Rasmussen kontra Christian Nielsen Smed fremstillede Bendix prokurator Johan Grønbech Andreas Johansen af Allinge som godvilligt vidne. Müller protesterede og mente, at sagen ikke kunne genoptages med mindre der blev ført en kontinuations stævning. Sættedommeren godkendte afhøringen, da der i begyndelse af sagen utrykkeligt blev nævnt stævnet og ustævnet  vidner. Andreas Johansen bekræftede de tidligeres vidners udtalelse om Christian Smed råben og hamren i bordet, så meget at han selv var blevet nervøs. Endvidere oplyste han at Christian Smed skulle have sagt at han havde “4 mands vagten”. Sagen udsat til retten om tre uger.

Christian Nielsen Smed havde den 26. marts stævnet Bendix Rasmussen i en tingsvidnesag, der fandt sted fastelavnsmandag aften. Johan Grønbech protesterede og ville have sagen afvist, da man ikke kunne benytte samme vidner i en “omvendt” sag. Sættedommeren ville overveje sagen til næste ting.

Prokurator Müller af Rønne, mødte som lauværge for mad. Agnete Stenders af Rønne og stævnede Carl Friderich af Slotslyngen for gæld på 6 sdr. 6 sk. Sagen udsattes til næste ting.

10. april 1781 pag. 260b sø- og gæsteret.
Med birkeskriver Faver som konst. birkedommer skulle kaptajn Bridekirks vrag forklaring afsluttes med afhøring af de sidste uafhørte bjærgere. Kommissær for den engelske kaptajn mødte Steenbech. Første vidne var Henrich Hillebrandt, der var med til at finde det engelske vrag i usejlbar stand. Medens andre var ved at bugsere vraget mod land, tog Henrik Hillebrandt sammen med Johan Grønbech, Hans Olsen og Niels Hansen. Han havde set en fremmed båd, som vist nok var svensk, men de forsvandt da de kom ud til skibet.

Dernæst Anders Hansen, Hans Mogensen, Jørgen Samsing og Lars Petersen. De var ikke med til selve bugseringen, så de kunne ikke oplyse noget.

Dernæst Sander Pedersen, Hans Bech og Thomas Andersen fra Gudhjem. De svarede som tidligere beskrevet, men tilføjede, at hvis de ikke havde hjulpet med, havde allingeboerne ikke kunnet bugsere vraget ind til Allinge. De havde ikke selv observeret det engelske vrag, men det var nogle Svanekebo, der havde berettet for dem, at de havde talt med en svensk skipper, der havde set et vrag, uden master, drive i søen. Dette fik dem til at stikke til søs med deres “ege” for at finde vraget.

Dernæst Hans Christensen og Peder Børgesen af Gudhjem bekræftede ovenstående og tilføjede at også svanekeboerne var stukket til søs for at finde vraget, heriblandt skipper Morten Windt og skipper Christian Hansen.

Hernæst Christian Hansen Tranberg, bådsmand Jens Larsen, Ole Henrichsen Møller og Christian Andersen (fra Gudhjem) blev spurgt om de kendte til den ege, der tilhørte Peder Jacobsen og Holger Jacobsen, som havde bragt noget i land om natten, da de sejlede fra vraget til Gudhjem for igen at komme tilbage om morgenen. Ingen kendte noget til dette.

Dernæst Peder Jacobsen og Holger Jacobsen af Gudhjem. De bekræftede de andre gudhjemmebos historie og lagde vægt på at uden deres sejl, havde det ikke været muligt at bugsere vraget i land. De fortalte også om de to svanekebo, der havde talt med den svenske skipper om vraget. Foruden deres ege, var Jørgen Jørgensen Vikker, Jørgen Nielsen, Niels Jørgensen, Hans Christensen Holm og Hans Andersen Kok med til at lede efter vraget. At de havde sejlet bort om natten uden tilladelse var ikke rigtigt, mente de. Christian Nielsen Smed af Allinge havde givet dem lov. de havde ikke opdaget at de havde noget af godset ombord og de måtte lade det ligge på grund af for høj søgang.

Hernæst de fem andre gudhjemmebo, som havde været med i deres ege. De havde alle ønsket at transportere vraget til Christiansø eller, hvis det ikke kunne lade sig gøre, til Gudhjem. Men på grund af kontrær vind måtte de bugsere det til Allinge.

Dernæst Sander Tranberg, Hans Christiansen og Lars Jensen. De svarede ligesom de andre gudhjemmebo. De vidste at det var Jørgen Kofod og Henning Rasch Kreydal af Svaneke, der havde hørt det af en svensk skipper og som havde foranlediget at de var stukket til søs.

Dernæst Ole Jensen, Jørgen Pedersen, Hans Rimar og Lars Pedersen alle af Gudhjem. De vidste ingenting om selve vragfundet.

Dernæst Peder Michelsen af Allinge og Mogens Pedersen, Henrich Jensen, Hans Jensen, Christen Piil alle af Olsker. Ingen kunne fortælle noget om fundet af vraget.

Kommissæren ville slutte denne søforklaring og “in forma” udfærdige et tingsvidne til kaptajnen, som ikke længere kunne opholde sig på landet.

30. april 1781 Pag. 262b
Ved konst. birkedommer hans lerche Schousboe af Rønne i forbindelse med birkedommer Prahls svaghed efter amtmandens skrivelse af 21. april.

Læst plakat om ophævelse af karantænereglerne, da pesten i Polen er borte. Sundhedspas er ikke længere nødvendig.

Til vurderingsmænd af byerne Allinge og Sandvig og kirken valgtes Henrich Hillebrandt og Anders Nielsen af Allinge, samt Lars Jensen af Allinge og Niels Jensen af Sandvig. De skulle straks sætte deres forretning i gang, således at indvånerne kunne forsikre deres bygninger og deres kakkelovne, og deres lovlige brændevinskedler.

Peder Johan Hammer af Sandvig og Knud Hansen Løsebech af Allinge, der begge havde borgerskab af 2. og 3. klasse fik borgerskab af 1. klasse blandt handelsmænd, skippere og sømænd i blandt borgere i Allinge og Sandvig.

Prokurator Wessel mødte i retten som befalet defensor for arrestanten Hans Mogensen Schou af Tejn. Han havde indkaldt to vidner, nemlig Jens Salgreen og hustru af Allinge. Sagen var at Kirstine Christiansdatter af Tejn havde anklaget Schou for adskillige ting. Anklager var Johan Grønbech, der erkendte at indkaldelsen var lovlig. Kirstine Christiansdatter havde på Nørre Herredsting forklaret at Schou havde stjålet skjorter af Jens Sahlgreen i Allinge. Stævningsmændene var ikke mødt så afhøringen af defensors vidner kunne ikke udføres. derimod kunne anklager Grønbech føre et frivilligt vidne, nemlig Ellen Kirstine Niels Salgreens. Wessel tillod ikke denne afhøring, hvorefter sagen udsattes i 8 dage.

Sagen mellem Bendix Rasmussen kontra Christian Nielsen begge af Allinge måtte udsættes, da Christian Nielsen havde stævnet Bendix Rasmussen i en tingsvidnesag, der havde indflydelse på denne sag.

I tingsvidnesagen startet af Christian Nielsen mod Bendix Rasmussen meldte sættedommeren at denne kunne antages trods samme vidner som forrige sag. Vidnerne indkaldtes til ting om 8. dage.

Peder Hansen Borring havde stævnet Giertrud Jensdatter af Sandvig som er i ægteskab med Haagen Bosen. Hun skulle havde slået ham og kastet vand på ham. Johan Grønbech førte sagen for Peder Hansen Borring. Sagen blev accepteret og vidnerne blev indkaldt under faldsmåls straf til næste ting om 8. dage.

7. maj 1781 Pag. 263b
I sagen mellem løjtnant Schou kontra drengen Jens Larsen blev afsagt dom.

Der blev henstillet til skyldnere af brandhjælp skal betale med det samme til byfoged Prahls fuldmægtig mr. Arboe, som var tilstede i retten. Hvis ikke, ville de allerede i morgen blev udpantet.

Hans Michelsen, født i Sandvig og husejer i Allinge fik borgerskab i tredje klasse.

I sagen mellem Christian Nielsen kontra Bendix Rasmussen mødte prokurator Müller fremstillede det første vidne, Jørgen Andersen Holm af Allinge. Han havde været med til selskab hos Bendix Rasmussen fastelavns mandag aften. Han havde hørt 3 skud med flinte eller med bøsse, men han vidste ikke hvem der havde skudt. Han havde set flinte(bøsser) men ikke om de var blevet ladt. han bekræftede anklageren Müllers udsagn, at Bendix Rasmussens og Christian Nielsens gårde lå ved tæt ved siden af hinanden og at de begge havde stråtag. Vidnet mente, at der var blevet skudt om aftenen mellem 8½ og 9. Og han havde ikke hørt Bendix Rasmussen havde forbudt skyderiet i hans hus eller i hans gård.

Dernæst Hans Hintze Bidstrup af Allinge. Han mente også at have hørt tre skud. Han mente at det var fra bøsser. Han kunne ikke huske hvilket klokkeslet det skete. Grønbech, der var Bendix Rasmussen prokurator, fik Bidstrup til at erkende, at Christian Nielsen nogle dage før fastelavn havde svoret, at han ville være med Seilingshorrerne (søfolkene) der forsamlede sig i byerne Allinge og Sandvig fastelavnsaften.

Herefter Bidstrups hustru Margrethe Sonne bekræftede sin mands udtalelser.

Hans Hillebrandt af Allinge fortalte, at han havde hørt tre skud mellem kl. 10 og 11 og han blev vækket af yderligere skud imellem kl. 4 og 5

Grønbech bad om udsættelse af sagen, da der var adskillige andre vigtigere sager at føre. Sættedommerne nægtede at imødekomme ønsket, da Müller insisterede på at fortsætte sine vidners afhøring.

Næste vidne var Jørgen Samuelsen af Allinge, der forklarede at flere af gæsterne ved Bendix Rasmussens fastelavnsfest havde moret sig med at skyde til måls på stranden om eftermiddagen. Siden var de gået op med deres bøsser til Bendix Rasmussen. Han var ikke med kl. 10 og 11, men han havde hørt tre bøsseskud, da han lå i sin seng  og “det syntes at komme deroppe fra hvor lystigheden holdtes”. Senere hørtes tre skud lidt nord i byen hen imod morgenstunden.

Hans Olsen Stub havde set en af gæsterne i forstuen med en bøsse, men om den var ladt vidste han ikke.

Dernæst Marie Johansdatter af Allinge bekræftede skuddene, men ellers intet. Hun havde ej heller hørt Christian Nielsens bande og råd, da hun befandt sig i et kammer ved siden af forstuen. Hun havde dog hørt Christian Nielsen havde stået udenfor forstuedøren og angivet at han havde “4 mand vagt med sig”. Ingen ville lukke ham ind. Hun vidste ikke hvad “vagten” betød.

Morten Davidsen havde hørt skud tæt ved Bendix hus omkring kl. 10 og kl. 5 et par skud, som om det kom fra stranden.

Müller frafaldt de øvrige vidner og bad om tingsvidne af forhørerne.

I sagen anlagt af defensor Wessel til tingsvidne udfærdigelse mod Hans Schou af Tejn. Wessel var ikke mødt så sagen blev udsat.

I sagen startet af madame Stender kontra Carl Friderich mødte madammens lauværge og vedstod at gælden var betalt og sagen frafaldt.

I sagen mellem Peder Hansen Borring kontra Giertrud Jensdatter og hendes mand Boe Haagensen mødte Johan Grønbech og efter han formodede at vidnerne ville godvilligt møde til næste ting, ville han udsætte sagen i 14 dage.

Klokken var lagt mere end 2 eftermiddag da den ordinære tingdag sluttede.

7. maj 1781 Pag. 265b sø- og gæsteret.
Efter rekvisition af kaptajn Jochum Emhorst af Stralsund mødte hans kommissær Johan Jørgen Grønbech for at få skibsbesætningens forklaring af sejlads og stranding imellem Allinge og Tejn natten mellem den 24. og 25. april.

Skibets styrmand Christian Hansen, matroser Daniels Frantz Gauw, Philip Ventz, Carl Friderich Venatorn og Johann Martin Pentz fremlagde skibets journal. Skibet, der var en galjot, hed Maria Sophia.

Bjærgekontrakten af 25. april blev oplæst.

Dernæst afskrevet DOM i sagen mellem løjtnant Jørgen Johan Schou af Hammersolm og drengen Jens Larsen. Dommeren hæftede sig ved, at der havde været en anden ung mand, der ligeledes havde skåret kviste og kæppen, så han ville kun godkende at Jens Larsen havde taget 6 kæppe og nogle kviste. At løjtnanten havde slået Jens Larsen i rumpen med en riskvist “kunde være meget nyttigt, for at afskrække saadant et ungt Menneske, for oftere at begaa saadanne ulovligheder”. At det var tale om stokkeprygl eller selvtagen revselse var ikke bevist. Værdien af det stjålne er ikke så stort at Schou ville havde det værdisat. Drengens beskikkede forsvarer og beskikkede værge Michel Nansen Müller ville have, at det ikke kaldtes for tyveri, men dommeren bedømte det således: “i vort Sprog har Tyveri intet andet navn; det er ikkun i henseende til straffen, at der giøres forskiel paa smaae og stort Tyveri”. Løjtnanten havde frafaldet erstatning og dommeren så ikke at drengen skulle bøde noget for sit tyveri, men helt skulle han ikke slippe. Drengen skulle dømmes for helligbrøde, ved ikke at komme i kirken, den takseredes til en bøde på 3 lod sølv til kirken i flg.  lovens 6. bog, 3 kapitel 1 artikel. Drengen skulle også lade sig undervise af sin beskikkede værge.  Der idømmes ingen omkostninger. Underskrevet af Prahl.

21. maj 1781 Pag. 267a
Publiceret resolution om amtmandsembedets deling imellem den bestandige kommission, landsdommeren og amtsforvalteren. dat. kgl. rentekammer den 25. april 1781.

Publiceret ekstrakt om samme resolution for så vidt justitsråd Graahs andel deraf., dat. 25. april 1781.

Publiceret kgl. plakat om uddelte toldtegn til toldvæsenets betjente, dat. 5. febr. 1781.

Peder Larsen fra Christiansøs afkald på hans hustru Karen Andersdatters fædrene arv efter sin sal. fader Anders Jensen af Allinge. “NB Førlovspenge er betalt”.

Læst Jens Sahlgreen i Allinges skødebrev på en Vejr-mølle ved Allinge til Christen Christensen af Nyker sogn for 650 sdr., dat. 17. maj 1781.

I sagen mellem Bendix Rasmussen kontra Christian Nielsen mødte Johan Grønbech på Bendix vegne meddelte, at han havde 1 eller 2 godvillige vidner, men da sagen er over 6 uger gammel, vidste han, at han ikke kunne gøre det uden at føre et kontinuationssag. Christian Nielsen ville ikke udtale sig i sagen, men ventede, at hans prokurator ville svare på næste ting.

I sagen mellem Peder Hansen Borring af Sandvig kontra Giertrud Boe Haagensen mødte Peder Hansens prokurator og afhørte et godvilligt vidne, Peder Salgreen af Sandvig. Han fortalte, at Peder Hansen gik til hånde sankthans dag, hvor der blev bygget et nyt hus til Giertrud i Sandvig. Han overværede, at da Peder Hansen kom til byggepladsen, sagde Giertrud til ham: “Du skulle med rette havt Brendeviins Ankret paa dit Gab med dig, og siden du ei haver det med, faar du gaae hiem efter det? Peder Hansen havde svaret igen og Giertrud havde smidt en balje vand i hovedet på ham, derefter havde hun grebet ham i brystet og slået ham med knyttede næver i hovedet. Peder Sahlgreen havde skilt dem ad og lige efter var Haagen Boesen kommet til stedet.

Dernæst Leene Lisbeth Niels Hansens hustru af Sandvig. Hun kunne ikke huske så meget, men bekræftede det med vandet, som hun smid i hovedet på Peder Hansen. Hun kunne også huske “at hun løb til og førte ham omkuld med vandkarret i haanden, saa vidnet, og hun faldt oven paa ham; og den anden gang kom Peder Hansen oven paa hende; men vidnet ikke kunde erindre at de slag hver andre”. Hun havde set at Peder Sahlgreen havde skilt dem ad og at Giertruds særks ovendel var revet i stykker.

Sagen blev udsat i 8 dage.

28. maj 1781 Pag. 268a
Plakat læst om at de islandske, grønlandske, finmarkske og færøske sager herefter føres fra det vestindiske guineske rente- og general toldkammer til Rentekammeret, dateret 1. maj 1781.

Læst General Økonomie og Commerce Kollegiets liste over samtlige kongelige danske konsuler og vicekonsuler i europæiske havne, samt på den afrikanske kyst.

Læst General Økonomi og Commerce Kollegiets liste over danske fragtskibes farter mv. dat. 12 Maj 1781.

Læst den 7de post af kommandantens instruks på Bornholm, dat. 10. marts 1781.

Læst Rasmus Rasmussens skødebrev til sin broder Bendix Rasmussen på sin bygård i Allinge 240 sdr., dat. 17. maj 1781.

I anledning af den manglende betaling af brandforsikringspenge måtte den konstituerede birkedommer minde Sandvigs beboere om, at ikke sætte sig op mod kongens befalinger. De ville dermed modsætte sig deres borgered. (Balladen må være opstået af den omvurdering af husenes værdi og dermed forhøjede betaling).

I sagen mellem Bendix Rasmussen kontra Christian Nielsen i Allinge, producerede Chr. Nielsens prokurator Müller en kontrastævning mod Bendix Rasmussen og fremlagde tingsvidneforklaring. Men da hverken Bendix Rasmussen eller hans prokurator var mødt, måtte sagen udsættes i 14 dage.

Sagen mellem Peder Hansen Borring af Sandvig kontra Giertrud Haagen Boesen mødte ingen af parterne, så sagen måtte udsættes i 14 dage.

11. juni 1781 Pag. 268b
Publiceret kgl. rente- og general Toldkammers resolution for Hans Bidstrup og flere andre at det af dem købte våde korn bevislig skal udføres, dat. 26. maj 1781. (Meningen må være, at det drejer sig om kornet fra det engelske vrag, ikke måtte sælges indenrigs)

Johan Grønbech mødte på Bendix Rasmussens vegne og fortalte, at han havde modtaget udskrift af modparten Chr. Nielsens kontrastævning. Han ville overveje sagen til næste ting.

I sagen startet af Peder Hansen Borring mod Haagen Boesen og hustru af Sandvig. Johan Grønbech tilbød på Peder Hansens vegne et forlig mod at Giertrud for hendes “skarnagtige udøvelse” betalte 10 sdr., samt andre 10 sdr. for sagens omkostninger, samt 4 mark til de fattige i Sandvig. Hvis hun gjorde det ville  Peder Hansen frafalde sag og sagsmål. Sagen blev udsat i 14 dage.

Arrestanten Hans Mogensen Schous forsvarer Wessel producerede en tingsvidnesag mod Kirstine Christiansdatter af Tejn, der skulle have vidnet usandt om Hans Schou. Som vidner var mødt Jens Sahlgreen og Niels Sahlgreens hustru Ellen. Jens Sahlgreen erklærede at han ikke havde mistet nogle skjorter og kunne derfor ikke “vide noget ondt om Hans Schou”. Ellen Niels Sahlgreens hustru af Allinge fortalte, at hun ugen før jul havde mistet en fin blaargarns skjorte, der tilhørte hendes mand. Den lå til tørre på en stikkelsbærbusk. Men hun kunne ikke sige at det var Hans Schou, der havde taget den. Kirsten Christiansdatter havde fortalt vidnet, at Hans Schou over for hende havde fortalt, at han ville stjæle endnu en skjorte, men han turde ikke tage den i strædet, da han var bange for at blive opdaget. Skjortens værdi var 2 a 3 mark. Vidneforklaringen blev bekræftet af Kirsine Olsdatter Kruuse, der var tjenestepige hos det forrige vidne. Hermed sluttede tingsvidnesagen.

25. juni 1781 Pag. 269b
Læst Det danske Kancellis promemoria til stiftsbefalingsmanden og biskoppen at civile kgl. betjente skulle indbetale til den almindelige enkekasse, dat. 29. maj 1781.

I sagen mellem Bendix Rasmussen kontra Christian Nielsen af Allinge mødte Bendix Rasmussens prokurator Johan Grønbech og kommenterede Nansen Müllers kontrastævning. Modparten mente at Grønbech spillede gæk med retten og at han burde idømmes mulkt. Müller ønskede sagen til doms. Grønbech lod også sagen gå til doms.

I sagen mellem Peder Hansen Borring og Giertrud Haagen Boesens mødte citantens prokurator Grønbech og afhørte et godvilligt vidne Niels Hansen Holm fra Sandvig. Niels Hansen Holm bekræftede de øvriges udsagn, men han mente at Peder Hansen “var snivendes”. Efter hun havde væltet ham omkuld sad hun ovenpå ham, han var en enkelt gang kommet øverst, men hun havde overtaget. Boe Haagensen (svigerfader?) som fungerede som hendes forsvarer, havde ikke noget at spørge vidnet om, men han ville overveje at føre kontravidner til næste ting.

Prokurator Johan Grønbech mødte på vegne af Jacob Hansen, Hans Jørgen Hansen, Jørgen Samuelsen og Hans Hansen Piil i Allinge på Bornholm samt Niels Hansen Alling boende i Store Strandstræde i København for at kræve et arvelegitimations tingsvidne. Han ville bevise at Jacob Hansen, Hans Jørgen Hansen og Niels Hansen Alling, samt Anne Margrete, Jørgen Samuelsens hustru og Elisabeth, Hans Hansen Piils hustru var arveberettigede efter afdøde faster Ellen Hansdatter, der boede og døde på Gammel Torv lige foran vandspringet i København i en kælder og som var i ægteskab med en person samme sted ved navn Anders Hermandsen. Som vidner førstes borgerløjtnant Johan Hansen Holm og sergent Hans Samuelsen, begge borgere i Allinge. Begge vidner var mindst 60 år gamle og havde opholdt sig i Allinge det meste af deres tid. Begge kendt Hans Jørgensen og hans hustru Malene, der boede i Allinge indtil de døde for ca. 40 år siden. De efterlod sig 3 børn: Den ene Peder Hansen og den anden Hans Hansen Snedker som begge boede i Allinge og en datter ved navn Ellen Hansdatter, der rejste til København og kom i ægteskab med en mand der hed Anders Hermandsen, som boede på Gammel Torv i en kælder lige overfor Vandspringet i København. Peder Hansen var død uden at efterlade sig andre arvinger end en datter ved navn Anne Margrethe Pedersdatter, som var i ægteskab med konstabel Jørgen Samuelsen i Allinge. Hans Hansen snedker var død og havde efterladt sig fire børn: Niels Hansen Alling, som er tømmermand boende i St. Strandstræde i København, Hans Jørgen Hansen, Jacob Hansen og datteren Elisabeth Hansdatter som var i ægteskab med Hans Hansen Piil. Alle tre boede i Allinge. Der var ingen andre arvinger efter vidnernes minde.. Skipper Peder Johan Hammer af Sandvig fortalte at han havde besøgt Ellen Hansdatter i hendes kælder på Gammeltorv i København adskillige gange. Han havde talt med hende om hendes slægtsskab med ovenstående og han havde transporteret penge for hende til Hans Hansen Piils hustru i Allinge. Han vidste, at Ellen Hansdatter døde omkring mortensdag i 1780. [Begravet fra Vor Frue kirke den 8. dec. 1780: Ellen sal. Andreas Hermansens kældermands enke fra Gammel Torv, 76 Aar gammel.]

Tingsvidnet sluttede med at de lokale arvinger bemyndigede Niels Hansen Alling i København til at varetage deres interesser og modtage deres arv. efter afdøde.

25. juni 1781 Pag. 271b – Sø- og gæsteret
Gæsteret holdt efter rekvisition af dato 18/6 vedr. den strandede skipper fra Stralsund Jochim Elmhorts skal have betaling for fragten af det korn, som blev bjærget. Som kommissær for ejerne mødte Johan Grønbech. For bjærgerne kom Michel Grønbech, Lars Jensen, Andreas Michelsen og Hans Jørgen Bidstrup. Og fra ejerne af ladningen fremlagdes et dokument underskrevet i Libau den 21. april og underskrevet af Berens og Zimmermann. Sagens agter blev vurderet og “observeret”.

9. juli 1781 Pag. 272a
Publiceret forordning om kongelige skove og tørvemoser, dat. 18. april 1781.

Læst forordning om Jord-fælledsskabs ophævelse med flere foranstaltninger til Landvæsenets forbedring i Danmark, dat. 23. april 1781.

Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus promemoria ang. udskibning af tømmer og fødevarer til Vestindien, dat. 29. maj 1781.

Læst pro memoria om danske skibes forhold til den spanske nations krigsskibe. Samt om fremmede varers udførsel af landet, som var kontrabandevarer., dat. 19. juni 1781.

Læst Morten Olsen Høyer kleinsmed i Københavns afkald på hans hustru Elisabeth Jensdatter Hammers arv på 275 sdr. 10 sk. til hendes værge Friderich Jensen i Sandvig. betalt forlovspenge til Hr. Schousboe 1 rdr.

Jørgen Birch i Svaneke stævnede amtsforvalter Münster for uretmæssig angivelse af hans arbejde med at fiske et anker og tov op af havet på nordkanten af Bornholm. Han havde fået opgave i kommission af en skipper ved navn Lorentz Johansen fra Stettin. Jørgen Birch havde engageret Johan Grønbech til at føre sagen for ham. På amtsforvalterens vegne mødte prokurator Müller af Rønne. Første vidne var Knud Hansen af Allinge, som i oktober måned var sammen med Jørgen Hansen fra Gudhjem om bord på en galease som kom sejlende øster fra. De havde hjulpet skibet til ankers ud for kapellet nord for Bornholm. Skipperen Lorentz Johansen fra Stettin, fortalte at han var stormand af fødsel og var kommet fra Sankt Petersbord lastet med Olie. Vidnet fortalte at skibet i stormen i oktober havde været på tur fra Pommern til Gulland. i denne storm havde mistet sit styrbords anker og en del tovværk. Skibet havde efter det mistede ankeret sejle omkring Hammeren til Allinge red, hvorefter det med nordvestlig vind var gået til Svaneke. Jørgen Birch og Henning Kreidal havde fået kommission til at finde og bjærge ankeret. De havde sendt bud op til Allinge for at finde hjælp til opgaven. Vidnet havde været med til at finde og bjærge tovværk og anker. Tovværket lå nu i vidnets hus.  Sagen kerne var om det var det rette anker og tovværk der var fundet. Birch mente, at have bevist ved den prøve han havde af ankertorvet, at det var det tov og anker han havde ret til at hjemtage, da han havde indgået aftale herom med den statinske skipper. Fra skibet havde mistet ankeret til det blev opfiske igen, gik der 8 dage. Ankeret blev anmeldt til byskriver Faver, der var stedets toldbetjent. Han lod de vurdere af vurderingsmændene i Allinge. Men det var først efter en måneds tid, at der blev gjort krav fra Svaneke at få ankeret udleveret. det skete samtidigt med at Henning Kreidal var i Sandvig i forbindelse med søforhøret om det driven engelske vrag.  Amtforvalterens påstand var at Kraidal havde fået et stykke af tovet for senere at kunne bevise, at denne prøve var identisk med det ønskede tovværk og anker. Vidnet henholdte sig til at det var byskriveren, der havde kappet tovværket af ankeret og han bare derefter havde opbevaret tovet under lås i et rum ved hans stue. Vidnet fortalte at han bjærgede ankeret sammen med Jørgen Hansen i Gudhjem, Jacob Hansen Winberg, Samuel Nielsen og Mogens Nielsen Alling, som var kommet sejlende fra København.

Dernæst Jørgen Hansen af Gudhjem, der svarede som Knud Hansen. Dog havde han ikke se at tovværket blev kappet. Han var blevet fortalt at det stump tovværk som skulle bevise, at det var det rette tov og anker, havde Jørgen Birch fået af den statinske skipper.

Dernæst Poul Jensen, der havde fået tilbudt opgaven at bjærge det mistede anker. Men da han om eftermiddagen skulle komme ombord på skibet for at få skriftlig bevis på opgaven var den statinske galease sejlet bort.

Poul Jensens kammerat Niels Samsing bekræftede hans vidnesmål. Sagen udsat i 14 dage.

I sagen mellem Peder Hansen Borring kontra Haagen Boesen og Giertrud af Sandvig mødte Michel Grønbech på Haagen Boesens vegne og producerede en kontrastævning for at få bevist hvordan Peder Hansen Borring havde opført sig og hvilke udtalelser han havde kommet med. Stævningsmændene blev bedt om at fortælle Peder Hansens reaktion, da de læste denne kontrastævning: “Han gik i Stuen frem og tilbage og sagde, at han ikke agtede Stævnemaalet for noget, og ved det han satte sig paa Bænken og lettede laaret lod en gaae, og sagde at bænken staaer lidt ujævn og ramler lidt”. Grønbech protesterede overfor denne beskrivelse og at man derved tillagde Peder Hansen en nederdrægtig karakter. Men da dagen var gået, måtte sagen udsættes til næste ting.

23. maj 1781 Pag. 274b
Læst kommissionens foranstaltning mod kvægsygdomme, dat. 17. april 1781.

I sagen indstævnet af Peder Hansen Borring kontra Giertrud Jensdatter mødte sidstnævntes prokurator Michel Grønbech i kontrasagen. men da borgerskabet i dag havde mønstring var det ikke muligt at føre vidner. Sagen måtte udsættes i 14 dage.

I tingsvidnesagen mellem Jørgen Birch i Svaneke og amtsskriveren mødte Johan Grønbech og ophævede sagen, da amtsskriveren havde erkendt at tovstykket var fra det samme som det opfiskede tovværk, så der var ingen grund til at føre vidner til at bevise dette. Tingsvidnesagen blev hermed ophævet.

6 august 1781 Pag. 275a
publiceret kgl. plakat om kgl. betjentes gage når det gjordes “beslag”. Samt om §5 i en plakat fra 13. aug. 1766 om jurisdictionen i Danmark.

Udslettes Peder Hansen i Sandvigs pantebrev til Herman Bohn Jørgensen for 300 sdr. dat. 1. maj 1773. Omvekslet imod et nyt til Andreas Kofod.

Afsagt dom i sagen mellem Bendix Rasmussen smed kontra Christian Nielsen Smed i Allinge.

I sagen mellem Peder Hansen Borring i Sandvig kontra Haagen Bohn (Boesen) og hustru Giertrud blev der produceret et indlæg fra Giertruds prokurator Michel Grønbech, som ville blive besvaret af modpartens prokurator Johan Grønbech på næste ting om 14 dage.

DOM i sagen mellem Bendix Rasmussen og Christian Nielsen i Allinge. I dommen, som afgives af Schousboe, beskrives sagsforløbet meget nøgternt. Der var blevet skudt til måls nede på stranden og der havde været folk med gevær til fastelavnsgildet mandag aften hos Bendix Rasmussen. Det havde gået lystigt for sig med mange “sejlingsmænd og matroser” og derfor ikke uforståeligt at Christian Nielsen, der også var smed som Bendix, blev tosset i hovedet over, at naboen larmede og at der blev skudt med gevær. De var begge smede og deres gårde lå tæt og de havde stråtag. Det kunne ikke bevises, at han var så gal i hovedet, at han ville forvolde nogen skade. Og da han ligeså stille var blevet lempet ud af huset og da der ikke var opstået voldsomheder, var det et tegn på, at Bendix Rasmussens beskyldninger var overdrevne. De skulle have været anmeldt som en politisag og ikke som en tingsag. Christian Nielsen havde vækket byskriveren hen imod midnat og anmeldt skyderierne, som var forbudt i henhold til forordning fra 24 januar 1761. Og da der igen vægter var i byen , var byskriveren den embedsmand, der skulle meldes til. Dommeren frikendte Christian Smeds opførsel og dømte anmelderen Bendix Rasmussen til at betale 5 rdr. til Christian Nielsen i sagsomkostninger.

20. august 1781 Pag. 276b
Læst plakat om Ost- og Vestindiske forsyninger og kontrakter, dat. 28. juni 1781.

Læst udslettelse af Peder Hansen Borrings pantebrev til inspektør Birch for 380 sdr.

Læst by- og birkedommeren Prahls bestalling for Frantz Lindner af Rønne som “autoriseret musicant” her i byerne, dat. 28. maj 1781.

Michel Grønbech mødte på Haagen Boesen og hustru en Giertruds vegne og producerede et indlæg mod Peder Hansen Borring og startede sin afhøring af vidner i kontrasagen. Jørgen Andersen af Sandvig var den første der skulle vidne. Johan Grønbech afbrød afhøringen og ville nu “for sagens ringe beskaffenhed i dens egentlige Indhold” foreslå et nyt forlig, hvorved begge parter skulle frafalde deres påstande. Begge parter var nu villige til et forlig og efter at de havde givet hånd derpå, blev sagen indstillet og sagen udgik fra protokollen.

25. august 1781 lørdag. Pag. 276b Sø- og gæsteret
Efter ønske om tingsvidne af den strandede skipper Johann Friderich af Königsberg natten mellem 21. og 22. august med sin galiot “Der tweite (2) Brüder”, hjemmehørende i Königsberg på vej til Bourdeaux med en ladning hamp. Skipperen havde antaget som kommissær Johan Jørgen Grønbech af Allinge. Skipperen fremstillede sin styrmand Peter Somfleth, der fremlagde den om bordværende journal. Hans forelæggelse blev vedtaget som sandhed af skibet øvrige mandskab, som var tømmermand og kok Johan Jacob Peters, matros Nicolaj Lindeborg, Carl Bötker og Johan Cesfer (?). Tre af mandskabet havde i tre dage – dag og nat – holdt vagt over vraget om dets ladning.

Kommissæren fremlagde den vedtagne bjærgekontrakt.

25. august 1781 Pag. 277a sø- og gæsteret
Begæret af skipper Johan Friderich og hans kommissær Johan Jørgen Grønbech omfattende hvad skibsfolkene efter lov og sø-kutyme skulle have i rejsepenge til deres hjem i Königsberg, samt hvad skipperen burde have i logi og kostpenge, månedspenge, så længe som han behøvede at opholde sig på Bornholm, samt rejsepenge, så han kunne komme hjem til Königsberg. Fire folk blev valgt til denne forretning: Hans Jørgen Bidstrup og Morten Bohn i Hasle, Niels Michelsen af Sandvig og Hans Hillebrandt i Allinge. De blev enige om at:

Skipper Johan Friderich  skulle have 18 rd. for hver måned han blev nødt til at opholde sig på Bornholm. I logi og kostpenge for sig selv og hans dreng 5 rdr. og i rejsepenge 50 rdr. da det forventedes at det skete efter at normal sejlads ophører på grund af vinteren.

Skibsfolkenes transport til Helsingør og derfra til Königsberg blev takseret til 10 rdr. for styrmanden og for hver af de andre (4 matroser og 2 drenge) hver 8 rdr.

27. august 1781 Pag. 278a Sø- og gæsteret
Holdt efter rekvisition af skipper Johann Friderichs kommissær Johan Grønbech af Allinge.

Skibet stod så fast på klippen at den ikke kunne tages af grunden og derved reddes. 4 vurderingsmænd var valgt: Hans Hansen Kaas, Knud Hansen, Lars Jensen Holm og Hans Jørgen Bidstrup. deres forretning blev læst.

3. september 1781 Pag. 278a
Læst plakat om præmier til dem der kan indføre kornvarer søndenfjelds i Norge.

Stiftbefalingsmandens promemoria det er tilladt at indføre fremmed dynevaar af 9/14 alens bredde mod 7 1/4 procent, dat. 21. august 1781.

Promemoria om at intet skøde eller pantebrev bliver læst før der var fremvist attest fra skriveren, at der intet var hæftet på godset eller den faste ejendom.

Johan Grønbech mødte for Allinge kirkes værge Henrich Hillebrandt, der stævnede Rasmus Rasmussen af Allinge for gæld på 40 sdr. efter en opsagt obligation af dato 20. dec. 1779. Obligationen var opsat den 29. maj 1781. Den indstævnte Rasmus Rasmussen var ikke mødt, men havde sendt et brev til Grønbech og tilstået, at han skyldte de 40 sdr. til kirken. Da sagsøgte havde erkendt sin skyld afsagde dommeren umiddelbart dom. Rasmus Rasmussen skulle inden 15 dage betale de 40 sdr. + påløbne renter samt 3 rdr 3 mark i omkostninger til Henrich Hillebrandt. Hvis ikke, skulle det pantsatte jord sælges på auktion.

17. september 1781 Pag. 279a Sø- og gæsteret i Byskriverens hus i Allinge
Holdt efter rekvisition af kommissæren Johan Jørgen Grønbech af Allinge vedr. det strandede skib ført af skipper Johan Fridrich fra Königsberg. Sagen var at finde ud af hvad skipperen skulle have i fragt for ladningen af hamp.

24. september 1781 Pag. 279b
På ny publicerede den konst. birkedommer Schousboe forordningen om strandede skibe og gods dat. 21. marts 1705.

15. oktober 1781 Pag. 279b
Publiceret kgl. plakat om den “utilladelige Brændevins Brænderis afskaffelse paa Landet i Danmark” efter forordning af 2. sept. 1773 og 26. april 1776 indskærpes ved ny anordning dat. 5. september 1781.

Stiftbefalingsmand Brochenhuus pro memoria om enrollerede matroser frihed til koffardifartens befordring, dat. 11. september 1781.

Ligeledes samme herres promemoria om pest i Alexandria og at det danske skib “Elisabeth” der førtes af Simon Knudsen har været der og at dette skib ikke indlades i nogen havne, dat. 22. september 1781.

Johan Grønbech mødte på vegne af Jens Sahlgreen og stævnede Christen Christensen af Allinge for gæld på 500 sdr. som betaling for en vejrmølle. Christen Christensen var ikke mødt, så sagen udsattes i 14 dage.

29. oktober 1781 Pag. 280a
Læst kgl. plakat vedr. bestemmelse om bøndernes hesteavl i Danmark, dat. 19. april 1781.

Læst Friderich Jensens panteobligation til Marcus Willer i København for 160 sdr. mod første prioritet i Sandvig Byvang.

Læst Hans Jensen skibstømmermand i Københavns afkald for sin hustrus Kirstine Hansdatters arv på 55 sdr. 3 mark 4 skilling samt renter for fædrene og mødrenes arv.

I sagen mellem Jens Sahlgreen kontra Christen Christensen mødte Michel (?- sidste tingdag var det Johan) Grønbech på Jens Sahlgreens vegne og producerede en verificeret udskrift af Hammershus skødeprotokol om en vejrmølle og dets inventarium, dat. 17. maj. Christen Christensen havde ikke noget at sige. Sagen blev optaget til doms.

3. december 1781 Pag. 280a
“Denne protokol er mig forevist og anmærket at her intet Register er som dog er nødvendigt. Ut Supra.

(Underskrevet:) Graah

[=Peder Hersleb Graah udnævnt til landsdommer over Bornholm i 1777 – født 1750 – død 1730 uddannet jurist]

10. december 1781 Pag. 280b
Stiftbefalingsmand pro memoria om 2. artikel i forliget mellem Holsteen og Hamborg om handelen.

Læst verificeret kopi af kgl. reskript om 6. og 10.penge erlæggelse er ophævet imellem kongen af Danmark og hertugen af Brunschvig Lüneborg, dat. 12. juni 1781.

Stiftbefalingsmandens fuldmagt til justitsråd og landsdommer Graah for forrette hans vices som stiftsamtmand på Bornholm, dat. 6. november 1781.

Læst Hans Olsen Stubs panteobligation til Christopher Hansen Christophersen i Olsker med pant i Allinge byvang for 100 sdr.

Læst Peder Hansen Borrings af Sandvig skødebrev på jord i Sandvig byvang til Anders Nielsen Stange for 130 sdr. dat. 17. juli 1781.

Udslettet Jørgen Kjøllers panteobligation til Henrich Andersen for 131 sdr. 1 mark 10 sk..

Ud i sagen indstævnet af mølleren Jens Sahlgreen og møllekøberen Christen Christensen blev afsagt dom.

Læst justitsråd Graahs advarsel til Allinge og Sandvigs indvaanere om at skarpretter skatten uden modvillighed skal betales, dat. 10. november 1781.

Udslettet Jørgen Jensen Hillebrandt panteobligation til Hans Kofod i Klemensker for 149 sdr. 3 mark 8 skilling, dat. 16. oktober 1775.

På tolder Krogs vegne mødte Mads Arboe af Hasle for at få et tingsvidne ang. skipper Johan Friderichs fra Königsbergs stranding ud for Allinge den 21. og 22. august. Hans Hillebrandt, Henrich Hillebrandt, Niels Giversen og Andreas Grønbech var indkaldt tyil afhøring. De fortalte at de alle var forbjærgere ved vraget, hvor lasten var hamp. Alt blev reddet på nær nogle få pakker, som faldt i søen. De bevidnede at der ingen andre købmandsvarer fandtes i skibet og de kendte ikke til nogen for for underslæb.

Dernæst blev vurderingsmændene Jes Peter Rasch, Christian Rasch, Andreas Kofod og Jens Petersen bedt om at fremlægge deres forretning af dato 4. september 1781. Herefter udfærdigedes tingsvidnet til tolder Krog.

Som stokkemænd for året 1782 valgtes Svend Jensen, Jacob hansen, Hans Jørgen Hansen, Peder Michelsen og Jens Grønberg og fra Sandvig Niels Michelsen Grønbech, Haagen Boesen og Anders Ipsen

DOM mellem Jens Sahlgreen og Christen Christensen. I flg skødet skulle restbetalingen på den fulde købesum på 650 sdr. betales inden et kvart år, hvilket ikke var sket. Dommeren Schousboe dømte Chr. Christenen at betale summen, samt en rente på 4 % pr. anno fra 17. maj 1781, samt omkostninger på 5 sdr. inden 15 dage. Den resterende sum kunne betales til Sahlgreen eller til panthaveren Svend Hansen.

7. januar 1782 Pag. 281b
Læst Hans Bidstrup af Allinges skøde til Anders Hansen Holm på 7 skp.land bygjord i Allinge Byvang for 250 sdr

Læst Anders Hansen Holms obligation til byskriver Faver mod pant i hus og jord i Allinge.

Læst byttekontrakt på stykjunker Petersens og Anders Nielsen begge af Allinges gårde, dat. 24. januar 1781.

Udslettet Rasmus Weidichsens obligation til Christopher Hansen Christophersen for 140 sdr. efter opsigelse dat. 24. okt. 1778.

Niels Michelsen Grønbech af Sandvig fik borgerskab af 2. klasse.

Allinges kæmner Hans Olsen fremlagde byens beholdning som ligesom sidste år var 3 mark uden forandring. Han ville fortsætte som kæmner for året 1782.

Kæmneren for Sandvig Jørgen Jensen Schou fremlagde sit regnskab, der i balance med indtægt og udgift for 1781. Der var ingen beholdning. Kæmneren fortsatte for 1782.

For byfoged Prahl mødte hans fuldmægtig Arboe for at få tingsvidne til sit regnskab af de uvisse indtægter. Sidste års stokkemænd var til stede, men de kunne ikke angive anden indtægt end fra de to bjærgede ankre i oktober og november.

Niels Nielsen Holm i Allinge stævnede Hans Hintze Bidstrup, der boede i afdøde kaptajn Jens Larsens ejendom i Allinge, for gæld. Niels Nielsen Holms sagfører var Johan Grønbech og han udsatte sagen til næste ting, dels fordi den sagsøgte ikke var tilstede og dels fordi han ikke var helt færdig med regnskabet.

Anders Hansen Holm af Allinge stævnede skipper Peder Johan Hammer og Hans Hansen Kaas af Sandvig for voldsomt overfald på sin person. Anders Hansen Holms sagfører var Johan Grønbech. Begge de sagsøgte var tilstede i retten, men vidnerne var udeblevet. Sagen udsattes i 8te dage.

Udslettet Mogens Jensen Hammers pantebrev til Peder Hansen i Rutsker for 149 sdr. 3 mark 8 sk.

21. januar 1782 Pag. 282b
Årets taksatorer Anders Nielsen og Knud Hansen fra Allinge og Niels Jensen og Jørgen Jensen Holm fra Sandvig fremlagde årets skatteligninger.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bidstrup af Allinge mødte citantens prokurator Johan Grønbech og producerede en af byskriveren udfærdiget attest på at Niels Nielsen på auktion havde købt kaptajn Jens Larsens gård og byjord for summen 2280 sdr.at Hans Bidstrup skulle efter overenskomst have den halve ejendom for 1140 sdr. Hans Bidstrup resterede endnu 52 sdr. i at have betalt købesummen. Müller der repræsenterede Bidstrup svarede, at hans principal mente, at han havde betalt mere end det oplyste. Niels Nielsen måtte fremlægge regnskab og beviser for at han resterede 52 sdr. Når han havde gjort det, ville han bevise, at han havde betalt mere. Bidstrup mente, at de frasolgte jorde til tredjepart måtte reducere købsprisen, hvilket han skulle havde del i.

I sagen mellem Anders Hansen Holm af Allinge kontra Peder Johan Hammer og Hans Kaas af Sandvig mødte prokurator Müller på de indstævntes vegne og fremlagde et indlæg. Anders Holms sagfører Johan Grønbech forklarede, at sagen først kunne rejser nu, da overfaldet skete sidste forår på vej til København hvor fra han sejlede hele sommeren. Sagen måtte vente til han kom hjem og den var ikke endnu et år gammel. Grønbechs første vidne var vejer og måler Hans Jespersen. Han fortalte, at Anders Hansen Holm var med som passager til København på Kaas og Hammers lille jagt. Kaas fortalte, at han havde “afbanket” Anders. Efter Kaas mening var det fordi han kom til at kalde Anders for “Anders Idesen”. Anders havde så derefter brokket sig højlydt over hans behandling, at Kaas derfor “ville slaae paa dig som paa en svendsk Mær” og det gjorde han så. Medhørere på dette møde med Kaas hos Hans Jespersen var hans hustru, tjenestepige og gårdskarl Anders Møller.

Sagen udsat i 14 dage, da Müller var gået fra retten.

4. februar 1782 Pag. 284a
Læst Jørgen Hansen Kaas af Sandvigs afkald for hans hustrus mødrenes arv på 102 sdr. og renter.

Johan Grønbech mødte i sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bidstrup og læste et indlæg. Müller, der repræsenterede Bidstrup bad om udsættelse i 14 dage før han kom med sit svar.

I sagen mellem Anders Hansen Holm mod Hans Kaas og Peder Johan Hammer fremkom Hans Jespersens hustru Anna Margrethe som  godvilligt vidne. Hun fortalte, at Kaas i hendes hjem i sommers, havde fortalt at han havde slået Holm som på en gammel svensk Mær, fordi han skulle holde styr på sit skib. Anders Holm var ved at gøre sig rebelsk. Grønbech ville have sagen udsat med det forbehold at han måtte fremstille endnu tre godvillige vidner, nemlig Anders Nielsen, stykjunker Petersen og hans frue.

På byfoged Prahls vegne mødte fuldmægtig Arboe og producerede en stævning, hvormed sagen mellem løjtnant Schou på den ene side og drengen Jens Larsen og hans forsvarer Müller på den anden, i følge landstingets hjemvisningsdom af 26. september 1781. Begge prokuratorer henviste til tidligere afhøringer og lod sagen atter gå til doms. Dommen skulle gå om med de daværende stokkemænds stillingtagen til sagen.

18. februar 1782 Pag. 284b
Publiceret kvægkommissionens pro memoria om nærmere foranstaltninger, dat. 3. november 1781.

Læst Jonas Kofalls (Kofoed) kontrakt og overdragelsesbrev til sin datter Maria Kofalls på hus, bo og alt løsøregods imod ophold for ham og hans kone på livstid, dat. 29. jan 1782.

Prokurator Michel Grønbech mødte på vegne af Helvig Peder Hansens i Sandvig for at få tingsvidne omhandlende hendes mand Peder Hansens slette og uanstændige levned forhold imod hende. Som Peder Hansens prokurator mødte Jørgen (fejl: det må være Johan) Grønbech, der bad hende trække sagen tilbage, da hun havde mange fejl selv, samt at hans klient ville benægte alle beskyldninger. Da ingen vidner var mødte, blev sagen udsat i 14 dage.

I sagen, som er optaget til doms, mellem løjtnant Schou og drengen Jens Larsen var dommen færdig, men da den skulle underskrives af stokkemændene var sagen ikke endnu præsenterbar. desuden var Jacob Hansen  i slægtskab (svoger) med løjtnant Schou og ville derfor ikke være domsmand i sagen. I hans sted valgtes Hans Pedersen i Sandvig. Domsmændene fik derefter dommerens forfattede dom til deres underskrift eller ” give deres Sentents aparte”. Sagen udsat i 14 dage.

I sagen mellem Anders Hansen Holm kontra Hans Hansen Kaas og Peder Johan Hammer i Sandvig mødte Johan Grønbech og havde til hensigt at afhøre støkjunker Petersen, men han “var ikke ret frisk”, så han afhørte hans to døtre Elsebeth Marie og Mette Kirstine, der havde været tilstede sammen med deres moder og Anders Nielsen, da Kaas havde været på besøg. Kaas fortalte at da han og Peder Johan Hammer var på vej til København havde han “aftampet” Anders Hansen så meget som til 10 rdr. De havde ikke hørt fra Kaas af hvilken årsag Anders havde fået bank. Det skulle have fundet sted i marts måned. Den 31. marts 1781 havde hustruen klaget til byskriveren og havde krævet sin mands rejsepenge retur af skipperen. De to indstævnte var på rejse, så det var alene Müller der repræsenterede de sagsøgte. Anders Holm var heller ikke tilstede, men det var hans hustru og prokurator Grønbech.

Modpartens prokurator Müller havde stævnet kontravidner. den første var Hans Michelsen Kaas, der havde været med som passager sammen med Anders Hansen til København. Han havde været ombord på jagten da Anders Hansen ville stige ombord. Hans Hansen Kaas havde modvilligt taget Anders Holm ind på båden med sit tøj og da Peder Johan Hammer var kommet ombord havde han heller ikke  været særlig villig til at lade Anders Holm rejse med. Anders Holm ville ikke forlade skibet, men Kaas havde ladet ham. Han sagde: “Du Anders Idesen, du kan gå ned og lægge dig, thi du trænger til det”. Anders truede med at angive det for Hr. Faver, så vil han Skiøde jer” (skyde?). Anders var lidt beskænket. Han nægtede at “surre” sin kiste, da det var hans og den skulle stå der hvor han havde sat den. Han lagde sig ikke ned i “kvæglejet” men tumlede rundt på skibe, så der var fare for at han skulle dratte overbord. Da havde Hammer truet Anders med at går ind til Vang og sætte ham af, men de øvrige passagerer var misfornøjede hermed, fordi det ville forsinke deres rejse. Hans Michelsen Kaas havde ikke set at Anders var blevet slået, da han lå inde i Hans Kaas’ køje. Der var 24 passagerer med. Der blev stillet spørgsmål om at det var alt for mange passagerer til så lille et skib og at klammeri kunne medføre kæntring Men vidnes forsvarede Hammer og Kaas’ skib, der vat fuld dæk over det hele og det var drægtig på 2 læster. [dvs en lasteevne på 2 x 4.000 pund]

Grønbech forsøgte at få vidnet Hans Kaas til at fortælle om Anders Holm havde truet med gevær eller andet, men han kunne ikke fortælle noget herom. Kaas havde slået Anders ryg med en seksgarns linie med knuder for enden. Anders Holm havde en fersk og en røget laks med til København for byskriver Faver. Kaas og Hammer krævede 11½ mark for transporten, hvoraf de 4 var for laksene. I første omgang ville Kaas og Hammer ikke udlevere laksen, men vidnet havde hørt fra Anders Holm, at han havde leveret laksen på den ønskede adresse i København.

Dernæst Samuel Johansen, der også var med ombord som passager, mente at Kaas slog Anders for at få fred indenbords. Også Samuel mente, at der var 24 passagerer. Han svarede næsten som den forrige, men han havde overværet slagene, som han mente var mere end tre.

Hans Jacobsen, der også var med ombord, mente at Kaas og Hammer ikke ville have Anders med på skibet, da der ikke var plads. Men da Anders var kommet ombord , var hans gods allerede bragt ombord og sejlene var sat, så der var ingen tid at få ham fra borde igen. Kaas havde kald ham for Anders Idesen, som var en hentydning til at Anders var en krejler, hvilket Anders var blevet gal over. Hans kiste var blevet surret af Kaas, men efter pålæg ville Anders ikke lægge sig ned. Vidnet havde taget i Anders Holms “Kavey” for at han ikke skulle tumle overbord. Anders havde fortsat sit mundhuggeri med Kaas, som efter gentagende gange bad ham holde mund, slog Kaas ham for at få fred indenbords. Vidnet sagde at de var 24 passagerer og hvis de ikke opførte sig roligt, kunne man nemt falde overbord, i sær ved klammeri. Det var Anders Holms mor der hed eller kaldtes Ide, og der derfor han blev kaldt for Idesen. Vidnet havde hørt at Anders Holm skulle betale dobbelt så meget i fragt som andre, fordi han havde gjort klammeri.

Dernæst Lars Pedersen, der fortalte at Anders Holm var problemet ombord og at skipper Hammer ville gå mod vang “og gøre skud” for at få en båd ud til at hente Anders Holm. De øvrige passagerer havde protesteret, da de så ville blive forsinkede. Klammeriet startede med at Kaas havde bedt Anders Holm om at surre sin kiste, men at han havde nægtet. Kaas havde surret kisten og havde slået ham med en linie med knuder på. Anders Holm havde så spurgt om Hans skulle være hund for Kaas. Kaas bad ham om at tie, hvilket ikke skete og han blev da slået en gang til. Vidnet fortalte at Anders Holm havde en fersk laks og noget af en røget laks med og det var også et problem for Kaas og Hammer, da de faktisk ikke havde plads dertil. Lars Pedersen stod af ved Dragør, så derefter havde han intet at fortælle.

Müller ville ikke fører flere vidner og han bad om at transporten af laksen ikke havde betydning for selve sagen. Hvis transport for byskriveren ikke var sket reglementeret, måtte der ses på dette.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bidstrup mødte prokurator Muller og producerede en kontrastævning. Men dommeren mente ikke at der var tid til at afhøre vidnerne, så han udsatte sagen til næste ting om 14 dage.

4. marts 1782 Pag. 289a
Michel Grønbech mødte i retten og fremlagde en kontrakt og forening mellem Peder Hansen Borring og hans hustru Helvig begge af Sandvig, dat. 18/2 1782. (nyere tilføjelse: NB NB) Sagen blev herefter frafaldet.

Hans Jørgensen Holms afkald for mødrene arv 205 sdr. 1 mk 3 sk. til sin fader Jørgen Samuelsen i Allinge., dat. 4. marts 1782

I sagen mellem løjtnant Schou og drengen Jens Larsen med forsvarer Müller blev afsagt dom. Müller bad om afskrift af dommen.

I sagen mellem Anders Hansen Holm og Hans Kaas og Peder Johan Hammer af Sandvig mødte citantens prokurator Johan Grønbech på denne sidste retsdag og bad om at afhøre en af Müllers beskikkelsesmænd Anders Nielsen. Han havde været med  i støkjunkerens hjem og måtte også vide noget om, hvad Hans Kaas havde sagt. Men det viste sig, at han ikke kunne huske ret meget af ordlyden – sagde han. Grønbech ville komme med sin beskrivelse af sagen på næste ting.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bidstrup mødte Bidstrups prokurator Müller og fremlagde rettens vidneforelæggelse af 18. februar. Hans vidner var alle mødte undtagen Hans Stubs hustru og enken Marie Niels Hansens, sidstnævnte på grund af hendes høje alder ungefær 80 år.

Første vidne var Hans Stub og Hans Jørgen Hansen, der begge havde været nærværende straks efter nytår da kaptajn Jens Larsen skiftede ejere. de havde set at hans Bidstrup havde overdraget 988 sdr. 4 sk. til Niels Holm. De havde desuden hørt at tre jorde var blevet solgt fra og hele købesummen var modtaget af Niels Nielsen Holm. Som kvittering havde Bidstrup fået en seddel, som det ene vidne kunne genkende, da den blev lagt foran dem. Hans Strub kunne ikke læse skrift, så han kunne ikke sige med sikkerhed at sedlen var den samme som de havde set tidligere. Efter betalingen havde Niels Nielsen sagt at Bidstrup resterede 122 sdr. at betale.

Grønbech mente at denne seddel burde blive hos skriveren og under rettens ansvar, selv om den var på slet papir og uden navn og dato.

Dernæst Friderich Jensen af Sandvig, som var en af dem, der havde købt jord at det tidligere kaptajn Jens Larsens bo. Det jord han købte var vurderet til 220 sdr. , men han betalte ikke penge da hans stedbørn var arvinger efter Jens Larsen, så der blev likvideret med deres arv.

Dernæst Jørgen Jensen Holm af Sandvig, som havde købt jord til 200 sdr. med kontant betaling på 69 sdr. 8 sk. og resten som obligation til en af Jens Larsens arvinger.

Hernæst Jørgen Kaas af Sandvig, der havde overtaget jord for 360 sdr. Her blev de 240 sdr. betalt i Hans Bidstrups stue og de 120 sdr. til vidnets hustru fader.

Dernæst Hans Hillebrandt af Allinge, der havde givet120 sdr. til sin svigersøn Jørgen Kaases, der så skulle have indløst en obligation hos Niels Nielsen Holm.

Dernæst Jørgen Jensen af Sandvig bekræftede tidligere udsagn. Sagen udsat i 14 dage.

Dernæst afskrift af dom mellem løjtnant og adjudant von Schou kontra drengen Jens Larsen. Landstingen havde afsagt kendelse om at dommen skulle gå om, da der var flere fejl ved domsafvigelsen. At kalde drengen for tyv efter lovens bogstav kan ikke bevises, da han hverken blev fundet med øxe, eller ved stubben eller i eget hjem med gtræet, men siddende i træet. Drengen var umyndigt barn, der ikke kunne dømmes for helligbrøde, Værdien af træet kan vel svare til 6 skilling, men der var ikke gjort ordentlig vurdering. Og så var det den store fejl, at løjtnant Schou ikke ejede skoven, men havde solgt hele godset til koffardikaptajn Kofoed i København. Ejeren skulle have være kontaktet, da det i fald det var tyveri, en gerning, der var øvet mod ham.. Dommeren Schousboe og hans meddomsmænd frifandt drengen for alle sigtelser og alle omkostninger blev frafaldet.

Stokkemændene/meddomsmændene var ikke enig med Schousboe, at omkostningern skulle frafaldes. De mente, at Schou havde været strængere end “vor allernaadigste Konge, for ringe skov forbrydelse, i det hand først paa giernings Stedet Piskede Jens Larsen i Røven med Riis, og dor det andet tvang ham til at bære de afskaarne kieppe og birke qviste til sin Gaard og selb beholdt samme, saa Drengen aldeles ingen fordeel havde deraf, og dog bemerket han i Protokollen som Tyv, som kunde komme ham til forekastelse sin Livs tid, skiønt der dog ej kunde fælles nogen tyvs dom over samme, da det værdie ej kan regnes høyere end paa det mæste i 3 skilling…. Vi kende ydermere for ret og billigt at løjtnant Schou bør betale sagens Omkostninger til Jens Larsens beskikkede forsvar Procurator Müller for hans besværligheder og Ægter efter regning som Øvrigheden synes for billigt! …. Desuden synes de at Løjtnanten for angreb på “Jens Larsen ære og velfært” bør betale 20 slettedaler og til justitskassen 4 slettedaler og til Allinge og Sandvigs fattige 4 slettedaler.

Underskrevet af de otte stokkemænd.

Dernæst forlangte de otte mænd hver 1 slettedaler for deres umage, da de ekstraordinært måtte træde til som domsmænd efter at de var fratrådt ved årsskiftet.

18. marts 1782 Pag. 293a
I sagen mellem Anders Hansen Holm og Hans Kaas og Peder Johan Hammer mødte Andreas Grønbech på sin broder Johan Grønsbech vegne og producerede en skriftligt indlæg. Hans Kaas bad om udskrift af indlægget og ville svare på tinget om 3 uger.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bidstrup, mødte Bidstrups prokurator Müller og konstaterede at hans vidne Hans Hillebrandt ikke var mødt og så sig derfor nødtvungen til at udsætte sagen i 3 uger.

Prokurator Müller fremlagde den københavnske købmand Lars Larsens fuldmagt til skipper Peder Johan Hammer om at indfrie og overbringe hans – købmandens – skibsanker, som mellem den 26. og 27. oktober var forlist ud for Allinge fra hans  hukkert Galiot [tremastet skib af bred format] “Charlotte Cathrine” ført af skipper Niss Bertelsen. Efter amtsforvalter Münsters attest om at dette kan lade sig gøre, hvis ejeren kunne legitimere at skibsankeret tilhørte ham.  Tre mand var ombord hos skipper Niss Bertelsen og kunne bevidne at vinden skiftede fra VSV og SV, da han ankrede op, til Nordost og det kulede op, således at han måtte kappe ankeret for at slippe ud. Efter han havde kommet ud – en søndag morgen – havde han bedt Knud hansen om at bjærge ankeret. Skibet der var en “hukkert” og var på vej fra Memel til København, hvor det var hjemmehørende. Samme aften bjærgede de ankeret. De havde ladet skipper Peder Johan Hammer anmelde bjærgningen til Skipperlaugshuset i København.

Prokurator Müller mødte på vegne af Hans Bonne fra København og ville føre vidner, der beviste at Hans Bonne havde ret til et opbjærget lille anker, som hans fiskekvase “Punche Bollen” mistede i 16. december måned ved forlis ud for Sandvig. Anders Kaas og Helge Hansen fra Sandvig fortalte at Hans Bonnes fiskeqvase ankrede op ud for Sandvig med SW vind og tyk luft. Ved midnat kl. 12 sprang vinden om i nordost med stor og sne. Om morgenen måtte kvasen kappe ankeret og gå til Rønne. Det lille anker blev bjærget kort efter og ligger nu hos Helge Hansen. Kvasens matroser var Hans Bager og Hans Bech af Gudhjem, som havde set og genkendt ankeret og tovet. – Tingsvidnet blev udfærdiget.

8. april 1782 Pag. 294a
Publiceret plakat  ang. at auktionsdirektørerne for forvalterne i Danmark (undtagen i København) ikke må aflønnes mer mere end hvad det stemplede papir beløber sig til, dog maks. 4 rdr.

Læst plakat med advarsel mod misbrug af søpas mv., dat. 21. januar 1782.

Læst kgl. reskript til stiftbefalingsmanden om erkendelse af den preussiske konsul Thalbitzer.

Læst general toldkammerets reskript til amtforvalter Münster om sæd fra vrag forbliver på landet og fortoldes, dat. 2. febr. og 2. april 1782.

Læst kgl. reskript til stiftamtmanden ang. prisforhøjelse af det algerske søpas.

Læst løjtnant Lohmans afkald på den arv som musketer Lars Wessel i København, havde modtaget efter sin afdøde halvbroder Hans Kofod Piil i alt 650 sdr. 8 sk. (Hans Kofod Piil druknede på rejse til Lissabon den 27/9 1781) 139 sdr. af arven stammede fra byskriver Lars Birch fra den 15/12 1772. Resten var penge der stod hos den afdøde værge Jens Sigfried Piil.

I sagen mellem Anders Hansen Holm kontra Peder Johan Hammer og Hans Kaas mødte prokurator Müller på vegne af Hammer og Kaas, som var på rejse. Da der i Anders Holms indlæg på forrige ting var mange angreb på hans klienter, bad han om udsættelse af sagen til næste ting. Grønbech protesterede på sagen forhaling.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bidstrup mødte Holms prokurator Johan Grønbech og fremviste en vekselobligation udstedt af af Niels Holm og Hans Bidstrup til Hans Hillebrandt på 142 sdr., dat. 13. marts 1780. Hans Bidstrup nægtede at han skulle have underskrevet vekslen, men Grønbech måtte tage hans underskrift for gyldig og indregne denne veksel som et aktiv i regnskabet mellem de to parter. Sagen måtte udsættes således at Bidstrups prokurator kunne tage stilling til den nye situation.

22. april 1782 Pag. 295a
I sagen mellem Anders Hansen Holm kontra Peder Johan Hammer og Hans Kaas, mødte prokurator Müller at hans principaler endnu ikke var kommet hjem og bad om sagen blev udsat. Hvisket blev bevilget af Grønbech og den konst. dommer.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bidstrup mødte prokuratoren Müller og producerede et kontinuations kontra stævning. I anledning af forrige tings nye obligation skulle regnskabet ændret, hvilket prokuratoren lovede vill ske på næste ting.

6. maj 1782 Pag. 295b
Publiceret kgl forbedrede fundats for Sorø Akademi, dat. 29. januar 1782.

Læst plakat om at ingen told og konsumptionsbetjent må arresteres for gæld medens han er i sin embedsforretning., dat. 27. februar 1782.

Læst stiftbefalingsmandens pro memorie om stradede sædevarer, dat. 2. april 1782.

Læst Jørgen Jensen Schous panteobligation til myndlingen Hans Kofod Madsen Piil og værge byskriver Lars Birch for kapital 13. maj 1769.

Læst samme mands panteobligation til Margrethe Peder Svendsen i Aaby i Nyker sogn for 200 sdr. mod pant i jord dat. 6. maj 1782

Læst amtsforvalter Münsters kvittering om at Michel Michelsens arv er indsendt af byfoged Prahl i amtstuen, dat. 20. april 1782.

I sagen mellem Anders Hansen Holm og Johan Peder Hammer mødte citantens prokurator Grønbech for at høre om modpartens prokurator snart ville svare på sagens spørgsmål. Men hverken han eller de sagsøgte var mødt op. Sagen måtte udsættes.

I sagen mellem Nies Nielsen Holm kontra Bidstrup meldte Grønbech at han havde fået kopi at sidste retsdag udtalelser og han ville desuden have Bidstrup regnskab. Men hverken Bidstrups regnskab eller hans prokurator var mødt, så sagen måtte udsættes

21. maj 1782 Pag. 296a
I sagen mellem Anders Holm kontra Hammer og Kaas, kunne prokurator Müller ikke komme tilstede formedelst forretninger ved kommissionen i Rønne og prokurator Grønbech var ikke mødt endnu. Sagen udsat i 14 dage.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bidstrup mødte prokurator Grønbech og producerede et indlæg for Niels Holm og ville have mulighed for at føre flere vidner, hvis det var nødvendigt. Müller var ikke tll stede jfr. ovenstående. Sagen udsat i 14 dage.

3. juni 1782 Pag. 296a
Publiceret kgl. forordning om hjælp til almuen til helbredelse efter smitsomme sygdomme, dat. 17. april 1782

I sagen mellem Anders Holm og Hammer og Kaas mødte de stævnedes prokurator Müller og fremlagde et skriftligt indlæg i sagen, hvilket indlæg Grønbech ville have en afskrift af og besvare på næste ting.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bidstrup mødte Johan Grønbech og tilrettelagde sit kontinuationsstævning, hvor tre nye vidner var mødte. Prokurator Müller mødte på Bidstrups vegne. Første vidne var Hans Stub, der havde hørt fra Bidstrup nytårsdag, at han vel skyldte Niels Nielsen nogle penge, men det var ikke så meget som han forlagte. Det var Hans Bidstrup der havde Bedt Hans Stub om at følge med sig over til Niels Nielsen Holm. Hvis Niels Nielsen havde haft regnskabet klart ville Bidstrup have betalt med det samme. Grønbech frafaldt det andet tilstedeværende vidne. Sagen udsat i 14 dage.

10. juni 1782 Pag. 297a – ekstraret
På justitsråd og amtmand, samt stiftsamtmandens vices hr. Graahs ordre af 6. juni skulle en svensk person, der blev pågrebet og arresteret i Sandvig, afhøres. Desuden skulle de personer, som havde pågrebet personen, afgive forklaring. Borgerkaptajn Haagen Møllers skriftlige rapport til kommandanten af dato 5. juni. De 7 personer, som havde pågrebet den svenske person, var indkaldt var Jacob Winberg, Jørgen Jensen Schou og Jens Nielsen. de øvrige fire var Niels Michelsen Grønbech, Jørgen Hillebrandt, Niels jensen og Hans Kaas, men de kunne ikke komme i retten, da de var bortrejst til København.

Den arresterede svenske person – kaldet inqvisiten – blev bragt for retten “løs og ledig”. Hans navn var  Niels Petersen, 21 år, født i Calsvig sogn nord for Carlshavn (Karlshamn) i Sverige. Han var kommet til Rønne påmønstret et skib ført af Karlshamn skipper Sjögreen. Han havde været stærk søsyg, så han afmønstret i Rønne og gået til Svanike for at komme hjem til Sverige derfra.  Men han kom i tjeneste hos Mogens Birch i 1½ år, derefter 1½ år hos Henning Rasch for siden påske i tjente hos Philip Rasch alle i Svaneke. For et par år siden havde han svoret den danske konge sin troskab og gjort tjeneste i Svaneke Borgerkompagni på tredje år. Han havde været i tjeneste sammen med Hans Hansen. Han havde både pas og præsteseddel fra Sverige, men de lå hos Mogens Birch i Svaneke, som han havde forladt, da han ingen løn fik uden en trøje. derfor havde han ikke fået pas eller bevis for sin tjeneste i Svaneke. I sin nuværende tjeneste hos Philip Rasch skulle han have været i tørvemosen for at “plødre tørv” sammen med sin medtjener, men han havde lagt sig syg lørdag og søndag. Men om søndagen blev han sat til at losse salt fra Jochum Rasches fartøj. Da han var ved dette arbejde kom en anden svensk mand Peder Andersen Halgreen hen og talte med ham om at han burde se at komme væk fra øen, på grund at det hårde arbejde han blev sat til. Han ville hjælpe ham med at komme ud til et svensk fartøj, der lå på reden. I løbet af natten tog han sin kammerat Hans Hansens kiste og sin egen og bar det ned til en båd med årer i havnen, der tilhørte Anders hansen i Svaneke. han havde taget et par skjorter fra Hans Hansens kiste, lagner og en dyne der tilhørte Philip Rasch, samt et ½ brød og et stykke kød. Den svenske skipper fra Calmar havde lovet at tage ham med, men da han var kommet ud til skibet havde han fået dårlig samvittighed og  roet tilbage syd for Svaneke. Der var han blevet passet op af Anders Svendsen og Niels Winbach fra Svaneke, der havde taget båden med kisterne, medens han var flygtet fra stedet sydpå. Fra sin kammerats kiste havde han taget 4 1-rigsdaler bancosedler, en dansk crone, samt 20 sk. sølvmynt og et par sølv sko og knæspænder, sat et utinglyst obligation, som var udstedt til Hans Hansen på 200 sdr.. Da han hverken kunne læse eller skrive, havde han troet, at obligationen var kammeratens præsteseddel. De kobberpenge – tilsammen en rigsdaler -som han med sig, var hans egne. Han var taget til Nexø og ville tage med skipper Seidel til København, men han ville ikke tage ham med, da han ingen pas havde. Han var på en kro om natten og nåede at komme ud aaf byen inden “Trommen slog om Inqvisiten”. mandag kl. 12 var han gået mod Gudhjem, hvor han overnattede i et hus oven for Gudhjem og derfra videre til Allinge, hvor han lå natten over, købte brød og brændevin kl. 8 – 9 onsdag formiddag. Han havde lagt sig blandt klipperne på Hammeren. Han ville ikke tilstå, at hans ønske var at komme med et skib bort fra øen, men han havde konstateret, at han øen ikke var særlig stor, så han kunne komme langt nok væk fra Svaneke og det havde gjort ham rodløs.

Jacob Winberg blev først afhørt. Jens Nielsen var kommet til ham ved middagstid om at han havde set en skåning på Hammerbakken, som så ud til at han ville rømme eller var en rømling. Sammen med Niels Grønbech, Jørgen Hillebrandt, Hans Kaas og Niels Jensen var de gået mod Hammerbakken, hvor de mødte Jørgen jensen Schou, der vinkede ad dem. De spredtes og ville finde Svensken, som de til sidst fandt ved en klippe på hammeren. Da svenske så stak i løb. Jacob Winberg fangede ham i byvangen. På spørgsmål om hvorfor han løb, sagde svensken, at han havde stjålet lidt fra en dreng. De folk, der havde fanget tyven mente, at de måtte aflevere manden til borgerkaptajnen Haagen Müller, som imidlertid var gået til kirken for at høre prædikenen. I stedet havde de bragt manden til borgervagten, hvor de havde visiteret ham og fået mere af tyvens historie og hvor Niels Petersen indrømmede, at han ville forsøge at rømme fra landet.

Dernæst blev Jørgen Jensen Schou afhørt. han havde truffet Niels Petersen om morgenen i en dal på Hammeren med noget brød og en flaske brændevin. Niels Petersen havde bildt ham ind, at han havde gået fra Svaneke til Hasle med et brev til byfogden og nu var han på vej til Allinge. Jørgen Jensen havde så ment, at han var på vej til Jørgen Kofod, hvilket Niels Petersen havde bekræftet. Schou havde så fortalt ham, hvordan han skulle finde bemeldte Jørgen Kofod i Allinge. Senere på dagen da han ventede på sin søn med middagsmaden, havde han set Niels Petersen ligge et andet sted med sit brød og brændevin og snart efter flytte til et andet gemmested. Han var så klar over, at der måtte være noget galt med manden, så han sendte sin dreng Jens Nielsen til Sandvig for at hente hjælp. Herefter mødtes han med de andre fra Sandvig og forklarede han, hvordan de fangede manden.

Jens Nielsen blev afhørt og bekræftede sin husbond forklaring. Han var så redet hjem og hentet Jacob Winberg, som så var kommet til hjælp, sammen med de øvrige hjælpere.

Derefter blev arrestanten Niels Petersen igen overdraget til vagten til videre foranstaltning.

17. juni 1782 Pag. 300a
Byfoged Prahl lod læse amtsforvalter Münsters kvittering for myndlingen Rasmus Johansen arv, som var blevet leveret til amtsstuen i  alt 103 sdr. 1 sk. fra værgen løjtnant Schou, dat. 15. juni 1782.

I sagen mellem Anders Hansen Holm kontra skipper Hammer og Hans Kaas. Halms prokurator læste tolder Kroghs attest, samt fremlagde et skriftligt indlæg. Modpartens prokurator Müller bad om udskrift, hvorpå han ville svare på næste ting.

I Sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bidstrup mødte Grønbech og forklarede at Bidstrup havde på det nærmeste havde indrømmet, at han skyldte Holm 52 sdr.. Han bad om at sagen gik til doms. Müller fremlagde et notarie udskrift af vidnerne fra den 4. marts, samt en seddel og optegnelse. Grønbech bad om udskrift af disse indlæg til kommentar på næste ting.

1. juli 1782 Pag. 300b
Publiceret forordning om vidners afhøring ved retten, dat. 1. maj 1782.

Plakat om håndskrevne Codices [latinske håndskrifter] på pergament eller papir og gamle danske bøger, dat. 15. maj 1782.

Plakat ang. straf for dem der bortfører det sten og grus, som er blevet samlet til istandsættelser.

Læst rentekammerets plakat ang. præmie indenlandsk byg, havre og havremel Søndenfjelds i Norge, dat. 21. juli 1782.

Læst stiftbefalingsmandens pro memoria ang. 840 aktier i det nye handels kompagni, dat. 11. juni 1782.

I sagen mellem Anders Hansen Holm kontra Peder Hansen Hammer og Hans Kaas. Holms prokurator Johan Grønbech producerede et skriftligt indlæg. Müller refererede at en gæsteret ved ankomsten til København ikke var blevet til noget og mente at sagen kunne gå til doms. Grønbech havde ikke forsøgt at få gæsteret i København, hvilket han frit kunne få, hvis han ønskede det. Endelig gik sagen til doms.

I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bidstrup mødte Grønbech og producerede et skriftligt indlæg, som Müller straks modsagde og mente, at det blot førte til endnu større urigtighed, derfor kunne han blot ønske sig at sagen snart gik til doms, hvilket blev accepteret af modparten.

15. juli 1782 Pag. 301a
Udslettet Jens Hansen Kaas panteobligation til løjtnant Mads Kofod på Simlegaard for 100 sdr. af 9. juli 1777.

Udslettet samme mands obligation til kaptajn wolfsen for 140 sdr. af 11. april 1778.

Slettet Hans Hintze Bidstrups panteobligation til Hans Mogensen i Olsker for 250 sdr.

Udslettet Rasmus Rasmussen pantebrev til værgen for Allinge Kirke Henrik Hillebrnadt for 40 sdr. efter opsigelse. Dat. 20. dec. 1779.

Læst Rasmus Johansen Linds afkald for fædrene og mødrenes arvelodder i alt 102 sdr.

29. juli 1782 Pag. 301b
Ingen sager

5. august 1782 Pag. 301b
Udslettet Peder Hansen Borrings pantebrev til Andreas Kofod på Baggegaard for 200 rd., dat. 27. juni 1780

Udslette Peder Hansen Borrings pantebrev til Hans Jensen Hammer af Sandvig for 200 rd. af dat. 14. august 1780.

Læst Knud Hansens panteobligation til Peder Wefstsen på Magaarden for 200 sdr. mod pant i byvangen, dat 16. dec. 1780.

DOM afsagt i sagen mellem Anders Hansen Holm kontra Peder Johan Hammer og Hans Kaas. Sagen startede den 7, januar efter indstævning den 31. december 1781. Anders Holm var allerede i marts måned rejst som passager til København med skipper Hammer og matros Hans Kaas. At sagen ikke blev anmeldt i København og derfor ikke forældret syntes dommeren var naturligt, da Holm havde fået hyre på et skib og kunne ikke udsætte afrejsen på grund at en Københavns gæsteret. Endvidere kunne man heller ikke forvente, at de øvrige passagerer ville vise tålmodighed og lade sig afhøre i sagen. Holms hustru havde allerede den 31. marts meldt sin klage til Hammer og Kaas, for at gøre krav på erstatning for svig og smerte. Først da Holm var kommet hjem til Bornholm havde han anmeldt episoden til myndighederne. Det var bevist at Kaas havde slået Holm med knytnæveslag og tampet ham med reb med knuder. Forklaringen herpå var, at Kaas ville holde orden på skibet og at Holm havde været uregerlig. Skipper Hammer havde sagt at han mente at Holm ikke havde fået nok tæsk. Kaas havde sagt til naboen, at han havde banket Holm så meget, at han ikke selv for 10 rdr. ville stille op til så meget styg. Dommeren fandt at det ikke var bevist, at Holm havde været uregerlig på båden, og at det var forståeligt, at han havde regeret, da Kaas havde kaldt ham for Anders Idesen, som refererede til hans moders navn, da han var født i lovligt ægteskab. Dommeren dømte Kaas til at betale Holm 10 rdr. som han selv havde takseret forseelsen til. Skipper Hammer blev dømt til at betale mulkt til de fattige 1 rdr. og 1 rdr. til justitskassen. Begge blev dømt til at betale sagen omkostninger på 4 rdr.

DOM afsagt i sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bidstrup. Sagen er startet ved indstævning den 31. dec. 1781, hvor Niels Nielsen Holm kræver en restbetaling ag hans Bidstrup på 52 sdr. i en hushandel til i alt 1140 sdr.. Niels Holm havde købt afdøde kaptajn Jens Larsen ejendom for 2280 sdr. og indgået en aftale at Bidstrup skulle købe halvdelen af boet for halv pris. Dommen gennemgik alle jord sag og panteobligationer og det viste sig at Bidstrup ikke kunne gøre rede for en obligation, hvor han selv havde underskrevet. Han nægtede at det var hans håndskrift. I sagens forvikling endte det med at Bidstrup nu mente at Holm tværtimod skyldte ham 120 sdr. Dommeren tvivlede stærkt på Bidstrups troværdighed, og han fandt det meget mistænksom, at der ikke fandtes kvitteringer på disse meget store beløb, som ingen bornholmer kunne betale under normale omstændigheder. Da begge parter kunne læse og skrive, synes dommeren det var mærkeligt, at der intet papir fandtes på transaktionerne ud over Niels Holms eget regnskab. Dommer Schousboe dømte Bidstrup til at skylde Holm de 52 sdr. som sagen omhandlede inden 15 dage. Sagens omkostninger ophævedes. Bidstrup fik udskrift af dommen, som om han agtede at anke dommen.

30. september 1782 Pag. 304b
Læst  amtmand Graahs konstitution for byfoged Prahls fuldmægtig Mads Arboe, således at han kunne betjene Hammershus birketing som konst. birkedommer.

Læst kgl. forordning om lodseriet ved Grønsund, dat. 19. juni 1782.

Læst plakat vedr. søfarende med pestramte, dat. 17. juli 1782.

Stiftbefalingsmand Brockenhuus pro memoria vedr. søpas, dat. 3. august 1782.

Publiceret reskript om at Emanuel Bogenhans er udnævnt til kgl. kgl konsul i København og Helsingør.

Ligeledes bekendtgjort storbritanniske parlaments akt om forbud mod engelske skibes salg til neutrale magter.

Hans Hansen Kaas i Sandvigs pantebrev til kaptajn Hans Kofod i København for 200 sdr. mod pant i jord i Sandvig Byvang.

30. september 1782 Pag. 305a – ekstraret
Tolder Krogh havde den 16. september bedt om en undersøgelse af omstændighederne ved fire konfiskerede svin, som strandkontrollør Løjtnant Jørgen Johan Schou havde foretaget. Afhøringen blev overværet af to bisiddere Jacob Hansen og Hans Jørgen Hansen fra Allinge. der var indkaldt flere vidner, som alle var mødt på nær drengen Lars ? Som konstitueret forsvarer for den engelske mand var Michel Grønbech.

Første vidne blev afhørt uden ed. Det var Peder Jørgensen, 63 år og beboer på Bridsens gård i Olsker (9 selvejergård). Han havde haft besøg den 1. september af den engelske skibskaptajn og skibsfolk for at købe svin. han havde svært at forstå, hvad personen mente, men han havde takket nej. Da gik de sin vej igen. Efter solen var gået ned, havde han set, noget fra hans gård, personer der var løbet med 4 af hans grise. Hans hustru havde råbt efter dem. Peder Jørgensen havde dog ikke turdet gå efter dem. Det viste sig at det var hans drenge, der havde været dde engelske personer behjælpelige med at bringe svinene ned til stranden. Peder Jørgensen mente, at det var hans hustru, der havde bedt drengene om at gå ned til stranden for enten at få svinene igen eller få penge for dem.

Peder Jørgensens hustru Kirstine, der var 54 år. De fire personer var kommet igen om aftenen og havde spurgt om de kunne købe deres fire svin. Nej, havde hun sagt, men de havde blot sagt at de tog dem alligevel og førte dem fra gården. hendes mand var ikke hjemme. Hun havde ikke modtaget penge for svinene og heller ikke for den mælk, som de drak. Englænderne ville tage hendes ældste datter med, hvis ikke at hun havde lovet dem, at deres drenge (tjenestefolk) kunne hjælpe dem med at få svinene ned på stranden.

Dernæst drengen Christen Nielsen, som var 17 år gammel og tjente på Briselsgaard. hans forklaring var at han og hans bror Lars fik besked af deres madmoder, at de skulle løbe efter de engelske folk for at få svinene tilbage eller penge. Da de var kommet til de engelske havde de kastet et af svinene i armene på Lars, som de bød bære det til Allinge. Mad moder havde sagt til dem, at de skulle se at få grisene til Niels Giversen eller til Johan Grønbech. Hvis de skulle have penge, var det i alt 17 mark og for malt 4 skilling, de havde fået med. Løjtnant Schou var kommet tilstede og havde forbudt engelskmændene at tage svinene med. Lars var 14 år gammel, ikke konfirmeret og var nu hos sin far i Rø Sogn.

Dernæst Peder Jørgensens datter Karen. Havde ikke forstået, at der blev sluttet nogen handel med de fire engelske mænd. Hendes moder havde bedt drengene at løbe efter dem, enten for at få svinene eller 17 mark for dem.

Dernæst Niels Pedersen, søn på Briselsgaard, 18 år gammel, forklarede at der kom 4 engelske folk en søndag og talte med hans moder for at købe svin. Hun havde afvist dem, men de var kommet tilbage om aftenen i samme ærinde. Hun havde afvist dem, men de havde taget dem alligevel og løbet bort. Moderen bød drengene at løbe efter med og få penge eller svinene tilbage.

Dernæst Niels Giversen i Allinge, der den søndag havde set en engelsk Slup lå på reden. Han havde set dem komme med fire svin. De to var i deres båd da løjtnant Schou forbød dem at føre grisene ud. De leverede de 2 tilbage på stranden, hvorefter de havde roet ud til skibet. Han havde hilst på kaptajnen fra, der lå på reden, da hans mesanmast var gået overbord. Kaptajnen havde ikke betalt for svinene, men han havde været på vej til at betale til Niels Giversen med de penge han havde i lommen. men da han ikke fik lov til at tage dem med, tillod Niels Giversen at de konfiskerede svin kom op til hans gård.

Dernæst Anders Nielsen, der bekræftede Niels Giversens forklaring. Dog tilføjede han, at engelskmændene skulle holde hårdt om trynen på grisene, som de ikke skreg.

Jørgen Hansen Bødker forklarede at han havde set at Peder Jørgensens folk bar et af svinene og de engelske bar de øvrige. To af svinene var kommet i båden, da løjtnant Schou kom og forbød engelskmændene at føre svinene bort. Vidnet havde set efter om engelskmændene havde taget deres får, hvilket ikke var tilfældet.

Dernæst Jørgen Johan Grønbech ville ikke lade sig afhøre, da han havde protesteret – på vegne af Peder Jørgensen – over at svinene skulle sælges på auktion. Han ville ikke nedlade sig til at blive afhørt. Han mente at man fra kirkestævnet skulle advare folk om at engelske mænds tyveri og omløben på landet. Grisene var kun vurderede ti 7 mark og 8 skilling.

14. oktober 1782 Pag. 308a – sø- og gæsteret
Michel Grønbech var antaget som kommissær for den strandede skipper fra Carlscrona Jacob Reimers. Hans jagt-skib “Nya Hoppet” strandede den 9. oktober om morgenen kl. 3. Han var kommet fra Riga og var på vej til Lübeck.

Grønbech fremstillede skibsfolkene: bedstemand Niels Øhrdal, matros Morten Abramsen og kok Anders Jensen. Skibets journal blev oplæst.

Bjærgningskontrakten blev oplæst.

14. oktober 1782 Pag. 308a Sø- og gæsteret
Den strandede jagt som kom fra Riga var lastet med købmandsgods, som fire vurderingsmand besigtigede og vurderede. Vurderingsmændene var Hans Jørgen Bidstrup og Morten Bohn af Hasle, Hans Hyllebrandt af Allinge og Niels Nielsen Holm. Deres forretning blev læst.

21. oktober 1782 Pag. 308b
Læst  plakat der forklarer forordningen af 15. okt. 1758 15 kapitel 5 paragraf, der omhandler toldtjenesten, dat. 5. september 1782

Læst plakat om visse kornvarer tillades indført til Agershuus stift med modererende rettigheder til årets udgang, dat. 12. sept. 1782.

Læst stiftamtmandens pro memorie om Storbritaniens parlaments akt., dat. 17. sept. 1782

Læst stiftbefalingsmandens pro memoria om at der skal svares brandhjælp for 1782 10 skilling procento, dat. 30. september 1782 og kvittering for den årlige brandhjælp for samme år af begge byer, dat. 8. oktober 1782.

Læst Jens Pedersen Hammers afkald for fædrene og brødres arv på 57 sdr. 8 sk. efter faderen Peder Pedersen Hammer, død i Sandvig og broderen Haagen Pedersen, sammesteds, dateret København 18. august 1782.

Udslettet Jens Sahlgreens udgivne pantebrev til Svend Hansen i Aaby for
500 sdr.

4. november 1782 Pag. 309a
Udslettet Rasmus Rasmussens panteobligation til Svend Hansen i Aaby i Nyker sogn for 136 sdr.

11. november 1782 Pag. 309a
Læst stiftbefalingsmand Brockenhuus til justitsråd Graah om at ingen svin må gå løse på købstædernes gader og marker, samt om møg dynger og priveters indretning med videre, dat. 3. august 1782.

Michel Grønbech stævnte Andreas Grønbech for gæld på 50 sdr.. Andreas Grønbech var ikke mødt. Michel Grønbech fremlagde et skriftligt bevis på et lån på 100 sdr. den 12. oktober 1778. I flg regnskabet mangler endnu 50 sdr. i at blive betalt. Sagen blev udsat i 8te dage.

18. november 1782 Pag. 309b
Publiceret plakat hvorved det forbydes at udføre til fremmede steder levende og slagtede svin, røgede eller saltet flæsk, dat. 22. okt. 1782.

Læst stiftbefalingsmandens pro memoria om sejlads på Vestindien, dat. 22. okt. 1782.

Samtlige borgere i Allinge og Sandvig kan forvente sig at blive tiltalt, hvis de ikke straks lader sine auktionsskøder mv. læse på tinget og betaler for stempelpapiret.

I sagen mellem Michel Grønbech af Sandvig og Andreas Grønbech af Allinge. Andreas var mødt og bad om udsættelse til næste ting.

18. november 1782 Pag. 309b Sø- og gæsteret
Gæsteretten blev sat i værks af Rasch og Schousboe af Rønne som kommissær for handelsmanden Adamsen i Carlscrone for at få skipperens J. Reimers fragt, diæt og rejsepenge beregnet. Til denne beregning valgtes fire mænd: Christian Leegaard Wolffsen af Rønne, Hans Jørgen Bidstrup og Morten Bohne af Hasle, samt Niels Grønbech af Sandvig. De læste deres forretning af dato 14. november 1782.

Skipper Reimers kommissær Michel Grønbech ønskede samme lovlige akt udsted og forejlet, samt 2 kopier af dette.

2. december 1782 Pag. 310a
Læst Hans Jørgen Bødker af Sandvigs skøde til sin dattermand Andreas Olsen på Christiansø hans hustru og arvinger på hus og plads, løsøre og indbo i Sandvig. desuden var det oprettet en kontrakt dat. 4. oktober. Sælgeren var imidlertid død, så ved retten var den afdødes ældste søn Jørgen Hansen Bødker i Allinge, samt to vitterlighedsvidner Rasmus Tomme og Niels Jensen og vedstod salg og kontrakt.

Læst auktionsskøde til Jens Sahlgreen i Allinge på en ved Allinge stående vejrmølle for 553 sdr. 1 mark, dat. 27. dec. 1782 (fejl?)

Læst Sahlgreens obligation til sognepræsten i Klemensker hr. Jørgen for 200 sdr. med pant i vejrmøllen, dat. 24 oktober.

I sagen mellem Michel Grønbech og Andreas Grønbech, mødte Andreas og fremviste et skiftebrev efter Else Hans Knudsens i Allinge dat. 30. april 1770. På skiftebrevet havde Michel Grønbech kvitteret for at have modtaget de 200 sdr med dato 10. okt. 1778. Herefter afleverede Andreas Grønbech en skriftlig redegørelse og påstand. Michel Grønbech svarede at et skiftebrev ikke kunne udgives som bevis for gældsafvikling. Lykke var at en uærlig debitor ikke kan ændre sin udgivne forskrivelse. Han ville have sagen til doms straks. Andreas Grønbech ville overveje om han fandt det værdigt at svare på hans udtalelser, som han fandt højst usande. Michel protesterede mod forhaling af sagen, da den var helt klar i bevisførelsen. Andreas Grønbech tilbød at deponere de 50 sdr. i retten og fik sagen udsat i 14 dage. Michel Grønbech protesterede mod denne handling. Hvorefter Andreas nævnte, at han mente, at rentekammeret burde afgive sin kendelse i sagen. Dommeren ville have tid til at vurdere sagens indhold om det var et rentekammerspørgsmål.

Hans Hansen Kaas stævnede vejer og måler Hans Jespersen for at føre tingsvidnesag mod ham. Kaas mente at Hans Jespersen havde kaldt ham for en løgner, skælm og en løgn-hund. Hverken vidner eller Hans Jespersen var mødte. Kaas prokurator Johan Grønbech fik sagen udsat i 14 dage.

9. december 1782 Pag. 311b. Sø- og gæsteret.
Efter rekvisition af kommissær Johan Grønbech og skipper Anders Kulberg af Ystad. Skipperen var strandet natten mellem den 4 og 5. december ud for Allinge efter han var afgået fra Ystad med Stockholm som bestemmelsessted. Det strandede skib hed Hercules og skipperen havde selv skrevet journalen med beskrivelsen.  Hans skibsfolk styrmand Clemenius Reinholt, matros Christian Øemand og kok Rasmus Nielsen, bekræftede journalens beskrivelse om strandingen.

desuden læstes den oprettede kontrakt om bjærgningen oprettet den 5. december.

Underskrevet af bisidderne Hans Bidstrup, Anders Hansen Holm og Jacob Wiinberg.

9. december 1782 Pag. 312a Sø- og gæsteret
Fire mænds vurdering af lasten. Vurderingsmændene var Jørgen Bidstrup af Hasle, Lars Jensen og Anders Nielsen af Allinge, samt Niels Michelsen Grønbech af Sandvig

16. december 1782 Pag. 312a
Læst arkelimester Jørgen Sonne af Rønnes skøde til Henrich Jensen og hustru på et stk jord i Allinge byvang for 100 sdr., dat. 16. marts 1782.

Læst Hans Olsen Stub i Allinges skøde til Jens Erichsen i Rutsker sogn på en af hans “anden” tilhørende gård i Allinge pfor185 sdr.

Dommerne ville have oplyst af sagen parter Michel Grønbech og Andreas Grønbech – fader og søn – om ikke det var de selv samme penge for leverede varer, som der omtaltes i udlæg i skiftebrevet. Dette ville han vide inden han kom med sin kendelse. Men hverken fader eller søn var tilstede i retten. Dommeren udsatte sagen til 13. januar.

Til stokkemænd for det nye år valgtes Hans Olsen Stub, Samuel Hansen, Hans Nord, Mons Jensen Hammer, Esber Ipsen fra Allinge og fra Sandvig Anders Kaas, Anders Nielsen og Peder Sahlgreen.

I sagen mellem Hans Kaas kontra Hans Jespersen var ingen mødt. Sagen blev udsat til 13. januar.

På tolder Krogh vegne mødte Michel Grønbech af Sandvig for at få et tingsvidne til tolderens endelige regnskab angående den ved Allinge indbragte engelske vrag i 1780 med tømmerlast ført at kaptajn Bridekirck såvelsom den last af våd byg, som skipper Elmhorst havde i sin forulykkede skib, samt det ved Sandvig strandede Carlskronaskipper Jacob Reimers skib lastet med hør, potaske og tobaksblade. Men da ikke alle var mødte måtte Grønbech udsætte sagen til første tingdag i det nye år.

9. januar 1783 Pag. 313a Sø- og gæsteret.
Efter ønske fra den strandede Jens Grønbech og kommissær Johan Grønbech.

Jens Grønbech strandede mellem Allinge og Tejn den 29. december 1782 efter han var kommet fra København og var på vej til Lübeck med sit Brigskib “Neptun”. Skipper og kommissær fremlagde sin journal og fremstillede derefter sit skibsfolk: bedstemand John Andersen, matros Knud Torgesen, Ole Tobias Madsen og drengene Salomon Jacobsen og Peder Sahlgreen fra Sandvig, som var antaget som lods på fartøjet med henblik på at gå fra borde på Christiansø. Under ed bekræftede de journalens ord. Styrmanden Andreas Schytt blev skyllet overbord og først fundet dagen efter.

Bjærgningskontrakt af 29. december blev læst på påskrevet. Ved søretten var kontrollør Hjorth til stede og ønskede mandskabet separeret, så han kunne afhøre den enkeltvis. Bedstemanden John Andersen blev spurgt om der inden strandingen blev ført varer i land med egen båd eller ved hjælp af både fra land. han benægtede dette, det samme gjorde Knud Torgesen, Ole Tobias Madsen og Salomon Jacobsen.

13. januar 1783 Pag. 313b
Publiceret plakat om at sølv og guld kan indleveres til Mønten i København eller på Kongsberg, dat. 2. dec. 1782.

Fuldmægtig Arboe havde indkaldt sidste års stokkemænd til at aflægge ed på sidste års uvisse indtægter, der tilhørte kongens kasse. Arboe læste et dokument som blev godkendt.

Kæmnereb for Allinge HOS (Hans Olsen) mødte og tilkendegav, at regnskabet var det samme som forrige år.

Kæmneren fra Sandvig JJS (Jørgen Jensen Schou) mødte og fremlagde en attest fra Byens Formand MG (Michel Grønbech) om at der intet fandtes i byens kasse.

Birkedommeren fremlagde en autoriseret liste over Brandkassens afgift og erklærede, at de der ikke umiddelbart betalte deres afgift inden 14 dage, ville blive udpantet.

Udslettet Peder Jensen af Allinges pantebrev til Bærild Høg af 1. sg i Olsker for 70 sdr.

Samuels Hansen af Allinge og Anders Nielsen (Stange) af Sandvig fik borgerskab af 2. klasse.

I sagen mellem far og søn Michel Grønbech og Andreas Grønbech, læste Michel et skriftligt indlæg og bad om at få sagen til doms. Andreas var ikke mødt, så dommeren udsatte sagen i 14 dag.

I tolder Kroghs tingsvidnesag var ingen vidner mødt, hvorved sagen blev sat i bero.

13. januar 1783 Pag. 314a Sø- og gæsteret.
Som bisidder var Andreas Stange og Hans Bidstrup i strandingssag uden for Allinge. Skipperen var Anders Kulberg, der strandede natten mellem den 4. og 5. december 1782. Fire mænd (Morten Bohne, Hans Jørgen Bidstrup af Hasle, Lars Jensen af Allinge og Niels Grønbech af Sandvig) afgav kendelse om, hvad skipperen skulle have i diæt, logi, måneds- og rejsepenge.

27. januar 1783 Pag. 314b
Udslettet Michel Mogensen Torns obligation til Niels Espersen 58 sg. i Klemensker sogn 180 sdr., dat. 30. maj 1774.

Andreas Grønbech var ikke mødt i sagen som hans far Michel Grønbech havde startet mod ham. Dommeren udbad sig samtlige dokumenter og udskrift af sagens forhandling.

I tingsvidnesagen, som var beordret af Tolder Kragh, men atter var ingen vidner mødte. Udsat i 14 dage.

10. februar 1783 Pag. 315a
Læst den bestandige kommissions promemoria af 31. januar om at Delinqventomkostningerne for perioden 1. januar 1780 til 14 december 1782 skal betale.

Taksatorerne for 1783 mødte og oplæste årets ligning, som ingen havde noget imod.

1. marts 1783 pag. 315a Sø- og gæsteret
3 Bisiddere: Anders Hansen Holm, Svend Jensen og Niels Samsing.

Vedr. Jens Grønbechs stranding med sit brigskib “Neptunus” om hvad hans søfolk skulle have i logi og diæter, samt rejsepenge til København. Det samme skulle beregnes for skipperen.

Christian Rasch af Rønne, Jørgen Johan Schou af Hasle, Niels Jensen af Sandvig og Niels Nielsen Holm af Allinge ville beregne dette i følge rekvisitionen og “sø kutyme”, og aflevere deres svar ved søforhøret den 3. marts.

3. marts 1783 Pag. 315b Søret.
Bisiddere Anders Hansen Holm, Samuel Hansen og Niels Samsingsen

Forrige rets forretning om diæt, logi og rejsepenge blev oplæst og vedtaget.

3. marts 1783 Pag. 315b
Publiceret kommerce-traktat mellem den danske konge og Ruslands kejserinde, dat. 8/19 oktober 1780

Publiceret plakat ang. bogtrykkersvendes gyldighed i København, dat. 3. januar 1783.

læst forordning ang. “overdaadigheds indskrænkning” for Danmark, Norge og Fyrstendømmerne, dat. 20. januar 1783

Læst stiftsbefalingsmandens pro memoria om at Ludvig Michael Baden er beskikket til spansk konsul i Helsingør, dat. 10. dec. 1782.

Læst konstitution for Hans Lerche Schousboe, som birkedommer i vacance, dat. 19. febr. 1783

DOM i sagen mellem Michel Grønbech og hans søn Andreas Grønbech. Sagen drejede sig om en påstået manglende betaling 50 sdr.  på et lån fra 1780 på 100 sdr. Andreas påstod, at disse penge var betalt og som bevis fremlagde han et skifte efter sin svigermoder Else Hans Knudsen, hvorpå Michel Grønbech havde kvitteret for modtagelse af i alt 200 sdr. Endvidere havde Andreas broder Johan Grønbech påskrevet sit navn derpå. Og da Andreas konstaterede, at to prokuratorer umuligt kunne tage fejl ved at tilføje deres navn på denne “revers”, så mente han, at han var uskyldig. Dommeren fandt dog at de to gældsposter ikke kunne bevises som en og samme fordring, så derfor blev Andreas dømt til at betale sin far de 50 sdr. Dommeren nævnte dog, at en kvittering på et skiftebrev ikke var foreneligt med skifteforordningen. Sagens omkostninger blev frafaldt for begge parter.

24. marts 1783 Pag. 316b – ekstraret
På tolder Krogh begæring og med bisidderne Anders Hansen Holm og Svend Jensen blev der hold søforhør over det fundne engelske skib “Tell”, der blev fundet 2 mile nordøst for Bornholm den 7. oktober 1780.

Vurderingsmændene Jørgen Johan Schou, Christian Rasch, Henning Kreidal og Jens Petersens vurderingsforretning fra 30. december 1780 blev oplæst. Dernæst fremstillede Johan Grønbech – på tolder Kroghs vegne – to bjærgere Hans Hillebrandt og Andreas Grønbech, der under ed vedstod, at de derudover havde bjærget en del master, bjælker, planker og splitholt til skruvning (?)

14. april 1783 Pag. 317a
Læst plakat i anl. af utilladelig brændevinsbrænden og krohold på landet og at domme herover skal afsiges inden 8 uger, dat. 5. febr. 1783.

Kgl. forordning om regler for trolovelse, dat. 19. febr. 1783.

Læst plakat om tilladelse til på ny at indføre fremmede kornvarer til søndenfjeldske stifter, dat. 24. marts 1783

Læst stiftbefalingsmandens pro memoria om at Frankrig forbyder alle skibe at handle på franske øer og kolonier.

30. april 1783 Pag. 317a Sø- og gæsteret
konstitueret birkedommer Schousboe med bisidderne Frederich Jensen, Christian Nielsen og Hans Hintze Bidstrup holdt søforklaring efter skipper Lars Hamberg fra Wisbye i Gotlands stranding med sit skib Galiot kaldet “Elisabet”. Michel Grønbech var udnævnt til kommissær for skipperen. Skibets ladning var tømmer og brædder.

Skibets journal blev oplæst for skibsfolkene: bedstemand Hans Dahlström, Matros Lövgreen, Johan Rumin, Niels Johansen Rönberg og Niels Jacobsen Norbye og Johan Feldin. Journalen sluttede den 24. april hvor strandingen skete. Derefter blev skibet bund slået i stykker og bagbords side aldeles ødelagt.

Bjærgekontrakten blev læst.

12. maj 1783 Pag. 317b
Publiceret kgl. plakat om ophævelse af ekstraskatten fra 19. marts 1779.

Læst generaltoldkammerplakat om ophævelse af forbud mod indførsel af vitriol, dat. 27. marts 1783.

Læst stiftbefalingsmandens pro memoria om fremmede madvarer og tillavede spisers indførsel i flg. forordning af 20. januar 1783.Læst generaltoldkammerets pro memoria ang. indførsel til Bornholm af fremmede saltede sild tillades mod 24 skilling i told og konsumption, dat. 12. april 1783.

21. maj 1783 Pag. 318a ekstraret
Efter krav fra tolder Krogh efter forlydende om, at der bag Hammeren nord for Sandvig skulle været ilandbragt varer fra en svensk skipper uden angivelse. Desuden skulle der være udsejlet bornholmske produkter til skibet.

Løjtnant Schou, som strandkontrollør, var til stede, som på tolder Kroghs vegne skulle afhøre vidner i sagen. Derudover mødte Johan Grønbech for at varetage svenskernes tarv (- forsvar?)

Første afhøring var af Hans Hintze Bidstrup. Han nægtede, at han havde hjulpet den svenske skipper i ud- og indskibningen. Men han nægtede at han med sine heste og vogn ved påsketiden, havde hentet varer på stranden og kørt det til en lade på Hammersholm. Han nægtede at hans heste og vogn havde fragtet tjære fra stranden til Hammersholm. Ej heller kendte han til ilandsætning af jernkakkelovne, huder og andre varer. Han kendte intet til, at ærter og andet var blevet udskibet til det svenske skib. Bidstrup kendte intet til hans navn eller om han kom fra Skellinge eller Blekinge.

Alle vidner blev advaret mod mened (= at lyve under ed, der straffes hårdere)

Jørgen Kofod af Hammersholm afgav derefter ed og læste sin egen forfattede attest op i retten, som forklarede hans vidende i sagen. Bidstrup havde lejet en lade hos ham. Hans opdagelse at tjæren i sin lade, havde vagt hans mistanke. Hans Bidstrup kunne ligeså vel have kørt det til sin egen gård med egen heste og vogne. Hans Kofod havde haft besøg af en svensk skipper ved navn Jens Mortensen fra Skellinge. Han kom på en hest og ville købe ærter. men da det skulle føres til stranden ved hjælp af Bidstrup, havde hans Kofod nægtet, da det skete uden tilladelsen. Bidstrup havde ikke fortalt om at der var kakkelovne til salg. Hans tjenestekarl Jørgen Ipsen, var stået op og var gået ud på gårdspladsen i bar skjorte og set at nogen var i færd med at køre noget til laden, selv havde han ligget i sin seng og kun hørt gårdhunden gø. Han fortalte, at han ikke havde lås på låger og porte, så enhver kunne komme ind. Da de tre tønder tjære blev hentet var Bidstrup med. Der var endnu en tønde, sagde Hans Kofod og først da han var blevet indkaldt i går, havde han af nysgerrighed åbnet tønden for at se, hvad der var i den.

Efter adskillige spørgsmål, pålagde dommeren Jørgen Kofoed, at bringe den sidste tønde tjære under lås og lukke, således at den ikke kunne komme bort.

Dommeren spurgte igen Hans Bidstrup om han stadig nægtede at have været på Hammersholm, da Rasch dreng og løjtnant Rasch var der. Bidstrup nægtede, at han kendte noget til tjæren. Herefter ønskede Bidstrup ikke at udtale sig, men bad om at prokurator Michel Grønbech varetog hans tarv. Dommeren ville ikke tillade, at Bidstrup lod Grønbech svare for ham, da sagen kun var under inkvisition. Det var først når han bliver anklaget, at han kan antage en prokurator. Grønbech gjorde opmærksom på, at han havde bevilling som prokurator for enhver, der blev vil bruge ham. Hvis det blev ham nægtet, ville han indberette det til danske kancelli.

Dernæst blev Hans Piil af Allinge afhørt. Han havde set nogle “skaaninge fra Blekinge” fra omtrent 3 uger siden, der have spurgt ham sent om aftenen om vej til Niels Giversen. De havde hørt, at han havde ærter til salg. Da de var kommet til hans låge, var der stænger. Da havde Hans Piil sagt, at de var for sent om aftenen og folk sover. Svenskerne havde sprunget over gærdet og banke Niels Giversen op. Hvilket skete. Svenskerne havde fået tippet om ærterne af Hans Hintze Bidstrup. Giversen havde sagt, at han ikke havde ærter. Han havde nemlig lovet dem til Hans Bidstrup. Svenskerne gik videre til Jens Grønberg, som var oppe. Han udmålte nogle skæpper ærter. Men hvor ærterne kom fra, vidste Piil ikke. Piil havde genkendt skipper Niels Olsen, som havde sin ege i Allinge havn. En anden af svenskerne havde sagt, at han ville gå og lægge sig i sit logi hos Morten Davidsen i Allinge. Senere han Hans Piil set omtalte skipper løbe igennem Sandvig på den tid, da der var sket en stranding på Hammeren. Piil havde forstået, at skipperen havde sin Ege liggende i Seene. Johan Grønbech spurgte Hans Piil om han havde set skipperens pas siden at han var sikker på at Niels Olsen var skipper og bådfører. Hans Piil svarede, at da han hverken kunne læse eller skrive, havde han ikke set pas, men han var da helt sikker på, at Niels Olsen var ejer af sin ege og kunne kalde sig skipper. Grønbech spurgte hvor han vidste det så sikkert. Han svarede: “Har været i Skippernes huus i Sverrig og taget imod som en brav mand”. Niels Olsen var fra Kivik (ved Simrishamn) og var en af de fornemste mænd på stedet. Hans Piil var ikke sikker på, at der ikke var andre svenske ege i Allinge samtidigt.

Dernæst blev Andreas Grønbech havde set den tomme Ege ligge i Allinge Havn omkring påsketiden og havde snakket med Christian Nielsen Holm og Niels Nielsen Holm, at den ege var helt klart ikke kommet tom til øen. Men hvor havde de gjort af godset?  I hans nysgerrighed havde han gået den halve vej til Sandvig langs stranden for at finde ud af, om der var sat noget i land. Uden resultat. Dernæst havde han hørt fra Niels Nielsen Holm, der var gået op til Hans Bidstrup, hvor porten havde stået åben. Han havde kikket der ind, men ikke set noget mistænkeligt. Derefter var Andreas Grønbech gået frem og tilbage foran porten for at se om der skete noget. Dernæst havde han mødt byskriver Faver, der havde været et ærinde i Sandvig. Han havde sagt, at han ville lave nogle afhøringer for at undersøge, om der var smuglet varer ind. Senere havde han mødt Niels Holm, der fortalte ham, at han skulle have taget landevejen i stedet for strandvejen, for her var der sket noget. Niels Holm havde hviskende fortalt Andreas, at han havde set vognen komme gennem Piilegaden, men de havde vendt vognen og kørt mod Hestens Høj. Om de havde gravet noget ned der, vidste han ikke. Det kunne have været en kakkelovn, men han havde også hørt noget om tjære. Vidnet var sikker på, at Hans Bidstup var med i dette, da han ejede det jordstykker der kaldtes Hestens Høj. Andreas Grønbech forklarede, at der tidligere (?) havde været to svenske ege, der – efter talen – var her på grund af Kuulbergs stranding. Den ene ege var vist ført af Niels Olsen og den anden af Jens Mortensen. den ene havde ført en stenskive i land og da det sket i højlys dag, mente Andreas Grønbech, at det måtte have været sket med tilladelse. Endvidere havde han set to svenske i båden, som han ikke kendte. Senere havde han set nogle sække i båden, som kunne være ærter, men Andreas Grønbech havde som “beskikket vejer og maaler” ikke målt nogle ærter til udførsel. Atter senere så han svenskerne bære nogen sække mod havnen, så hvis det var sædevarer var det sket i svig.

Derefter fremstod Jens Samsonsen af Allinge, der fortalte, at på den tid hvor den gotlandske skipper var strandet, så han i et fiskerhytte på Hammeren, at der stod nogle sække, som angiveligt var med ærter. Samtidigt så han en stor ege eller båd blandt fiskerbådene. Han vidste også, at det var på samme tid at bådskipper Niels Olsen fra Kivik i Bleking var her. Han var på Hammeren sammen med Rasmus Tømme og Anders Stange af Sandvig og Poul Jensen af Allinge m..fl.. På dommerens spørgsmål “om han tør nægte, at han ikke havde været med til at køre kakkelovn, tjære eller andet fra Strande på Hammeren” svarede han nej og ville derefter ikke svare på flere spørgsmål. Dommeren lod ham slippe “med reservation”

Dernæst Niels Sjællænder, der nægtede at vide noget af, at Bidstrup havde bragt jernkakkelovn eller tjære til Hammersholm, selv om han plejede at hjælpe Bidstrup med kørsel. Bidstrup hjalp ham nemlig med at dyrke hans jord.

Dernæst fortalte Anders Nielsen Stange, at han en af dagene sidst i april havde set sække i et fiskerbo på Hammeren. Jacob Wiinberg havde åbnet en af sækkene og set, at det var ærter. Ud for huset lå en svensk ege med skipper Niels Olsen, der fortalte at han havde givet 5 daler pr. tønde.

Dernæst Haagen Boesen af Sandvig havde også set de omkring 9 sække ærter i fiskerhuset og ikke langt fra lå en svensk ege optrukket på strande. Heri var der også sække, som skipperen sagde var med ærter. Han havde givet 5 daler pr. tønde. Oven på sækkene i huset lå noget hamp.

Dernæst Samuel Nielsen bekræftede historien med ærter, hamp og den svenske skippers ege. Han tilføjede at der var et Vaar kid i egen.

Løjtnant Schou havde ikke flere vidner at afhøre på embeds vegne, så han udbad sig udsættelse af sagen til flere vidner blev indkaldte.

Efter forhøret kom Niels Sjællænder og erkendte, at han ikke havde vidnet helt korrekt. Dommeren kom ham i møde “for at frelse hans samvittighed”. Retten blev derfor atter sat kl halvto om eftermiddagen. Niels Sjællænder forklarede, at han natten imellem sidste langfredag og løverdag kiørte vidnet efter Hans Hintze Bidstrups forlangende en af Bidstrups vogne fra Allinge til Hammeren og Bidstrup kiørte selv den aabne vogn saa begge vare Bidstrups eine Heste og Vogne og kiørte med paa vognene Christian Nielsen Smed af Allinge og Jens Samsonsen ogsaa fra Allinge og en svensk, som var med til Bidstrups, fulgte med. Og da de som til Hammeren kiørte de ned til Stranden og der læssede Bidstrup og der andre, 2de tønder tjære på hver vogn, hvilken tjære laae ved klipperne på Stranden. Samme 4 Tønder tjære kiørte de op til Hammersholm om Natten og tienestekarlen, der paa gaarden, stod op i sin bare skiorte og de holdte under hos den vestre Port og læsse tiæren af og lagde den ind i Huuset. Hosbonden paa Gaarden saae de ikke, men Hunden giøede af dem. Da havde desuden en Jern Kakkelovn paa Vognen som de ved Stranden havde læsset paa Vognen. Denne Kakkelovn tillige med Tiæretønderne agtede Bidstrup at de først skulle kiøre hiem med til Bidstrups i Allinge, Men Jens Samsing og Christian Smed som vare sende forud kom tilbage og sagde at der var Folk som gik paa Li (?) hvorfor de maatte vende om igien og da hestene blive trætte for den ene vogn, læssede de Kakkelovnen af og lagde den i en Torn Teen paa Hestens Høy som er Hans Hintze Bidstrups Jord og med Tjæren kiørte de til Hammers holm og læssede af, som forhen er forklaret. Løverdag aften for Paaske var vidnet, som var dagen efter med Bidstrup ude at pløye og da de kiørte hiem om aftenen toeg Bidstrup vidnet, som arbeidede hos Bidstrup, Kakkelovnen paa Vognen og kiørte hjem dermed til Bidstrups og Kakkelovnen blev staaendes paa Bidstrups vogn i hans gaard.  Hans Hintze Bidstrup var blevet tilsagt ved dette forhør og nærmere vidnesmaal at paahøre, men tilsigelsesmændene Samuel Hansen og Jørgen Andersen Holm forklarede at Bidstrup havde sagt at han vilde ikke møde og havde intet her at bestille, og vilde nogen ham noget kunde de søge ham. Blev saa vidnet demitteret”

Jens Samsonsen begærede også at få sin samvittighed renset. Han bekræftede Niels Sjællænders forklaring. Han vidste, at den der fulgte med på vognen den aften på vej til Stranden var skipper Niels Olsen fra Kivik i Blekinge, hvis ege lå i Allinge havn. Han forklarede at da de var kørt i forvejen for at se om banen var fri til Bidstrups gård, havde de mødt Niels Nielsen Holm. Det var derfor at de vendte vognene i Piilegaden.

26. maj 1783 Pag. 323b
Læst kgl. bestalling for studiosus Hans Gad at være byfoged i Hasle, birkefoged til Hammershus Birk og Nørre herreds foged og skifteskriver, dat. 7. maj 1783.

Læst plakat ang. skifteakten og skrivningen vedr., dat 9. april 1783.

Læst Plakat om Algerske søpas., dat. 14. april 1783.

Birkedommeren pålagde borgerne om at tage borgerskabsbreve og adkomster, samt holde svinene fra gaderne.

16. juni 1783 Pag. 324a
Læst kgl. forordning om den formular, der skal bruges ved den hellige dåb, dat. 7. maj 1783.

Læst stiftamtmandens reskript ang. “Canal A..? af dato 13. maj 1783.

Udslettet Peder Sahlgreens panteobligation til afgl. byfoged Prahl, dat. 11 dec. 1775.

Læst Peder Sahlgreens panteobligation til købmand Morten Bohn i Rønne 100 sdr af Hospitalets penge. mod pant i Sandvig byvang, dat. 31. maj 1783.

Anders Pedersen af Allinge fik borgerskab som daglønner i tredje klasse.

Klokken var nu halv et middag og der var ingen sager for retten og tinget blev ophævet.

16. juni 1783 Pag. 324b Sø- og gæsteret
Ang. skipper Jens Michelsen Grønbech og hans kommissær Johan Jørgen Grønbech ønske om at få fire kyndige mænd til at vurdere hvor meget ejeren af skibet “Neptune” skulle betale for fragt. De fire sagkyndige folk var Hans Jørgen Bidstrup af Hasle, Lars Jensen Holm, Niels Nielsen Holm af Allinge og Friderich Jensen af Sandvig ville fremlægge deres forretning næste dag kl. 4 om eftermiddag.

16. juni 1783 Pag. 324b – ekstraret
På tolder Kroghs vegne mødte konstitueret strandkontrollør løjtnant Schou, samt den anviste forsvarer for den svenske skipper eller bådfører Johan Jørgen Grønbech. Den anklagede Hans Hintze Bidstrup var mødt og alle vidner var mødte undtagen Hans Piil og Løjtnant Hans Rasch Borre.

Den anklagede Hans Hintze Bidstrup læste et skriftligt indlæg.

Strandkontrollør Schou bad om at sagen måtte fremskønnes.

Den første der blev afhørt var Christian Nielsen Smed af Allinge, som bekræftede Niels Sjællænders forklaring, men med den tilføjelse, at han gik bort efter at de fire tønder tjære og kakkelovnen var læsset på vognene. Han og Jens Samsing forlod vognene i Sandvig Byvang og gik tilbage til Allinge. Da de så, at folk gik på gaden, vendte Jens Samsing om for at advare Bidstrup. Han havde erfaret, at der var fire fustager og det var da spunsen gik af den ene, at han så at det var tjære. Han var blevet beordret af Bidstrup til at være med og han bedyrede, at han ikke vidste, hvad han skulle være med til. Han kendte ikke noget til varerne, som de svenske skulle have med tilbage. Han havde set at Hans Piil havde leveret en vår fæe Hund (?) i Bidstrups stue, som han modtog 5½ mark for. Dette dyr blev leveret den svenske bådfører.

Hans Bidstrup ville have Christian Smed til at bekræfte, at han havde hentet den konstituerede Vejer og Maaler Andreas Grønbech. Chr. Smed vidste ikke, hvad han skulle svare hertil.

Næste vidne var Andreas Grønbech, men han kunne ikke fortælle mere end han gjorde da han sidst havde sagt.

Dernæst Niels Nielsen Holm vidste ikke mere end, at han havde set Bidstrups vogne køre ud meget sent og at han derved havde mistanke om, at “det ikke kunne hænge sammen”. Han havde mødt Jens Samsing omkring midnat, som senere havde lukket Bidstrups port op, Men Jens Samsing havde løbet tilbage.

Dernæst Jens Samsing, der vedstod Christian Smeds udsagn, Han havde været med til at læsse kakkelovnen af og lagt ned i en rende. Han vidnede at Hans Bidstrup ikke havde været tilstede da læssede kakkelovnen, men at det var hans karl Niels Sjællænder der kørte vognen. Han havde hørt at den svenske skipper havde fået nogle sække ærter af Hans Hillebrandt og nogle af Jens Grønberg og en vår hund, som han ikke vidste kom fra. Han vidste heller ikke hvor huderne kom fra. Mht. ærterne havde han gået til Jens Grønberg med 5 sdr. for. han havde hørt at det var den svenske bådfører, der havde betalt dem de penge, som han og Niels Sjællænder havde fået for deres hjælp. Christian Smed ville ikke modtage pengene og Niels Sjællænder havde endnu ikke fået sine.

Dernæst Niels Sjællænder, som bekræftede sit forrige vidnesmål, dog med den forandring at de aftenen før påske hentede kakkelovnen, som var lagt i en rende, var Bidstrup ikke med. Men da de kom tilbage til Allinge hjalp den svenske bådfører, at lægge kakkeloven ind i fårehuuset.

Løjtnant Schou ville afhøre Morten Davidsens hustru Karen, selvom hun fortalte, at hun ikke hørte så godt. Desuden ønskede han at afhøre Hans Piil og løjtnant Rasches karl Anders Ryttere.

Morten Davidsen “vidste slet intet om de anklagede handel”. Morten Davidsen vidste heller ikke noget.

Dernæst Jørgen Kofoed bekræftede sit forrige vidnesmål og erklærede, at det han ellers vidste, stammede fra folk, der havde fortalt om det.

Hans Hillebrandt havde set den tomme ege i havnen og vidste at den tilhørte Niels Olsen fra Kivik i Skåne. Niels Olsen havde fortalt ham, at hans ærinde på Bornholm var at søge efter “rømlinge” og den båd de havde stjålet. Han havde solgt to tønder ærter til den svenske skipper, men om han havde til sinde at udføre dem, vidste han ikke. Skipperne skulle videre til Jens Grønberg efter flere ærter.

Dernæst Niels Jensen havde set 10 a 12 sække ærter ved Hammeren, som skulle hentes af den svenske ege, der var kommet fra Allinge havn. Hvem der havde leveret ærterne vidste han ikke. Han havde tillige set et halvt anker brændevin, som rygtet sagde kom fra Jens Samsing.

Dernæst Niels Hansen Holm, som ikke kunne fortælle noget nyt.

Dernæst Jacob Wiinberg, som havde hørt af skipperen seln, da han lagde ind ved Capellet bag Hammeren for at læsse ærterne ind i båden. 5 a 6 tønder havde han købt i Allinge for 5 daler pr. tønde. I egen havde han en vår huud (hund ?) og en del hamp, som vidnet mente måtte være hamp fra vraget.

Dernæst Peder Sahlgreen havde ikke set egen på Hammeren, men bekræftede flere af de andres udsagn om hvad der var poser, og fra de andre hørte han, at det var ærter.

Rasmus Thømesen vidste intet om sagen.

Dernæst løjtnant Rasches tjenestekarl Anders Svendsen Rytter, der havde hørt at Christian Rasches dreng i Rønne havde sammen med løjtnant Rasch kørt hen for at hente tjære.. Om han havde fået noget, vidste han ikke, men købmand Raschs dreng var kommet til vidnets husbond løjtnant Rasch og sammen havde de kørt ud for at hente eller købe tjære.

Hans Bidstrup afbrød afhøringen af Rasches tjenestekarl og fortalte at svensken og han var hos løjtnant Rasch, som købte de 4 ilandbragte tønder tjære samt jern kakkelovnen. Som retursalg fik svenske 3 skæpper i gammelt mål  Cote Bønner (stangbønner). Morten Davidsen kørte disse med sin egen vogn til sit eget hus, hvor de skulle ligge indtil svenske skulle have dem. Kakkeloven tilhørt løjtnant Rasch, selv om den stadig var i hans varetægt. Den svenske skipper skulle også have en hest af løjtnant Rasch. denne hest var stadig hos løjtnanten, indtil Hans Bidstrup havde hente en tilladelse til at udføre 38 heste. En tilladelse som efter hans Bidstrups mening ligger hos tolder Krogh.

Dernæst fremstod Jørgen Kofods tjenestekarl Jørgen Ibsen, der fortalte at han var blevet vækket midt om natten. han var blevet godaften, og fik at vide, at Hans Bidstrup havde hans husbonds tilladelse til at stille tønderne ind i laden. Bag efter havde hans husbond sagt, at de aldeles ingen tilladelse havde til at stille de 4 tønder ind i gården.

Hans Piil vedstod sit tidligere vidnesmål, men tilføjede, at han havde set at Jens Grønberg havde fået en 5 rigsdaler seddel. den svenske skippe havde ønsket at købe et skind af en 2 års nød, hvilket han solgte og bragte til hans Bidstrup. Om det blev udført vidste han ikke.

Hermed blev afhøringerne slutte og et tingsvidne til tolderen udfærdiget.

16. juni 1783 Pag. 327b – kontinueret politiret.
Angående Hans Kaas rejse til Skåne uden pas.

Aktor Nansen Müller var mødt og fremlagde en resolution fra den Bestandige Kommission, samt byskriver Favers pro memoria af 4. maj. Peder Sahlgreen og Hans Kaas blev efterlyst. Peder Sahlgreen var mødt og fortalte at Hans Kaas var “gået på rejse til København”.

Peder Sahlgreen var mødt for at undgå dom. Müller ville dom ikke føre afhøringen uden Hans Kaas, så han udsatte sagen indtil videre til Hans Kaas var kommet tilbage.

17. juni 1783 Pag. 327b sø- og gæsteret
Ang Jens Grønbechs skib. De fire udvalgte mænd skulle møde og afgive hvor meget Jens Grønbech skulle have i fragt og “Caplage”. Tønnes Rasch mødte som kommissær for assurandørerne.  De fire mænd kunne ikke når at afgive svar, da det var så indviklet, at de måtte have mere tid dertil. de bad om udsættelse til den 20. juni.

20. juni 1783 pag. 328b
Tønnes Rasch producerede en general fuldmagt fra “Assurandeures i Hamborg”, samt oplæste sin protest over sidste gæsterets pådømmelse.

De fire mænds forretning blev fremlagt, hvortil Rasch forbeholdte sig assurandørernes ret til indsigelse.

14. juli 1783 Pag. 329b
Læst Esber Hansen Hillebrandts afkald til sin broder Hans Hillebrandt i Allinge for sin fædrene arv i alt 20 sdr. 13 sk.

Henrich Hillebrandt af Allinge mødte for at få et “Arve legitimations Tingsvidne”. Han havde indkaldt to vidner fra Sandvig: Niels Jensen og Jørgen Hillebrandt. Han bemærkede at sidstnævnte havde samme efternavn som rekvirenten, men de var ikke brødre og havde ikke adgang til samme arv. Der var skriftlige spørgsmål, som ikke er gengivet i referatet. På spørgsmål 2 lød svaret: “Ved hans død efterlod han [=skipper Hans Hillebrandt, død 1760] sig 5 sønner og 3 døtre, hvoraf den ældste søn Peter er død og efterlod sig 3 sønner, som er i København, nemlig: Hans Friderich og Peter Hillebrandt. den anden søn Hans Hillebrandt lever og bor i Allinge, den tredje søn var rekvirenten Henrich, som bor i Allinge. den fjerde søn Esper, faren til Søes og vides ikke andet end er i live, da han for en 6 ugers tid siden skal være gaaet til Riga. Den 5te søn Iver eller Evert Arboe Hillebrandt, som for en 12 a 13 aar siden tog fra Landet, og siden faret til Søes fra Kiøbenhavn, og skal være død i Aaret 1780, den ældste datter navnlig Karen er død og efterladt sig en søn og 2 døtre, sønnens navn Hans Jørgensen Holm rejser fra Kiøbenhavn til Søes, den ældste datter Karen Jørgensdatter i ægteskab med Jørgen Kaas i Sandvig. Den yngste datter Johanne Jørgensdatter hiemme hos faderen Jørgen Samuelsen i Allinge. Den 2den datter Maren som er død og har efterladt sig en søn navnlig Hans Christiansen, farende til Søes fra Kiøbenhavn, og 2de døtre, navnlig Elisabeth og Kirsten, tienende i Kiøbenhavn, saa vidt de vidste i Norske Løve i Nyehavn, og den anden hos en Brændevinsmand i Anthoniestrædet. den 3die datter Cathrine Maria, tiener i Kiøbenhavn hos Agent Appelbye.

Øvrige svar på spørgsmål giver ingen mening!

14. juli 1783 Pag. 330a – ekstraret
Foranlediget af Tolder Krogh.

Retten ønskede af afhøre løjtnant Hans Rasch, som ikke aflagde ed. Rasch fortalte at Hans Bidstrup havde været hos ham sammen med den svenske bådfører Niels Olsen og en kammerat. Deres ærinde var at købe en hest til Niels Olsen. Hesten blev akkorderet til 28 sdr.. Da svensken ikke havde penge lovede Hans Bidstrup at stå inden for betalingen med varer. Varerne skulle være en jernkakkelovn og fire tønder tjære som lå i Slotsvanggården. Men da disse varer oversteg de 28 sdr. fik de i tillæg en del fordærvede Cosse bønner [=stangbønner] som stammede fra en vragauktion. Bønnerne- ca en halv tønde – blev bragt til Hans Hintze Bidstrup af Morten Davidsen og Bendix Smed efter løjtnantens ønske. Hesten blev aldrig afhentet af svenskerne. Rasch havde afhentet 3 tønder tjære i Slotsvangsgården sammen med Christian Raschs dreng fra Rønne. Fire tønder tjære var for meget til “bondebrug” så han havde solgt de tre tønder til Christian Rasch i Rønne. den fjerde skulle være til eget brug. Bidstrup hjalp til med at læsse de tre tønder tjære, sammen med Christian Rasch dreng fra Rønne. Løjtnanten kunne ikke sige hvor meget Jørgen Kofoed kendte til tjæretønderne. Og han kendte intet til andre varer, som bådføreren skulle have fået.

Dernæst Morten Davidsen indrømmede, at han havde glemt det der med cosse bønnerne, da han havde fået lidt vel rigeligt med øl. Morten Davidsen havde arbejdet for løjtnanten i to dage, og han havde fået besked på, at tage bønnerne med til Allinge til Bidstrup. Men bønnerne var ikke kommet til Bidstrup, som ikke havde været hjemme. i stedet var de endt hos ham, hvor den svenske bådfører havde hentet dem den næste dag.
Morten Davidsens kone Karen blev afhørt. Hun havde tidligere ikke forstået hvad der var med de cosse bønner, huskede nu, at hendes mand var kommet hjem med bønnerne. Senere havde hendes søn fortalt, at de var blevet afhentet af svenskerne.

Bendix Smed af Allinge vidste ikke andet, at han efter to dage hos løjtnant Rasch, var han og Morten Davidsen sendt til Bidstrup med en pose bønner.

Dernæst fremstilledes Mogens Ibsen, Christian Raschs dreng fra Rønne, der godvilligt lod sig afhøre i sagen. han var blevet betalt af sin husbond til at køre efter tjæren. Han kørte først til Løjtnant Rasch på Borre, hvorefter de sammen var fulgtes til Slotsladegården til Jørgen Kofods. De var gået ind til Jørgen Kofoed og var der en halv times tid, inden de gik ud og læsse tre tønder tjære på vognen, som han derefter kørte til Rønne.

Hele afhøringen blev beskrevet og ekstra retten sluttede.

28. juli 1783 Pag. 331a
Publiceret kgl. reskript om at bygge et fælles tinghus til Hasle, Nørre herred og Hammershus birk, dat. 28. juni 1783.

Hans Hintze Bidstrup havde stævnet Niels Nielsen Holm den 19. juli. Sagen var at Bidstrup havde fået en landstingsdom, som havde pålagt Niels Nielsen Holm at betale ham 118 sdr, men før at dommen skulle ske fyldest skulle Bidstrup aflægge ed på en af hans påstande i sagen. Denne ed skulle afgivet på Hammershus birketing. Men hverken Holm eller hans prokurator Grønbech var mødt i retten og derfor kunne Bidstrup ikke få aflagt sin ed, som han var villig til. Dommeren kunne ikke gøre noget ved denne sag, da der var en passus i loven fra 5. november 1723 forhindrede dommeren i at skride ind, når sagen var “appellabel”

11. august 1783 Pag. 331b
Læst konstitution af dato 19. juni hvorved Arboe tillades til at udføre byfoged Gads embeder i hans fraværelse.

Læst Bendix Rasmussens pantebrev til fattigforstander Henrich Hillebrandt på kapital 50 sdr. mod pant i gårdsplads og en liden løkke, dat. 5. aug. 1783.

25. august 1783 Pag. 331b
Publiceret Rappels og general Pardons Patent for de undvigte i Danmark, Norge og fyrstendømmerne.

Plakat om inroulleringen af 11. juni 1783

29. september 1783 Pag. 332a
Læst stiftbefalingsmandens promemoria af 22. august om at byens formænd skal mulkteres, hvis ikke de inden 14 dage afgiver deres erklæring om “byens væsen angaaende”.

Læst Anne Margrethe Jespersens enke med lavværgen Michel Grønbechs panteobligation til myndlingene Christian Pedersen Kruuse og Henrich Pedersen kruuse i Rønne for en kapital på 800 sdr. mod pant i jord i Allinge og Sandvig byvange.

13. oktober 1783 Pag. 332a
Udslettet Andreas Grønbechs pante obligation til inspektør Birch af Nexø, dat. 26. marts 1778 på en kapital 300 sdr., betalt uden opsigelse.

Udslettet Jens Ambrussens panteobligation til Morten Hansen Lund i Olsker for 270 sdr., dat. 22. marts 1773.

Læst Jens Ambrussens panteobligation til Morten Hansen Lund 14 sg. i Olsker 200 sdr. mod pant i Jord, dat. 12. september 1783.

3. november 1783 Pag. 332a
Publiceret anordning om det saltede køds nedlægning, vejning og mærkning til fremmede steder, dat. 8. april 1783.

Læst stiftbefalingsmandens kopi af cancelliets konstitution af landsdommer Rogert som hans vices, dat. 18. juli 1783.

Læst Mads Jensens obligation til Svend Hansen i Aaby 110 sdr. mod pant i jord i Allinge Byvang.

pag. 332b
Næste Protokol begynder den 8. decmbr. 1783.

test. Faver