Hammershus Tingbog 1695-96 (transskriberinger)

Transskriberinger

Hammershus Tingbog 1695-1696
———————————
Herunder gengives sider 95b-172a
15. juli 1695 Pag.95b
For retten kom Lisbeth Henrich Nielsens af Sandvig og beklagede sig, at hendes mand Henrich Nielsen, forgangen tisdag var udi Allinge, oc da som siges, om Natten som var imellem dend 9 oc 10 julli, da Hand ville gaa Hiem til Sandvig, shall Verre paa Veyen i mellem bemeldte Allinge oc Sandvig Myrtt, oc om kommen, hvor for Bierkefaugden til spørger Samtlige tilstede værende Borgerskab af Allinge oc Sandvig, om di noget veed; heller paa huad Maade, Henrich Nielsen kunne verre om kommen, oc ved huad Huus hand sist udi kunde Verre, oc huem som hafe veret i hans Compagni oc drucket med hannam, oc huem som hafr Udfult hannem af samme Huus, oc drucket med Hannam, oc saa huad ord der kand Verre holdet imellem dennem som hafde hos vaaren. Huortil suarde samptlige Borgerskabet, at samme Natt som var imellem den 9 oc 10 juli da var Henrich Nielsen udi Allinge til Niels Hansen og drack med en deel Folck, men icke veed om hand hafde Clameri med nogen i samme Huus, oc sigger de, at Hand udgick fredelig fra samme Huus, oc ville gaa hiem til Sandvig som hand boede,-
Eellers Begieredes Lisabeth Henrich Nielsens saa som hun endelig meener at hendis Mand skal verre Myrt, at hende da Maatte vider faris den deel, som lou oc ret tillader, oc udførre den proses alene paa hendes egen Bekostning for uden hendis Mands paarørende venners hielp.
Efter Lisabeth Henrich Nielsens begiering Blef opmelt, efter schrefne mend efter Louen, som udi denne Sag Hafr at Udforsche oc Udleede Sandhed, saa vit mueligt kand Verre, huem der kunde verre Henrich Nielsens Baanemand, oc Huor Hand kunde Verre af Blefuen, oc saa at for sig tage alle di Viedesbyrd som denne kunde Behøfues i denne Sag, Nemlig, først til formand Hans Svendsen Vester i Rutsker sogn, Laurids Monsen sammesteds, Peder Bentsen i Clemensker sogn oc Hans Monsen sammesteds, Peder Esbersen i Røe Sogn oc Niels Hansen sammesteds, Jens Hansen i Olsker Sogn sal. Diderich Holendersen efterfølger oc Hans Hansen i Ladegaarden, huilcke 8te Mend hafuer at Udforske samme drab, som ofuen schrefuet staar, oc saaledis at giøre derris forretning som di acter at forsuare efter Louen. Tingdag efter otte dage.”

22. juli 1695 Pag.96b
”For Retten frem kom Berild Clausen Boende udi Clemensker Sogn oc fremlagde en Memorial Udgifuen aff Elisabeth Henrich Nielsens udi Sandvig til Amtmanden Angaaende hendis Mands drab, paa huilken Memorial følger Amptmandens Resolution at Berild Clausen skal verre forn. Henrich Nielsens Enckes Lauverge, oc hende med Raad oc daad Bistaa, oc saa at udspørge huem hendis Mands rette Baane Mand kunde Verre, at di der for kunde blifue strafet efter louen. Huilchen Memorial Blef lest oc paaschrefuet oc udi Retten forblef.
Elisabeth sal. Henrich Nielsen var tilstede, oc vedstod huis den Memorial oc dens derpaa lignede Resolution, oc end nu ville for Blefue ved Sagen, men for medelst at Elisabeth sal. Henrich Nielsen, icke tilforn viste eller forstod sig paa, af Aarsager hendes store bedrøfuelse, viste noget at det kunde til komme andet end at di 8forn Mend som er her op Nefnet forleden ting shulle hafue Verrit til kiende gifuet til i dag at møde, der ud offuer hafuer hun till i dag bemelte, ordre, Er en nu begierendes forn. 8 te mend maa vorde bestollet af Retten at Comporere. Huor til [Rafue] skal leveret papir til opskrifuelse.
Bircke fougden hertil Meldede, at Naar Elisabet Henrich Nielsens eller hendes fuldmegtig af Amptmanden, at talle paa den Sag Angaaende Henrichs Manddrab, skafer stempelpapir til den op krefuelse til samme 8te Mend, saa skal den strax Verre folgagtig, dog at Elisabet Henrich Nielsen eller hendis fuldmegtig Berild Clausen, samme opkrefuelse, paa sine tilbørlige steder forskafer.
Berild Clausen paa Enchens Vegne var begierende en Vis dag, naar di 8te Mend skulle Møde paa Aasteden oc til Tinget, at en huer sag der efter kunde Rette. Her til suarede Bierke fougden at Berild Clausen som sig saadan en Sag hafr paa taget, icke hafue fornøden at spørge der om, men der udi kand læse Louen. Berild Clausen er ickun begierendis den Assistens, som Noch Loulig oc christeligt er, til Sandheds opliusning oc leverede Berild Clausen en her for Retten ti Arck stempled papir paa N 24 – til samme 8te Mends opskrifuelse.

5. august 1695 Pag.97b
1. Efter ordre fra Amtmanden og (konstitueret vicekommandanten) Christian Tuchsen fratrådte Jens Andersen Stege godvilligt dommersædet i sagen om Henrich Nielsen drab. I dommersædet tiltrådte borger i Rønne Anders Pedersen i stedet for birkedommeren og med Christian Tuchsens nærværelse.
De 8te mænd som sandemænd i drabssagen var tilstede på nær Peder Esbersen og Niels Hansen i Rø.
Hans Svendsen Vester fra Rutsker frabad sig opgaven at være formand, da han ikke
”turde eller kunde verre sandemand i den drabssag for det er tuert imod loven, fordi den siste drabs Sag, som er sked udi Nørre Herret, hafr hand Verrit Sandemand, som med Nørre Herrids tingbog bevisses kand af datto d. 12. Juni 1685”.
Den beordrede dommer kunne ikke tage denne undskyldning troværdig, da han ikke havde Nørre tingbog og da det var længe siden og sagens vigtighed taget i betragtning og at sagen ikke kunne udskydes, så ville han ikke fritstille Hans Svendsen fra denne opgave.
Berild Clausen beviste med kaldsmændene Laurids Jensen og Hans Jørgensen fra Allinge at han den 29.Juli 1695 indstævnet Hans Hansen og hans tjenestedrenge Lars Jensen og Jørgen, samt hans tjenestepige Buold Hansdatter.
Hans Hansen erkendte at han var lovligt indstævnet og bad samtlige borgere – mænd som kvinder – ”om det dennem Videnser at havde enten udi sin opvext, oc optuecktelse hafuer været, sine forældre Ulydig, eller oc om det dennem er bevist at hand siden hand er kommen till shieldsalder, oc blefven sin egen værge, enten hafuer gebaaed hoer, Mord, tiufuri skielmes stycker eller andre Udediske gierninger di det da har for Retten ville fremsigge”.
Dommeren meldte at samtlige Allinge og Sandvigs boere er stævnet at vidne sin sandhed ved ed.
Berild Clausen stævnede samtlige Allinge Sandvigs indbyggere med kvinder og husfolk at vidne med 8 dags varsel om alt hvad de vidste om det mord som var begået på Henrich Nielsen.
Hans Jensen Bistrup fremlagde et Memorial eller Supliq fra Hans Hansen om at være hans fuldmægtige i sagen, hvilket blev godkendt, selv om han ikke var fra herredet eller at han ej var uddannet i lovens indhold.
Berild Clausen tilspurgte Niels Hansen i Allinge om Henrich Nielsen var i hans hus den aften imellem den 9. og 10. juli og hvordan han havde taget afsked med ham og om Henrich Hansen havde et spansk rør, som blev fremvist i retten.
[herfra fuldstændig transskription]
Niels Hansen her til suarede at hand icke var hieme den dag med dog var hannem bevist at Henrich Nielsen hafde verrit i hans huus den dag, at gierningen skeede om Natten, end oc tilspurde Berild Clausen Niels Hansen om det icke var hannem videndis at Henrich kunde hafue haft til forn noget Uvenskab, enten med Hans Hansen, eller med nogen anden. Niels Hansen suarede at hand viste noget af deris Clameri, oc berettede Niels Hansen at hafue med flere var gaaen fra Allinge oc til den sted huor Henrich Nielsen skulle verre i hielslagen, oc saae at Blodet laa der paa Jorden, mens huis Blod det var viste hand icke oc siuntes hand at verre slebet noget fra det sted Blodet laa oc ned imod Stranden, oc sagde Mickel Sørensen hafde funden Henrich Nielsens kiep paa samme sted.
Mickel Sørrensen fremstod efter Edens oplysning, oc Vidnede at den Morgen nest efter at Henrich Nielsen var ihielslagen om Natten til forn, saakom hand ridendes fra Sandvig oc til Allinge paa sin Hest, da som hand kom forbi Strandlycken saa hand at der laa en Kiep nemlig et lidet spansk Røer paa Jorden, da stod hand af sin Hest oc optog samme Kiep, da saae hand at der var lefred Blod paa Kiepen, gaf sig dog ingen tanche on Noget men Red til Allinge med Kiepen, oc talte der om at hand forn. Kiep hafde funden, der efter ved Middags tide blef spurgt efter Henrich Nielsen, da gick hand ind til Diderich Smid oc sagde till hannem at hand hafde fundet Henrich Nielsens Kiep, huor efter da Laurids Nielsen oc Peder Ofuesen fulte med Mickel Sørrensen hen til den sted som hand fant samme Kiep, da fantis noget Blod paa Jorden paa samme sted, Item sagde hand at der var slebet fra den sted Blodet laae oc ned mod Strandet, huor hand oc saa Blod udi gruset, der som slebet Var, oc sagde Videre at den Kiep som nu her for Retten fremvistes var den samme som hand hafde fundet hos Blodet, oc var Henrich Nielsen som hans fuld kommen kiente oc hafde seet Henrich Nielsen haft samme Kiep om aftenen ind til Jens Nielsens, Vidre viste hand icke her om.
Efter det forige af Hans Hansen giorde spørgsmaal, beretede ellers Niels Hansen oc Mickel Sørrensen noget at vide hannem andet end det som erligt oc christeligt er, Nemlig Hans Hansen.
Noch fremstod Capitain Jørgen Pedersen i Broegaard oc vant efter Edsens oplysning, at hand hafde veret i Compagni med Henrich Nielsen noget ud paa aftenen Klocken Ungefær 10 ind til Niels Hansen i Allinge, huordi med flere sad sammen, der efter gieck Henrich Nielsen fredelig bort oc da hand gick tog hand nemlig afsked, oc hafde den samme Kiep med sig, som nu findes her ved Retten, ellers sagde Jørgen Pedersen at Henrich Nielsen icke hafde nogen Clameri den aften med nogen i Ringeste Maader i ford. Niels Hansens huuse, oc var disse efterskrefne samme tid, tillige med Jørgen Pedersen hos Henrich Nielsen i Campagni Nemlig Hans Jensen, Peder Piersen i Allinge, Olle Jensen fra Cimbrishafn, Johan Jørgensen i Allinge, Laurids Nielsen i Allinge, Hans Suensen i Tornegaarden i Rutsker sogn, oc Toer Pedersen ibd, oc Blef ichun alene de 2 siste tillige med Jørgen Pedersen efter at Henrich Nielsen giech bort, Viste ey Vidre oc passerede dette den samme aften som Rycted kom om morgenen at Henrich Nielsen var ihielslagen. Ellers suarede Capitainen paa Hans Hansens spørgsmaal, angaaende Hans Hansens forhold lige som de tuende forige Vidnesbyrd hafuer suared.
For Retten fremstod kongl. Myts Bierkeschrifuer Peder Ofuesen og ant ved Ed Med opragte fingre efter loug at den 10. juli kom bud til hannem fra Mickel Sørensen Andgaaende en Kiep som hand hafde fundet paa Veien imellem Allinge og Sandvig, som var nogit blodig, og sagde Mickel Sørensen det var Henrich Nielsens Kiep, da gick Peder Ofuersen og Lars Nielsen med Mickel Sørensen til det sted huer hand tilforn hafde fundet Henrich Nielsen Kiep, da vidste Mickel Sørensen derefter stedet huer hand hafde fundet Kiepen, da blef de alle tre var noget Blod som laa paa Jorden langs ned mod Stranden som en hafde det ud Schiemhet af en Pibekande, saa gick Peder Ofuesen hen imod Sandvig og møtte Henrich Nielsens Quinde paa Veien, da Spurde hun hammen om hand hafde fornommet noget til hendis Mand. Da suarede hand hende, alt saa meget, hans Kiep er funden og er blodig, da slog hun sine Hender sammen og sagde gud bedre mig det, da er hand I Hiel Slagen. Det er længe siden de hafuer der paa Spundet, da følgede hand hende til Stedet og vidste hende blodet huor der for samblede megit Folck, siden gick hun med hannem til Allinge og Peder Ofuesen vidste icke videre i denne Sag, uden Huss Snack som paa i blant Folck i Landet.
Den forordnede Dommer forrelagde Peder Ofuesen at forklare huad Snack hand herom i Landet hauer hørt, da forclarede Peder Ofuesen at i Henrich Nielsens for stue dagen efter d. 11 Juli var Hans Hansens dreng Lars Jensen der inde hos hos dem, da til Spurgte Henrich Nielsens Hustru bemt. Dreng, om hand Icke Vidste Noget af hendis Mands død, eller huem hannem hafde Ihiel Slaget, da Loe drengen op i Vejret og stragte begge sine Hender op og Sagde Setter mig kun fast, der schal Velkomme dend der schal tage mig ud igin, og sagde den der hafuer giort gierningen er Icke paa Landet nu, da Spurte de hannem vidre derom, mend hand vilde Icke suare dem noget derpaa, Vil Icke Byefogden komme, da vill jeg gaa i min Hosbondes tjeneste igien. Da gick hand bort, og var i Henrich Nielsens forstue da dette paserede. Knud Mickelsen, Christpher Hansen, Olle Larsen Item var og hos i bmd. Forstue, Dend anden Hans Hansens pag Naunlig Jørgen var hans fæepag. Ellers Suarede Peder Ofuesen at hand til forn Icke hafuer ført nogit ont om Hans Hansen i Nogen maade.
Lars Nielsen opstod af sit Stockemands Side for at Vidne sin Sandhed i denne sag, og i hans Sted udsatte sig Hage Jacobsen som Stockemand, da efter Edens oplysning fremstod bmd. Lars Nielsen og vant ved Ed med opragte fingre efter Loug, at den offuer imellem tisdag og onsdag, som Henrich Nielsen blef Ihiel Slagen om Natten, da som Henrich Nielsen og Lars Nielsen begge sammen fra Jens Nielsen huor de hafde verrit inde, og da de kom ind i Niels Hansens forstue sagde Henrich Nielsen til Lars Nielsen, Vilt du følge mig hiem, og da var Henrich Nielsen half druchen og sagde til Lars Nielsen. Jeg er half frugtagtig, da suarede Lars Nielsen at hand nock vilde følge hannem Hiem om hand vilde gaa strax, og da hafde Henrich Nielsen den Kiep i Handen som herfor Retten findes, og var fundes der Henrich Nielsen var ihiel Slagen. Men da vilde Henrich Nielsen icke følge med hiem Strax. Men gick ind til Niels Hansen og Lars Nielsen følgede med, da kom Lars Nielsens hustru efter hannam og bad hannem gaa hiem. Da Spurgte Lars Nielsen Henrich Nielsen enda engang ad om hand Strax vilde gaa hiem da vilde hand følge hannem, huor paa Henrich Nielsen suarede hannem, at hand hafde endnu noget at talle med sine gode Venner og bad Lars Nielsen ichun at gaa hiem med sin Hustru, som hand og giorde.
Berild Clausen tilspurde Vidnets byrdet, om hand icke hafue hørt talle om, hvis der er til troet til dette Mord at schulle hafue begaat. Lars Nielsen suarede at der gaar saa megen Snack, men hafde hørt af Sidsel Jacob Ibsen i Allinge som var i Lars Nielsens Gaard ibm at hun hafde seet tuende Karl om aftenen noget efter at Solen var nedgaaen, gaae imellem Allinge og Sandvig adschielt fra huer andre, den ene gick op gierdet end den anden, og var det den samme aften Henrich Nielsen blef i hiel slagen
Og ellers foruden dette som hand her hafuer Vandet. Suarde hand om Hans Hansens røgte lige som de Andre.
Dernæst fremstod Sidsel Jacob Ibsens i Allinge som vant efter Edens oplysning med opragte fingre, at dend aften Strax efter Solens Nedgang var hun gaaet at fløtte en Kalf hun hafde Staaende i lychen indefor gierdet i mellem Allinge og Sandvig, nemlig den aften at Henrich Nielsen blef i hiel slagen, da saae hun at Hans Hansen gick imod Allinge paa en gierstie og hafde en liden broged hund med sig, men saae icke Hans Hansen have noget i sine Hender, mens vidtse icke om hand hafde verrit nogen steds inde i Allinge, eftersom hun saae hannem icke videre end paa denne side Anders Lars Aae.
Vidnet blef tilspurt om hun icke haver hørt talle om huem som kunde verre til troet, at haue bedrevet dette Mord og Røveri, Vidnet suarede at der siges at Hans Hansens dreng Naunlig Lars Jensen Schal det hafuer giort, Vidnetbyrdet blef tilspurt huem hun hafde hørt det af, hun suarede, at mange mend siger saa.
Berild Clausen til spurte Hans Hansen, huad hans ærend kunde have vered saa Silde efter Solens nedgang, at hand have gaat fra sit Huus i Sandvig og til Allinge dend aften paa den Vej som Henrich Nielsen blefue Myrdet paa imellem d. 9 og 10 Juli. Hans Hansen herimod meldet at hand var gaaet imod sin Hustru som var i Allinge at talle med nogle Schaanske Folck og vilde kiøbt nogle Bogvede gryn af dem, og som det blef aften og Solen gick under vilde hand icke at hans hustru schulle gaae ene paa Vejen. Andgaaende at Berild Clausen siger Jeg gick paa dend Vej som Henrich Nielsen blef ihielslagen som siges, da formeene Hans Hansen; Vejen at ligge for alle, huorfor hand ej noget vidre herom vil sige.
Knud Mickelsen for Retten fremstod oc vant med optagte fingre, efter at eden var hannem forholt, at hand tillige med Peder Ofuesen, Olle Lauridsen, Christopher Hansen, oc Hans Hansen fæpog som stod oc lagde sin arme paa døren, vor til Henrich Nielsens i forstuen, efter at hand til forn efter Bierke fougdens befallning, hafde verrit ude paa Søen for at søge oc lede efter Henrich Nielsens Legeme, som de icke funde, da kom Hans Hansens dreng Laurids Jensen ind til dem i forstuen, men icke viste om Byefougden eller Elisabeth Henrich Nielsen hafde haft Bud efter hannem, da sagde Elisabeth Henrich Nielsen til samme dreng Laurids Jensen oc spurde om hand var skyldig, eller viste noget af hendis Mand Henrich Nielsens død, da suarede drengen ieg troer icke i tyer mig noget paa, da sagde Elisabeth til hannem du knegt schall blifue tilstede, da suarede hand gierne, oc bad til gud at den sandskyldig maatte komme frem, Videre viste Knud Mickelsen icke nu denne gang at erindre.
Oc som dagen var forbi oc her endnu er mange flere Vidnesbyrd at shal føres i Sagen til opliusning, saa Blef di samptlige af Retten forlagt at møde til morgen Klocken 8te her paa Hammers Huus, saa mange som icke allerede for hørt, saa forleges oc parterne saa vel som di 8 Sandemend tillige med di 8 stockemend til samme tid oc sted at møde under straf efter Louen.
Efer ordre. Anders Pedersen, J.Andersen, Peder Ofuesen

6. august 1695 Pag.102a
Comporede igien efter giorde forlegelse udi Bierkefougden Jens Andersen Steeges, oc Bierkeschrifueren Per Ofuesens nervuerlse, di i gaar 8te stockemen blef indført, da passerede som følger.
Dend kongl. forordnede Amtmand, vel ædle Christian Tuxen paa høj ædle oc velbaarne etats Raad oc Amptmand Hr. Hans Bøfkes Vegne var her ved Retten ofuer værende, oc som Birckeschrifuer Peder Ofuesen er intresert som Vidne i denne Sag, saa for ordnede Vel ædle hr, Amtmanden i hands sted at schrifue i dennes sag K.M. Bye og Herreds skrifuer Hans Poulsen Busck,
hvor da for retten fremkom, Christopher Hansen som til I gaar var indstæfnet, er til I dag forelagt at møde, oc vant med Eed ved op ragte fingre efter Louven, at torsdagen efter at Hendrich Nielsen var I hiel slagen, da vare Christopher Hansen til Henrich Nielsens udi forstuen, huor og Hans Hansens dreng naunlig Laurids Jørgensen blef Indkaldet, da tilspurte Lisbet sal. Henrich Nielsen drengen, huor er min Mand, eller huor giorde du af min Mand, da suarede hand, hvad ved Jeg af at sige, da sagde hun vest ved du det, da sagde hand Nej, skulde jeg viide det, oc gaf sig til at Suære oc Bande at hand icke viste, da sagde hun Jo du skalt vel kome paa de steder at du skal vel sige det, da suarede hand Ja nock, ieg skal nock foge med huor i vil hafue mig, der skal uel komme dend der skal tage mig ud igien.
Berild Clausen tilspurgte vidnet, om det var ham bevist at Hans Hansen oc den myrdede Henrich Nielsen hafde i lang tiid fienskab oc uvenskab tilsammen. Vidnet suarede at under tiden trettedes de, oc under tiden var de venner igien. End ydermere blef vidnet tilspurgt, om hand hafuer hørt talle om, huem folck mener til at hafue bedrefuet dette Mord, hand suarede, dend der uar dragen af landet hafuer vel giort det. Blef tilspurgt videre huem det er hand meener der hafe draget af Landet, der til sagde hand at Hans Hansens dreng Laurids Jensen er io bortrømet med en Baad, ydermere blef til spurt, huor af vidnesburdet, ved det, at drengen er bort rømt med en Baad. Vidnet suarede, at hand turde vide det fordi hand fornemmer at baade drengen oc baaden er borte, oc baaden var halfparten Hans Jensens oc den anden halfue deel Suend Jensen hørende.
Dernæst fremstod Olle Larsen som vant og tiener for Hans Hansens moder Hans Jørgensens enke udi Sandvig Vant ved Eed med opragte fingre efter Lofuen oc Eedens oplæsning, at hand var kommen ind i Lisbet Henrich Nielsens forstue om torsdagen efter, at Henrich Nielsen var Ihielslagen, om tiisdagen Natt tilforn, der spurte Henrich Nielsens quinde Hans Hansens drengen nemlig Laurids Jensen, om hand viste icke huem der vare skyldig i hendes Mands død, da suarede hand Nej hand det icke viste, da Knabbede hun ham paa Brysted og sagde Jo Laurids du ved det vell, da sagde hand Nej hand viste det icke, I styre mig noget paa, du truer at vil lade sette mig fast at ieg skulle brøfued dette, Jeg var til freds enten de satte mig tage i forvaring eller fængsel. Blef tilspurgt vidnebiurdet om Laurids Jensen, som var Hans Hansens dreng, icke hafde talt nogle ord for Olle Larsen, angaaende dette Mord, oc begierred af Olluf Larsen at hand ville aflifue Henrich Nielsens for betaling. Hvor til han suarede, at hand aldrig hafde begieret det af ham, end ydermere blef Sandhedsvuidnet tilspurgt, om hand icke hafuer talt med Hans Hansens dreng om dette Mord, efter at det var begaaet, huor til hand suarede, hand intet talte med hannem mere derom. End ydermere blef hand tilspurgt, om det er ham vidende at Hans Hansen oc Henrich Nielsen hafde uvenskab til sammen, da suiarede hand, at hand viste icke at de hafde noget sammen.
Hans Jensen Bistrup som fuldmægtig paa Hans Hansens vegne tilspurgte vidnesbiurdet Olle Larsen, om hand icke er bevist at dend undvigte Laurids Jensen som tiente Hans Hansen hafde engang sagt Henrich Nielsen at ville give hannem skade, da suarede Olle Larsen, at nu i sommer hafde en fremmet Skipper gifuet nogle i Sandvig en half tønde Øll, formedelst de haffde hiulpt ham noget ned i hans Skiberom som de plejer. Da de drak dette Øll, slog Henrich Nielsen Laurids Jensen under øret med et Høns Eg, men entet det var alvor eller skienet, viste Vidnesbiurder icke, da laa der end nu et Eg i vinduet,, huilket Henrich Nielsen tog og sagde, tag det Eg oc slaa mig under Øret igien, da sagde Laurids Jensen ja, ja, oc derefter om  aftenen da de fleste folck var borte, saa truede hand naunlig Laurids Jensen Henrich Nielsen at hand schule faa scham………det skete engang foremedelst hand forgangne Aar schulle hafue slaget ham med en Vogn Kiep for at hans hosbond Hans Jørgensens Hest hafuer veret i Henrich Nielsens Acher, videre berettede Olluf Larsen ickke at vide i denne Sag, som hand bekræftede ved Eed.
Dernæst femstod Anders Lauridsen udi Allinge oc vant paa sin Hustrues LISBET Anders Lauridsens Vegne hendis Ord, eftersom hun er Suag at hun icke self kunde Møde, oc det ved Eed efter Louen, at dend aften som Henrich Nielsen blef I Hielstagen om Natten, da gick Hendrich Nielsen klocken ungefær imellem thi oc Ellufue for bi Anders Lauridsens Huus, I Allinge, oc gick paa sin rette vej mod Sandvig hiem ad, da imidlertid som hand gick forbi Sang hand fra sig, oc Anders Lauridsens hustru hafde staaet af sin Sæng, oc saa ud af Vinduet at han, oc saa det var Henrich Nielsen, som gick sin Rette vej hiem.
Noch fremstod Svend Jensen Ternøe af Sandvig som vant ved Eed efter louen oc Eeden oplæst. Hans Hansens dreng hafde kommet til hannem nu i efteraaret som folck hafde til Vanet og sagt til ham vil I værre med at slaae Henrich Nielsen ihiel, da vil hand nemlig Laurids Jensen gifue half hundre Slettedaler der for, da suaredde Svend Jensen hannem, at om hand ville gifue ham Baaden fuld af Guldstøcker Saa vilde hand icke være med, oc dend Morgen efter Henrich Nielsen var ihielslagen om Natten, da kom Laurids Jensen, som er Hans Hansens dreng, tillig til hannem da det var ichun half dag, og kaldede paa hannem at hand schulle staa op, og drage ad Siøen da spurgte Suend drengen ad, eftersom hand icke pleiede at kalde paa ham; Huor han ville hen saa tiillig, da suarede Drengen fordi hand vill ad grundet, som kaldes daugsgrund, det er graat Vejr da sagde Laurids Jensen videre, at hand der allerede hafde draget garnene op som stod i Havet ved Hameroden, oc det fre sammen, Men hafde ichun faaet 7 Sill. Da suarede Suend Jensen at hand icke kunde tage ad grundet disse 7, Siller og hafde Suend Jensen været at sette Garnene om Aftenen, og hafde drengen sagt till Suend Jensen videre da hand Spurgte ham huorfor hand kom saa tiilig, at hans hosbond Hans Hansen hafde kaldet paa hannem. Vidnesbiurdet blef tilspurgt om hand icke hafde talt dette for nogen at hand kunde bekomme saa mange Penge for at Slaa Henrich Nielsen ihiell, Vidnet suarede at hand icke hafde sagt det forandre end for Capt. Anders Lauridsen i Allinge, Saa oc for Berild Clausen I mandags fiorten dage som var efter Henrich Nielsen var ihielslagen. Vidnet blef vidre tilspurgt huor for at hand icke hafde aabenbaaret denne dreng Laurids Jensen onde ord oc forsæt, for nogen tilforn førend Henrich Nielsen blef slagen, Huor til hand suarede at hand kunde icke Rette sig efter det drengen sagde, hand snackede saa meget vrøvlenskab, og berettede Svend Jensen paa spørgsmaalet, at det siges af samme dreng Laurids Jensen er Hans Hansen som bestaar i schulle hafue giort dette Mord paa Henrich Nielsen. Videre blef vidnet tilsprurgt, om det var ham vidende, at Hans Hansen oc Henrich Nielsen hafde uvenskab tilsammen, der til svuarede hand vidst det icke, og berettede vidnet at hand icke end nu hafde bekommet opretning for sin halfue Baadepart som Hans Hansens drenge maatte have giort. Vidnet blef tilspurt,  om hand icke viste huor disse  drenge hafde faaet Aarer og Tofter til deris Rømnings fuldbyrdelse. Vidnet suarede, at Laurids Jensen hafde faaet toe aare fra Hans Avidsen, og tofterne hafde de taget af Jens Hansens Baad, og  beredede Vidnet vidre nemlig Suend Jensen at hand hafde gaaet hen til Hans Hansens Moder Morgenen efter at Baaden uar borttagen om Natten og spurgt hende om hun hafde sit Sejl oc Mast. Huor til hun suarede hun viste icke huor de var; Mens ellers sige Suend Jensen fuldkommen at ville kunde kiende bmt. Sejl oc Mast, om hand det saa, huilket Sejl og Mast vidnet sagde at kunde tiene at bruges til den Baad som Hans Hansen og Suend Jensen ejede.
Hans Hansen tilspurgte Suend Jensen her for Retten, om Hans Hansen icke self mange Morgener til forn hafuer kaldet paa Suend Jensen at hand skulle staa opog tage ud Siøen. Huor til Suend Jensen suarede at Naar Hans Hansen self tager paa Siøen med Ham, da kaldede Hans Hansen self paa Suend Jensen.
Videre til spurgte Suend Jensen om hand icke er mange margener self hafde taget Sillegarnet op ligesaavel som drengen Laurids Jensen giorde dend morgen som føre meldtes, huor til Suend Jensen suarede Ja.
Dernæst fremstod Svend Jensens hustru Naunlig Kirstine oc vant ved Eed efter lofuen, at dend Morgen som Henrich Nielsen schulle veret Ihielslagen paa Natten, da kom Hans Hansens dreng tillig som det dauredes, oc kaldede paa Hendis Mand Suend Jensen, og Spurgte han om hand ville følge med ud Siøer, Saa fultes hand udaf Huuset med Drengen –
Berild Clausen tilspurgte vidnesbiurdet om hund icke er bevist, at Henrich Nielsen oc Hans Hansen hafde uenighed tilsammen, Huor til hun suarede det viste hun icke.
Jens Pedersen Sadelmager i Røe sogn forretten fremkom, svor ved Eed med opragte fingre efter louen, at hand kom til Hans Hansens hustru, som var om Lofuerdagen efter at gierningen paa Henrich Nielsen var giort, oc spurt hende ad, mener I at Laurids Jensen skulle hafue varet med i denne gierning som er giort paa Henrich Nielsens, da suarede Hans Hansens Hustru hand er uskyldig i denne Sag, da bad Jens Sadelmager hende om at hun ville drengen for lof at komme heim til ham, som var en Søndag. da suared hun; Jeg schiche ham op et Ærinde til Peder Andersen saa uil jeg bede ham komme til eder, som oc skeede og kom ind til sin fader da hand sad oc fik Mad, oc var kommen fra Kircken, da spurte Jens Sadelmager ham til om hand viste at være fri for denne gierning eftersom de siger at hand haver været med, da suared Sønnen, gud forbande mig, om ieg kunde hannem nemlig Henrich Nielsen med Vapen ihielslagen, da sagde Jens Sadelmager vidre til sin Søn oc spurgte hannem om hand da intet viste der af at sige inogenmaade, da suarede Sønnen Værre i forschrikret di er intet paa Boringholm nu, som haur giort dend gierning, og sagde vidre Gud gifue min Hosbond var Hiemme som han sagde mange gange, Da som nu er i Kiøbenhaun.
Saa spurgte Jens Sadelmager sin Søn Laurids, om hand torde Ride ham omkring stædet som Henrich Nielsen var i Hielslaget, da sagde hand Ja, mend tør ieg saa, ieg tør lægge mig der at Sofue om det var om Midnatstide, da sagde Jens Sadelmager til ham: du blifue tagen fast i denne Aften, da suarede Sønen, ieg skal aldrig vige under nogen sted, lad dem sette mig udi Christi Naun, fader sagde de sette dig udi det Blaa torn, da sagde hand lad dem sette, de blifue vel de der tager mig ned igien fordi jeg hauer gode Venner baade udi Allinge oc Sandvig, Gud gifue min Hosbond var hiemme, da sagde Fader videre til hannem, er det saa, at de sette dig i denne aften saa lad mig vide det strax, der til Sønnen sagde Ja. I skal faa Bud, saa bad Fader ham om at hand skulle blifue om Natten, da suarede Sønnen da  de gaar ud hegnet i Hochvangen: Jeg skal hiem og see til min hosbonds korn oc Eng, og saa red han bort. Han hafde da redet til Peder Andersen i Røe sogn om Natten og faderen Jens Sadelmager viste icke om han var bort af Landet eller hand kunde være herpaa Landet endnu.
Dernæst fremstod Jens Sadelmagers hustru Margrete Lauridsdatter, oc vant efter Eedens oplæsning, at hun hafde hørt alle disse ord som hendes mand Jens Sadelmager havfde sagt oc videre berettede, at Sønnen hafde sagt for hende Nemlig Moderen da hand vilde Ride Bort, at Henrich Nielsen hafde vel Læfuet end nu, hafde icke Hoch Vangen været, og nogen brefue som Hendrich Nielsen skulle hefne har sig, og hafde Laurids Hansens søn Peder, oc Esther Ibsdatter været her, da Sønnen var hiemme hos Faderen førnævnte Jens Sadelmager oc betiente diss ord. Videre vist hu icke.
Noch fremstod Bertil Johansen Skoemager, som vant ved Eed med opragte fingre efter Lofuen at Olluf Lauridsen hafde sagt til ham, at Laurids Jensen som er Hans Hansens dreng oc borte, hafde kommet till bmt. Olluf Lauridsen og sagt hvist du halde med saa vil vi for tiene sexten daller for at slaa Henrich Nielsen i hiell, da suarede Olluf Larsen ham, Jeg undre saa du saa sige saa dan til mig, og hafde Olluf sagt til vidnet at di ville hafue hannem drucken til Hans Hansen og naar Henrich Nielsen kunde komme ind til Hans Jensen og var blefuen druchen, hafde de oplagt et Raad som Olluf Lauridsen saaledes hafde sagt til Vidnet, at de vilde følge Henrich Nielsen paa vej oc Slaa ham Ihiell.
Berild Clausen tilspurgt vidnesbyrdet, om det icke var hannem vidende at Hans Hansen og Henrich Nielsen hafde en tid lang Ufred til sammen, Vidnet svarede at om de under Tiden hafde sloges til sammen, saa blef de forligte igien.
Saa fremstod Hans Hansen som vant ved Eed med opragt fingre efter lofuen, at hand icke for sin Person var skyldig i Henrich Nielsens død. Berild Clausen tilspurgte vidnet, om Olle Laursen icke hafde sagt for hannem at der var hannem tilbødet Penge, om han ville være med oc dræbe Henrich Nielsen, dertil vidnet suarede, at Olluf Lauridsen hafde sagt til vindnet at Laurits Jensen hafde været hos Olle Lauridsen, oc bødet hannem Penge for at være med at dræbe Henrich Nielsen og vidre vilde Laurids Jensen sagt til Olluf Lauridsen. Men Olle Lauridsen hafde icke villet hørt det, disse ord Olle Laursen hafde sagt ham videre siden Drabet skede paa Henrich Nielsen. Doch sagde Hans Hansen at Olluf Lauridsen hafde sagt til ham at Henrich Nielsens Hustru hafde bødet hannem en Koe, huilken af de der gick i Strand Lycken, fordi hand skulle vidne Sandhed om Henrich Nielsens drab, og opholder dette Viden hos sin broder Christopher Hansen I Sandvig, videre viste han icke her om.
Olle Lauridsen som er Hans Jørgensens enkes dreng i Sandvig som hauer Vidnet tilforn i dag for Retten blef igien for retten indkaldet for at paa hørre vis tuende nest foregaaende Vidnesbyrd paa han have vundet at hand skulle hafve sagt til huer af dennem at Hans Hansens dreng Laurids Jensen skulle hafue lovet ham Ollaf Lauridsen Penge for at være med oc dræbe Henrich Nielsen Huilke Ord Olle Lauridsen udi sit i dag her for Retten endelig aflagde Vidne har fordølget, oc blef disse tuende Vidners Byrd for hannem oplæst – da sagde Olle Laursen under Eed, at om Laurids Jensen hafde sagt noget til ham, da vill hand icke vide der af eller hafde der med at bestille, Huorfor Velædle Hr Amtmanden som var her tilstede i Retten befallede at Olle Lauridsen skulle være i Arrest i Vagten her paa Stedet til videre, dog uden fængsel.
Dernæst fremstod Mallene Hartvigs Andersdatter som vant ved Eed efter Lofuen, at dend aften som Henrich blef drebt om Natten da var hun i Strandlycken at Malcke deris Kiøer og da var Solen under, der saa hun Hans Hansen gaa ofuen paa dend Høj eller Klippe som nu den store sten hoob lige samme sted huor Henrich Nielsen blef dræbt om Natten og hafde sin braagede Hund med sig, da gick Hans Hansen op nesten fra Vejen oc takte med Én, mens huem det var vist hun icke, og da Hans Hansen hafde tallet med forn. Person vente hand sig oc gick mod Allinge, og tien forn. Pige hos Henrich Nielsens encke i Sandvig, huilken beretter at Pigen schulle være tyfue Aar gl.
Nock fremstod Hartvig Andersen sam vant med opragte fingre efter Eedens oplæsning at Sidsille Jacob Ibs i Alllinge sagde for Laurids Nielsen oc Hartvig Andersen, at hun hafde været hen hos sin Kalf imellem Byerne, oc der fra set ved Sønder Strand en Person som hafde haft en braaget Hund med sig, oc de ville kiøre dend fra sig, huilket skulle være skedt om aftenen da dend ulykke skeede paa Henrich Nielsen.
Nock fremstod Ener (?) Arridstsen i Sandvig, som vant ved Eed med opragte fingre efter Edens for Claring, at hand intet viste noget af denne Sag. Berild Clausen tilspurgte Enner Arvedstsen som er Suoger til Hans Hansen om hand icke hørt talle om at Henrich Nielsen oc Hans Hansen altid haver trætteri oc Klammeri tilsammen, hand sagde hand suarer slet intet.
Dernæst femstod Enner Arridsens Hustru Navnlig Øsel som vante efter louen at hun viste intet af, eller var skyldig i dette Mord. Berild Clausen tilspurgte hende nemlig Osele som er Søster til Hans Hansens quinde, om hendis søster Barta Hans Hansens eller Nogen af  deris tjenestetyende, Item Hans Hansen sagt icke schulle hafue tallet til hende der om, angaaende dette Mord, eller huem der til skulle være skyldig, som er begaaet Paa Henrich Nielsen. Huor til hun suarede at hun Viste aldelis intet.
Dernæst fremstod Ajda Niels Boendes i Allinge son vart efter Louens oc Eedens oplæsnin, at Hans Hansens pige i Sandvig Naunlig Bodiel Hanssdatter hafde sagt for hinde at Hans Hansens dreng skulle Roe hen om kring til Allinge, oc hente nogle deller om Aftenen, og hafde Pigen sagt dette for hende dend Dag, at Hans Hansen koune hafde agt til Rønne med Mad til Hans Hansen.
Saa fremstod Boell Hans datter som tiener hos Hans Hansen i Sandvig som vant efter Loven og Edens oplæsning at dend aften som Henrich Nielsen blef I hielslagen paa Natten, da i Soell Birningen ud gick Hans Hansen af sit Huus og hen til Hans Nielsen og da de kunde være imod  en Timme paa aftenen kom Hans Hansen Hiem igien I sit Huus, da var Pigen opppe endda, da bad Hans Hansen hende gaa i sin Sæng oc læge sig, og hun gick I Sæng, oc om Morgenen laa hand i sin Sæng oc kalde paa hende. Berild Clausen tilspurgte Hans Hansens Pige huor tillig Hans Hansen rejste om Morgenen mod Københaun, da Henrich Nielsen samme Nat var bleven dræbt. Hun suarede at hand Rejst fra sit Hus om morgenen retsom Soel stoed op, Noch sagde Vidnet at hun icke vist eller fornam at drengen var inde om den Nat, med Baaden eftersom hun laa og sof. Men noget til forn en time før aften var Hans Hansens Baaed ude paa Reeden for at [få] Skibberom, som der hafde Ankret, omtrent dette som Laurids kom i Land med, nemlig Mørckt.
Vidnet blef tilspurgt om hun icke viste hos Hans Hansens drenge som tient I Gaarden med hende var af blefuen, oc huad tid de Rømbte. Der til suarede vidnet at dend anden lofuer dag efter at Henrich Nielsen var drebt, da hiørte hun at hindes Madmoder Berta Hans Hansens bad dennem gaa op oc gierre I skouløcken, oc siden haver hun hverken seedt eller hørt dennem og om Søndag Morgen hafde Lisbet sal. Henrich Nielsen kommen hen til Hans Hansen oc Spurgt om drengene, da var borte og Hans Hansens Baad med, og sagde Henrich Nielsens Quinde at de er vel taget deres egen Baad og Rømt med. Vidnet blef tilspurgt huor dags det var da Barta Hans Hansen kom fra Allinge, hun suarede lidet for Soel gick ned, og sad der Pigen igaarden oc Malckede da hendis Mad Moder kom Hiem. Oc da hun saa hende var der ingen med hende. – End nu blef vidnet tilspurgt om hun icke hørte nogen bulder enten med døre eller andet, den Natt da Mordet Stede, eller dend Natt da drengene Rømbte. Her til suarede hun Nej, hun førte det icke fordi hun Sofuer altid hort.
Dernæst frem kom Bente Lauridsdaatter, som tiener Thor Jørgensen i Allinge, oc vant ved Eed efter Louen, at Maller Hans Jørgensen i Allinge, hafde sagt for hinde at Hans Hansen skulle hafue sagt til sin dreng at hand skulle tage sin Baad og roe hen til Stenlycken, oc der indtage nogle deller [træ] som Hans Hansen skulle kiøbt i Allinge,, mens enten det var Nat eller Dag, eller huad tid hafde icke Maller Hans Jørgensen sagd for hende, mens dagen dette skedt at denne talle passerede imellem dem siden at drabet skede, vidre viste hun icke.
Dernæst fremstod Waldbor Ifuersdatter hiemme udi Allinge som vant ved Eed med opragte fingre efter Louen, at I Søndags fierten dage som var dend dag at hans søn Laurids Jensen hafde rømbt om Natten tilforn, kom Jens Sadelmager til hende paa Ærneds Reise Hammer gildes wald  tager (?), da sagde hand at hand hafde hørt at hans Søn skulle være Rømbt om Natten, og spurgte mi om det var sandt, da suarede hun ham, Ja at hun icke viste andet, efter som det saa var sagt. Da sagde Jens Sadelmager, kloges var hand, at hand hafde taget half hundrede daler oc reist sin Vej, mens Naun gaf ingen som hand skulde kundet taget dend af, og var Jens Sadelmager Nysen kommen til Gillets Huuset da disse ord imellem dennem passerede, og hafde icke fuet der det hun viste huerken øl eller Brendeviin, men var gandske Edrue, Videre ved hun icke.
Doch fremstod Hans Jespersen i Allinge, som for Retten fremkom, oc suer ved Eed med opragt Fingre efter Lofuen, at hand haude soldt Henrich Nielsen dend Kiep som blef funden paa stæden huor Henrich Nielsen var Ihielslagen imellem Allinge oc Sandvig, huilket skeede dend Neste Søndag om Morgenen tilforn førend at Henrich Nielsen blef i hielslagen om Tisdagen dernest efter, er dend tiisdag som Henrich Nielsen blef iHielslagen, paa om Natten, da var Henrich Nielsen inde i Jens Nielsens stue, oc hafde der med self samme Kiep, og dagen efter at Henrich var slagen om Natten, gick hand med Laurids Gomløse oc Anders Hansen oc spillede Kejler, saa  kom Henrich Nielsens hustru gaaendes oc hafde samme Kiep i sin Haand, som var funden paa steden imellem Allinge oc Sandvig, og raabte hun da at hendes Mand var I hielslagen, og hafde Hans  Jespersen været paa steden huor Henrich skal være slagen oc opsckar Lertørfue af Jorden som var Blod paa, Vidre vist hand icke.
De øfrige Vidnesbiurd som indstæfnt blef forelagt at møde til Neste Bircke ting som holdis først kommendes Mandag d. 12. Augusti under samme Stæfning, tillige med de andre som ved Retten hauer at bestille, under vedbørlig straff efter Lofuen.
J. Andersen Stege, Anders Pedersen, Peder Ofuesen, J Busch ”

12. august 1695 Pag.107a
Anno 1695 dend 12. Augusti, holtis Hammers Huuses Bierketing oc det udi Bierke fougdenJens Andersen Steege, skrifueren Peder Ofuesen oc efterskrecfne Stockemend af Allinge oc Sandvig,- Nemblig Niels Nielsen, Toer Jørgensen, Jens Nielsen, Laurids Nielsen, hans Aretsen, Andersen Jensen, Hans Hansen, Peder Jensen. Blef paa Raabt Mens Ingen hafde noget at forrette,-
Anders Pedersen af Rønne ned satte sig i DommerSæde, oc Hans Poulsen Busk som Skrefuer Retten at betiene, angaaende det drab, som skal være beganget paa Henrich Nielsen, der tilforn bode udi Sandvig, saa var og tilstede, de udi denne drabsag af Retten udmelde otte Sandemænd, at udforske og forhørre Vidnesbiud, og Sagens beskaffenhed – Iligemaade var ved Retten ofuer Værende, dend Kongl. tilordnede Amtmand, Velædle Christian Tuxen Paa højædle oc Velbyrdige Hr. Etats Raad oc Amtmand Hr. Hans Bøefekes Vegne. Saa blefførst først de otte Sandemænds op krefuelse her for Retten op Læst udi forn. Otte Sandemænds Nerværelse oc Paahør, Dato 15 Juli 95. Læst oc paa skrifuet oc Hans Svendsen som formand lefueret, Peder Bendtsen som er en af de Ootte Sandemænd absenterede end om i dag, ej heller var mødt forige Ting, huor fore hand af Retten blef forelagt endelig at Comparere til Neste ting, Saa frem hand icke liede efter Louven.
Saa fremstillede Berild Clausen paa afgangene Hendrich Nielsens enches Vegne først Olle Lauridsen udi Hans Jensen af Sandvig hans her for retten tilstæde værelse, oc vant forn. Olle Lauridsen, som tiener hos Hans Hansens Moder Birte Hans Jørgensen i Sandvig ydermere end hand for leden Ting forklaret hafuer at Laurids Jensen, som da Tiente Hans Hansen kom til Hannem oc spurte hannem om hand ville for tienne sig 16 daler. Saa spurgte Olle Lauridsen hannem huor med hand skulle for tiene sig disse esxten daller, da suarede Laurids Jensen for at hielpe sig at dræbe Hendrich Nielsen, da sagde Olle Lauridsen til Laurids Jensen, Gud bevare mig Nej (mangler den nederste linie på side 107b). Laurids Jensen suaret hannem, at der var tuende der hafde oplagt det Laurids Jensen skulle slaa Hendrich Nielsen i hiell, som skulle ske naar hand kom indtill Hans Hansen i Sandvig, eller gick der forbi, og var det saa oplagt, at Laurids Jensen enten skulle Slaa eller Skyde hannem ihiell, huilket hand ville, og det imellem Hans Hansens oc Hans Arridsen, naar Hendrich Nielsen var drucken, og hafde Laurids Jensen sagt, at ville ligge bag det Kaalgaard hørne imellem Hans Hansens og Hans Arristsen og skyde hannem med to kuller, da sagde Olle Lauridsen at hafuer suart Gud beuare os giør icke dend gierning for Jesu Naun skyld, de kommer ud og tager dig fat paa gierningen. Da hafde Laurids Jensen suared Jou ieg vil self Skyde hannem hielp mig ichun hannem siden udi en Baad at mand kand faa hannem ud i Havet, da suarede Olle Gud beuare mig oc bad oc Gud bevare dig fra at giøre saadan en gierning. Da tilspurgte Olle Lauridsen Laurids Jensen, huor ville han disse Penge som hand udlofuede for at slaa Hendrich Nielsen i hiel, da suarede hand Laurids Jensen, at der var to som hafde oplagt dette Raad imod Hendrich Nielsen, som hafde lofuet ham disse penge, oc hafde Olle Lauridsen spurt Laurids Jensen huem de to var, da suarede Laurids Jensen hannem, at hand icke ville berøfue dennem nu, men en anden gang ville hand sige Olle Lauridsen det. Og vor denne talle imellem Laurids Jensen som var Hans Hansens dreng, oc Olluf Lauridsen som tienner Hans Hansens Moder, straxen efter at Hendrich Nielsen var hiem kommen fra Kiøbenhaun, videre foregaf Olle Lauridsen at fredagen føren Laurids Jensen bort Rømte om løfuerdag nat da efter som var siden efter at drabet var giort, da kom forn. Laurids Jensen hen til Gieske Hans Jørgensens at ville laane en Øxe, da hafde Laurids Jensen sagt till Olle Lauridsen: Troer du icke at de hafue truet mig og terne Suend At de vill finde den I Rønne Kielder, og sagde Laurids Jensen, at førend hand ville lade sig tage fat af dennem, Ville hand før tage sig en Baad oc Piske sin Vej, da sagde Olluf Lauridsen til Laurids Jensen Gud beuare os de tror mig oc Ternes Suend ilde for at være skyldig I Hendrich Nielsens død, da hafde Olle Lauridsen sagt til ham at hand icke hafde fornøden at Rømme, med mindre hand var skyldig i Gierningen, huor til Laurids Jensen hafde sagt at icke heller Rømmes førud de skulle faa hannem fat at fængsles. Jeg vil gaa sagde Laurids Jensen op til Terne Suend, oc ville Raad slaa med ham derom, oc huad hand siger, og den samme aften hafde Olle Lauridsen seets at Terne Suend og Laurids Jensen fultes ad til Stranden, og tog oc opbar Aarer oc loften af Hans Hansens oc Ternes Suends Baad, som Laurids Jensen Rømte med siden, og opbar de samme aare og tofter til Hans Hansen oc lagde det i gaarden, eller udi Huuset, og om Søndag Morgenen som Laurids Jensen oc den anden Hans Hansens dreng var rømt om Natten kom Lisbeth Hendrich Nielsens hen til Giese Hans Jørgensens oc spurte hend om hun hafde sit Sejl oc Mast, da kom Giske andgaaende oc bad Olle Lauridsen gaa ud i Kaalgaarden oc se til, om samme Mast var borte, som og alle giorde og befant at sejlet Masten var borte, mens Sejlet viste Olle Lauridsen icke af at sige, siiden I Vaars at det hafde liget I drengehuuset, ej heller bad Giese hannem at see efter sejlet.
Berild Clausen til spurte Olluf Lauridsen, at hand ville til kiendegifue de Personer, der hannem hafde for ledt eller af raadt icke at maatte sige sin Sandhed tilsidste Ting Nemlig det som hand i dag hos for Retten hafuer udsagt, huori til hand suarede, at hand icke disse kunde huske sidste ting, ej heller kunde det udføre, huor for Olluf Lauridsen bede om Naade oc icke herudi sig hafuer forstaaet. Berild Clausen begierrede af Amtmanden paa Hendrich Nielsens Enches Vegne at forn. Olluf Lauridsen endnu fremdelis maatte forblifue I arrest, formedelst hand sidste ting hauer dølget det som hand i dag her for Retten hauer udsagt, at lide der for tiltalle oc dom efter Louen, Amtmanden remiterede dette til Dommerens paa Kiendelse. Saa resolverede dommeren at fordi Olle Lauridsen efter di hand er en ledig oc løes Person oc ubofast bør at forblefue fremdelis i sin arrest indtil at K.M. Birchefoget Hr. Jens Andersen Stege have gifuet hannem loulig kald oc varsell formedelst dend beskyldning der er til hannem for falsk Vidne, oc der paa faa dom hemlet.
Dernest fremstillede Berild Clausen Mallene Hans Jørgensen af Allinge, som vant ved Eed med opragte fingre efter Louen at det var for hende sagt af Agda Niels Boches at Hans Hansen hafde bydet sin dreng, det hand skulle Roe Baaden omkring til Strandlycken huilet var den Aften som Hendrich Nielsen blef drabt, saa var den samme lycke som hand blef drebt for der Baaden skulle Inføre, oc hafde Hans Hansen skulle sagt, at hand hafde kiøbt sig nogen deller som drengen der skulle Indtage, og da hand nær kommen om Natten til det steed med baaden, da blef der Læst en Steen med en striche ned udi baaden til drengen, huilken steen oc striche Hans Hansen i Sandvig skulle hafue kast til forn. Laurids Jensen, som var hans dreng udi Baaden, oc der sagt til drengen far nu ud saa langt som dig tøches oc kast saa steenen ud, da tængte drengen Laurids Jensen at ville see huad det uar der slebede efter baaden og hængte ued steenen ved forn. Stricke, da hafde drengen syntes at det uar et Menniske oc hans kiolflige uar siøbt om Hans Hofuet oc til bunden. Videre husker hun icke der om. Berild Clausen tilspurte Vidnebuirdet om det icke er hindes vidende at Hendrich Nielsen og Hans Hansen hafde uvenskab oc auind tilsammen eller nogen anden udi Sandvig kunde hafue haft med Hendrich Nielsen. Huor til hun suarede at hun omgieches icke vel med dennem, men dog hafde hun hørt sige at de hafde tretten og Klammeri tilsammen, Hans Hansen tilspurte Magdallene Hans Jørgensennaar oc paa huad tid at Hendrich Nielsen oc Hans Hansen hafude været udi Klammeri, som hun her for retten hafue angifuet. Hun til ham suarede at hun saa ofte hafde hørt Folck talle der om, Hans Hansen begierede at hun skulle naungifue hvem det for hinde hafde sagt, huor til hun suarede at hun kunde dem ej naungifue, men det hun hafuer vundet, det vil hun uedstaa.
Ajda Niels Bodels i Allinge fremstod oc vant oc forklaret sit Vidnesbiurd som hun sidste ting hafue aflagt ydermeere, at Hans Hansens Pige Naunlig Bodil hafde sagt til hinde, at Hans Hansen hafde befallet sin dreng dend Nat at Hendrich Nielsen blef Myrdet det hand skulle tage Hans Hansens baad oc Roe der ned til strand Lycken, og indtage Nogle deller som Hans Hansen der skulle hafue beliggende, og da drengen kom did med baaden blef der kast En stor steen i baaden til drengen med en stricke ved, med den befalling at hand skulle fare ud paa Hafuet saa langt som hand tøgtes, oc saa kaste samme steen ud, da tængte drengen at ville see huad det uar hand hafde at før efter baaden, da uar det ligesom en Sæk oc vedstod Ajda Niels Bodes at hun hafde sagt dette til Mallene Hans Jørgensen som bmd Mallene hafuer om vundet oc hafde det hørt af Hans Hansens Pige, og hafde Berta Hans Hansen ombedet Ajda Niels Bodels sidste ting, at hun icke da skulle sige det hun hafde hørt af Hans Hansens pige, efterudi Pigen som var Barta Hans Hansen hafde sagt, uel det ganske fra gaa, ti ellers hafde vidnes Ajda Niels Bodels og udsagt det til sidste ting.
Dernest frem Hans Jensen Skomager af Allinge som vant med Eed med opragte fingre efter Louen, at Thiisdags nu sidst forleden, sad hand uden for Slottet ued Gierdet ved Oulycken (?) oc talte med en Soldat som samme tid kiørte for Amtmanden, da kom Terne Suends Quinde gaaende ned fra Retten, og som hun kom ned til dem sette hun oc hindes Mand saj bege sammen og drak en pot Øll, da iblant andet sagde Terne Suends quinde at det var en skielm der var Rømbt med deres Baad, og der efter sagde hun, at hafde faaet betalling for Baaden, men icke Naun gaf huem samme Baad hafde betalt, ej heller hafde Hans Jensen spurt hende der om,
Forn. Soldat Christen Rasmussen møtte Personlig her for Retten, og bekræftede det self samme at hafue hørt form. Dag af Terne Suends quinde at hun og hindes Mand hafde faaet dens betalling for Baaden, oc vidrer viste hand icke herom.
Suend Jensen Tærne oc hans hustru Kierstine blef fremstilled for Retten og blef forn. Tuende vidnesbiurd for dem begge oplæst, oc derfors af Retten tilspurt huem de dend betalling for deres halfe baade Part hafde bekommet af, de det nu uille forklare.  Terne Suends quinde suarede her til, at hun icke uar god for at sige det nu,
forn. Vidnesbiurd Hans Jensen vant ydermere at Terne Suends Quinde kom til hannem I Søndags førend Predichen begyntes, oc sagde hun til hannem Est du og en af de falske Propheter oc da hun gick bort bandede hun og vist Hans Jensen icke vad hun kunde mere end forklare uden alene for retten, at Hans Jensen ville ved sin sandhed huis hand af hendes Mund hørt hafde. Og sagde Hans Jensen at hafue hørt folck sige at Hans Hansen oc Hendrich Nielsen hafde haft uvenskab sammen til. Forn. Hans Hansen tilspurte vidnesbiurdet hannem, til forn Hans Jensen at hand skulle her for retten fremsige om hand viste huorudi  Hendrich Nielsen oc Hans Hansens vrede skulle bestaa. Huor til Hans Jensen suarede, at hand viste det icke, mens hans vidnesbiurd staar hand ued, ydermere tilspurte Hans Hansen vidnesbiurdet om hand self hafde hørt at Henrich Nielsen oc Hans Hansen hafde øfuet eller drefuet noget kalmmeri eller fiendskab tilsammen, Hertil Hans Jensen suarede hand viste der intet af.
Berild Clausen Paa Enckens Vene var begieredes af de højøfrighed at hannem maatte tillades til Sagens bedre opluisning, efter disse forberørte Vidnesbiurds førespurt Suend Jensens hustru ved naun Kirstine maatte her anholdes til Vidre oplysning i Sagen. Suend Terne erbød sig at villigheds forlofuere for sin hustru at hun skal Møde huor oc naar begieres oc paa eskes. Saa fremstoed Niels Bendsen oc Haagen Jacobsen som forhinde gick i fuldkommen Koste oc Caution at schaffe hende tilstæde naar paa Eskes. Saa fremdt de icke derfor self uelle stande til Rette.
Hans Hansens Pige fremkom forretten Nemlig Bodill Hans datter, oc blef da Niels Bodels og Magdalene Hans Jørgensens vidnesbiurd for hinde blef oplæst, da suarede Hans Hansens pige der til, at forn. Quinde Personer skulle beuirt hinde det ofuer [havde løjet]. Ajda Niels Bodels vedstoed end nu sit Vidnesbiurd at Pigen Bodil Hans datter hafde sagt alt det for hende som hun I tingbogen hafuer ladet indføre, oc skede det udi Hans Hansen forstue strax inden for forstuedørren straxen efter at Hans Hansen var kommen i Arrest, det at Hans Hansens quinde var Reist til Rønne med Mad til forn. Hans Hansen.
Dernest fremstod Hans Jensen i Allinge som vunt ved Eed efter Louen, at dend dag tilforn forend Henrich Nielsen blef I hielslagen om Natten, da uar Hans Jensens broder nemlig Olle Jensen kommen fra Simbris Haun, og hafde udi sin Baad en Møllesteen, og som de vilde tage samme steen ud af Baaden kom Henrich Nielsen til dennem oc forblef hos dennem indtil de fick steenen udtagen og imidlertid som steenen uar tagen udaf Baaden, da begierede hand af Olle Jensen oc Hendrich Nielsen at de uille følge hannem Hiem, som ogsaa skeede, oc efter at de hafde faaet Mod oc drucket en gang eller to, bod Hendrich Nielsen at Olle Jensen ville følge med hannem for at see den taufle som sal. Niels Jørgensens arvinger deres  fader til Aamindelse i Kircken hafue ladet oprette, som Olle Jensen oc Hans Jensen samtøcte oc gick med Hendrich Nielsen gick hen til Kirckevergen Johan Jørgensen med Kirske Nøglen, Siden gick Hans Jensen oc Olle Jensen hen til deres farbroder Niels Hansen i bemte Allinge Huor Hendrich Nielsen er kom ind til dennem, oc sadde sammen en tiemers tid eller tou, Saa gick de hiem ungefær ti om aftenen, oc var Hendrich Nielsen uden fordørren og gick ind igien at hente sin Kiep hand hafde glemt, Huilken Kiep som her for Retten fremvistes Hans Jensen fuldkommen kiente at være dend samme, som Hendrich Nielsen hafde samme dag oc aften i Haanden oc siden paa steden der hendrich Nielsen var i hiel slagen funden, og sagde Hans Jensen at Hendrich Nielsen form. Aften gick fredelig hiem fra Alliinge.
Johan Jørgensen [kirkeværgen] fremstod oc vant med Eed efter Lofuen, at dend tid at Olle jensen oc Hans Jensen hafde været i Kircken oc beseed dend taule, som nest foregaaende Vidnesbiurd for Klarer var Johan Jørgensen med, og da de gick fra Kircken fultes hencrich Nielsen med Johan Jørgensen hen til Jens Nielsens, og som de gick paa Vejen, sagde Hendrich Nielsen Jeg er saa tret, da spurte Johan Jørgensen ham Huor hand hafde Været, da suarede hand, Jeg var hos Landsdomer at tae lands tingssteæfning, ofuer Hans Hansen, da spurt Johan Jørgensen ham huor for det var, da sagde Hendrich Nielsen, det er stor Stabrekens deeller (?) Her hauer ieg hans bref i min Lomme, og tog saa brevet op oc vilde læse det for johan Jørgensen, da hafde Johan Jørgensen suared ieg shiøtter icke at høre det, ieg faar det tillig Noch at vide, saa gick de ind til Jens Nielsens og drack en gang tilsammen siden Skiltes de ad.
Bemelte Hans Jensen vant ydermere at den aften som Hendrich Nielsen blef i hielslagen, da var Hans Hansens Quinde Barta udi Hans Jensens huus i Allinge oc skulle kiøbe Baaguede Gryn af hans Hustru, og da var det I Soel Bierningen, siden saa gick Barta Hans Hansen fra Allinge til Løsbeck som er Sønden for Allinge med noget Spinne tøy, siden viste hand icke huor hund blef af +
Anders Nielsen i Allinge fremstoed oc vant iligemaade at Barta Hans Hansens sad inde til Hans Jensen i soelbirningen dend Aften at Hendrich Nielsen blef slagen om Natten, oc vills kiøbt nogen BagHuide gryn af de Folck som kommen fra Skaane, siden saa hand hinde gaa hen til Løsbecg, Mens var hun kom der fra igien saa ahnd icke, og hafde forn. Anders Nielsen  om Morgenen der efter været inde til deris Smid i Allinge, og saa Hendrich Nielsens Kiep som var funden da Hendrich skulle varen blefuen slagen oc uar blodig, oc uar dend samme Kiep som nu for retten frem vistes.
Noch fremstod Jørgen Jørgensen af Sandvig som vandt med Eed efter Louen, at Terne Suend hafde sagt for hannem at Hans Hansens dreng Laurids jensen hafde  bødet Terne Suend half hundrede daler om hand ville hielpe hannem at slaa Hendrich Nielsen ihiell, da hafde Terne Suend beretted for Jørgen Jørgensen at skulle hafue suaret drengen Laurids Jensen, at hand icke ville giøre det om hand ville gidue ham Baaden fuld af Guld, oc hafde Terne Suend sagt dette til Jørgen Jørgensen siden efter at Hendrich Nielsen var ihielslagen. Mere viste Jørgen Jørgensen icke.
Rasmus Pedersen af Sandvig forretten fremkom oc vant ved Eed med opragte fingre efter Louen at dend Dreng Laurids Jensen som tiente Hans Hansen oc Vem er bortrømbt hafde sagt for hannem, at han var bødet 60 daler for at slaa Hendrich Nielsen I hieæ huilcket Drengen saa ledes hafde sagt for hannem nu i Sommers strax efter at Sælagt (?) var, men drengen hafde icke sagt til videre huem hannem de 60 d. uille gifue eller hafde bødet, oc hafde drengen sagt at Hendrich Nielsen dog sckulle faa dem, formedelst at Hendrich Nielsen hafue villet slaget drengen med en Vogn Kiep, oc hafde Rasmus Pedersen seet Laurids jensen gaa ad Hammeren med en Mast paa sinNacke, dend samme Løfuerdag som hand Rømte om Natten Nemlig ad hand gick med sammen mast om Middags tid.
Haagen Kaas boendes I Sandvig som Vant ved Eed med opragte fingre efter Louen, at Nogle dage efter at Hendrich Nielsn var i jelslagen hafde Terne Suend kommen ind til Haagen Jacobsen i hans stue, Saa iblant andet sagde Terne Suend til Haagen Jacobsen at hans Hans dreng Laurids Jensen hafde bødet hannem 50 daler for at hielpe at slaa Hendrich Nielsen i Jell, huor uel du faa di Penge sagde Suend til drengen, huor til drengen suarede, lad mig Sørge for det.
Christopher Møller til værelse hos sin fader i Sandvig for Retten fremkom oc vant ved Eed med efter Louen, at Suend Jensen Terne hafde berettet for ham at Hans Hansens dreng Laurids Jensen hafde sagt til Suend Terne, at hand villeskaffe ham nogle Penge, om hand ville hielpe til at slaa Hendrich Nielsen oc videre hafde Suend Terne icke sagt til vidnet, ej heller huor samme Penge skulle komme fra,
Jacob Madsen af Allinge fremkom oc vant ved Eed efter Louen med opragte fingre at dend samme dag som Hendrich Nielsen blef i Hielslagen paa om Natten, da møtte Jacob Madsen Hendrich Nielsen imellem Jens Nielsen oc Johan Jørgensen, oc talte da nogle ord sammen om en Sag de self hafde tilsammen, huor om de da blef forligt, saa gick Hendrich Nielsen ind til Jens Nielsen oc videre viste hand icke uden at Hans Hansen og Hendrich Nielsen alle tider hafue haft Sneberi sammen. Hans Hansen tilspurte vidnesbiurdet at hand ville fremsige huad dui Hendrich Nielsen oc Hans Hansens Sneberi skal bestaa, Vidnet suarede at hand hofuer hørt det de altid hafuer haft Tuestion til sammen, Videre tilspurgte Hans Hansen vidnesbiurdet hvem det hafde sagt for han. Vidnet suarede at det vist Hans Hansen self. Hans Hansen begiert endnu som til forn at hand det ville sige. Vidnet sagde at det vist alle byfolckene at de altid haude Snebedes.-
Berild Clausen fremeskede Hans Hansens Quinde Barta at huere til huis hun blifue tilspurt om i denne Sag eftersom Berild Clausen formener er best vidende om, og begierer af Amtmanden oc dommeren at hun maatte blifue forelagt til I morgen at Møde saavelsom de andre udeblifuene vidnesbiurd. Hans Hansen paa sin Hustrues vegne suarede at hans Hustru er meget suag, oc Sengeliggendes huor for hun icke kand Møde ellers meente Hans Hansen at dersom Berild Clausen hafde haft Hans Hansens hustru moget at tilspørge hand da det suare hafde giort nest af vigte ting, da hun tuende dage var her tilstede, Berild Clausen suarede at alle vidnesbiurdens icke da kunde blifue foretaget, men blef mange tilbage, Saa blef alle oc en huer af de Indstæfnte Vidnersbiurd saa vel som Hans Hansens hustru om hun blef saa frisk forelangt af retten at Møde i Morgen Klocken Otte, for at suare til Spørgsmaal oc udi sige Sandhed tilligemed Parterne oc de Otte Sandemænd som Ileigemaade til brm.te tid, Saa uelsom stockemændere Møder, og I saa maade Retten i Dag formedelst dagen er forløben ophæfuet.

13. august 1695 Pag.113a
Anno 1695 d. 13 Augusti holdis Hammer Huuses Bircke ting, oc Belf Retten liust af Biercke fougden Jens Andersen Steege, shrifueren Peder Ofuesen, udi di for hen i gaar 8te Indførte Stochemends ofuer verelse for at førre Vidre Vidnedsbiurd i den drabs Sag angaaende Hendrich Nielsen,-
Dend forordnede Dommer Anders Pedersen af Rønne ned satte sig i dommer sæde, huor da Hans Hansen af Sandvig ledig oc løse for Retten blef fremstillet, Medens dend hannem beordrede fuldmægtige Hans Jensen Bistrup absenterede, Saa var og ved Retten tilstæde de udmeldte otte Sandemænd for at efterlæfue deres op krefuelse I denne Sag –
Da frem eskede Berild Clausen først at Hans Hansens Hustru Barta maatte fremkomme for Retten at suare til Spørgsmaal, efter forlægelse,  Hans Hansen her imod Suarede, at for hannem er beret, at hands hustru liger meget suag i huorfor hand fornemmer hinde nock som, at være undskyldt, og dersom Lisbet Hendrich Nielsens Procurator Berrild Clausen ej denne min Beretning vil tro, da kand hand det self eftersee, om det sig saa ledes befindes i Sandhed eller ej. Berild Clausen tillspurte Hans Hansen, huem de aaben bemeldte ord hafuer for Hans Hansen beret, eller huor med hand kand vide hun er Suag og Sængeligende, for det 3. meener Berrild Clausen at det kand han icke ved komme at besøge hans hustru derom, eftersom Hans Hansens baade self igaar udi Retten og hafuer der foruden en fuldmægtig naunlig Hans Bistrup, Hans Hansen hertil suarede, at baade hans søster Giertrud Peder Anders i Røe Sogn, som her i gaar her paa Slottet hafuer det for mig beret, disligeste min søster Lisbet, som i dag hauer baaret Hans Hansens Mad, det samme og hafuer sagt at hans hustru er Syg, oc hius det ej kand staa til troende, da var Hans Hansen ud af Retten begiert tuende Mænd som kunde efterse om det befindes i Sandhed at Hans hustru er suag og sængeliggende, Ellers begierte Hans Hansen af Retten at efter di Berild Clausen beraaber sig saa, at Hans Hansen hauer en fuldmegtig Nemlig Hans Bistrup som Hans Hansen sig skal udføre oc for hannem gaa udi Rette, der som ab bemtr. Hans Bistrup er udi kongens Loulig Erinde oc der fore icke her for Retten kand være tilstæde, da begierede Hans Hansen Retten saa lenge at maatte opholdes self som hannem synes efter hans Meening icke saa laulig med Vidnesbiurdenes Indførsel forholder som det sig bør. I det at Berild Clausen, saa og Lisbeth Hendrich Nielsens forlægger Vidnesbiurderne huad de skal suare Hans Hansen. Mens hand dem noget hafuer at tilspørge; Berild Clausen her til meldede, at huis Hans Hansen begierer Dilation udi denne Sag, er det imod Louen, efter som Berild Clausen paa Enkens Vegne, som contra Part det ej ville til stede. Dommeren her til mældede, at efterdi Berild Clausen som sag volder paa enkens vegne ej vil tilstæde Dilation eller ophold i Sagen, Saa hauer Berild Clausen at føre huis Vidnesbiurd og vidner hand hand haue til Sagens oplysning,
Da fremstod Karen  Espersdatter (Ibsdatter) af Røe Sogn, som vant ved Eed med opragte fingre efter Louen, at dend Søndag efter som drabet var sket paa Hendrich Nielsen i Ugen, da var vidnet Karen Karen Espersdatter kommen hen til Jens Sadel Magers i Røebye, huor Jens Sadelmagers Søn Laurids Jensen som da tiente Hans Hansen i Sandvig, var inde hos sine forældre, der hørte vidnet af Laurids Jensen, at Hendrich Nielsen icke hafde blefuen drebt,  huis icke SlotsAuflingen oc et best ueret, og der som Hendrich Nielsen hafde Rejst til Rønne, da dend dag hand gick til Allinge, da hafde Hendrich Nielsen lefuet end nu, og hafde Laurids Jensen sagt videre, at dend som hafde begaaet samme gierning paa Hendrich Nielsen er nu icke her paa Landet. Huilke ord Passerede i drengens fader Jens Sadelmager oc Moderen sampt Laurids Hansens søns – Peder Hansen deres her værelse udi stufuen.
Berild Clausen frem eskede Hans Nielsen i Sandvig at suare til huis hand blifuer tilspurt i denne Sag til opliusning, Hans Nielsens hustru var tilstede og sente sin dreng hiem efter Hans Nielsen. – – –
Noch fremstod Karen Diderich Smeds udi Allinge som vant ved Eed med opragte fingre efter Louen, at dend aften som Hendrich Nielsen blef i hielslagen, da laa hun i sin Sæng og hørte, at Hendrich Nielsen gick forbi deres Huus hiem og Sang forsig, oc er det det sidste Huus i Allinge mod Sandvig, Didrich Nielsen Smed blef frem esket at vidne, men eftersom hans forfald blef givet at hand var suig, saa blef hand forelagt at møde til Neste ting.
Noch fremstod Niels Bendsen som vant ved Eed med opragte fingre efter Louen, at Rasmus Pedersen i Sandvig hafde sagtt for hannem, at Hans Hansens dreng Laurids Jensen hafde gaaet til hannem med en Mast.
Jens Sadelmager af Røe sogn her for Retten angaf at hans Søn hafde faaet et Bøsseløb af hannem som sønnen Laurids Jensen siden hafde ladet Skæfte, om huiken bøsse saa velsom om hans klæder og tøj Jens Sadelmager hafde kommed ned til Sandvig og spurt Barta Hans Hansen der om, da hafde Barta Hans Hansen suarede Jens Sadelmager, at drengen Laurids Jensen hafde samme bøsse oc en øxe oc alt sit tøj med sig taget, da hand Rømte bort.
Hans Hansens Pige Boel Hansdatter blef for Retten frem kaldet, og foregaf at samme bøsse er endnu i Hans Hansens Hus at finde i Krubhuset og der foruden foregaf samme Pige Boel Hansdatter at hun hafde hørt at Hendrich Nielsen oc Hans Hansen i det sidste Aar hun hauer tient Hans Hansen alle tider hafuer været u-venner, og hafde og Hans Nielsen i Sandvig jæfnet haft ondt paa Hendrich Nielsen, Berild bad Boel Hansdatter, om at hun for Retten ville forklare de vidnesbiurd som udi gaaed paa hendis Mund hafuer vundet, om at drengen skulle Roe hen til Strandlycken. Pigen Boel Hansdatter suarede at Fæe Pogen Jørgen hafde sagt for hinde, at dend anden dreng Laurids Jensen hafde sagt for hannem, huorledes at hand var befallet at roe med Baaden hen til Strand Lycken dend Nat som Hendrich Nielsen blef drebt, og skulle der hente nogle deller, og da hand kom did blef der kast en steen i Baaden til drengen med en stricke ved, og var der et bunden ued stricken efter baaden, Og bestoed ellers I sandhed huis Ajda Niels Bodels og Mallene Hans Jørgensen her under Retten hafde vundet at hun saaledes til Ajda Niels Bodils hafde sagt. Huilket hun i allermaade vedstoed, og hafde drengen Jørgen sagt disse Ord til hinde om fredagen føer at de Rømte om Søndagen i mellem løfuer dag oc Søndag,
Hans Hansen tilspurte vidnet Bodel Hansdatter, om det er bevist, eller om hun med en god Samvittighed kand sige, at Hans Hansen hat drebt, eller i hielslaget Hendrich Nielsen, eller om hun hafuer hørt, at Hans Hansen hafue lejet nogen anden dertil samme gierning at giøre. Pigen suarede Nej, at hun det ej hafuer hørt af Hans Hansen, ej heller sedt, ej heller hafde hun det sagt, men det hun har sagt som findes i Tingbogen indført ville hun vedstaa.
Derforuden tilspurte Hans Hansen Jens Sadelmager som er Hans Hansens bort rømte drengs fader, om hans søn hauer nogen sinde forhannem sagt oc betroet, at Hans Hansen hafuer I hielslaget Hendrich Nielsen, eller har lejet nogen anden der til. Huor til Jens Sadelmager suarede Nej, at hand det aldrig hafde sat eller betroet enten for hannem eller hans quinde. –
Berild Clausen tilspurte Hans Nielsen som nu er her for Retten huad erinde Hans Hansen hafde til Hans Nielsen dend aften at Hendrich Nielsen blef myrdet, oc huor til dags at Hans Hansen kom i hans hus, oc huor længe hand var der. Hans Nielsen suarede paa Berild Clausens Spørgsmaal, at han dend 9. Juli var i Rønne, oc om Aftenen kom hiem ungefær Klocken fem, der var Hans Hansen i Hans Nielsens hus, som velsom Laurids Niels Gomløs oc Anders Hansen af Hasle, oc deres ord Passerede imellem dem om noget Redskab som de tilsammen hafde i et Skiberom, og da bød de til dem hen Knud Mickelsen som og var intoresserd med dem om samme Redskab og som Vi sad oc de derom var forene, begynt de tilsammen at Spille Kort, som varede hen til noged for Solen gick Ned, Saa fick de mad, oc efter Maaltid gick Hans Hansen bort, oc Hans Nielsen fulte ham til laagen oc begierte at Hans Hansen ville bie længer for Selskabets skyld, der sagde hand Nej formedelst hand skulle gaa hente sin Hustru som hand berettede at hun var gaaed til Alllinge at kiøbe bogvedegryn af de skaanske folck. Saa bad Hans Nielsen Hans Hansen enda, at hand ville komme igien, da sagde hand ja, om min hustru icke blifue for længe borte, for ieg vil icke at hun skal gaa eene, fordi det blifue Silde, Saa gick Hans Hansen bort, oc saa begiert Hans Nielsen, at Laurids Gomløs vilde blifue hos ham om Natten. Huilket hand oc lofuede, der eftersaa gick Hans Nielsen op til sin Rug oc strax hiem igien, da Hans Nielsen da hiem kom, da stoed Laurids Nielsens Gomløs og Anders Hansen af Hasle oc Hans Hansens hustru i Sandvig tillige med Hans Nielsens hustru uden for hans tage. Saa begiert Hans Nielsen at Laurids Gomløs oc Anders Hansen ville gaa ind oc gaa til Sængs da det begyndt at blifue Mørck. –
Berild Clausen end ydermere tilspurte Hans Nielsen som er dend Myrdede Hendrich Nielsens broder af huad Aarsage at hand er Hendrich Nielsens efterlatte encke saa stridig som nu her for Retten fornemmes, at Hans Nielsen jo burde at hielpe Encken til Rette at udlede og efter søge Hendrich Nielsens Banemand, u-mested hos Hans Hansens Pige, her for Retten med sit af lagde Vidne gifuet til kiende, at Hand Nielsen hafde u-venskab med sin broder oc der for uden skulle hafde ondt paa Ham. Hans Nielsen paa Berild Clausens første spørgsmaal  referede sig til tingbogen, saavel som til samtlige stockemend. for det andet til tilspurte Hans Nielsen Hans Hansens Pige ej som Berild Clausen beretter, at Hans Nielsen skulle være sin Broders afuins Mand, om hun veed noget Klammeri at de hafde hatt tilsammen. Hendrich Nielsens Hustru beskyldede Hans Nielsen her for retten, som Hans Nielsen self siger, oc saa gick Hans Nielsen fra Retten, og vilde icke lade Indføre, huor udi samme Skielderi skulle bestaa.-
Berild Clausen til spurte Hans Nielsen, og begierede at hand ville beviste de Skields ord som hand nu begick her for Retten paa sin broder Hendrich Nielsens Hustru, oc bad alle stockenmændene at skulle udsige huad Hans Nielsens ord var til Lisbet Hendrich Nielsens oc af huad aarsage Hans Nielsen beskylder Retten at hand det ville til kiende gifue, eftersom Bande Hr. Amtmandens fuldmætige vel Edle Christian Tuen saavel som landsdommer Matthiesen Rask begge vare hers oc bivaanede Retten for Lyd oc Respect skyld. Huor til de aatte stockemænd suarede, at de hørte at Hans Nielsen skielte Lisbet Hendrich Nielsens for en Horre. Men huad ord Lisbet Hendrich Nielsen hafde sagt til Hans Nielsen kunde de icke høre. Ellers sagde Hans Nielsen at hand icke Retten noget hafde at beskylle i nogen maade, endskiønt hand der om et ord lod falde til Lisbet Hendrich Nielsen
Berild Clausen Paa raabte at Indstæfnte Allinge oc Sandvigboe som icke hauer Vindet i Sagen, at de ville frem komme nu her for Retten at udsige deres Sandhed efter Indstæfning, huor da icke flere møtte end allerede vundet haver. Mens Berild Clausen berette sig paa at uil føre flere vidnersbiurd til neste Ting.
Hans Hansen begierte udtag af alt huis som er passeret i denne Sag. Saa begierte og Herreds fogden bekrefter i uad som er passeret om de er skylte falske vidner som Skrifueren for færdige Inden neste ting. Saa forelagde endnu dommeren alle de Indstæfne Vidnersbiurd at de endelig til neste ting paa først kommende Mandag møde oc af lægge deres vidne under deres eds maal, oc det under sammen stæfne maall. Ligesaa blef og saa Barte Hans Hansens forlagt om hun blifuer saa frisk til samme tid at møde og Suare til Spørgsmaal.
J.Andersen Stege, Anders Pedersen, H.P.Busk, Peder Ofuesen

19. August 1695 Pag.116a
Anno 1695 d. 19. augusti Holtis Hammer Huus Bircheting oc det udi Bierhefougdens Hr. Jens Andersen Steege, shrifueren Peder Ofuersen oc sfterschrefne Stockemend af Allinge oc Sandvig, Niels Nielsen, Tor Jørgensen, Jens Nielsen, Lurids Nielsen, Hans Aretsen, Peæer Jensen, Jens Hansen, Anders Jensen.
Dend beordrede Dommer Anders Pedersen af Rønne ned satte i dommer Sæde, og Hans Poulsen Busk som beordred skriver udi efter følgende Sag, saa var og tilstede de 8te Sandemænd at høre huad udi Sagen for Retten Passerer. Hans Hansen af Sandvig blef fremstillet for Retten, og til spurt Berild Clausen Hans Hansen i huor hand var vedkommen, det Bref som nu er funden udi hans huus som Hendrich Nielsen var tilskreven af Dato 11. juni nu afvigt, fra Anders Pedersen i Rønne, angaaende nogle  Planker som Anders Pedersen hos Hendrich Nielsen hafde beligende. Hans Hansen hertil suarede, at hand aldrig Viste, at hafue haft nogle af Hendrich Nielsens Brefue, alleeneste blef Hans Hansen én gang udi Rønne en sedell lefueret af Hans Nielsens dreng i Sandvig som Anders Pedersen dreng skulle have lefueret. I samme Sedell som var oben uden nogen for Seyling tog Hans Hansen til sig, og som Hendrich Nielsen, da ej var tilstede hauer Hans Hansen samme sedel henlagt oc dend siden for giet. Vidre brefue viste Hans Hansen ej at hafue, som Hendrich Nielsen skulle haufe været til Skreuen. Dertil meldede Berild Clausen at denne Hans Hansens løse oc ubevislige undskyldning icke saaledes fra Hendrich Nielsens til Skrifuen kunde for dølge, men maatte huor lefueret demme til Hans Hustru, om Hendrich Nielsen hauer kundet være nogen steds i Marcken, Mens Berild Clausens meening er, at Hendrich Nielsen har haft denne Sedell som hannem var tilskrefuen paa sig dend tid hand blef Myrdet, som skede imellem d. 9 oc 10 juli. Hans Hansen forholt sig til sit forige suar, angaaende, dend Sedill som Anders Pedersen Hendrich Nielsen hafde til Skrevet, indtil saa længe at Berild Clausen skaffer anden bevis angaaende samme Sedell.
Hans Hansen var af Dommeren begieredes at hand ville udi agt tage Louen angaaende Vidnesbiurden, som icke alene, vidner en gang efter Eedens oplæsning, oc da deres Sandhed ved deres Salligheds Eed bekræfter, at de vil vidne saa vidt som dend i Sagen kand være bevist, kommer Dog igien ved andet og tredie ting oc skal Vidne. Huilket Hans Hansen formeener at være imod Loven. Her for Hans Hansen end nu som tilforn af Dommeren var begieredes hand her nu ville handle som hand for Gud oc afger Dommeren agter at forsuare.
Dommeren  tilspurte Sidsele Jacob Ibs af Allinge som tilforn I denne Sag hafuer vidnet, om hun der noget af  huis I Sagen hende kunde være bevist, kand hafue udi glemt. Saa til spurte Berild Clausen hende, om hun icke dend aften som Hendrich Nielsen blef i hielslagen hafde hørt nogen Raab oc Skrig den Nat som meldt er ved det sted som Hendrich Nielsen var Myrdet Paa. Sidsele Jacobs Ibs suarede at efter hun var hiemkommen bmt aften fra sin Kalf som hendis forige vidne for Clarer, oc hafde lagt sin i sin seng og Sofuet noget da stod hun igien op, og gick ud for sin døer, der hørt hun et Raab eller 3. eller 4. nær fra hinde, som hinde tøgtes. Berild Clausen tilspurte hinde om StrandLycken icke liger Nær fra Allinge der hun boer, hun suarede at Strand Lycken liger nær fra hindes hiem som Hendrich Nielsen blef Myrdet. –
Olluf Lauridsen fremkom for retten, og sagde at Laurids Jensen hafde sagt for hannem, at Hans Hansen oc Hans Nielsen i Sandvig hafde bødet ham de 16 sdr for at slaa Hendrich Nielsen i Hiell som Olluf Lauridsen icke at hafue tordet sagt denne sin Sandhed tilforn formedelst at det icke skulle gaa hannem som det gick Hendrich Nielsen nemlig at hand og skulle blefue I hiellslagen, og berettede Olle Lauridsen videre, at Laurids Jensen som var Hans Hansens dreng hafde sagt til Olle Lauridsen, da Olle Spurte ham hvorfor hand ville Røbe at Hans Hansen oc Hans Nielsen hafde lejet hannem der till, oc at hand skulle Rømme for dend drabs gierning som er begaaet paa Hendrich Nielsen, oc spurte Olle Lauridsen ham om hand var skyldig udi samme onde gierning, da hafde Laurids Jensen suared hannem, at hand icke vare skyldig, Men var lejet dertil som føer er meldt.
Noch angaf Olle Larsen at Hans Hansen hafde sagt til hannem udi Rønne Corps De Guardo, og spurt hannem om hand var stucket til at Vidne i denne Sag, huor til Olle hafde suaret Ja, da sagde Hans Hansen til hannem, at om hand viste noget udi denne Sag at vidne, da skulle hand det dølge oc fragaa og hafde Giese Hans Jørgensens iligemaade bedet Olle Lauridsen alle tider siden dette Mord blef brøtt, at om hand viste noget der af det hand da skulle tie stille dermed, og Særdelis, da hand kom hiem fra Hendrich Nielsens oc berettede hende at Hendrich Nielsen var drebt, da suarede hun ham Gud beuare Os tier stille dermed, talle icke om saadant, ellers i kommer self i fortred der for om I talle om det som i nu Siger, om Laurids Jensen angaaende de Penge som hannem var bøden for at Paatage sig bem. Drab ved Rømning. Hans Hansens søster Giertrud Peder Andersen hafde og spurt Olle Lauridsen, og sagt at hun hafde hørt sige, at Olluf Lauridsen skulle vide noget om dette drab, som Laurids Jensen skulle hafue bekient for hannem, da fortalte Olle Larsen hende alt huad hand viste her om som nu er indført, da bad hun hannem tie stille der med, oc det ej Aabenbare,- Peder Nielsen i Hasle hafde og kommet til Olle Lauridsen, da Olle Lauridsen agede tørf af hannem, oc spurt hannem om hand vist noget om dette drab, og sagde vidre at hand hafde hørt at hand skulle vide meget der af som skulle være for talt fra Laurids Jensen, da hafde Olle Lauridsen suared at hand icke viste af samme Mord eller dend vidre at sige, uden det at Laurids Jensen hafde beretted for hannem at vore lejet til at slaa ham i hiell, da hafde Peder Nielsen bedet Olle Lauridsen tie stille om hand viste noget af denne Sag, paa det at Per Nielsen icke skulle faa mere sorg, ti hand hafde Sorig nock tilforn, at han icke skulle faa Sorig for sin Slegtning Hans Hansen som sider i Rønne. Vel hafde de slaget min broder I hiell, sagde Peder Nielsen, nemlig Hendrich Nielsen, men hand var en Skielm og bad ham at hand icke skulle aabenbare huad han viste der om. Hans Hansens hustru Barta hafde sagt til Olluf Lauridsen, Olle Jeg beder dig om oc troer dig til, om du vist noged om denne Sag, at du der vil tie stille der med, og uille forstylle det igien med alle.
Hans Hansen tilspurte Olle Lauridsen, om Hans Hansens moder oc Hustru hafde bedet hannem tie siden efter at hand haft varte indkaldet til forhør for Lisbet Hendrich Nielsen, da tilsuarede Olle Lauridsen, at det var nogle dage efter. Ellers formente Hans Hansen at Olle Lauridsen bør denne hans beretning angaaende at Hans Hansens moder, hustru oc syster, saa vel som Hans Hansens self skal hafue bedet Olle Lauridsen at tie eller fra gaa huis som drengen Laurids Jensen skal hafue vant loulig at bevise, eller og der for at undgælde efter louen, huis om hans saagt vidre Paa en anden tid vil sette udi Rette om.
Berild Clausen tilspurte stockemændene det Hans Hansen nu her for Retten hafue skieldet og truet Vidnesbiurdet Olle Larsen nu her for Retten formedelst hand siger sin Sandhed, huor til stockemændene suarede, ab de hørste at Hans Hansen Skielte Ole Larsen for Retten for en skielm, Hans Hansen til spurte Stockemændene, om de icke hørte, at Hans Hansen skielte vidnesbyrdet, Indtil Vidnesbiurdet beviste de ord som hand sagde at Hans Hansen sagde for ham i Cortegeler (?), der til suarede stockemændene, at Hans Hansen skielte vidnet for en Skielm, og da der blef begieret at de ord maatte indføres i Tingbogen. Da sagde Hans Hansen disse ord til, Saa længe indtil han beviste det hand sagde.-
Suend Jensen Terne fremkom for Retten, og bekient videre til hans forige aflagde Vidnesbiurds udførlige forklaring at dend tid, drengen Laurids Jensen kom til Terne Suend oc bødet hannem de 50 Slettedaler for at hielpe hannem at slaa Hendrich Nielsen ihiel, da spurte Terne Suend hannem huor vilde faa de Penge, du faar dem vell af Hans Hansen oc Hans Nielsen, da suarede drengen det kand vel være.
Terne Suend blef tilspurt huorledes eller paa huad maade hand turde komme til at gisne eller gette paa de 2de Mænd Hans Hansen oc Hans Nielsen. Suend Terne suarede at de altid hafde kif og trette med Hendrich Nielsen. Videre bekient Suend at hans Hustru hade ganget hen til Hans Hansen og sagt til Barte Hans Hansen, I har giort vel, at I her os vide at Eders drenge vilde Rømme bort med vor Baad som vi haver tilsammen have half delen udi, da Suarede Barte Hans Hansen hinde, Tie stille oc hold din Mund din Hore, eller du du skal faa Skam oc Pine. Jeg skal slaa dig baade brun oc blaa om du Sier icke, og sagde Suend Terne, at hans egen Quinde hafde bedt ham tie stille med dette dette oberskrefune. Saa var og Suend bange udi at sige Sandhed formedelst hund frygtede for at utack der for af Hans Hansen, Hans Nielsen og Hendrich Nielsens. Hans Hansen tilspurte Suend Jensen huad hannem er bevist om Hans Hansen, Hans Nielsen oc Hendrich Nielsen deres trette, dertil suarede uend Terne, at det viste alle Mennesker, at de Kifuede oc trettede med Mundene,- Hans Hansen til spurte Suend Terne vidre om Hans hafde hørt at Hans Hansen skulle hafue undsagt Hendrich Nielsen enten at vilde Myrde ham, eller udi anden Maade give ham fortred. Hvortil han suaredde icke at hafue hørt Hans Hansen udsagt Hendrich Nielsen, men at de hafde haft Kiif oc trette tilsammen, oc for blef ved sit Vidnesbuird.
Hans Hansen beklagede sig for dend gunstige velbyrd lands øfrighed som her tilstede var for Retten angaaende sin fuldmægtig Hans Jensen Bistrup som sig haue paataget at være fuldmægtig for Hans Hansen, huis Sag at køre, saa som hand det ej self forstaar samme Sag at udføre, som de Hans Hansen vil Paatrenge, og derpaa Hans Jensen Bistrup annammede Velbyrd. Hr. Amtmands fuldmagt som Hans Bistrup her for Reten hauer ladet læse oc paa skrifue, og dend til sig straxen igien annammede. Men som Hans Bistrup er tuende Ting efter hinande icke hauer været her for Retten paa Hans Hansens Vegne at suare, det som Hans Hansen icke self forstan udi. Hans Hansen ydmygeligst begierede af Velbyrd. Hr. Amtmand hannem en loug kyndig Mand ville for orne til en Fuldmægtig, Paa det Hans Hansen icke udi sin Retfærdig Sag skulle komme til fortræd; Amtmanden Remitterede dette till Hans Bistrups Erklæring som Amtmanden en gang efter Hans Hansens begiering til fuldmægtig hafde beordret huad hans undskyldning her udi kune være, huor efter vidre kand Resolveres.
Bodell Hansdatter som hauer tient Hans Hansen vedstod her for Retten at hafue hørt at Terne Suends quinde talte til Barta Hans Hansen da hafde truet Terne Suends quinde at hun ville slaa hende brun oc blaa, om hun icke ville tie stille, oc skielte hinde for hore elle taske. Vidre bekiente hun, at fæpagen Jørgen hafde sagt for hende at Hans Hansens hustru hafde lofuet ham 5 mark Nemlig Laurids Jensen formedelst at bmt Laurids Jensen skulle Rømme og hafde drengen Laurids Jensen sagt fæpagen Jørgen som hand igien for vidnet Boel Hansdatter hafde bereted, at Hans Hansen self hafde begaaet dend gierning paa Hendrich Nielsen for Slods vangens Skyld, huilket drab skal være skedt ved en sort skafted Hollænders Kniif, huilken Kniif Pigen berettede at hafue saunet af Hans Hansens Hus 3. a 4. dag forind dend gierning skeede paa Hendrich Nielsen, og hafde dend anden Hans Hansens Pige Bendte sagt for Boel Hansdatter at drengene dend dag de Rømte om Natten hafde vert til Hans Nielsen oc faaet Mad, oc var icke hiemme dend helle dag, og hafde og saa Hans Nielsen self kommen hen til Hans Hansens, om Morgenen, da de giorde Rømning om Natten oc sagt til Barte Hans Hansen, at drengen icke dend dag skulle tage ad Lyngen, formedelstalt for hesten kunde icke Magte, ogsaa befallede Barta drengene gaa op at gierde, og hafde Barta Hans Hans Søster Orsele Emmas (?) sagt til Boel Hansdatter, at om hun vist noget her om, da skulle hun tie stille, eller hun skulle faa skam paa sin Mund.
Saa hafde og Boel Hansdatter kommen hen til Hans Hansens Moder, og beklagede sig huorledes hun skulle bære sig ad, efter som de siger, Nemlig Maren Buuges, at de hafde sagt for hende, at Hans Hansen hafde gaaet fra dem oc var i Knudsker Sogn, hvor de skulle hafue faat fat paa hannem igien. Noch blef sagt at Barta Hens Hansens iligemaade var i Arrest, som folck saa ledes Siger, der till suarede Giese Hans Jørgensen tie stille, eller du skal faa skam paa din Mund, der gaar icke hun hørt som Folck siger. –
Berild Clausen tilspurte stockemændene, om de icke hørte de skields ord som Hans Hansens Moder Giese Hans Jørgensens her for Retten nu paa Vidnet nemlig Boel Haqnsdatter formedelst hun uille sige sin Sandhed. Stockemændene suarede at de hørte Giese Hans Jørgensens sagde til Vidnet Bodil Hansdatter, det skal du hafue løjet mig paa som en Hore til du benegte det. –
Berild Clausen tilspurte Vidnet Boel Hansdatter, huor ledes Fæpogen Jørgen hafde bekient for hende, huem der slebede Hendrich Nielsen til strandet, da hand var i hielslagen, der tilsuarede Bodil Hansdatter at Fæpogen Jørgen hafde sagt for hinde, at drengen Laurids Jensen hafde sagt for hannem at Hans Hansen self hafde slebet Hendrich Nielsen ned til strande dend Natt at Hendrich Nielsen var ihielslagen og kast dend steen i Baaden som hun til forn om vundet hafuer.
Hans Hansen suintes unødig at suare paa denne beretning eftersom der er kommen fra samme drenge som haue Rømt, ti ligesaa uell som di sæte sig for at Rømme af deres hosbondes tieneste, saa end og fra Landet, da kunde de ligesaa vel og beløfue en Erlig Mand oc sige paa ham huad de vil. Berild Clausen tilspurte Hans Hansen, med huad hand det kand beviise at hans Fædrenge er Rømbt af Landet, Mest udi kund som formening af de ført Vidner at disse drenge have været videndes om dette Mord, da mener Berild Clausen at ligesaa vel at de hafue kundet Myrde Hendrch Nielsen oc scendet ham lige saa ilde med slig slem gierning kunde begaaes paa drengene Paa det at Sandhed derledes kunde eredølges. Hans Hansen her til suarede at dersom Berild Clausen icke uil tro drengene at være Rømt, da maa hand bevise huor hend de er af blefuen, dog kand velfornemmes af de ført vidner drengene endelig er Rømt, eftersom Baaden er borte, og de hafue sedt at drengene hvar gaaet ad Hammeren med en Mast. Vidre vil Hans Hansen suare ved Indlæg.-
Kirsten Suend Ternes her for Retten ued gick, det hindes Mand Suend Terne I dag her for Retten igien hafue sagt og bekient Nemlig det at hun hafde bedet hannem om, at om hand viste noget udi denne drab Sag, at hand da skulle tie stille der med formedelst at Hans Hansen og Hans Hustru var strenge Folck.
Clemmed Jensen som nu tiener Hans Hansen her for Retten – ued Eed med opragte fingre bekreftede, at imellem tiisdag oc onsdag om Natten efter at hand hafde lagt sig i sin Seng, kom Barta Hans Hans søster Orsele Ennes (Erres?) til hannem, oc kaldede ham op af sin Seng, og da hand kom ind i Stuen lefuerede Orsele Ennes ham en liden Bencke dyne, med befalling at bere dend op til Suend Ternes Huus, og hafde Barta Hans Hansen, da om aftenen Iligemaade befallet ham dette samme, Saa berettede hand og at han henbaaret eller ført samme Nat en Homp (?) Salt til bmt. Suend Ternes, som Hans Hansens Hustru sagde, at hun det Suend Terne skyldig, som Suend Ternes quinde tuende gange hafde krefuet.
Berild Clausen tilspuret Capit. Anders Larsen udi Allinge oc Sandvig, om han saa velsom de andre Borgerskab, icke er vidende huem der skulle være Hendrich Nielsens rette banemand, eller huem de tychest dend at værre. Huor til suarede Anders Larsen Capt., at som Snack oc talle gaar i blant Folck, der tenckes oc dømmes Hans Hansen i Sandvig til at værre Hendrich Hansens døds Aarsag, oc hans dreng Laurids Jensen haue sengt hannem i Vandet, men icke hand hauer giort det med Egen Haand, andet ued Anders Lauridsen icke.
Niels Hansen, Hans Jensen, Knud Mickelsen, Christopher Hansen, Niels Bendsen, Lauris Jensen Væfuer, Mickel Sørensen, Jørgen Jørgensen, Hans Jensen Schomager, Pouel Sørensen, Hartvig Andersen, Pouel Hartvig, Rasmus Pedersen, Erich Hendrichsen, Anders Nielsen og Hagen Jacobsen, blef tillige med de øfrige tilstede værende Allinge oc Sandvig boe suarede alle lige de samme ord som Capit. Anders Lauridsen hafuer suaret oc ladet i Tingbogen indføre.
Hans Hansen tilspurte obenbmt. Hr. Capit. Anders Larsen tillige med alle samtlige borgerskab baade Allinge oc Sandvig boe, om det dem Vidende er, at Hans Hansens hafue drebt Hendrich Nielsen, eller om det dem vidende er, at haue lejet nogen anden der til; eller oc om det dem er vidende at Hans Hansen enten haue begieret Mord, Tyfuere, skielmestycker, eller endre udediske gierninger de det her for Retten ville fremsige, da suarede samtlige borgerskab, at de for blef ved deres forrige indførte Suar. Hans Hansen endnu som til forn begierte at samtlig borgerskab ville suare Nej eller ia, om de hauer set, eller hørt Hans Hansen giort nogen udediske gierning som før er meldt, huor til de suarede Nej, at de icke hafde øjen synlig seedt Hans Hansen giøre denne gierning, men dog kunde de icke sige ham fri for gierningen og herudieen huer ved Eed aflagde Vidnesbiurd paa de førige ting, saauelsom i dag uforkrenket.
Saa fremstod Erich Hendrichsen af Allinge som vant ved Eed med opragte fingre, at dend tredje Nat efter at Hendrich Nielsen var i hielslagen, da kom hannem som i en drøm, at Hendrich Nielsen kom til hannem, oc klagede sig til hans venstre øere, og sagde de haue krengt min kiole af mig, oc kiørt en stor hollænder knif i mit hierte, saa at jeg icke mere gaa, men krybe paa mine knæ oc Albue, da kom Erich Hendrichsen til sil Maal oc talle, og Rejste sig op i Sængen og sagde Hielp Gud i Himmeri, da tøgtes Erich,  som da var Vircklig vaagen, at Hendrich Nielsen krøb ud af hans dør pa akne oc albue, oc vidre vidste ej at erindre.
Barta Hens Hansen blef Paa Raabt, om hun var til stede at suare til spørgsmaal efter forelgelse, huar da hun ej møtte. Mens Jens Hansen berettede, at hun I gaar skal hafue liget Paa sin Sæng, mens om hun var Syg eller icke vist hand icke. Saa begiereder Berild Clausen at hun i dag eller dags morgen maatte møde, som hun og af Retten blef forlagt, Saa hafde og Berild Clausen og Hans Hansen vidne at føre til Sagens vidre opliusning til neste ting i dag otte dage, da enhuer af Parterne tilholdes at føre saa meget som Mueligt er de kand hafue til Sagens opliusning. Ting I dag otte dage.
J.Andersen Steege, Anders Pedersen, Busk. Peder Ofuesen.

26. august 1695 Pag.120b
Anno 1695 d. 26 Augusti; holtis Hammer Huuses Bierche Ting, oc det udi Bierke fougden Jens Andersen Steege, chrifueren Peder Ofuesen oc efterskref e Stockemend af Allinge oc Sandvig Knud Nielsen for sin fader Niels Nielsen, Toer Jørgensen, Jens Nielsen, Laurids Nielsen, Hans Arestsen, Jens Hansen, Peder Jensen, Anders Jensen.
For retten Møtte ogsaa de udi dend Drabsag til forn opmelte otte Mend Nemlig foremand Hans Suendsen, Laurids Monsen, Peder Bendsen, Hans Monsen, Jens Hansen, Jens Hansen, Peder Espersen, Niels Hansen. Efter Retten af denne steds Bierke dommere, Loulig blef til lyst Comparede Velbaarne Hr. Etats Raad oc Amtmands fuldmægtig Jens Pedersen Mickelborg (?) og fore-gaf at dend tilforn udi Drab Sag, efter afgangen Hendrich Nielsen, af øfrig til forordnede Dommers Hr. Anders Pedersen Fyen, og siden sidste Ting som blef holden i bmt. Sag for ulyckedes ved et fald med en Hæst, huor for hand ej i dag her ved Retten kand møde, og var begierede, at Birke dommeren, ville befalle de som udi Samme Sag kand være Indstæfnede, eller noget der ued haver at for Rette først kommende Mandag her paa Hammers Huuses Bierke Ting i Loulig tid at Comparerer, saa vell og at ad Vare, de 8te opmelte Sandemænd, at de forbemelte Tiid Møder, de otte Mænd Indstillede sig at ville giøre deres forretning i denne drabs Sag. Dommeren forelagde Parterne og vidnesbiurdene, saa vel som de otte Mend, at de Møde udi dag otte Dage paa Hammers Huuses Bierke Ting udi loulig Tid, huorefter ald  nu ved dette Ting ophæfuedes. Og Kald og Varsell som er gaaet udi dend Sag imellem Hans Nielsen oc Lisbeth Hendrich Nielsens iligemaade at staa vid Magt, til i dag Otte dage. Berild Clausen tillige med Encken Lisbeth sal. Hendrich Nielsen begieredes at fangen Hans Hansen maatte blifue udi sicker for Varing paa Hammers Huus efter forige begiering.
J.Andersen Steege,  Hans Pafwelsen Busch, Peder Ofuesen

2. september 1695 Pag.112a
Anno 1695 d. 2. September holtes Hammer Huuses Birheting oc det udi Birche fougden Jens Andersen Steege, skrifuer Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemænd af Allinge oc Sandvig, Knud Nielsen for sin Fader Niels Nielsen, Toer Jørgensen, Jens Nielsen, Laurids Nielsen, Hans Aretsen, Jens Hansen, Peder Jensen, Anders Jensen.
Den tilforordnede Dommer Anders Pedersen af Rønne ned satte sig udi dommer sæde, oc Hans Poulsen Busch som skriwer udi efterfølgende Sag, Saa var oc tilstede de 8te opmelte Sandemænd, Paa høre huad udi Sagen Passerer, de otte Mænd er bød den I dag at gifue deres Meening oc Eed, fra den I dag med vidre Parterne hafuer udi Sagen at føre. Berild Clausen suarede der til, at han icke videre udi Sag at føre i dag;
Hans Hansen begierte, at saa som  hand tuende Tingdage tilforn sig for dend gunstige Landsrets øfrighed hafuer beklaged, med begiering, at velbyrdige vice Amtmanden hannem er fuldmægtig eller procurator ville fororne, som for hannem kunde gaa udi Brechen oc Suare imod huis hannem blifuer tiltalt angaaende det drab som Paa Hendrich Nielsen er begaaet. Huilket de endelig uden Ringeste kunde bevise. Hans Hansen vil Paa tvinge, saa og at tiltalle en deel af Vidnesbiurdene som offentligen har for Retten hafuer givet u sandfærdige Paa Sagen oc bekiendelse baade paa Hans Hansen oc hans Hustru oc Moder som er en fattig Encke oc ingen forsuar hafuer. Men som velbyrdig Hr. Vice Amtmand end nu Ingen Procurator eller fuldmægtig hafuer anordned, da var Hans Hansen gunstigt af øfrighed oc Rettens Midel begieredes hannem maatte ske Delation ophold, saa længe med Retten intil Hans Hansen kunde faa et bud ofuer til Kiøbenhaun, allerunderdanist høre dend høje øfrighed om en Procurator at anholde til denne Rejste at fuldbyrde, Vel herfor Retten tilstede Hans Hansens Søstermand Knud Michelsen, borger udi Sandvig, som begierte hannem at maatte tillades af dend gunstige øfrighed samme Rejse for sin svoger at giøre, oc her paa  var Hans Hansen dend gunstige øfrighed assigstents begiereds.
Berild Clausen til spurte Hans Hansen, om hand hafde givet noget forslag til Amtmanden om nogen Procurator eller fuldmegtig, efter som her finds noch paa landet der  er loukyndig, at kunde ud føre denne Sag, Alligevel Hans Hansen er loug kyndig oc icke behøfue nogen bedre end som ham self, som best er kyndig udi Sagen, og som kand sees af Processen, oc Hans Hansens egne indførte ord, der formener Berild Clausen, at ingen Dilation med saa lang ophold udi en slig grov Mordiske og Randsag kand tillades; Huad Vidnesbiurden angaar som Hans Hansen meldt vil beskylde, at hand det ville naun gifue huo de ere, oc hand i usandhed færdighed di skulle hafue forebringet, som synes ickun til udflugter, huor paa begierede Hans Hansens suar. Hans Hansen suarede, at hand sig vidnesbiurdene angaaer som nu tilforn melt er, skal noch som blifue Naungifuet, Men  han først faar en fuldmegtig hans sag kand udføre, eftersom hand self ej da til er udygtig, eller oplærdt, Mens begierte end nu som tilforn den gunstige øfrigheds Suar oc befordring paa det som Hans Hansen nu udi Tingbogen hafuer ladet Indført, oc videre begierte Hans Hansen, at øfrigheden ham gunstgst ville for unde oc tillade at hand maatte varde sine ringe midler mægtig som uforskyld Sag, der med at udførre.
Amtmanden velædle Christian Tuxen var her for Retten tilstede, oc Resolverede der paa, at hand tilforn hafde forordnet Hans Hansen en fuldmægtig at suare for hannem i denne Sag, nemlig Hans Jensen Bistrup, hafuer igien sagt sig fra Sagen formedelst at Vejen var lang, oc Sagens Vitløftigheds skyld, oc der som Hans Hansen end nu ville gifue anslag paa en anden Fuldmægtig, ville Amtmanden det give tilladelse oc hannem der om beordne; Hans Hansen stillede dette til Amtmandens egen behag, og Naun gaf Vefst Pedersen i Olsker Sogn, om hand sig det ville Paatage. Hans Hansen begierte Dommeren kiendelse, om Rettens opsettelse Indtil Hans Hansen blifue en Procurator forordnes. Dommeren meldede, at hand sig hands beskyldning imod Nogle af Vidnesbiurdene angaar, da vedkommer det ej sagen, Men vil derfor tiltales, og dersom Hans Hansen hafuer noget til hofuet sagens opliusning enten vidnesbiurd eller andet, da vil det Naungives Thi slig en sag, maa ingen ophold imod louen tillades. Men naar de Vidnesbiurd er førte som Parterne I hofued Sagen haver, retter uel de 8te Mænd sig efter Lowen, med deres Eed oc toug som de vil forsuare, imidlertid hafuer Amtmanden lofuet at fororne Hans Hansen paa sin begiering en Procurator.
Berild Clausen lod protocolere efterskrefune Indhold som fantes i sal. Hendrich Nielsens huus, oc med Hendrich Nielsens self med sin egen hand hafuer skrewen oc underskrefuen, Melde saa lods som følger:
Stefnes Eder Hans Nielsen I Sandvig 14 d. til Vidnesbiurd at paa høre for u beuislig Grisklig begiengelse imod mig og min Hustru, I tilligs med Eders Broder Per N. hafuer begaaet, nu forleden Høst da I begge som Volds Mænd Paa Mordiske Viis mig oc min Quinde ofuerfult med slag oc hug, da vi begge skulle bære Mad til vorre høste-folck. Huor vi da nødes til at forlis vore Kif udi sal. Hans Jørgensens Huus.  Allige vel I begge mig der og afuerfaldt, med mange armsdrag oc føderstødels og Jordskaf (?), Huilken Vold og ifuer lagte jeg paa egen oc min quindes Vegne Eder tilgaf oc forlatte for Præstens oc Laurids Gumløse oc vore kiære Søsters forbøns skyld, da I lafuede aldrig mig eller mine paa slig eller andre maade meere at ofuerfalde, huilket i begge icke hafue saa rigtig holdet Som Eders Løfte var. Men nu forleden Mandags atter igien, I begge tou udi Hans Nielsens Huus, udi Præstens oc Laurids Gomløs deres Nærværelse, da i begge tillige med Hans Nielsens hustru oc hendis Moder klammeri imod mig øfuede, alle mig at ofuerfalde, baade med Skieldsens ord oc mit lifs efter tragtelse, og knifue dragelse indenfor og udenfor Huuset, huilket fornemmes, at I 4. tilsammens, efter mit fattige blod voren inderlig tørste. Huilket jeg vidre ved Lands Louf og Rett, agter at udføre.
Hendrich Nielsen
Der med bevist Berild Clausen med Knud Mickelsen I Sandvig oc Jens Nielsen i Allinge, at forskrefne indførte Sedel er skrefuet og Underskrefuet af dend dræbte Hendrich Nielsen med egen Haand, som de saaledes her for Retten bekreftede.
Berild Clausen tilspurte Hans Hansen, om hand icke haver Skrefuet nogle Brefue, imedens at hand haue vaaren her paa Hammers Huus, oc til huem hand dennem hafue til skrifuet, oc huad Indhold de hafde. Iligemaade huem Hans Hansen samme brefue hafue betroet og Læfuered. Hans Hansen her til Mældede, at hand ej enten til spørgsmaal eller I mod vidnesbiurd tilsuarer føren han faar en Fuldmægtig, da skal noch som blefue for klaret, alt huis Hans Hansen skrifuet haure. Berild Clausen mener at Hans Hansen pligtig er her paa at suare, oc de paa begge dommeres kiendelse. Hans Blef af Retten forelagt at suare til Berild Clausens Spørgsmaal, Nej eller Ja. Til den Procurator, som her efter forordnes kand holdes der udi uvidenhed, oc blef Hans Hansen forevist en skrift, som meenis at Hans Hansen skal haue skrevet til Hans Nielsen udi Sandvig, af det kammer Hans Hansen er arresteret Paa, og blef begiert at Hans Hansen ville sige om hand det hafuer Skrefuet eller ej. Hans Hansen hertil suarede, at hand til Nest Ting vilde suare her paa saa som øfrigheden ham til den tid hafuer lofuet at skaffe en Procurator.
Saa foreviste Dommeren endnu Hans Hansen for Retten bmt Sædel oc forelagde endnu ydermere, om hand samme sædel vil vedstaa eller fragaa, at hafue skrefuet. Hans Hansen refererede sig til sit forige suar, oc vilde icke suare føren neste Ting. Saa begierede Berild Clausen efter loven at maatte ord for ord indføre i Protokolen.

Bekiender Jeg Sergiant Christen Nielsen som tillige med underskrefne Mandskab hafde Vagt Paa fæstningen Hammers Huus, dend 29. august at da Hans Hansen hafde Spiset, gick Jeg ind og toug de tomme Kar fra hannem, oc som jeg igien udkom sagde Jeg. Vi maa see om her er noget videre hoes finde, som der bør at være. Eftersom jeg har ordre paa at vicitere, baade Maden oc Karene, oc som ieg Salveten aabnede jeg under lægende Soldaters hos værelse, som var omkring de tomme Kar, var de i dend fæst et Indlagde bref, at dette saa ledes bestaar udi Sandhed, saa sant hielpe os Gud oc Vor Herre, oc videre vil være gestændig om fornøden giøres. Datum Hammers Huus d. 30 Augiusti 1695. Christen Nielsen, Hans HS Suensen, Jens Jensen, Per Nielsen, Claus KP Pedersen, Naun, Anders AN Nielsen , Naun, og lyder dend Sædel som de saa ledes hafde fundet fra Hans Hansen
saa lides Min hustrues Vidnesbiurd, at hun begierte af mig at Maatte gaa til Allinge oc huor ieg møtte hinde, da hun kom fra Allinge og fultes vi ad hiem til min gaard, da vi kom hiem var starx efter Solen var nedgangen saa gick hun Ind, og siden op til Hans Nielsen, mens Jeg gick op til vort sæed for dyrene, oc strax efter hjemme var. Dette maa du Hans Nielsen tidt oc ofte læse for min hustru,
Vilt du ellers lade mig vide noget da biet (?) en kule der ued, oc læg det ned i Maden som mig blefue til schiket. Jeg møtte min hustru starx Norden for Møllen, Min hustru var først op hos Anne Maries at hafue hinde med, huad deres ord har været ved ieg icke, indkommer, da kom Jeg saa ind oc lagde mig til om Morgenen, da stod jeg op oc kaldede paa drengen oc lagde mig saa igien i min Seng, videre var Barta Hans Hansens icke bevist andet end hindes Mand er uskyldig i Hendrich Nielsens død det ved hun noch, huilket hun og med en god Samvittighed der paa aflæger sin Eed, der som hinde blifue til spurt af huad aarsage hun skielte oc bandede Terne Suends kone, da suare hun at hun icke skielte hinde, men huad ord som dem var imellem var for Terne Suends hustru hafde usandfærdig ord til hinde, angaaende den Baad. Men huordan ordene vill passerede kand hun icke erindre. Dersom hinde blifuer tilspurt huad Hans Nielsen hafde med at befalle min drenge at di icke skulle age Lyng, da suared hun hindes Mand hafde bedet hannem der om at hand ville i hans fra værelse vilde see hans gaun til gode. Huis hund videre blefuer til spurt suare hun Nej eller oc hun ved inted der ofuer.
Dette bemelte er saa det meeste Mueligligt er at læsse af et bref som Hans Hansen fæst med en Knappe Naael paa gl lind klæde som var omsuobt ofuer de schikne Kar som ham blef fra tagen dend 29. Aug. Oc Serg. Christen Nielsen med 9 Soldater hafuer fundet Brevet udi klædet fæsted, som Meldt er.
Under et Log var og en Sedel til Hans Nielsen som vare skrevit med bleck giort af Røst, huorfor det oc er ulæseligt. Endnu en sædel som bmt. Sergiant Cristen Nielsen har sig hafuende Vagt hauer fundet paa efterskrefune maade
Dend 30. Aug. Vare vi under skrefne opp med aften kost til den fangene Hans Hansen, huor vi da bekom tilbage igien, En tom træ kruuse, var suøbt udi hand klæde, og som Vi efter ordre viciterede Kerne oc Klædet. Fant vi videre bonden op i kruusen imellem Klæded, denne indlagde Sædel, det er sendt videre. Vi underskrfn. Saa som hielpe os Gud oc hans Hellige ord. Hammers Huus ad spr. Christen Nielsen, Hans HO Oelsen, Per PI Jensen, Jens IM Madsen
Berørte fundne Sædel lyde saa ledes,
Dersom Vidnesbuiden Hans Andersen oc Niels Pedersen blifue til spurt, Husk at de icle aabenbaarede det starx huad de ved som drengene hafue sagt for dem: da kand di suare at di torde minnes at der paa at drengen skulle hafue Nogen Mordiske hierte udi sig, til med hafde di ingen forstand der paa at dey kunne komme dem Noget ved sligt at sige for nogen. Min hustru faa oc at viide huad hun skal suare om di klæder som blef baaren, og om det salt til Suend. –
Berild Clausen til spurte Hans Hansen, om hand ville paa føre Indført meere om brefuene om hand dem hafuer skrefuet eller icke, suar Ja eller Nej. Hans Hansen endnu som tilforn for blef ved sit forige suar, at Naar han have en Fuldmegtig som undes hannam, da skulle de paa følge suare.
Berild Clausen til spurte Hendrich Nielsen udi Allinge huad føje hand kand hafue haft til forleden her for og ved Retten at beskylde Sal. Hendrich Nielsens Hustru for at ville self være sin Mands dødelige afgang vidende oc giørlig skyldig. Item der foruden at Hendrich Nielsen, som er søskende barn til dend arresterede Hans Hansen stedse continuerlig hafde holdet Corespondents med Ham, oc udi  sær vilde rejse af Landet for Hans Hansen skyld huor det af Hendrich Nielsen hafde begieret, og naar samme begiering skeede. Hendrich Nielsen suarede til det 1. Spørgsmaal, at da afgangne Hendrich Nielsens hustru hafde spurt ham huem hand tængte til at være Hendrich Nielsens banemand, da hafde hand suared, huem kand mand tencke der til, mand kand tencke Jær der til, huilket hand saa ledes sagde til dend drebte Hendrich Nielsens Hustru, til det 2. Spørgsmaal suarede Hendrich Nielsen at Hans Hansen hafde begieret af Hannem, om hand ville Rejse til Københaun paa Hans vegne, og hent ham en Procurator, huilket hafde skedt udi Corps de Guarder I Rønne Vagt I fredags 14. dage, huori Paa Hendrich hafde suaret ham Ja, om Commendanten oc Amtmanden det ville tillade saa ville hand rejse.
Ydermere tilspurte Berild Clausen Hendrich Nielsen enten hand tog det af sig self at rejse til Rønne til Hans Hansen oc talle med ham i sin Arrest, eller huem det hafde begieret af hannem. Hendrich Nielsen suared at hand gick ind i Vagten efter Hans Hansen efter Hans Hansens hustrues begiering, oc hafde Paa Vejen I Hasle annammet hos Skriferen et udtag til Hans Hansen. Blef bevilget af Amtmanden at faa til sin Efter Retning.
Berild Clausen begierde at Hendrich Nielsen ville forklare Paa huad maade hand turde tenke eller sige til at Hendrich Nielsens hustru, at mand kunde tenke hende til at have begaaet det drab paa sin Mand Hendrich Nielsen, der til suarede Hendrich Nielsen saaved, at om hand haver sagt saaledes et ord, saa begierede hand, at det icke maatte tages ham til mislycke efterdi handi hand siger at have været Druken. Ellers erbøed Hendrich Nielsen sig at Møde til huer Ting saa længe denne Sag er i Process.
Sidsele Ammer blef her for Retten tilspurt, om hund icke var vidende videre i denne Sag, da suarede hun Ej. Noget videre at vide uden huad hendes forige Vidne om formeldes, undtagen dette at da hun hafde møt Hans Hansen imellem Allinge oc Sandvig, da kom hand hinde saa underlig fore, at hun blef bange og frygtagtig for hannem, og da hun var kommen hiem hafde hun sagt, dette sammen, at hun blef forfædet for hannem til Gundell Hans Jensens i Allinge, som hun icke skal nægte, oc hafde dette været efter at Solen var nedgangen, at det var nesten til mørct da hafde Gondell Hans Jensen, at Hans Hansens Hustru var gaaet til Løsbech, og at Hans Hansen gaar uel imod hinde, videre berettede hun, at Anne Marie Hans Nielsens hafde kommet til hinde oc begiert hende til hielp at Høste (?), da Gesele Amme suarede, at I morgen vilde hun hielpe hinde. Men om morgenen erefter kunde icke formedelst at hun var stefnet at vidne i denne drabs Sag, da suarede Anne Marie at folck hafde sagt, at Sidsele Ammer skulle sagt at hun viste oc skulle hafue sedt huor ledes at Hans Hansen hafde slaget Hendrich Nielsen i hiel oc huorledes Barta Hans Hansen skulle have taget sin haand  i Hendrich Nielsens kiol efter Brefuet, da hafde Sidsele Amme svoret at hun det ej hafde sagt, ej heller viste, og hofue Anne Marie Hans Nielsens, da saa uelsom siiden her paa Slottet Sagt til bmte Sidsele, at huem der vidnede noget paa Hans Nielsen eller hinde, de skulle brende i Hellfuedes pine, ti de var uskyldige oc vist der intet af. Men vilde forfølge dennem som dem noet uille paalyfue af yderste æfne, oc stræbe dem efter  oc hun ville self rejse for Kongen, og dend 1. gang hun var kaldet at vidne i Sagen, da berettede hun icke huar Hans Hansens Pige hafde sagt formedelst at Hans Hansens pige hafde sagt for hende vilde det fragaa, og ligesaa vilde Agda Bodels, huilket hun nu siden hauer vundet.
Dommeren forelagde begge Parters Indstæfnte Vidnesbiurd, at møde til neste ting for at for clare huis de om denne Sag hafuer være bevist huor med Sagen i dag berorer, eftersom dagen nu er forløben og det i dag otte dage.
J.Andersen Steege, Anders Pedersen , Ap Busch, Peder Ofuesen

9. september 1695 Pag.126a
Anno 1695 d. 9. September holtes Hammer Huuses Birheting oc det udi Birche fougden Jens Andersen Steege, skrifuer Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemænd af Allinge oc Sandvig, Niels Nielsen, Toer Jørgensen, Jens Nielsen, Laurids Nielsen, Hans Aretsen, Jens Hansen, Peder Jensen, Anders Jensen.
For retten frem kom Berild Clausen paa Enckens sal. Hendrich Nielsens vegne, loulig til i dag efter for gaaende for retten af retten er befallet at vaarde Indstefnede Sager skulle under samme stefnemaal Møde, efter afhiembling som var skeed ved 8te dags varsel, men formedelst for vitløftigheds skyld, tider det ej kunde bevilge, er Indstefnet Giese sal.. Hans Jørgensen for nogle skeild ord som hun begick her for Retten d. 19. Augusti sidst afvigt paa et af Elisabeth sal. Hendrich Nielsens vidnesbiurd Nafnlig Boel Hansdatter at suare der til som Tingbogen efter di 8te stockemends vidner, oc vidre blifuer tilspurt om huilke stefningsmendens Nemlig Jens Hansen oc Peder Jensen begge afhiemlede, Giese Hans Jørgensen var ej til stede, men hendes Laugværge som er Capitain Jørgen Pedersen, boende i Olsker Sogn, lofuet at suare paa Giese sal. Hans Jørgensens vegne til neste Ting.-
I lige Maade beviste beviste Berild Clausen paa Enckens Elisabeth sal. Hendrich Nielsens Vegne efter foregaaede Stefnemaal, loulig at hafue Tid stefned Hans Nielsen udi Sandvig angaaende nogle u-bequems ord som hand d. 13. augusti afvigt her for Retten paa sin Broders sal. Henrich Nielsens hustrue Naflig Lisabet, huilke stockemendene, her udi Bogen efter Spørgsmaal det til kiende gaf. Huilke stockemendene afhiemlede Naunlig Jørgen Jørgensen, oc Hagen Jacobsen. Dommeren paa Raabte om Hans Nielsen var her til stede, huad hand icke var, men Blef af Dommeren til Neste Ting.
Anders Pedersen af Rønne, nedsatte sig i dommer Sæde, i efterfølgende Sag, og Hans Poulsen som Skrifuer, saa var oc Mødt her for Retten de 8te paa denne Sag opmelte Sandemænd, og begæirds af dend beordrede Dommeren, at hand ville Naun gifve huis dag hand ville forelægge alle de førte vidner at møde oc ofuerhøre. Sen erbød di otte Mend dem strax at fuldbuide deres Toug.
Dommeren dimiterede dette til parterne, om de Noget videre til Sagens opluisning enten Vidnesbiurd eller andet, saa alle Sandemænd til udermere efterretning, kunde have at føre det da strax maatte ske. Oc saa var Dommeren til sinds, at deres Toug oc Ord maatte ske til neste Birketing nemlig i dag otte dage, da samtlige vidnersbuid skal blifue forlagt, Og her skaffes til stæde at afverhøre saa vit fornøden giøres Hans Hansen her til Mældede, at efterdi di otte Sandemænd skal giøre deres Toug efter vidnesbiurd, da som Hans Hansen end nu ej hauer ført nogle vidner Sagen til op liusning, da var Hans Hansen begieredes først at de Vidne som I dag Indstæfnte ere, deres Sandhed maatte af læges oc naar Hans Hansen efter højøfrigheds anlofuelse en fuldmægtig bekommer, da er de mange flere vidne Sager til opliusning, som Hans Hansen nu icke kand føre eftersom hand siden en fangen Mand, oc her til ej nogen maatte komme hannem udi Tolsen (?), der foruden fornemmer Hans Hansen, at ej nogen af sigt eller kiendelse af de otte Sandemænd kand tillades, førend Hans Hansen faar forklaret sig paa de førte Vidner, og var Hans Hansen udtag af Tingbogen begieredes, om alt hius som herfor Retten i dend Sag angaaende Hendrich Nielsens drab sted er, og fornevner Hans Hansen at hand ej ved Retten blifuer ofuer lat. Ellers begierte Hans Hansen end nu som tilforn af Velbyr. Hr. Vice Amtmand en fuldmægtig som hans Sag for ham kand udføre, eftersom hand det ej self forstaar.
Vefst Pedersen møtte efter hr. Vice Amtmandens ordre oc befalling Dat. D. 7. September 95 Paa Hans Hansens iste ting om hannem giorde forslag oc begiering lydende at hand ville gaae i Rette for Hans Hansen. Huilket Vefst Pedersen aldrig haver lofuet ej heller sat. Thi Sagen er alt for meged Vitløftig for en Bonde at udføre, til med hafuer hand ingen sag tilforn sig til tinge paa taged, uden alene egne Sager, Huor for fornemmer at Hans Jensen Bistrup som hafde paa taget sig samme Sag for Hans Hansen at udføre, som der paa hafde Øfrigheds bevilling at gaa i Rette. Saa hand ganske er aldeelis icke ville eller kand sig dermed at befatte, Og det gandske her for Retten opsiger.
Hr. Vise Amtmanden hafde end og for uden Vefst Pedersen beordret Laurids Hansen befædiget Procurator i Rønne, at møde i dag efter Hans Hansens begierning at paa tage sig Hans Hansens Sag i fald vefst Pedersen sig den ej ville paatage. Laurids Hansen af Rønne møtte efter Hr. Amtmandens ordre af 7. September af vigte, oc foregaf, at som hand er beordret at gaa i rette for dend arrestered Mand Hans Hansen fra Sandvig i dend Sag imed Hendrich Nielsens Encke, da som Laurids Hansen i denne Sag er ganske ukyndig, og intet om dens beskaffenhed er bevist, icke heller noget der udi kand suare, ej heller udi slig en sag at udføre kand suare eller gaa i rette Med mindre dend højagtig Caution til Sagens uddrag efter som Hans Hansen samme sag Sag er best bevist, oc icke Laurids Hansen, ellers kand Laurids Hansen sig denne Sag ej paa tage, til med hauer Laurids Hansen ej lyst at Sagen at kiøre ned fra Rønne oc til Hammers Huus, ej heller af dend Middel hand sig kand opholde med. Veledle Hr. Vise Amtmanden mældede her til, at han sig angav det Procurator Laurids Hansen for mener at være ukyndig i Sagen, da skal ham, naar han det begierer gifues ald forlangende Undervisning oc udskrift af Tingbogen, huor af hand Sagens behof kand fornemmes, og I saa maade tilholte Laurids Hansen, at efterlehue dend forige til hannem paa højædle Hr Etats Raads oc Amtmands vegne, ergangne ordre, og sig Hans Hansens Sag paa tage oc udføre som hand vil forsuare, oc det imod en billig betaling, huor til Hans Hansen lofued at for skaffe ham hæst om det maa bevilges, eftersom hans Heste er under Registrering. Saa begierte Procurator Laurids Hansen at maatte komme Hans Hansen udi talle naar hand det behøuer til at conferere med hannem om Sagen, Huilket Amtmanden tilstedede, dag at det skede om dagen I vagt nærværelse, som der til er beskicket, oc ej med andre.
Saa fremstillede Berild Clausen Maren Pedersdatter som tierner hos Hans Nielsen i Sandvig, som vant ved Eed med opragt fingre efter Loven, at Hans Hansen og Laurids Gomløs var til Hans Nielsens i Sandvig, dend dag paa huelken Hendrich Nielsen blef i hielslagen om Natten derefter oc var det saa meget som en times for aften, Saa gick Hans Hansen derfra, oc saa eller viste icke at Hans Hansen der igien samme aften eller icke, og hafde Barta Hans Hansens været der samme aften, noged for queld. Berild Clausen til spurte vidnesbiurdet om hun icke saa eller talte med Hans Hansens drenge naunlig Laurids Jensen oc Jørgen, dend dag som de om Natten der efter som berettes at være bortrømt med Hans Hansens baad, der til suarede hun at hun icke hafde talt med dem, ej heller viste at hafue sedt dennem dend dag. Ydermere blef vidnet tilspurt huor hindes Hosbond Hasn Nielsen sig nu om dagen opholder imeedens hand ej lader sig finde hiemme, oc her efter indstæfning vil companere huor til hun suarede at Hans Nielsen icke hauer været hiemme i hans Huus siden løfuerdag otte dage, da vagt for hans Huus blef sadt da ahnd hafde redet bort med sin Broder Peder Nielsen
Dernest fremstod Maria Hansdatter som tiene til Hans Nielsen udi Sandvig og som vant med opragte fingre efter Eedens oplæsning, at dend dag som Hendrich Nielsen blef i hielslagen om natten var hun opgaaet at male gryn paa Møllen og noget for aften kom hun hiem igien, Men da hun kom hiem igien gaaendes var Hans Hansen icke der, eftersom det var i mod Aften formedelst at hun hafde gaaet igiennem Allinge og da hafde hindes hosbond Spisted, og da det var mesten til Mørkt, gick hindes hosbond i Sæng.
Berild Clausen tilspurte vidnesbiurdet om hun icke saa Hans Hansens drenge dend dag som der om Natten derefter skal være bortrømt. Der tilsuarede hun at hun icke saa drengene, uden om Morgenen at de førte deres hosbondes heste op igien i Tyr, efter som det var regn vær, at de icke dend dag kunde age Lyng.
Berild Clausen eskede af Hans Hansen suar paa de Spørgsmaal som ham sidste ting blef tilspurt. Hans Hansen her til suarede, at hand med Condition hafde lofuet i dag at suare paa Berild Clausen sist afvigte ting giorde Spørgsmaal, som var, at dersom Hans Hansen af øfrigheden en fuldmægtig blef beordret, da ville hand I dag suare om Hans Hansen til højædle velbaarne Hr. etatsraad og Amtmand Hr. Hans Bøefches fuldmægtig Mons Hr. Christian Tuxen sin Memorial indgifuet haver, at den fuldmægtig som Hans Hansen efter høj øfrigheds anlofuen som maatte blifue befaldt er videndes om at hand dagen tilforn Nemlig om Søndagen, som Retten om Mandagen skulle holde der efter maatte komme op til Hans Hansen paa Cammeret uor han side fangen. Paa det Hans Hansen forbmt sin fuldmægtig som af øfrigheden blifue for clared, om samme Spørgsmaal kunde af Hans Hansen blifue videndes om samme spørgsmaals beskaffenhed, Men som Hans Hansens siger Ingen fuldmægtig hauer bekommet for mig her for Retten, huor for Hans Hansens sig ej noget til Berilds Spørgsmaal i dag at suare. Berild Clausen allenist nu begierte af Hans Hansen, enten ville vedgaa eller fragaa de tvende sædeler som han paa Cammeret udi sin Arrest skal hafue Skrefuet oc af Vagten er funden den 29. oc 30 Aug. Sidst afvigte. Hans Hansen her til suarede at han nægter icke det hand hafuer Skrevet og refererede Hans Hansen sig til sit forige suar.
Berild Clausen tilspurte Hans Hansen huor hand oc vedkommende, til den Bøsse som fantes udi Hans Huus under Laas oc luckelse paa Hans Hansens Loft dend 15. August sist afvigte som Suensk at være skarp lad med kugler. Hans Hansen tilspurte Berild Clausen, om det kand komme ham noged veed huor den samme bøsse paa Cammeren kand være kommen, med mindre Berild Clausen enten self kiender ved samme bøsse, eller og hans fuldmagt af Bøssens rette ejermand at spørge. Berild Clausen er ichun begierendes at vide huo bøssens rette ejermand er. Hans Hansene tilspurte Berild Clausen om det kommer hannem ved. Der paa suarede Berild Clausen for medelst Hans Spørgsmaal er, da fantes udi Hans Hansens Huus paa bmt laas faste Cammer tuende bøsser som var Skarplad, denne bøsse som her ved Retten berettes icke at være Hans Hansens men Meeningen er denne forstans om det grusom Mord som er begaaet paa Hendrich Nielsen, mueligt der til kunde være skarplad, efter som u lycke fra Hans Hansens huskes at være fra kommen, efter processens udvisning. Hans Hansen lofuede at suare her paa til neste ting.
Berild Clausen tilspurt Hans Hansen, om enten hand eller hans paa rørende venner ville forstrække Penge oc betalling til at lade opsøge ford. Hans Hansens bortrømte drenge nemlig Laurids Jensen oc Jørgen for om de end nu skulle være udi lifve, Paa det om hand ved deres paa gribelse og tilstæde hentelse ville uænte sig nogen friheed, did da naar de saaledes fremkom kunde videre fornemmes. Hans Hansen her til suarede at det er dend højeste Gud bekient, at der er ingen som hellere saa at aabenbmt Drenge maatte frem komme, Paa det den Sag kunde komme til opluisning, huad sig angaaer de forstrechning udaf Penge, da ved Berild Clausen noch at Hans Hansens boe er Registreret, oc udi sterv boe ingen Penge er. Men Hans Hansen hustru dette til øfrighedens gode tøcher som han boe hafuer Registreret.
Berild Clausen tilspurte Hans Hansen om hand nu i dag vil vidre suare til Spørgsmaal, saa vel som Hans Hustru Barta.
Hans Hansen beviste med kalds Mænd Laurids Nielsen oc Thoer Jørgensen i Allinge til i dag laulig at hafue hidstæunt Niels Jensen  i Allinge til i dag for at vidne sin Sandhed om huis han kand være bevist angaaende Hendrich Nielsens drab oc til samme vidnesburd at paahøre afhiemlede Anders Jensen oc Hans Avidsens loulig at hefue hidstent Lisbet Hendrich Nielsen med sin lauvergen, Saa fremstod bmt Niels Jensen som vant ved Eed efter louen, at det var en Søndag før Hendrich Nielsen blef I hielslagen, da kom der nogle Sandvigboe nid i hans Huus, og vendted Tid da det regnte, sammen gick de til Kierken imed tagen Hans Hansens dreng Laurids Jensen, som blef staaende udi Stuen hos hannem indtil at tid met Niels Jensen fick klædt sig paa, Sua tog Niels Jensen sig aarsgen af et Snack, som gick iblant folck i byen, oc spurte Laurids Jensen om det sand det folck siger, at hand ville Skyde Hendrich Nielsen i hiell, da suarde hand Nej det uil ieg icke, da spurte Niels Jensen da drengen atter om hans Hosbond Hans Hansen viste det hand ville Skyde Hendrich Nielsen i hiell, da hafde drengen suaret vidnet oc suarte at Hans Hansen viste det icke ued et hell, ellers sagde drengen da hand gick, at Hendrich Nielsen vel hafde for tient meget got, af afr (Arv ?)
Hans Hansen ville at Retten begierde, at Olle Lauridsen her for Retten hafuer begaaed u Sandhed angifuelse baade paa Hans Hansens self, hands hustru oc Moder oc andre. Hans Hansen paakrævede maatte af øfrigheden ham opsøge oc paagribes, oc til sit steds øfrighed forsuaredes indtil Hans Hansen kand faa ham loulig kald oc varsel, oc dom ofuer ham for hands u sandfærdige angifuelse. Saa som hand en Tid lang haue vaaren og endnu er en løsgænger, oc ej vides huor hans rette fore er. Samme begiering vil Hans Hansen oc afmel sin forige Pige Naunlig Boel Hansdatter for u sandfærdig angifuelse som hun paa Hans Hansens paa rørende hauer begaaet, oc for di hun Hans Hartvig nu i tjeneste uden loulig opsigelse. Formoder Retten ham her udi at assistere.
Hans Hansen var af Velbyrdig Hr. vice Amtmanden ydmygelist begieredes, at Hans Hansens hustru maatte vorde tilladt at gaa udi Skoufs oc andre steder huori hindes errinde kund falde, vores ringe høst at see til gode. Saa som Hand Hansen self siden fangen oc ej haue enten Pige eller dreng som ham høste og gaun kunde opvarte eftersom der ved nemlig ved hans ringe Sæd beror huis Hans Hansen skal føde oc opholde sin hustru oc tuende  smaa umyndige Børn, og der foruden af det samme suare Hans Kongl Maj.sts Skat og Retighed. Ellers erbiuder Hans Hansen for sin hustru at stille Nøjagtig Caution om de hende ellers ej vil fri gifue, og der til fremstille her for Retten. Thor Jørgensen oc Hans Arestsen som jeg angaf at ville gaa i fuldkommen Caution for Hans Hansens Hustru Barta saa uidt hendis Person angaar, men icke for noget Gods eller i nogen andre maader.
Dertil suarede Encken med hendis Lauværge Berild Clausen, at Naar som helst, at Hans Hansen opreder et laulig Cautions best paa den rette sort Papir, af sufficiant oc væderhæftige Mænd, som for Hans Hansens hustru saa vel som Hans Goeds som nu er Videndes, oc herefter  videndes vinder (?), Item oc at suare til ald den Ulæmpe som er ellers paa kommen kand, huor da endelig skal suares meener Berild Clausen.
Hans Hansen var begierendes at Berild Clausen vill Sag gifue Hans Hansens Hustru, af huad aarsager Hans Hansens hustru er arresteret, derfor og at angifue huad Ulæmpe ved Hans Hansens gech kand være sedt, siden det oc blifue Registreret, Ellers opsager Hans Hansen paa hans Hustrus Vegne Ej for ti for haand at suare til deres Gods, oc spurtes Hans Hansen at det var unødigt af Berild Clausen at begiere af de Mænd som sig for Barta Hans Hansens Person erbiuder at Caverer at de skulle haue till Hans Hansens Goeds. Helst efter som af øfrigheden vagt oc Varetægt opretted er udi Hans Hansens gaard, paa det ej noget af Hans goeds skal forkommes oc forrøves der.
Berild Clausen suarede at naar Hans Hansen suarer til de Spørgsmaal som frd. Tingdag saa vel som udi dag er til hannem givet, saa skal om formt. Caution følge suar.
Ellers haver Berild Clausen flere Spørgsmaal at giøre til Hans Hansen oc hans hustru vil være betænget derpaa, da at suare Hans Svendsen formand tillige med sine med følgende otte Sandemænd begierede af Sagens Parter, at de ville føre til neste ting alt huis de kand hafue til Sagens opliusning det være sig vidnesbiurd, Indlæer eller andet sligt, huor de da til giver deres Towg oc til dend ende opsetde dommeren tinget til i dag fiorten dage, paa det at Parterne kand hafue Respit til dend tid at forskaffe huad en Jura af dem til sin Sags opliusning agte nødig. Saa forelagde dommerne Paa de 8te Mænds begiering alle de vidnesbiurd som I Sagen hauer vundet, at de til samme tid sig her paa Birketinget indfinde til Lovens ydermere fuld byrdelse som Parterne forslages dennem I tids at lade vide.
J.Andersen Steege Anders Pedersen , Busch , Peder Ofuesen

23. september 1695 Pag.131b
Anno 1695 d. 23.September holtes Hammer Huuses Birheting oc det udi Birche fougden Jens Andersen Steege, skrifuer Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemænd af Allinge oc Sandvig, Niels Nielsen, Toer Jørgensen,  Laurids Væfuer for Jens Nielsen, Laurids Nielsen, Hans Aretsen, Jens Hansen, Peder Jensen, Anders Jensen.
Blef aller underdanigst lest hans Kogl. Mayst. Forordning om Steengierdes Indrettelse i danermarch. Hafnie d. 17. Augusti 1695.
Iligemaade ble faller underdanigst oplest en forordning om skudsmaal oc løfter for Egteskabs troe lofuelser oc vielser. Datteret d. 31. Augusti 1695.
Blef lest en Haandskrift oc pante Bref, udgifuen af Hans Nielsen udi Sandvig, oc det til Hans Svendsen i Rydsker Sogn af Dato 11. September 95 Luidende paa Capital 148 Sdr. som i pante Bogen udvisses oc af Hans Nielsen her for Retten vidstod oc bekreftede.
For Retten fremkom Hans Nielsen oc Elisabeth sal. Hendrich Nielsen i Sandvig oc bekiende sig venlig oc vel at være foreligte angaaende nogle u-betengssom ord,  som dennem her for Retten for nogen tid siden skal verre falden ! oc af Hans Nielsen Udsagt af  hastighed oc u-formodentlig udsagt, huor om Hans Nielsen Nu her i dag for Retten sig med bemelte encke vel for enede, oc samme ord ej kommer bemelte Elisabeth Sal. Hendrich Nielsen till nogen proiudis eller æris for trydelse i Nogen maade huor paa bemelte Hans Nielsen oc bemelte encke gaf huer andre deris hender her paa Retten. = Helst Hans Nielsen veed icke med Lisabet Sal. Hendrich Nielsen end ære oc alt gott som en erlig quinde vel eger oc anstor, Oc Encken icke heller ved hannem noget i den post oc Sag, at beskylde, Mens blef der om som for er melt med sammen lagde hender. Huorfor Retten venlig oc vel foræneds, huor ved denne Sag i saa maade ophæves.
Boeld Hansdatter lod liuse den Sag i mod Giese sal. Hans Jørgensen m. questa til neste Ting
Som forordned Dommer Anders Pedersen Fyn, oc skrifuer Hans Pouelsen Busk i denne Sag ned sætte sig saa var oc tilstede de otte Sandemænd som  begieredes af Dommeren ville afuer hørre alle de førte Vidner, Saa ville en i dag fuld biurde deres toug, som Lowen det dem befaler oc tilholder,
Laurids Hansen som er fordret at suare I dend arrestered Hans Hansens Sag, var begieredes for Retten, at hannem maatte tillades oc stædes at høre huad ham kand hafue oc bekomme til denne Sags opluisning, være sig Vidnersbiurd oc andet, oc icke med Retten ofuer Iles, paa det ham bedre om Sagens beskaffenhed kand vorde oplyst, eftersom Laurids Hansen nu sidst forgangen løfuerdags d. 21. Sept om eftermiddagen Klocken ved 3 først bekom udskrift af Tingbogen, oc derforinden hafuer Laurids Hansen ladet stefne vidnesbiurd til I dag som hand agte at føre her til Tinget, desligest er oc stefne nogle Vidnesbiurd tilføjet samme fredag, til Nørre Herreds Ting som Laurids Hansen formoder at de ottemænd, med dem utilsigt opholder ind til samme vidnesbiurd er ført, oc Laurids Hansen derpaa hafuer suaret, oc fornemmen at Louen hannem det tillader, og Dommeren og det tilstædes, Paa det hand sig der ofuer icke vidre skal hafue at besuærge, og huis det hannem icke maa stædes, da afsige Laurids Hansen sig gandske fra Sagen, der intet med at hafue eller bestille inogen eller ringests maade.
Hans Suendsen med sine medfølgere meente Sagen icke ofueriler Hans Hansen, eftersom det i dag er ti uuger siden Sagens anfang, og de ottemænds opkræfvelser udstædelse, oc ville Rette sig efter Sidste tings fore lægelse oc vil høre I dag huad Parterne hafuer at føre.
Ellers suarede Hans Hansen paa Berild Clausens forige til hannem giorde Spørgsmaaller, angaaende de tuende Sædeler, som Hans Hansens paa Cammeret skal hafue skrefuet som hand siden arrestered, da er hans forklaring der paa at som Hans Hansen stoed i bemelte Cammer og læste paa en Viise, som Paa en taufle som udi Cammeret er op sadt var skrefuet med Bleck, da tængte hand at hand det ville forsøge med rust at skrifue. Tog saa noget rust som laa udi Vinduet oc kom vaat der paa; og som hand endeligen saa at det kunde læses, falt hannem udi sinde, at hans hustru skulle for Retten om Mandagen, eftersom det skeede om fredagen tilforn  saa som var stefnet af Lisbet Hendrich Nielsen til at vidne, da som Hans Hansen lige saa vel viste sin hustrues vidnesbiurd, som hun viste det self  – medtagen huad ord Hans Nielsens hustru, oc Hans Hans Hansens hustru hafde tilsammen, eftersom Barta Hans Hansen var hos Hans Nielsens hustru førend hun gick til Allinge oc spurte hinde om hun vilde følge med til Allinge for at kiøbe hinde gryn af de Skaanske folck,  om der nogle hafde at selge, saa som de dend dag till Allinge var andkommen fra Skaane. Disligest var oc Hans Hansens hustru til Hans Nielsens da hun kom igien tilbage fra Allinge, Huilket Lisbet Lisbet Hendrich Nielsens vidnesbiurd forclarer huilke ord Hans Hansen icke viste, som kundevare falden imellem eller hans egen, eller Hans Nielsens hustru for Hans Hansen icke de ord udi samme Sædel hauer kundet Indføre, og som Hans Hansens Hustru ej hafuer vaaren paa Ting eller for nogen Ret da frygtede Hans Hansen, at hun ej skulle kunde udsige efter ihukommen sin Sandhed, huad hendis erinde var til Allinge, oc huad hun der udretted, Sønderlig for hendes endfoldigheds skyld, oc helst nu at vare sand, som hindes Mand oc eeneste trøst, som hun hafuer kjær i værden skal saa u skyldig være paagreben, oc hinde fra tagen huorfor Hans Hansen i samme Sædel bad Hans Nielsen at han i samme Sædel for Hans Hansens hustru ville oplsæe paa ded hun dags bedre kunde komme til Erindring om sit Vidnesbiurd huad hende var bevist. Der stod oc i samme sædel indført om Hans Hansens Hustru vilde lade ham vide noged, da skulle hun det udi Maden medlægge, Var ej andet Meent, end at Hans Hansen vilde vide, huor det gick hinde med deres smaa Børn, oc hans holdning, oc fordi det er saa strængeligen forbøden af Støck Capit. Som her Commenderer paa fæstningen, at ingen maa komme Hans Hansen i talle, eller talle med ham, som saaledes af Hans Hansen fore gafues, af slig aarsager hafde Hans Hansen bedet at hans hustru ham sin tilstand ved kundskab ville udi Maden ved lægge. Ti en huer salig Mand som hafuer et christeligt hierte udi sig, til sin hustru oc Børn at forsørge, maa jo uendelig længes at vide huor det gaar dem, Der var oc i samme Sædel Indførte huad Vidnesbiurdene kunde suare Berild Clausen naar de først hauer vidnet disses Sandhed til Sagens opluisning, saa vidt de var bevist, det var i skrefuet af dend aarsage, at naar der kommer Vidnesbiurd for rette som ej kand med goed  samvittighed vider eller vil sige som Hans Hansens modpart vil hafue det, da tilspør Berild Clausen dem saalænge med trussel at de omsider vidner meere end som dem er bevist og én deel vidner det som de self kommer udi fortræd for, som processen nock som udviser oc udvises skall. Her foruden hafuer Berild Clausen ladet en sædel indføre som suines at være en kald sædel som Hendrich Nielsen skal hafue skrevet paa huer brødre for u christelig begiengelse oc som Hendrich Nielsen paa vegne af ham oc hans hustru som  voldsmænd paa Mordiske vis hafuer angaaet med vidre som sædlen I sig self formelder oc tingbogen udviser, da som samme sædel ej kommer Hans Hansen veed, men hefuer været Hendrich Nielsen oc hans brødre imelle, syntes Hans Hansen derpaa unødigt at suare, mens der som parterne ere begierendes, Hans Hansens vidnesbiurd om samme sædels indhold, da vil Hans Hansen for klare saa vidt som hannem er bevist. Angaaende den bøsse som sidst af vigte tingdag for Retten blef fremvist, da som samme Bøsse er Hans Nielsen ham ej tilhørende, og Hans Hansen icke ved huor den eller naar dend udi hans huus kand være kommen. Saa som Hans Hansen samme bøsse icke i sit huus at hafue sedt, huor fore Hans Hansen meener, at samme bøsse udi hans huus muueligt kand være kommen efter hand var udi Kiøbenhaun, huor om Ejermanden self der om kand giøre vidre for klaring. Huad sig er angaaende Hans Hansens egen bøsse, da hafuer Hans Hansens aldrig ladet den, Noget Menneske der med at dræbe eller beskadige, og fornemmer Hans Hansen det ej at kunde komme nogen ved, om hand hafde en lad bøsse staaende I sit eget, oc siunes u nødigt vidre der paa at suare.
Laurids Hansen paa Hans Hansens vegne var endeligen begier for retten, at Anders Lauridsen i Allinge oc andre efter hannem, er med hannem fremstod de efter ansøgning, og sagde at de ej rettede kunde  vide eller suare end Hans Hansen skulle være Hendrich Hansens Banemand saa maatte vides af huad aarsage, heller om nogen vidnesbiurd her om kand findes, huor til bmt. Anders Lauridsen oc hans medfølgere bør at stæfnes med Corpolig eed til sammen efter edens oplæsning suærge.
Mons Clausen af Nyker sogn paa sin broder Berild Clausens vegne som ere loulig forfald for rejst ofuer til Skaane, til spurte Hans Hansen paa sal. Hendrich Nielsens enckes vegne, af huad aarsag hand udi dend sædel som hand ved gaar self at hafue skrevet med Rust foreskriver hans hustru huad hun skal vidne oc huad til spørgsmaal skal suare, som synes efter slig omstændighed at hun maa være vidende udi dend mordiske gerning som er begaaet paa Hendrich Nielsen. Hans Hansen her tilsuarede at hand sig dette spørgsmaal angaar, er tilforn udi Hans Hansens givende erklæring besuaret, oc vidre ved Hans Hansens indlæg skal blifue suaret, ellers fornemmer Hans Hansen at Lisbet Hendrich Nielsens med sin fuldmægtig bør faa den angivende at bevise som de ved deres spørgsmaal lade indføre Nemlig at Barta Hans Hansens uar med videre.
Mons Clausen til spurte birke stockemændene om de icke hørte at Barta Hans Hansen var paa det sted dend aften som Hendrich Nielsen blef dræbt, om hun det icke nu for Retten sagde. Stockemændene suarede, at Barta Hans Hansen sagde nu her for retten at hafue gaaet paa dend Vej den aften, oc dette bevist med tuende Quinder eller flere huor hun var inde i Allinge, oc sagde Barta at hafue været paa det sted som Hendrich Nielsen blef dræbt samme aften.
Hans Hansen tilspurte de otte stockemænd om de icke ere paa alfare Vej som Hendrich Nielsen siges at være dræbt, oc om Barta icke skulle gaae paa samme Vej til oc fra Allinge. Stockemændene suarede at dend vej imellem Allinge oc Sandvig er alfar Vej, oc paa samme Vej fantes Hendrich Nielsens Kiep oc noget Blod.
Bmt. tilspurte Hans Hansen af huad aarsag hand udi berørte sin skrift formaner oc corresponderer med Hans Nielsen, at hand tit oc ofte skulle læse sædel for hinde om huad hun skulle vidne, om Hans Nielsen icke I sagen er med videre. Hans Hansen her til suarte at hand dette spørgsmaal udi sit Indlæg vel besuares.
Mons Clausen til spurte Barta Hans Hansen som er her for Retten, om hund icke er vidende paa huad maade at Hans Nielsens bøsse var indkommen i Hans Hansens huus, huor til hun suarede at hun viste det icke.
Vidre tilspurtes Barta Hans Hansens om hendis Mand Hans Hansen møtte hinde dend aften der Hendrich Nielsen blef Myrdet imellem Allinge og Sandvig, oc paa huilket sted oc huor til dags det var, de mødes. Eller hour han skiltes fra hinde. Huortil Barta Hans Hansen suarede, at hun møtte hendis Mand Hans Hansen ved Anders Laurids Mølle, da hun kom fra Allinge, oc fulde hinde saa hiem til Sandvig, huilket var efter Solen var nedgaaen, oc siden gick Hans Hansen ud igien af sit Huus, og hafde sagt at ville gaa op i Vangen til Hans Nielsen som var i Vangen, oc Barta hafde lagt sit tøj hiemme, oc gick siden hen til Hans Nielsen oc imidlertid at hun stod til Hans Nielsens oc talled med Laurids Gomløs oc Hans Nielsens hustru, da kom Hans Nielsen hiem gaaendes, og siden gick hun hiem oc da var hindes Mand endda icke hiemkommen, oc lidet efter at hun hafde lagt sig i sin seng, kom hindes Mand Hans Hansen hiem oc lagde sig hos hinde.-
Iligemaade spurtes Barta om hun icke vist eller fornam at hindes drenge ville Rømme, item om hun hafde gifuet dennem forlou til at tage hindes Mands Baad. Hertil hun suaret at hun icke viste at de ville Rømme, ej heller gaf dem Lou at tage sin Mands Baad.
Noch tilspurte om drengene fick deres Klæder, skrin oc tøj med dem eller det er endnu i Hans Hansens huus. Barta suarede at de ingen Skrin ejede der i Huuset, oc klæder hafde de icke vidre end de hafde paa kroppen, medtagen en ny skiorte oc et par strømper til huer som laa i stuehuset de icke toug med sig. Og dend ene drengs bøsse blef staaende i Krubhuset.
Noch tilspurtes om hun icke hafde givet drengen Laurids Jensen Rejsepenge da hand fick denne Rømning paa tag, Barta suarede, at hun icke hafde gifuet drengen Rejse Penge ej heller viste nogen andre hafue gifuet dem Rejse Penge.
Endnu blef tilspurt Barta Hans Hansens, om hun hafde spurt nogen efter den Baad som drengene Rømte med, oc huor for hun icke hafde lyst efter drengene, oc Baaden eller huem det først for hende det berettede at drenge oc baad var borte. Huortil hun suarede, at hun icke hafde spurt efter drengene eller baaden eller lyst derefter oc kom Lisbet Hendrich Nielsens Ind til hinde dend morgen efter at drengen var rømt om Natten, oc spurte hende huor er disse drenge, eftersom din baad er borte, huortil Barta suarede hinde icke et ord af dend aarsag at Lisbet var borte førend hun kunde komme til at suare, saa som hun gick strax bort, oc saa hende icke.
Och til spurtes Barta huem  Segel oc Mast, aare oc tofter tilhørte, Barta Suarede hun det icke viste, videre  end siden er sagt at sejlet skulle tilhøre Hans Hansens Moder.
Noch tilspurte Barta om det var hinde vidende at hindes Mand Hans Hansen oc Hendrich Nielsen hafde afvind oc trætte tilsammens. Barta Hans Hansens suarede, aldrig at hafue hørt sin Mand oc Hendrich Nielsen skields ord til sammen, ej saa lidt Hendrich Nielsen hafde været i Hans Hansens hus, heri de forligts venlig oc vell, mens uden huus hafde, ved hun icke.
Endnu blef Barta Hans Hansen tilspurt om hun icke hauer hørt at hindes Mand Hans Hansen eller drengen Laurids Jensen eller nogen anden truet eller undsagt Hendrich Nielsen paa lifuet, her til suarede icke at hafue hørt sin Mand eller dreng truet Hendrich Nielsen.
Noch tilspurt om hindes Mand hafde vist eller hafde spurt det, at Hendrich Nielsen var ihjelslagen om Natten dend Morgen at Hans Hansen drog til Rønne oc rejst til Kiøbenhaun, oc huem hun fick det at vide af, huor til hun suarede at hun icke fick det at vide, førend om aftenen at hun kom hiem igien fra Rønne, oc hafde ført sin Mands tøj der ned som hand skulle hafue med sig til Kiøbenhaun, huilchen hand icke fick med sig saasom Skibsrommet huor paa hand var, var fuldt førend hun kom der ud. [Meningen er vel, at skibet var afgået til Rønne før hustruen kunne nå at give manden sit tøj med]
Hans Hansen blef af Mons Clausen til spurt om hand viste at Hendrich Nielsen var ihielslagen om Natten førend hand om dagen da han rejste til Rønne, oc der fra til Kiøbenhaun, eller fick det at vide udi Kiøbenhaun førend hand kom hiem igien oc huem der sagde ham først oc huorledes gierningen fore sagt.
Hans Hansen suarede at hand ej var vidende om Hendrich Nielsens drab, førend dend samme dag, som Hans Hansen var færdig [til] at sejle hiem fra Kiøbenhaun, huor det hannem da paa Kiøbenhauns reed, blef kundgiort af baads folckene paa Timmer Jenners skiberom af dem som hænte (?) , da Hans Hansen siden igien udi sit Logement op kom, fortalte Hans Hansen det igien for sin Vert oc flere Boring Holms folck som laa i samme logement til Anders Mickelsen klein Smed, og hafde baads folckene sagt at Hendrich Nielsen var ihielslagen imellem Allinge oc Sandvig oc skulle være sængt udi Hafuet,-
Noch blef Hans Hansen til spurt huad Skiberom hand Rejste ofuer med til Khaun. Hans Hansen suarede med Kongens Galias Jægeren, Noch tilspurt om hand hafde sin Kuefert oc andet tøy med sig paa samme Skibsrom. Hans Hansen suarede, at hand ej hafde noget tøj med sig videre end sine brefue som hand til sit ærindes forretning udi Khaun skulle bruge.
Noch tilspurt huorfor hand icke gaf sig den tid at tage sit Tøj med sig, oc Særlig fordi at der fantes flere skibsrom sejlfærdig til Kiøbenhaun. Hans Hansen suarede at ej nogen Skiberom var sejl færdig vidre end Kongens Skiberom, som Hans Hansen hafde betinget med at ofuer følge, og som samme Skibe ej ville tøfue til Hans Hansens skrin kom ud, da bad Hans Hansen Capt. Pillip Rask at hand hans skrin ville medtage, saa strax samme skiberom giordes færdig til Khaun.
Hans Hansen tilspurtes huad hans ærinde var i Khaun medens han rejste saa meget hastig, oc gaf sig ej en stund at faa sit skrin oc tøj med sig, oc faa hvad hand behøuede. Hans Hansen suarede at huem som vil vide hans ærende til Kiøbenhaun kand der om forspørge sig paa Kongl. Ms RenteCammer, huori Hans Hansen sit ærinde forrettede.
Noch blef Hans Hansen til spurt, om Terne Suend eller hans hustru hafde pretenderet nogen betalling af hannem oc sin hustru for deres Baadepart, som Hans Hansens drenge skal hafue fuldbragt dem Rømning med. Hans Hansen suarede at huerken Terne Suend eller hans hustru hafuer talt med ham siden hand kom hiem fra Kiøbenhaun.
Endnu blef Hans Hansen til spurt, om hand self kaldede op sine drenge dend Natt som Hendrich Nielsen blef Myrdt paa, eftersom Terne Suend oc hand hustru videne, mælder at drengen paa Usædvanlig tid er opstaad oc vaaren paa Siøen med Baaden. Hans Hansen suarede ej at hafde kaldet paa sin dreng forud sin sædvanlige Tiid, naar at Fisker bør staa op oc Roe til Siøs.
Laurids Hansen paa Hans Hansens Vegne beviste med Hans Awidsen oc Laurids Væfuer loulig at hafue Indstæfnet Lisebet Hendrich Nielsen med sin Lauværge til Vidnesbiurd at paa høre saa fremstod efter indstæfning Gundell Hans Jensen I Allinge som vant efter louen at ret som saa gick Need dend aften at Hendrich Nielsen blef i hielslagen da var Barta Hans Hansen i Hans Jensens Hus i Allinge oc gick der fra til Løsbeck, oc spurte hun da efter Bog veedegryn hos de Skaanske folck. Hans Hansen tilspurte Vidnet om hun hørt at Hans Hansen hustru haude tallet noget om Hendrich Nielsen, huor til vidnet suarede Nej, oc hafde Sidsele Ammer kommet til Gundel Hans Jensen dend samme aften Hendrich Nielsen blef drebt, strax efter at Sollen var under gaaen og sagde til hende, at den de skaanske baads folck hafde noget at Skibbe op af sammeband (?), da skulde de vare sig for Hans Hansen som seed gaae paa klipperne, huor til Vidnet suarede Ammer, da gaar hand vel i mod sin hustru som nu gick til Løsebech.
Sidsele Rasmus Jørgensen fremstod oc vant, at Barta Hans Hansen for bmt aften, oc læveret hende en Mark lined (?) til traa at spinde af, som kunde være en half timmes efter Solen var nedgaaen, oc det begyndte at Mørcknes.
Hans Hansen tilspurte Karne Didrich Suendsen som til forn har vundet, at hun hafued hørte at Hendrich gick fra Allinge, huor langt det var til Mørck. Huor til hun suarede at der var Mørck da de gick i Seng hun oc hendes Mand oc icke hade Sofuet videre, da Hendrich Nielsen gick forbi, Men hendes Mand Sof formedelst hand var drucken.
Hans Andersen i Allinge fremstod oc vant efter louen, at hand var til Hans Nielsen i Sandvig nu sidts forleden var oc hielp ham at høste høet, da var Hans Hansens dreng Laurids Jensen oc saa med disligest med dreng Niels Pedersen at huge torn, da hørte vidnet at disse tuende drenge gick oc tallede med huer andre om Hendrich Nielsen. Saa spurte vidnet dem huad det var de tallede om Hendrich Nielsen. Saa suarede Laurids Jensen at Hendrich Nielsen skal faa en evig ulycke I huor lenge det varer. Og hafde vidnet Hans Andersen nu udi denne høst siden Hans Hansen var blefuen aresteren, været I Hans Hansens huus oc begiert af Hans Hansens hustru at laane en Flaske, oc bad hinde Skienche sig i efter som hand var tørsti, da bad hun ham gaa I krobhuuset til Pigen, som hand giorde, da spurte han Pigen oc sagde. Huori skal det gaa til med Eders hosbond, eftersom han er arrestered nu i Høstens Tid. Saa suarede Pigen Ja, huor skulle det gaa af, blifue drengene borte saa begaar Hans Hansen sig noch, men faar de drengen fat igien, da Gud trøste Hans Hansen.
Niels Pedersen som er Hans Nielsens dreng fremstod oc vant efter Eedens oplæstning med opragte fingre, at dend samme tid at hand med obenbmt Hans Hansens dreng Laurids Jensen, og Hans Arestsen gick oc hug torn, da hørte hand at drengen Laurids Jensen hafde sagt, at skulle Hendrich Nielsen skulle faa en ævig ulycke af hannem, fordi hand haft slaget hannem.
Maren (?) Marie var icke tilstede efter indstefning at vidne. Hans Hansen var begieredes hinde af dommeren blef forlagt at møde til neste Ting.
Mons Clausen begiere de otte mænd ville give deres Toug uden længere ophold. Her imod suarede Hans Hansen med formeening at de ottemænd icke nogen afsigt I sagen kand giøre føren Hans Hansen foer Indstæfnet alle de førte vidner Nemlig Anders Lauridsen med samtlige Borgerskab til Spørgsmaal at suare, angaaende list de folck for retten sagt, tilmed hafuer Hans Hansen vil føre til Nørre Herreds ting oc Hasle Bye ting, oc var Hans Hansen her paa dommernes kiendelse begieredes. Dommerne Refererede sig til den forige beslutning, paa sidste ting blef giort paa de otte mænds er biudelse, at de da ville giort deres Tog, oc stillede dend til mændendes betenkende.
Da giorde de otte Mænd tog saaledes eftersom Vi icke tilforn huaver blefuen sigted det at forrette, Men forelagde til I dag at møde oc det fuldbiurde: dersom Hans Hansen sigtes for Hendrich Nielsens banemand, oc hand self for Dom oc Ret hafuer vedgaaet at hand var paa det samme sted oc vej samme aften meget silde, der Sal. Hendrich Nielsen skal hafue gaaet fra Allinge, oc paa Vejen er blefuen Myrdet imellem den 9. oc 10. juli. Dasaa som Lofuen 6. bogs 6. Capitel 16 Artickel melder, og Hans Hansen icke have bevist den tid anden steds at have været, oc som i Sagen mange Vidnesbiurd ere førte Sædelis Capit. Anders Lauridsen tillige med samptlige tilstedeværende Allinge oc Sandvig borgerskab, som alle eendragteligen oc Eenstemmende vidner at Hans Hansen tenches oc dømmes, at være Hendrich Nielsens døds aarsage, alligeuel det icke Øjensunlig det hauer seedt, dog kand de icke sige hannem fri forgierningen.
Altsaa efter denne Sags beskaffenhed oc opliusning understaar vi os icke at suærre Hans Hansen fri for denne gierning, efter forn. Citerede Artikel, og alle de førte vidnesbuird, Imidlertid da stor ved magt, og hafye vi 8te Mænd  giort uores yderste flid at opfinde Sandhed i denne Sag, oc vi icke troer flere vidne rettere end Hans Hansen Jo er den dræbte Hendrich Nielsens Banemand. Saa sant som Gud oc Hans Hellige Ord skal hielpe.
Huilken Slutning oc Eed disse Sandemænd her for Retten vedstoede. Mens Niels Hansen i Røe Sogn som er di 8. Sandemand absenterede, formedelst siugheds skyld.
Hans Hansen begierte efter anlofuelse suar af Lisebet Hendrich Nielsens fuldmægtig angaaende Hans Hansens hustrus arrest, saa og huad ulempe paa hans gods kand være sket side de er blefuen arrestered oc registrered. Hans Hansen begier udtog af Tingbogen I dag passeret er.
Saa og begier ting til i dag fiorten dage.
J. Andersen S. Anders Pedersen Fyen, Poulsen Busk,  Peder Ofuesen

28. oktober 1695 Pag.138s
Anno 1695 d. 28. Oktober holtes Hammer Huuses Bierheting, oc det udi Birche fougden Jens Andersen Steeg, schrifueren Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemend af Allinge oc Sandvig, Jens Nielsen, Knud Nielsen for sin fader Niels Nielsen, Toer Jørgensen, Laurids Nielsen, Hans Aretsen, Peder Jensen, Jens Hansen, Anders Jensen.
Blef allerunderdanist lest en ordning om straf for den som lader de for Mord eller drab anholdne Personer af deres Arrest undkome. Dateret Kiøbenhafns Slot d. 21. September 95.
Anders Persen af Rønne, her for Retten møtte efter en ordre, som hand fra veledle Hr. Vice Amtmanden Christian Tuxen, udi Høy edle oc Velbd. Hr. Etats Raad oc Amtmands fra Verrelse, oc paa Hans Vegne, er blefuen tilsendt, liuder ord efter andet som følger, Som det lader sig ansee, at den Sag, der paa Mandag først kommende, paa Hammer Huuses Bierhe Ting skal forre Tages, angaaende Hans Nielsen af Sandvig, Dependerer, af den forige proces med dend af Arresten Und vigede Hans Hansen, thi ville Hr. Anders Pedersen Fyn, som Dommere udi bemeldte Hans Nielsen Sag besidde Retten, til Hammer Huuses Bierketing oc i det tage, huis Hans kongl. Mayst. Allernaadigste Lou oc Forordninger til holder, Rønne d. 26. October Anno 1695. Udi høyedle Velb. Hr. Etats Raad  Amtmandens fraværelse, Christian Tuxen.
Bierkefougden Jens Andersen Steege, torde icke understaa sig, af sit dommere Embede, med mindre hand hafde faaed Befaling af Amtmanden eller ocsaa Amtmandens fuldmegtig Mos. MickelBorg, som nu her for Retten Er tilstede, vil paa Amptmandens Vegne hannem det Befalle.
Efter huilcken Beschaffenhed, Anders Pedersen igien til sig annammet Amptmandens ordre, efter di Bierkedommeren  der ey tør efter sin forgifuende Accessere oc sit dommersæde der efter afstaa, oc der med af sondret Anders Pedersen sig I dag fra Retten:
Berild Clausen som er sal. Hendrich Nielsens Enckes lauverge, lod protocolere det loulig Kald oc Varsell ind til vidre, Dommere, Rettelig Skrifuer anordnet, som udi Sagen kand kiende oc dømme, Huilke stefning Indhold melde saaledis;
Stefnelse til Neste Hammer Huusses Bierketing, som holdis  d. 28. October først kommendes, Hans Nielsen udi Sandvig, som efter velbd. If. Landsdommer Matthias Rasches dom, paa festningen Hammers Huus er arresteridt, til spørgsmaal at suare Vidnesbiurd at hørre oc dom at lide, anlangende det mord som er beganget paa hans Broder Henrich Nielsen, huor udi hand er udi Mistancke, at hafue med den beskylte oc Rømte Hans Hansen varren med videre, som baade af de Allerede førte Vidner er at skee, oc videre her efterBeviises skal, med videre, da till tinge skal forregifuis at paa hørre, Saa stefniss oc Hans Nielsens Hustru, Anne Maria, at suare til Spørgsmaal, oc serdelis forclare, om hun icke oc veed at hendis Mand er med videre i Henrich Nielsens død, Disligeste stefnes alle Hans Nielsens folck, baade drenge oc pigger, at stuare till Spørgsmaal, oc Videre Huad den her om kand verre bevist. Datum Sandvig d. 21. Octob. 95, som beordret Lauverger Berild Clausen = Elisabet Sal. Henrich Nielsen. Denne stefning er loulig forkyndet paa Hans Nielsens Boepell udi Sandvig Mandagen d. 21. October 95 oc i det øfrige leveret straxen paa stedet til Hans Nielsens Hustru Anne Maria copie af ofuer melte Indhold oc Stefning. Testerer Vi Underskrefne af Sandvig.  Peder PIS Jensen, eget skrefuet Nafn, Anders AIS Jensen, Eget skrefuet Nafn.
Der nest Blef udi Retten fremlagt, en fuldmagt oc Begiering, af Anne Maria Hans Nielsen, med der paa følgende Resolution af Veledle Vice Amptmand Christian Tuxen at Hans Svendsen udi Rydsker Sogn skal paa i Rette for Hans Nielsen saa Vit lou oc Rett tillader, Huilcken ordre Blef lest oc paaskrefn.
Hans Svendsen paa Hans Nielsens Vegne esked af Berild Clausen, huad sag hand gaf Hans Nielsen, oc huor fore, eller om Berild Clausen hafuer ladet Hans Nielsen Arrestere oc i fengsel indsette.
Berild Clausen suarede oc formente at Bierkefougden Jens Andersen Steeg icke mod di ordre, Dom eller Anledning som efterdi førte Vidnetbyrd udi den Rømbte Hans Hansens Sag, er gangen dom Hans Nielsen kand fri for arresten, efter som hand icke paa Enckens Vegne, kand verre Benøyet med Caution Udi saa grof en Mordsag, som Hans Nielsen er skyldig for at verre med videre udi; Huilke Bevisligheder, om Hans Nielsens arrest nochten skulle Blifue Protoculeret, om icke Jens Andersen Steege, hafde for vist der af Amptmanden forordnede Dommere fra Retten Bierkefougden  som til forn tør icke understaa sig at af staa sit Dommer Embede, udi noge Sager, med mindre hand der paa hafv Absolut ordre oc Befalling der paa.
Hans Suendsen paa sin principals Vegne suarede, efter Berild Clauen sigger Hans Nielsen beskyldig for at verre med videre udi sin Broder Hendrich Nielsens drab, Da formente Hans Suendsen, at Berild Clausen, burde gifue Hans Nielsens Sag, oc sin angifuende lougligen bevise.
Berild Clausen forblef ved den forud førte meening.
Der nest stod fire Mend, Nemlig Erverdige Lands Prousten Hr. Pouel Ancher, Laurids Nielsen Gumeløse, Hans Anderen Torup begge Borgere udi Hasle, oc Hans Suendsen af Rydsker Sogn. Huilke fire Mend her for Retten angifuer at hafue indleveret et Cautions Bref paa Hans Nielsens Arrest til Hr. Vice Amptmanden som hand beholt hos sig, oc lyder samme Bref saa ledis:
Eftersom at Hans Nielsen Borger udi Sandvig er opført paa Hammers Huuses Slott, af Nogle Soldater, oc der sat udi fengsel, formedelst hand skulle verre  som en med videre, udi det drab som er begaad, paa hans Broder Henrich Nielsen, Da som endnu inted er ført imod hannem, huor for hand saaledes skulle hensettes, oc formeenes at hand udi dend Sag, skal vere gandske Uskyldig, oc til med gaaar hans hustru gandske frugtsommelig oc veed sig ingen dag, saa det er at befrygte at hun Ved saadan haard oc grum medfart skulle komme noget til skaade, Huilke icke kand forsuare enten for Gud eller Kongen. Saa erre Vi underskrefne Mend, Nemlig Jeg Poul Ancher, sogne præst til Hasle oc Ruts kierke, samt Proust ofuer Borringholm, Jeg Laurids Nielsen Gumeløse, Borger oc indvaaner udi Hadsle, Jeg Hans Andersen Torup iligemaade Borgere her udi Hadsle, oc Jeg Hans Suendsen Boende paa d. 2 Gaard i Rydsker Sogen! Tienstl. Begierende af Hr. Vice Amptmand Mons. Tuxen, som Hans Nielsen hafuer ladet Arrestere, at hand ville lade hannem komme paa fri fod igien, ind til Sagen uddrog, oc vil Vi Baade for hans Person oc gods gaae i fuldkommen Caution, oc nu her med Caverer baade med Lif ære oc gods, at hand skulle blifue tilsteede, oc ey komme Bort, ind til Sagens Uddrag, saa I Er. Vice Amptmanden, skal blifue uden skade, oc skaadesløs holden i alle maader formoder at dette Vores Cautions Bref Blifue accepterit, saa som det er efter Louvens 1. Bogs 19. Capitel 1. Artickels Indhold, saa vell som efter bemelte Bog 23. Capitel 1. Artikel.
Hadsle d. 23. Octob. Anno 1695 – Pouel Ancher, Laurids Nielsen Gumeløs, Hans Andersen Torup, Hans Suendsen
Di fire mend var for Retten tilstede, Vedstod deris Conditions Bref, oc Var af Bierkedommeren her paa hans kiendelse begierendes, om Hans Nielsen maatte af Arresten Entlediges oc komme paa fri fod, eller icke.
Berild Clausen blef oc til spurt, om hand siuntes sig icke med denne Caution at verre for nøget paa Enckens Vegne, efter som hand self sig paa hindes vegne Nafn gifuis, som en Lauverge, oc ingen Øfrigheds ordre eller til Ladelse end nu udi Retten er produceret eller frem vist.
Berild Clausen suarede, naar Bierkedommeren Jens Andersen Steege, efter Hans Suendsens paastaaende paa sin primcipals Hans Nielsens Vegne hafuer giort efter begier sin kiendelse, Da ville Berild Clausen der paa Eskede. Bierkefougden til spurte Berild Clausen om hand som Lauverge paa Enchens Lisabet Hendrich Nielsens vegne, om hand vil verre fornøyet, med det Hans Nielsens Cautions Bref eller icke, hand ville strax der paa suare. Der till meldede Berild Clausen, huad sig angaar dette Spørgsmaal som Bierkefougden Jens Andersen Steege til hannem giør, er i dag Nochsom til kiende gifuet, om Bierke dommerne der udi kand kiende oc Dømme, udi serdelished at forhen Arresten angaaende er gaaed en Landsdommers domb, paa Hans Nielsen. Huilket Berild Clausen nu her for Retten begierer efter Amptmandens fuldmegtig Hr. Jens Pedersen Michel Buorgs begiering vedtog straxen af huis udi dag her for Retten er protucolerit.
Hans Suendsen endnu som til forn eskede udi Rette Berild Clausen fuldmagt enten af øfrigheden eller af encken paa det hans kongl. Mayst. icke skulle blifue besuegen i sin m Tres, i det øfrige formendte Hans Suendsen, at Berild Clausen bør at stille ligge saa god Caution oc forsickring efter louens til hold, som Hans Nielsen haue giort for hans Spot oc skaadislidelse, oc huor meere der paa i frem tiden kand følge, Eller Berild Clausen at Borge self, her udi.
Vor Hans Suendsen dommerens Retmessige Kiendelse begierede. Dommeren tog det udi beteckning til i dag 8te dagge.
J. Andersen Steege. Pedër Ofuesen

4. november 1695 Pag.141 a
Anno 1695 dend 4 November holtis Hammers Huuses Bierke ting, oc det udi Bierkefougden Jens Andersen Steege, skrifueren Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemend af Allinge oc Sandvig Niels Nielsen, Jørgen Pedersen for Toer Jørgensen, Niels Jensen for Jens Nielsen, Laurids Nielsen, Hans Aristsen, Per Jensen, Anders Jensen, Jens Hansen.
Elisabet sal. Henrich Nielsens lod ved en Mesive begiere at skiftet efter Hans Hansens maatte opstaa udi fire Ugger, paa det hun kunde faa sin arvends Bekostning diss Rigtig Betalt, oc saa Landstings dommens beskrifuer, som icke kand skee før for vitløftigheds skyld, Dette Berf bevilget.
Berild Clausen som er beordret Laugs Verge paa Enckens Elisabet sal. Henrich Nielsens vegne suarede paa disse oberskrefne Bierkefougdens indførte ord, som hand foregifuer at Verre en Misive, huilket icke er Laug Vergen beuist, U-anseet at Berild Clausen self udi dag hafuer verrit udi Enchens Huus, oc en tidlang med hende self tallede, dog alligeuel iblant anden talle falt ey nogle ord som Bierkefougden udi Enckens Nafn, som Bierkefougden meener i af egen Myndighed lader protuculere oc særlig ved kommer det icke Bierkefougden men lauvergen. Huad sckrifted er angaaende hafuer edl. Oc velb. Hr Landsdommer Matthies Rasck paa Landsthing Bogen indført at schifted efter den af fengslet udrømte oc ved Landstings doms dømte til Døds Hans Hansen udi Sandvig skal først kommende onsdag d. 6. November skal holdes rigtig skifte,  efter tiliusning om en sckiønt at icke udleg skeer, da skal boens gods oc midler rigtig vuderes baade udgield oc ind gield uden ophold vidre samme for fattes, oc der som at Bierkefougden her ved, imod Veledle Hr Landsdommerens tilliusning ville meene sig at giøre derudi ophold, da at staa paa hans egen forsuars Consendererende, at dom udi sager ellerede falden er, oc Vagten som staar for godhed oc skal vogte der forre icke lenger meener Berild Clausen af Øfrighedens beviilges Videre, men troer, at den som det forhindre bør at suare til ald den Ulempe, her efter paa følge kand.
Bierkefougden Referede sig til sit forige efter Enckens Begiering, at det maa bevilges i fire Ugger.-
De fire cautions mend som før er indført i Bogen, forretten begierede af Dommerne at Hans Nielsen maatte komme af Arresten eller deris Cautions Bref igien oc begierer af dommeren at hand endelig vil gife sin Lesur, saa som di udi her for retten forplicter dennem med ere lif oc gods at suare til Hans Person ind til sagens udredning. Dommeren meldede her paa tillige med de 8te stockemend, at saa som disse fire Mend nu her for retten igien erbuider sig at stille Caution for Hans Nielsens Arrest med deres Lif oc Gods, saa tør vi icke undeerstaa os, at dømme der efter caution under, saa som det er efter loug, Huor for Hans Nielsen straxen hafuer at komme paa fri for, oc di fire mend hafuer at suare, oc anholde Hans Nielsen, indtil denne Sags uddrag, Saa fremt di icke vil lide efter sin Caution, som di nu her for Retten hafer Giort.
J. Andersen Steeg, Peder Ofuesen
IPS NNS NIS LNS HAS PIS HS ALS

11. november 1695 Pag.142a
Anno 1695 d. 11. November holtis Hammers Huuses Bierketing, oc det udi Bierkefougen Jens Andersen Steege, skrifueren Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemænd af Allinge oc Sandvig Niels Nielsen for Toer Jørgensen, Jens Nielsen, Laurids Nielsen, Hans Aretsen, Peder Jensen, Anders Jensen, Hans Hansen.
Dend Sag som Buold Hansdatter hafuer ladet Indstefne Giese sal. Hans Jørgensen for er di venlig oc vel forligtom, Huorfor denne Sag ophefuess oc Giese sal., Hans Jørgensen at betalle ald dend beuisslig omkostning som den paa er gaaed.
Hans Nielsen som sider fangen paa hammers Huus, hans søskende for Retten fremkom oc beklaged sig, at saa som deris Broder icke endnu det 3die Ting hafuer nogen ville frem komme, at gifue hannem sag, huor fore hand er sat udi fengsel, icke heller kand faaes at vide huo der hafuer ladet hannem indsætte, huor forre di begiere endelig nu her for Retten at nogen ville frem komme oc tog gifue hannem paa det di dennem der efter kunde Rette, oc ud førre med Dombsagen saa vit Lands loug oc Ret tillader. Bierkefougden paa Raabte, om nogen vill fremkomme oc beskylde Hans Nielsen for nogen Sag. Huor for at Bierkedommeren hafuer 3de gang paa Raabt enda ingen frem kom hannem noget hafde at beskylde. Saa efter Begiering Hans Nielsens søskende et vanligt tingsvidne. Huilket icke dommeren kunde negtes, Helst saa som her for Retten er paserit. Ting dag 8te dage,
J.Andersen Steege, Peder Ofuesen

18. november 1695 Pag.142b
Anno 1695 dend 18. November holtis Hammers Huuses Bierke ting, oc det udi Bierkefougden Jens Andersen Steege, skrifueren Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemend af Allinge oc Sandvig Niels Nielsen, Toer Jørgensen, Hans Nielsen ,  Hans Aristsen, Peder Jensen, Anders Jensen, Jens Hansen
Bierkefougden Jens Andersen Steege lod paa raabe, om nogen hafde noget at forrette, huor da ingen frem kom.
Anders Pedersen af Rønne nedsatte sig i Dommer sædet i den Sag imellem Berild Clausen paa sal. Henrich Nielsens enckes vegne af Sandvig contra Hans Nielsen efter velb hr. Vice Amptmandens Christian Tuxens ordre datto 16. october 95, som till forn saa oc I dag her for Retten ble flest oc paaskrefen.
Dernest blef i Rettelagt Velbmd. Hr Lands Dommer Matthias Raskes dom, afsagt paa Borringholms Landsting d. 13. November 95. Lest oc Paaskrefued. Hans Nielsen af Sandvig som paa festningen Hammers Huus efter velædle Hr. Landsdommer afsagde domme, er Arrestert.
Blef af Berild Clausen tilspurt, om hand efter det forrige stefnemaal, som er giort til hannem ved Skriftig Kaldssedel datto 21. October 95 som blef afhiemlet den 28. October sidst afvigte oc da ord for ord i Tingbogen Indført. Huorefter Hans Nielsen, da hafuer suaret, eenu fremdelis efter samme gifne kald oc Varsel, ville suare paa det Sagen oc tiden der ved kunde forkortes, eller oc hand ville endnu hafue 8te dages kald oc varsel.
Hans Nielsen, som her for Retten blef ledig oc løs fremstillet, Suarede her til, at hand i lou oc rettergang gandske er ukyndig oc aldrig til ting hafuer drefuen nogen sag, Saa hand huerken forstaar at suare, til stefnemaal eller andet, Men begierede af den højgunstige Landsens øfrighed Ædle oc Velb. Christian Tuxen, at hand ville verre ham saa gunstig oc ordinere hannem en mand, som hans Sag kand for hannem udføre. Endnu begierede Hans Nielsen at hannem Maatte for forundes pen oc bleck paa det Cammers som hand er arrestere paa.-
Berild Clausen var ichun begierede af Hans Nielsen, at hand ville suare Ja, eller Nej, om hand vil nøjes med stefnemaal eller icke, nemlig det stefnemaal som før er omrørt. Hans Nielsen suarede, oc forblef ved sin forigge Meening, efter huilken beskaffenhed, efterdi Hans Nielsen icke vil Nøjes med det forige ergangne kald oc varsel, til 28. october som Tingbogen udviselse. Berild Clausen paa sal. Henrich Nielsens enckes vegne blef forlagt, at lade gifue hans Nielsen loulig kald oc Varsel til i dag 8te dage, saa vel som til paafølgende tingdage, tillige med di vidnesbiurd, hand i Sagen kand agte at føre, Saa vel som huis viere hand til sagens opliusning agter tienlig, da at foreleege.
Hans Nielsen efter Amptmandens velgunstige Resolution, at hand skulle self gifue forslag om en fuldmegtig at suare for hannem. Begierede hannem maatte beordres Hans Olsen Byefogden udi Rønne, efter som at jeg søges paa mit lif, oc huis icke, hand skulle ville, da begierres Byefogden Jens Andersen Steege. Amtmanden begierede Hans Nielsens skriftlig Memorial oc Begiering her om, som hans Nielsen lofuede at vill indlevere.
Anders Pedersen, Peder Ofuesen

25. november 1695 Pag.143b
Anno 1695 d. 25 Novembr holtis Hammers Huuses Bierke ting, oc formedelst Bierkefougden haude giort sit loulige forfald at verre siug, saa efter Velb. Hr. Vice amptmands ordre, var til stede den udi efterskrefne Sag til forornede Dommer Anders Pedersen af Rønne for at betiene Retten, skrifueren Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemend af Allinge oc Sandvig Nemblig Knud Nielsen for sin fader Niels Nielsen, Toer Jørgensen, Jens Nielsen, Laurs Jensen for Laurids Nielsen, Hans Aristsen, Peder Jensen, Anders Jensen, Jens Hansen.
Berild Clausen af Clemensker Sogen lad lesse et afstaaelses Bref af Datto 14. Nob. 95 udgifuen af Bartha Catrina Hans Hansen udi Sandvig till Meening at som hun icke kiender sig megtig eller Vederheftig, den Gaard i Sandvig hindes Mand Hans Hansen med hinde tilforn tilhørte, ocsom endnu i Boer, at kiende indfri, enten fra Rønne Kierke, som der udi tilforn hafue Pant 51 Sdr., eller oc fra dennem som nu paa skifted efter hindes Unduigte Mand Hans Hansen Noget udi samme gaard, hafue Rom eller sede Jord udi sig self Indeholder, Thi afstaar hun aldeles Rettighed til Bemelte Berild Clausen efter Brefues formelding, Huilket Bref Knud Mickelsen af Sandvig efter Barta Hans Hansen Begiering vedstod, oc stendig var i alle Maader, som Blef lest oc paa skrefuen, Huor efter Berild Clausen tager et u-villigt tingsvidne begierede.
Ellisabet sal. Henrich Nielsen formeener at hindes procurator oc fuldmegtig Berild Clausen icke hafuer noget udi den Bort Rømte Hans Hansen Boe at sige, før end skifte er holden, oc ald vedkommende hafuer faad deris fornøyelse oc om da Berild Clausen hafe noet at krefue, meener hun, hand bør at søge hende, for sin betalling, oc icke Hans Hansens Boe, i huilke Boe hun sigger at Berild Clausen skalter oc walter, som hand vil være hendis Minde som sagsøger, tillige med nogle planker som skal til hørre skipper Suend Staubech, Huilke Planker Berild skal hafue henført til Hans Hansens gaard ov Boe som hun meener icke det Boe kand vedkomme.
Berild Clausen af Clemensker Sogn som beordnede lauverge paa Elisabet sal. Henrich Nielsens vegene beviste med kaldsmend Peder Jensen oc Anders Jensen af Sandvig, som vandt ved ed efter Louen, louligen til i dag paa Hans Nielsen pa Hans Nielsens Boepel at hafue hidstefnet Hans Nielsen i bemelte Sandvig efter en skriftlig kaldssedel, Daterit Hammer Huus d. 18 . gbd 95 – Lest oc paa skrifuen.
Liuder Saaledis,
Stefuis til Neste Hammer Huuses Bierketing, som holdis d. 25 gbd..; førstkommende, oc det til første, 2den 3die 4de 5te oc 6te ting, til vidnesbiurd at høre Hans Nielsen udi Sandvig, som er till tragt at verre med videre udi det mord som er begaaed paa Henrich Nielsen udi Sandvig, imellem den 9 oc 10de Julli afvigt fra Allinge til Sandvig om natten paa hannem skl verre begaaed, som videre føre gifues skal inden tinge, oc der efter Dom at lide, Dattum Hammers Huus, d. 18 gbr, Anno 1695, som beordret lauverge Berild Clausen, Elisabet sal. Henrich Nielsen.
Denne stefning er loulig forkyndet paa Hans Nielsens Boepel udi Sandvig Vidner vi underskrefne Mend af Sandvig nemblig Peder Jensen PIS: Anders Jensen AIS:
Bierkefougden Jens Andersen Steege, som af Ambtmanden er beordret at suare for Hans Nielsen i denne Sag, lod ved sin skrifuelse giøre sit forfald, at verre Suag, oc der for begierer ophold i Sagen til i dag 8te dage.
Berild Clausen begierer at Sagen maa hafue sin fremgang, Saa beuiste Berild Clausen med kaldsmend Haagen Jacobsen oc Niels Hansen af Sandvig, som afhiemlede at di til i dag hafr hidstefnet Allinge oc Sandvig Boe at vidne derris Sandhed, saa vit dennem i denne Sag som Hans Nielsen er indstefnet fore kand verre Bevist, angaaende det mord, som er Begaaed paa Henrich Nielsen imellem d. 9de oc 10 Julli afvigt fra Allinge paa hans hiem Vej til Sandvig er begaaed, Huor udi Henrich Nielsen Broder, Hans Nielsen udi Sandvig skulle verre videndes om oc for den skyld er ind stefnet at hørre Vidnesbiurd oc suare til huis, ham blifuer om spurt udi Sagen som ved ed blef bekrefted.
Christopher Hansen blef paa Raabt, oc møtte icke,
Berild Clausen fremstillet Jørgen Jørgensen af Sandvig, som om denne Mord Sag skulle verre Vidne, som Vandt ved ed efter Louen.. Berild Clausen til spurte vidnesbiurdet om hand icke var videndes oc til med hørt af andre saa vel som oc saa tiltroede Hans Nielsen udi Sandvig, at verre med videre med den Bortrømte Hans Hansen udi Henrich Nielsens mord, oc til med om Hans Nielsen oc Henrich Nielsen alle tider hafuer lefued udi Uenighed til sammens; Jørgen Jørgensen møtte oc suare at hand icke viste videre der af end huad hand hafe hørt paa Bierketinget daa Hans Hansens Sag Blef Aggerit, saa vel som af Hans Hansen af Elisabet sal. Henrich Nielsen, at di begge var Henrich Nielsens avuidsmend, saa oc somme tider snibes, oc saa verre gode venner igien, end ydermeere Vandt vidnet, at det var ham bevist oc hafde hørt talle om at Hans Nielsen oc Per Nielsen hafde sloges med Henrich Nielsen paa Vejen, da Henrich Nielsen ville gaa till sinne høste folck, som var i høst 2 aar siden, oc paa det Spørgsmaal om Hans Nielsen med vidre i det paa Henrich Nielsens begangne Mord eller icke, der til suarede Jørgen Jørgensen, at det er hannem ubeuist.
Haagen Jacobsen fremstod efter eedens oplæsning, ac vandt, at ord oc talle i Allinge oc Sandvig, saa vel som flere steder paa landet gaar saaledis at Hans Nielsen skulle verre med videre med Hans Hansens udi det mord som i mellem d. 9 oc 10 Juli sist afuigt er begaaen paa Henrich Nielsen, Huilken snack oc talle vidnesbiurdet stedse siden Henrich Nielsen Blef myrdet, hafuer hørt, men allermest siden Hans Nielsen Blef arresterit.
Vidre vandt Haagen Jacobsen at dagen før Hans Hansens drenge Rømte om Natten der efter, da kom Anna Maria Hans Nielsen til hannem, saa oc til hans cammerat Niels Hansen oc begierede af dennem begge, at ville kiøbe deris fisker Baad, oc Bød dem 8te Sdr. der fore, end dog Baaden ickun 4 Sdr verd, oc sagde Anne Maria da samme tid, at ville Hafue samme Baad til Hans Hansen bege drenge Laurids Jensen oc Jørgen N: at di skulle drage Bort med den. Huor til Haggen Jacobsen oc Hans Cammerat Niels Hansen da suarede hende, at di icke ville selge hende deris Baad, ej heller ville vide der af at sige,-
Hans Nielsen tilspurte oc vidned Haagen Jacobsen om hand icke hafuer vundet sin Sandhed ved ed udi sagen til forn saa vit det var bevist udi min sal Broders drab, efter indstefning. Haagen Jacobsen suarede, at hafue vundet sin Sandhed til forn i den Rømte Hans Hansens Sag, saa vit hannem Blef tilspurt om, oc var icke vidre i Hans Hansens Sag bevist, hafde vel oc da villet vidned oc udsagt dette, om hand der til hafde verit stefnet oc tilspurt der om, foruden dette berettede hand, at hand da, hand til forne aflagde sit vidne, var meget Bange for Hans Hansen at hand skulle slaa hannens Arme oc Been i støcker, oc hafde trued hannem oc flere her for Retten, at hand ville spille med dennem, naar hand kom hiem. Ellers sagde Haagen Jacobsen at Anne Maria Hans Nielsen hafde kommen til hannem oc hans Cammerat paa Sandvig gaade, da hun som før er melt Begierede deris Baad til Kiøbs af denne oc da di haude suared Nej, sagde hun hielp os med Baaden, ellers er vi forraad. Berild Clausen til spurte Haagen Jacobsen iom hand icke tiltroede at Hans Nielsen var med, oc videndis udi sin broder Henrich Nielsens Mord. Haagen Jacobsen suarede at hand Reforrerer sig til sit Vidnesbiurd,.
Hans Nielsen tilspurte vidnet, om at hafr seed Hans Nielsen vaaren med Naar Hans sal. Broder er blefuen drebt eller om det hafr hørt at Hans Hansen hafure sagt hannem at hand ville drebe hans Broder. Her til suarede vidnet Nej, det icke at hafue seed eller hørt af Hans Hansen.
Niels Hansen af Sandvig som er nest forgaaende Vidne Haagen Jacobsens Cammerat, oc med Ejere, udi en fiskerbaad fremstod oc vandt efter edens oplesning, at Haage Jacobsen hafde kommen til hannems hiem i Sandvig oc sagde til hannem at Anne Maria Hans Nielsen i Sandvi, hafde varen hos Haggen Jacobsen, oc begiered deris fisker Baad, huor til Niels hansen da suarede Haagen Jacobsen Nej, det gaar icke ad. Noget der efter samme dag gick Niels Hansen oc Haagen Jacobsen hen til Hammeren at hendte deris Baad hiem til Sandvig, da som di var kommen af deris huus ud paa gaaden, oc ville gaa efter bemelte Baad, kom Anne Maria Hans Nielsen til dem begge, oc spurde dem om det icke var en muelig ting, at di kunde hielpe hende med deris Baad, da ville hun gifue dennem 8 Sdr. der fore, huor til di hafde suarred hende Nej, det gaar icke ad. Huilket skeede før end Hans Hansens drenge Rømte Bort. Hans Nielsen tilspurte vidned om det hafuer seet hannem Varen med, naar hans Sal. Broder er blefuen drebt, eller om det hafuer ført Hans Hansen eller Hans drenge sagt hannem det at di ville drebe Hans broder, der til suarede vidnet Nej.
Bould Hansdatter som  tilforn hafde tiendt Hans Hansen i Sandvig, oc nu tiener hos støck Capitein, femstod oc vandt efter edens opleesning, at den aften som Henrich Nielsen om Natten nest efter blef i hielslagen, da kom Hans Nielsen gaaende ind i Hans Hansens forstue, oc lugte mellem dørren op, oc kaldede paa drengen Laurids Jensen, som var i Kiøkent, oc bad ham gaa ud, hand ville talle med ham, oc saa gick drengen ud med Hans Nielsen, oc kom strax ind igien til pigen Buold Hansdatter, oc sagde til hende, ver snar oc gif mig mad thi ieg skal gaa i Marcken, med Hans Nielsen oc sin madfader Hans Hansen, oc saa efter at drengen hafde faaed aften kost, gick hand ud af drenge huuset, oc siden af Gaarden, oc siden saa hun ham icke før den anden dag efter, at hand kom af Søen med fisk, ellers sagde hun at Hans Hansens anden dreng Jørgen hafde sagt til hende, at den største Hans Hansens dreng nafnlig Laurids Jensen, hafde sagt til Ham, at den Nat som Henrich Nielsen blef ihielslagen paa, gick Hans Hansen paa den Vej ved strand Lycken oc Hans Nielsen gick ved udgierdet strax vesten fore, om aften før gierningen skeede, saa berettede oc Buold Hansdatter, at det var sagt for hende af Hans Hansens den anden pigge, at di dorn.. drenge nemlig Laurids Jensen oc Jørgen hafde faaed fro kost i Hans Nielsens huus, den dag, at di Rømte om Natten efter, huilke Barta Hans Hansen i ligge Maader hafuer sagt for hende, saa sagde oc Buold Hansdatter at Hans Nielsen i dag 3 ugger hafde trued hende for Retten, at den Tøs der gaar skall faa skam engang, der skal ieg vel klemme.-
Hans Nielsen tilspurte samtlige stockemend om di hafr hørt at ieg skulle sagt di ord, som Buold Hansdatter beretter, huor til de suarede Nej,
Hans Nielsen tilspurte Buold Hansdatter atter om hun icke hafr vidned sin Sandhed ved ed udi Sagens tilforn saa vit hende var bevist, om min sal. Brioders drab efter indstefning, huor til hun suarede Ja at hun hafuer vidnet til forn, at hende var bevist I den Sag imod Hans Hansen efter indstefning, oc som dagen er forløben blifuer parterne oc Vidnesbyrdene forelagde at møde i Morgen Klokken 8te huor da videre i sagen kand føris.
Anders Pedersen – Peder Ofuesen

26. november 1695 Pag.146b
Anno 1695 d. 26 Nouember holtis Hammer Huuses Bierketing, udi den forordnede dommer Anders Pedersen Fyn, skrifueren Peder Ofuesen oc efter skrefne stockemend af Allinge oc Sandvig Jens Nielsen, Toer Jørgensen, Knud Nielsen for sin fader Niels Nielsen, Laurids Jensen for Laurs Nielsen, Peder Jensen, Hans Arstsen, Jens Hansen, Anders Jensen.
Velædle Hr. Vice Amptmanden Christian Tuxen var i dag her for retten tilstede, paa Kongl. mayst. Vegne, saa paa raabte den beordrede dommer om Berild Clausen, der sig hafuer paa taget paa Elisabet sal. Henrich Nielsens vegne, denne Sag ved lou oc Ret at udføre, Var til stede for at fuld–buirde sin fuldmagts løfte oc ordre. Huor da Berild Clausen icke Møtte, men Encken Elisabet sal. Henrich Nielsen self her for reten comsarerede,
Berild Clausen der efter Møtte, saa blef den arresterede Hans Nielsen for retten ledig oc løss fremstilet, som alle tider hafuer veret uden fengsel, hidindtil, oc da blef kalds sedlen for hannem oplest, dernest blef fremstillet Niels Jørgensen som boer i Sandvig, oc er Constabel paa festningen Hammers Huus, oc hafuer til egte Hans Nielsens hustrus søster Anna Catrine, bm. Niels Jørgensen suor ved ed med opragte fingre efter louen at hand var med Jens Hansen sampt Hans Nielsen i Sandvig, at udtage Hans Hansen af sit fengsel huor hand var arrestered udi paa festningen Hammers Huus, huilket Hans Nielsen oc hans hustru Anne Maria hafde beordret oc begieret af hannem. Saa hafde Jens Hansen talled med hannem der om, oc Anne Maria Hans Nielsen i et øllcammer som saa kaldis som hendes Mand Hans Nielsen eger, saa oc Hans Suendsen Vestr i Rysker sogn, oc Jens Hansen af Olsker sogn i deres nerverelse som alle var i bmte Cammer hafde belofued Niels Jørgensen derfor til løn oc betalling it støcke Jord i Sandvig Vang, kaldis Vaaldborg torv, oc da Niels Jørgensen med suine medfølgere som før er melt, hafde udtaget fangen Hans Hansen af sit fengsel, fultis fangen med dennem fra Slotted neder til Sandvig, men saa icke hand nogen sted gick ind, men stod uden for Hans Nielsens port, efter som Hans Nielsen hafde ført bemelte fange Hans Hansen med sig paa sin hest fra Slotted oc ned til Sandvig til bmt Hans Nielsens port, oc hafde di brugt en tang til at ud bryde bemelte fange med, som forn. Hans Suensen skulle hafue leveret Niels Jørgensen imellem Slotted oc Sandvig. Men der var ingen da his, huilken Tang Niels Jørgensen beretter blef beligende i den underste kielder, da gick ned fra arrest Cammeret med den udbrøte fange, oc hafde Niels Jørgensen til lige med Jens Hansen om Mandagen imeden Tinget holtis brut lemen løs tillige med Brederne paa Ryst Cammeret, oc det Søm for lemen tog Niels Jørgensen fra, men Peder Mickelsen var icke med den Natt, ej heller viste at gierningen da blef giort, dog hafde Per Mickelsen til samme gang til forn gifuet unslag, Hans Nielsen tilspurte Niels Jørgensen om hand var inde med oc Brød fangen ud, Huor til hand suarede Nej, at Hans Nielsen icke hafde verrit med ofuer paa Cammeret, men efter at di var kommen inden for Volden Blef Hans Nielsen staaendis i støck Capitainens Kaalhafue, til di kom til bage med fangen.
Hans Nielsen førte dommeren til gemyt, efter Niels Jørgensens egen bekiendelse som hand her for Ret oc dom hafuer vedgaaed formedelst Hans Langvarige fengsel, udaf louens 1. Bog 19 capitel 1. Artikel. At Ingen maa bindes uden ham gribes paa ferske gierninger, eller til tinge hafde vedgaad eller med dom for vunden er, da hafuer ham for retten felt dom ofuer sig self, huor fore Hans Nielsen formeener efter louens 1. Bog 13 Capitel 19 Artiekel, som siger, at intet udedisk Meniske, eller nogen anden som for vonden er for nogen uerlig Sag, maa staa til troende, di Vidnesbiurd i huad di oc ville sigge oc Vidne paa Nogen, huor fore ieg for mener, at Niels Jørgensen Vidne kand verre mig till hinder eller skaade, der paa suarede Berild Clausen, at di løse ord angaaende som Hans Nielsen fore gifuer paa Niels Jørgensen, oc Refererer til louen, Uanset at ingen dom paa Niels Jørgensen er falden, der for Meener Berild Clausen, at Hans Nielsen paa staaende imod Vidnesbiurdet ej kand afsees men for gyldig bøer ansees. Derfor være suarede Vidnet Niels Jørgensen, at han meener icke at verre lou for vonden, om end skiønt hand hafuer vundet at udsigge, den seeniste om misgiernings mends udbrydelss udgangne Kongl. forordning høyligen hannem hafuer til drefuen. Hans Nielsen her til meldede, at Niels Jørgensen self hafuer vedgaaed oc bekiendt at hand hafuer udtaget fangen, huor fore ieg suines at den Artikel som er i Rettesat  vidnet angaaende Jo stor ved magt.
Noch fremstilledet Berild Clausen, Jens Hansen af Olsker Sogn, som efter Edens oplesning, med opragte Fingre vant, at hand var med bemelte Niels Jørgensen oc Hans Nielsen af Sandvig, at Udbryde den fangne Hans Hansen af sit fengsel paa Slotted, Huilke Anne Maria Hans Nielsen, hafde begiered af Jens Hansen, oc siden sende hun Per Mickelsen til Jens Hansen som iligge maade Begierede, paa Anne Maria Hans Nielsens Vegne, at Jens Hansen ville følge med oc udbryde Hans Hansen, da tog Jens Hansen det latterlig op, oc suarede, sig ej der med at ville befatte, saa bad Per Mickelsen hannem følge sig hen til Wefst Pedersen i Olsker Sogn, huor nogle Personer var tilstede, som med dennem der om vilde kunde Accordere, saa fulte Jens Hansen, med Per Mickelsen hen til Wefst Persens gaard, oc da di var der indkommen, var der ingen fremmet, men som di saad lidt, kom Wefst Persnes quinde ind oc kaldede paa Per Mickelsen oc sagde at Lene Hr. Pouels var der uden for oc ville talle med hannem, saa gick Per Mickelsen ud, oc midlertid Peder Mickelsen var ude kom Hans Nielsen af Sandvig ind i Stuen til Jens Hansen, oc spurte efter Per Mickelsen, huor til Jens suarede at Per Mickelsen var udgaad at talle med Hans Nielsens Søster oc da Per Mickelsen kom ind igien, gick Hans Nielsen med Per Mickelsen strax ud igien, oc saa drage di Bort, oc svor Jens Hansen hafde sidet et tag hos Wefst Pedersen, red hand bort, oc da hand kom norden for gaarden i skouen saa hand at Hans Nielsen oc Per Mickelsen holt der, oc da Jens Hansen kom til dem Begierede bemelte Hans Nielsen af hannem oc Peder Mickelsen, at di enten skulle udbryde hannem af sin Arrest, der hand sad paa Hammer Huus, eller oc at di skulle tage hannem med Magt fra Vagten, som skulle føre hannem til Hadsle Ting, eftersom Hans Nielsen oc di som Sagen ved kommer, wille Magge det saa, at Hans Hansen skulle lade stefne Vidnesbiurd til Hadsle Ting, paa det hand kunne for aarsage at Reyse did, oc da saadan vedkommer, huor til Jens Hansen suarede at det icke kunde skee formedelst hand var ukiendt paa Slotted. Oc paa Vejen til Hadsle, icke heller uden di skulle slaa huer andre ihiel, der med skiltis di ad. Den neste Tingdag der efter da Jens Hansen kom paa Slottet til Bierketinget, da stod Per Mickelsen oc Niels Jørgensen i løngangen oc kaldede ad hannem, oc sagde til hannem om hand ville gaa med dennem, Ville di vise ham deres beste lejlighed oc gang, til Hans Hansen at udbryde af fengslet. Saa gick Jens Hansen med dennem, oc Niels Jørgensen Constabel oplugte sin Cammerdør til det Cammer som hand hafuer Nøglen til her paa festningen huor inde Per Mickelsen oc Niels Jørgensen forevise Jens Hansen ald leylighed Baade Lemmen saa vel som Brederne til Rustkammeret og spurte hannem om hand hafde lyst at gaa med dem at tage Hans Hansen ud, huor til hand suarede Nej, oc om aftenen da tinget hafde ende, giestbød Hans Suendsen i Rysker Sogn Jens Hansen oc Per Mickelsen hiem med sig, oc Tracterede dem til di blef druckne. Saa der efter sigger Jens Hansen at Hans Suendsen skulle hafue Bedet dem drage op til H.Huus oc udtage Hans Hansen, oc føre hannem til Hans Suendsen. Oc til ditte at fuldbiude skal Hans Suendsen i sin Egen Stue hafue leveret Per Mickelsen oc Jens hansen en tang, oc it støcke Jern Bolt, huilket Hans Suendsen dem med sin egen Haand skal hafue leveret, oc da var Constabel Niels Jørgensen den dag oc tid i Hans Suendsens Huus icke hos dem, oc skal di hafue ud verred samme Natt, om samme gierning at giøre, Men kunde icke ske formedelst di var fordrucken saa at di maatte ligge i Hans Suendsens Huus om Natten, Den neste Ting dag efter Beretede oc Jens Hansen at Hans Suendsen skal verre kommen til ham, oc sagt at ville hafe hannem en Klofod oc en kabellinie om Jens Hansen ville skiule sig ved fangens dør, naar de fulte ham op. Huilket Jens Hansen skulle hafue suaret Nej, siden der efter reed Hans Nielsen nogle gange til Jens Hansen, oc begierede at Hand med Per Mickelsen ville udbryde fangen Hans Hansen, saa var oc Constabel Niels Jørgensen hos ham om det samme, oc Blef ham icke quit før end hand maatte følge hannem til Ollekiste dammen, huor Per Mickelsen skulle møde dennem, men var der icke, Da hafde Jens Hansen bedet Niels Jørgensen at han self skulle udbryde Hans Hansen, men Niels suared ham [at han] icke torde for mistancke skyld, ellers kunde hand det hafue giort lenge siden.
Da om Søndagen som Hans Hansen blef udbrøt om Mandag Natten, da Møtte Jens Hansen, Per Mickelsen oc Hans Nielsen bemelte søndag aftenofuer for Slotted, oc hafde en høe Wefuel oc en Klofod med dem, oc sagde til Jens Hansen at di endelig den Nat ville hafue Hans Hansen udbrøt af fengsled, formedelst at om anden dagen som vare manddagen vil di 8te Sandemend giøre deris ed, oc Naar det var sked, sagde Hans Nielsen at hand var bange for, at di skulle ligge Jern paa Hans Hansen, saa at di icke siden hannem kunde faa udbrøt. Da suarede Jens Hansen at det icke kunde ske formedelst det var saa Liust oc liud vejer den Nat, saa tog Hans Nielsen bemelte Klofoed, oc Høe Wefel med sig hiem igien oc di skiltes ad .
Om Mandagen imidlertid Retten holtis, var Niels Jørgensen ofuer paa sit Cammer, oc gick op til Rust Cammeret paa Muren, o c brød it Bret løss som Jens Hansen stod oc saa paa, oc det Søm af Lemmen var da allerede af Niels Jørgensen fra taget, oc siden om aftenen fultis til Sandvig, oc der Blefue di indelugt i et Cammer, efter at di andre folck var i seng, huor Hans Nielsen med sin Hustru Anne Maria skal hafue tilluched (?), Niels Jørgensen oc Jens Hansen, som da var drucken at fuldbringe den udbrydelse. Hans Suendsen var oc i bemelte Cammer som Jens Hansen sigger, oc lofuer da Anne Marie Hans Nielsen Niels Jørgensen it støcke Jord I Sandvig Vang kaldis Waalborg Torn, og Jens hansen belofuede hun 50 Sdr., som Hans Suendsen skulle betalle, oc da gaf di dem til hest oc red til Slotted nemlig Bemelte Jens Hansen, Niels Jørgensen oc Hans Nielsen, oc da di kom til Slotted, satte di deres heste synden neden under Slotted, saa fultis di ad alle 3 oc gick nid ofuer den tørre Wold ved Blommetorn, oc da Blef hans Nielsen staaende inden for Volden i en Kaalhafue, imedens at Jens Hansen oc Niels Jørgensen, Begge ginge op igiennem den kieldere, oc Lem, oc siden ofuer Rust Cammeret til fange Døren, som Hans Hansen er inde, oc saa opbrød di Bege, den Marne som laasen hengede udi, oc udtage Hans Hansen af fange Camerit, oc gick den samme Vej huor di op kom til bage igien, oc da di kom till Kaal hafuen igien tog Hans Nielsen imod Hans Hansen, oc saa fultis di samptlige ad ofuer Volden igien, oc Hans Nielsen tog Hans Hansen paa sin Hest oc Reed samptlig til Sandvig. Da gaf Anne Maria Hans Nielsen Jens Hansen 3 sdr: oc saa fultes Jens Hansen oc Hans Suendsen ad hen til Jens Hansens gaard i Olsker sogen, oc Jens Hansen siiger at Hans Suendsen førte Hans Hansen paa sin Hest, oc da di kom did var det i Dagningen oc Hans Hansen Blef der den dag ofuer, oc den Anden Natt kom Per Mickelsen efter Hans Hansen, oc hendte ham der fra, men huor hand blef af veed Jens Hansen icke, men imidlertid da Hans Hansen endnu var til Jens Hansen om aftenen da Per Mickelsen kom spurte di bege Hans Hansen ad huorledis eller paa huad maade di fick lifued af Henrich Nielsen efterdi at Henrich var en Rask Karl, at den aften paa huilken Henrich Nielsen blef i hielslagen, hafde Hans Hansen tillige med sin dreng Laurids Jensen, oc Hans Nielsen i Sandvig, gaad i Klipperne imellem Alling oc Sandvig, oc vogted efter Henrich Nielsen som da vaar i Allinge, huilke di nogle gange efter Hans Hansens beretning, giort hafude, oc da det gick noget ud paa Natten hafde Hans Hansen sagt til Hans Nielsen oc sin dreng, kommer lader os gaa till Allinge, for at formene om Henrich Nielsen er gaad til sengs eller icke, oc som di kom ved det yderste Strandlycke hiørne hafde Henrich Nielsen møt dem, da slag Hans Hansen Henrich Nielsen paa hofuedet med en øxe, saa Henrich falt i Knier ned til jorden, oc som Henrich ville rejse sig igien gick Hans Hansens dreng Laurids Jensen bag til Henrich oc slog hannem med en Bøsse udi Nachen saa hand størte oc rørte sig icke, saa strax tag Hans Nielsen fat i Henrich Nielsen kleder oc siden Hans Hansen oc hans dreng, oc slebede ham ned til strande, oc bandt it cabel tou om Henrichs lif, oc en stor steen derved, oc saa tog Hans Nielsen oc Hans Hansens dreng en Baad oc Roede hannem ud, oc sengte hannem i hafuet, oc hafde Hans Hansen samme tid bekiendt, at en gang til forn som Hans Hansen oc Hans Nielsen hafde oppasset Henrich Nielsen at ville skyde hannem ihiel, hafde Hans Hansen taget begge deres Bøsser, oc suingede sin egen Bøsse till Jorden med den store ende, gick hans bøsse løs oc kullen gick igiennem hans Haar huor af Hans Hansen nocksom sluttede, at Vor Herre gaf ham adwarsel, at afstaa deris wedre forset imod Henrich Nielsen, mens kunde dog icke skee.
Ellers spurde Jens Hansen Hans Nielsen ad, om hand icke var hos en gang nemlig Mickelaften, da Hans Suendsen skulle hafue tilltelled Jens Hansen 20 sdr.. Hans Nielsen suarede hand huske det icke.
Hans Nielsen til spurte Jens Hansen om hand icke hafuer ligget fangen i Jern nu for kort tid siden. Endda begierde Hans Nielsen at Jens Hansen ville i Rette legge sin dom som hand er fri kiendt med før end hans vidne kand optages for gyldig, oc at hand der for i Rette til neste Ting ville fremlige. Jens Hansen suarede at om hand hafuer verit vancklens oc gienstridig imod Øfrigheden saa er hand der for strafed.  Hans Nielsen til spurte Jens Hansen, om hand icke var endtlediget af sit fengsel for at hand skulle vidne paa Hans Nielsen, huor til Jens Hansen suarede Nej. Ting dag 8te dage klocken 8te om morgenen.
Anders Pedersen, Peder Ofuesen

2. december 1695 Pag.151a
Anno 1695 d. 2. December holtis Hammers Huus, af den Beordrede Dommer Anders Pedersen, Skrifueren Peder Ofuesen, oc efterskrefne Stockemend af Allinge oc Sandvig, Knud Nielsen for sin Fader Niels Nielsen, Toer Jørgensen, Jens Nielsen, Laurids Wefuer for Lars Skomager, Hans Arretsen, Peder Jensen, Anders Jensen, Jens Hansen.-
Hans Nielsen af Sandvig Blef for Retten fremstilled, saa  lod Berild Clausen først oplese den Kalds sedel for Retten, huor efter Hans Nielsen I Sandvig er indstefned oc Sag gifuer af Datto d. 18 bgr 95.
Der nest brodecerede Berild Clausen weledl. Oc Velbr. Hr. Landsdommerens Mattias Rasches Dom af sagt Inden BorringHolms Landsting, onsdagen d. 30 Octobr. 95 = Huor udi findes Indført tuende Attester, som Berild Clausen der var ofuer Reyst til Skaane, om kundskab fra Hans Hansens tuende Rømte drenge, samme stedse hafuer for huerfued, liudende saaledis:
Anno 1695 d. 19. Septembr.: Paa Borbygaard. Vdtj. Welbd. Hr. Ryttemesterens Christian Ridenskiold, absentias oc efter Wähelige Berild Clausen begiären I frön Borringholm fremkaldedis Jørgen Pedersen, som hafuer tient Hans Hansen I Sandvig ibd: Beretter Vara Ungefer 14 eller 15 afr. Gammel, at Hans Nielsen befallede Lars Jönsen oc bemelte Jørgen Pedersen, at di skulle taga dirris Hosbonders Hans Hansens Bâth, oc Giese Hans Jörgensens Mast oc Sägel som blef af Lars Jörnsen oppebaaren paa Hammeren. Prouianted, Beretter bemelte Jören Pedersen,  fick af Laurids Jensen udti én Säch, som Hans Nielsen i Sandvig till underholdning paa Botten, Naar di skolle Rømme der i frön Bornholm, Detta Saaledis Wara Jørgen Pedersen, bekiendelse.
Attesterer under tagende Niels Steenbechs  Münster schrifuer under Velbr. Hr. Ryttmesteren Christian Ridderschiolds Compagnie oc Peder Nielsen Tubin Velbemelte Hr. Rytmester Borups preolfstor (?) af Borrebye Gaard. Ut Supra, N.Steenberg, Peder Nielsen Tubin.
Noch en anden Attest er saalydendis
Underskrefuet tilstâr hâr medt at för en tyds siden /: Ungefær 6 eller 7 Uecher:/ ankom hid til staden fra Bornholm 2: drâgiar med en liden baadt, oc medes drengorna strax blefuen fast tagne, oc førde til Hans Læh.: Høy: oc Velbr.: Ier General liutnant  Guulzneuren (?) Blef  baaden  har guar (?), huilket Jäch med Atesterer Dattum Chimbrishafn d. 22 sept. Anno 1695. Mag. Krabe
Huad Berild Clausen hafuer videre af samme dom at paastaae skal her efter Blifue ført.
Dernest fremstellede Berild Clausen Peder Mickelsen Archilimester at vidne sin Sandhed, som skeede udi Constabelens Niels Jørgensen udi Sandvig oc Jens Hansen udi Olsker Sogn udi deris paahør. Saa frem  kom Peder Mickelsen efter Eedens oplesning med opragte fingre efter louen, at  Dagen efter fangen Hans Hansen gick af sit fengsel, som hand var sat paa festningen Hammers Huus, kom Per Mickelsen til Hadsle, huor hand fick at hørre, det at Hans Hansen var gaaed af fengselet om Natten til forn, som Anders Torup berettede, at Hans Nielsen hafde bragt di Tidende der ud, huor paa Per Mickelsen lod sende Bud til Proustens oc der lod spørge om Hans Nielsen der inde var, efter som Per Mickelsen da der om Vilde talle med hannem oc spørge om det saaledis i Sandhed at Hans Hansen var udkommen, oc da Budet kom til bage igien berettede det at Hans Nielsen saa alt var borte fra Byen igien, huor da Per Nickelsen gick fra Jens Nielsen Huus oc ville gaa ad Byen, kom prousten kiereste uden for Porten oc gick ned imod Byen, huor da Peder Mickelsen gick i mod hende oc spurde om det var sandt at Hans Hansen var udkommen oc huor hand var her kommen, derpaa hun suarede hand var udkommen, oc var til Jens Hansen i Olsker Sogn. Saa sagde Per Mickelsen da skal ieg Ride til Ham i denne aften, oc tog Per Mickelsen afskeed med hende, oc Red strax fra Hadsle oc til Due Bierg = oc der tog en frisk Hest of red saa hen til Jens Hansen i Olsker Sogn. Huor Jens Hansen stod uden for Gaarden, eller laagen, da spurde Per Mickelsen hannem, om Hans Hansen var der, eftersom det saaledis var sagt for Per Mickelsen, der til suarede Jens Hansen Ja. Her er han inde i det Vestere Huus, huor da Peder Mickelsen stod fra Hesten, oc gick ind med Jens Hansen i Huuset, til Hans Hansen, oc efter at Per Mickelsen da der var ind kommen, oc efter anden talle spurte Per Mickelsen Hans Hansen ad, huordan Henrich Nielsen Blef drebt, formedelst folck sagde det paa saa mange Maader, der til Hans Hansen suarede, at hand self nemblig Hans Hansen, slog Henrich Nielsen paa Hofuedet med en Øxe, saa hand falt i knin oc ej talte nogen ord, mend saa op til Hans Hansen, oc ligesom ville krybe sig op igien, huor da Hans Hansens dreng Laurids Jensen stod bag ved, oc slog hannem bag paa hofuedet med en Bøsse, saa hand falt til Jorden, oc ey rørde sig meere, oc strax tog Hans Nielsen i Henrich Nielsens Kiofel oc krengde den ofr Hofuedet, oc sagde fort, der med droge di ham til Strande, oc Hans Nielsen tillige med Hans Hansens dreng roede ud oc sengte ham i hafued, efter at di hafde bundet it Reb om hans lif, oc en steen ved den anden Ende. Oc hafde Hans Hansen, samme tid bekiendt for Per Mickelsen oc Jens Hansen, at den samme aften Henrich Nielsen blef drebt, hafde hand med di andre gaard lenge oc varted efter Henrich Nielsen at hand skulle komme fra Allinge. Oc som der gick moget lenge ud paa Natten blef di til sinds at gaa til Allinge oc see om Henrich Nielsen enda var oppe eller i Seng oc som di kom til Strand Lycken, møtte Henrich Nielsen dem, huor di da drebte hannem som for er vunden, oc end ydermeere Bekiende Hans Hansen, at Hans Nielsen tillige med hannem nogle gange hafde vaaren paa Vejen, oc ville drebt Henrich Nielsen til forn, men icke kunde gaa for sig, oc Blef der Varhn di tider gifuet hannem varsel, at hand sit forset skulle afstaa, mens hand endda det icke kunde lede eller Hans Hansen. Oc beretede hand engang som hand stod en aften inden for Byeledet oc hafde Hans Nielsens bøsse tillige med sin egen for sig staaende, at hans egen bøsse gick af, af sig self, oc Kullen gick igiennem hans haar, som hand sagde var advarsel Noch, at hand slig gierning icke skulle giøre.
Om udbrydningen vandt Peder Mickelsen saaledis, at Anne Maria Hans Nielsens Quinde det tuende gange begierede af Hannem at hand ville tage Jens Hansen i Olsker Sogn til sig oc Bryde Hans Hansen ud, huilke dennem vil skulle blifue betalt, oc hun self med Jens Hansen, der om hafde talt, oc sagde hun med Jens Hansen der om hafde talt, oc sagde hun den siste gang hun biererede det af Per Mickelsen at hun hafde hos Hans Suendsen i Rydsker Sogn bestilt, at hand til Per Mickelsen oc Jens Hansen skulle levere Tj Sdr der paa Naar di dem ville begiere, Derefter berettede Per Mickelsen at Hans Nielsen nogle gange dette af Hannem Begierede, at hand io endelig ville giøre sit beste jo før jo bedre, at faa Hans Hansen ud oc der forlofuede at gifue Per Mickelsen oc Jens Hansen 100 sdl..
Aarsagen at Hans Nielsen stod saa heftig efter oc hastede paa, at ville hafue Hans Hansen ud, var hans ord der om, at om hand kunde faa ham ud før end Berild Clausen Reyste til Skaane, saa tog hand ingen steds – Oc som Per Mickelsen, en dag var opreden til Slotten som var ungefer 14 dage eller 3 ugger før Hans Hansen blef udbrudt, fultes hand med Hans Suendsen oc Jens Hansen i Rutsker Sogen, oc imidlertid berettede Peder Mickelsen oc Jens Hansen for Hans Suendsen, huad Hans Nielsen oc Anne Maria af dem hafde begieret. Huilke dog Hans Suensen viste til forn som Per Mickelsen foregaf, oc da di varre ind kommen, blef di skegt med BrendeVin oc fick Per Mickelsen mest Rus, oc da di Reed Under Veyen saa vel somi Hans Suendsens Huus Raadis Jens Hansen oc Per Mickelsen ved den Nat at ville tae Hans Hansen ud, huor til Hans Suendsen leverede dem en stor stang oc en Jernbolt, som di skulle bryde løs med, naar di kom der op, oc da di kom paa Veyen, gaf Gud Per Mickelsen oc Jens Hansen indskydelse slig gierning den gang ej at giøre mens tengte sligt for Øfrigheden at angifue som oc skeed er, Reed di til Bage igien til Hans Suendsens Gaard oc leverede stangen tillige med Jern bolten fra dennem igien.
Derefter kom Jens Hansen ud til Per Mickelsen til Rønne en Søndag eftermeds, oc sagde at Hans Nielsen hastede meget at ville hafue Hans Hansen udbrøt, oc ville Jens Hansen, at Per Mickelsen den Natt skulle følge med oc tage Hans Hansen ud efter Hans Nielsens begiering, men som Per Mickelsen icke hafde leylighed formedelst Høstens skyld, tirsdagen der efter kom Hans Nielsen slef til Rønne til Per Mickelsen paa taaved som Per Mickelsen hafde arbejdet, oc endelig den Nat oc ville hafuer Per Mickelsen med at udbryde Hans Hansen. Løfuerdagen der efter som var d. 21. Sept. Kom Bud fra Hans Suendsen, at Per Mickelsen den aften skulle komme til ham, som oc skeede, Oc efter at Per Mickelsen var kommen did kom Hans Nielsen tillige med Hans Suendsen hiem fra Hadsle, oc da Begierede igien af Per Mickelsen at hand den Nat vill udbryde Hans Hansen, oc leverede Hands Suendsen hannem en Klofoed oc en  tang, huor med Per Mickelsen red paa Veyen til Ollekiste dammen, oc efter di Jens Hansen icke efter den aftalle som Hans Nielsen hafde giort med ham, møtte paa samme sted, saa Reed Per Mickelsen til bagge igien. Vidre viste Per Mickelsen icke udi denne Sag saa vit Hans Nielsen angaaende at vidne,-
Berild Clausen tilspurde Hans Nielsen, om hand diss førte Vidnesbiurd kand mod Sige at hand der paa ville suare Ja eller Nej,-
Hans Nielsen tilspurte Per Mickelsen og Jens Hansen som nu begge her for Retten er tilstede om di hafuer seed at Hans Nielsen skal hafue waaren med at Myrde hans sal. Broder eller oc med vered at Sienke hannem, eller om di hafuer hørt dennem sige ham, at di ville Myrde ham, før end det skeede,- Peder Mickelsen suarede at hand ej er bevist videre, end hand har vundet. Jens Hansen suarede at hand icke har seed, at Hans Nielsen icke har Slaget Henrich Nielsen, men den Nat som Hans Hansen blef udtagen, hørte Jens Hansen, at Hans Hansen som samme tid tillige med Hans Nielsen reed paa en Hest, forklarede oc ofentlig paa Veyen udsagde i Hans Nielsen paahør, huorledis Mordet var skeed, oc da suarede Hans Nielsen icke Nej der til, oc da sagde Hans Hansen at deris egen dristighed hafde skiendt dennem.  Hans Nielsen meldede paa Jens Hansen suar som hafuer vundet paa sin ed til forn, oc icke sagt sin Sandhed, da hand af (mangle halvdelen af nederste line på side 153b)Hans Nielsen at Jens efter louens 1. Bog 12 Capitel 20 artikel. Endnu tilspurte Hans Nielsen Peder Mickelsen oc Jens Nielsen, om Hans Nielsen eller min Hustru, hafuer levered dem nogen penge eller nogen paa Hans Nielsen vegne. Per Mickelsen oc Jens hansen reforede dem til deris forrig suar.
Noch til spurte Hans Nielsen om di veed nogen ugierning med hannem. Vidnerne for blef ved deris Vidnesbyrd.
Berild Clausen fremstillede vidnesbyrd Capt. Anders Laursen i Allinge som vandt, at efter da erfaring som hand om denne Sag kand hafue Baade for retten oc i Byerne, kand hand icke rettere vide eller tro, end io Hans Nielsen i Sandvig er med videre udi det mord som er begaad paa Henrich Nielsen.
Knud Mickelsen, Christopher Henrichsen, Beril Johansen af Sandvig, Hans Jensen, Peder Larsen, Mickel Sørrensen oc Hans Jensen Skomager af Allinge vidnede serdelis oc andre tillige ved ed ligesom Anders Lauridsen om vundet hafr. Oc det bereftede i alle maader, saaledis at det skeede, eller om di ved nogen ugierning med hannem i nogen maader. Huortil di samptlige suarede, ad forblifer ved deris vidnesbyrd.
Hans Nielsen tilspurte Berild Clausen om han hafuer flere vidnesbyrd at føre udi Sagen, at hand dennem nu herfor Retten ville nafn gifue efter louen. Den beordrede dommer forlagde begge parterne at giøre deris flid om at føre til neste ting alt huis di agter tienlig til denne Sags opliusning paa det Sagen kand naae ende. Hans Nielsen endnu eskede Berild Clausen suar paa det forige, at ham endelig vilde nafn gifue sine vidnesbyrd. Berild Clausen suarede der om Melder kald oc varsel om vidnesbyrds førrettelse.
Støck Capit. Hagge Mickelsen begierede tingvidne beskrefved, angaaende Hans Hansens udbrydelses Arrest i ting i dag 8 dage
Anders Pedersen, Peder Ofuesen

9. december 1695 Pag.154b
Anno 1695 d. 9. December holtis i Hammers Huuses Bierke Ting oc det udi den forordnede Dommer Anders Pederem skrifueren Peder Ofuesen oc efterskrefne Stockemend af Allinge oc Sandvig Jens Nielsen for Jørgensen, Knud Nielsen for sin fader Niels Nielsen, Lars Wefuer for Lars Skomager, Hans Aretsen, Per Jensen, Jens Hansen, Anders Jensen,-
Hans Nielsen af Sandvig fremstiledes her for Retten oc blef den kald Sedel som Elisabet sal. Henrich Nielsen med sin lauverge Berild Clausen under deris hender hafuer udgifued datto 18. Nouet 95 lest oc paaskrefuen.
Saa beviste Berild Clausen med kaldsmend nemlig Niels Bendsen oc Rasmus Pedersen loulig til i dag, saa vel som til 2det 3die 4de 5te 6te ting at møde, oc suare til di vidnesbyrd som der er udi denne Mordiske Sag som er begaaed paa Henrich Nielsen, Saa oc Hans Hansens udbrydelse af Kongens festning Hammer Huus.
Efter anledning der om skal verre som en Autor oc videndis, oc der for dom at lide, Nemlig Hans Nielsens hustru udi Sandvig, naunlig Anne Maria Leopoldidatter, som saaledes som før er melt er stefned, huilket kaldsmendene ved ed hiemlede.
Anne Maria Hans Nielsen blef paa Raabt om hun var tilstede at anhørre huis vidnesbyrd som forige Ting imod hend falden eller her efter forre suard. Da blef hendis forfald giort, da hun ligger i Barselseng oc hafde suared Kaldsmendene, at hun icke til i dag til nogen stefning kand suare, mens efter at hun hafde varen i Kircke efter sin Barsel Seng. Da skal følge suar.
Hans Nielsen begierede af den for ordnede Dommer Hr. Andersen Pedersen Fyn at om nogen Rettergang skal føris imod Hans Hustru, at hende Maatte en Mand beordres som for hende kand suare, oc talle paa hendis Ret, oc som kand drage omsorg for hinde, paa det at hun kand faa Borgen fore sig, at hun icke skulle komme til at lide fengsel som ieg Hans Nielsen maa lide, fra Voris smaa u-myndige Børn. Dommeren meldede her til, at sligt vil andrages for Landets Øfrighed, som vel der udi Behager at Desponere.
Herefter producerede Berild Clausen Landsdommers Mattis Rashes dom af sagt inden Borring Holms Landsting d. 30. October 95. Huor af Berild Clausen lod protuculere efterfølgende, som fantis I sal. Henrich Nielsens huus, oc med Henrich Nielsens self med sin egen Haand hafr skrefuen oc Under skrefuen, melder saaledis som følger:
Stefnis Eder Hans Nielsen i Sandvig 14 Dage til Vidnesbyrd at paa høre, for u-Cristelige Begiengelse imod mig, oc min Hustru i tillige med eders broder Peder Nielsen, hafuer begaaed, nu forleden Høst, da i begge som Voldsmend paa Mordisk Vis, mig oc min Quinde ofuer falt med slag oc hug, da Vi begge skulle bere Mad til voris Høstefolck, Huor vi begge da mødis til at frelse voris lif udi sal. Hans Jørgensen Huus adligevell i Begge mig der afuerfalt, med mange hasedrag oc føders stødelse, oc Jordshof, huilken Vold oc ofuerlagt, ieg paa egen oc min Quindes Vegne, eder til gaf oc forlatte for Proustens oc Laurs Gummeløs Oc vor kiere Søsters forbøn skyld. Da i Lofuede aldrig mig eller mine paa slig eller anden Maade meere at ofuerfalde, huilket I begge icke hafuer saa rigtig holdet som Eders løfte var. Men nu forleden Mandag atter igien, i begge toe udi Hans Nielsens Huus udi Proustens oc Lars Gummeløs deris nerverrelse, Da i bege tillige, med Hans Nielsens hustru oc hendis Moder clammeri imod mig Øfde, alle mig at ofuerfalde, baade med skieldsord, oc mit lifs eftertractelse,oc knifue Dragelse, inden oc uden huuset. Huilket formening at i fire til sammen efter mit fattige Blod mone Inderligen tørste. Huilket ieg Videre ved Lands Lou oc Ret agter at udføre,
Sandvig: Henrich Nielsen,

Dermed Beviste Berild Clausen med  Mickelsen i Sandvig, oc Jens Nielsen i Sandvig at forskrefne ind førte Sedel, er skrefuet oc underskrefuet, at den drebte Henrich Nielsens Egen Haand, som di saaledis her for Retten bekreftede, oc fantis bemelte kalds Sedel indført udi Velbemelte Velldr. Hr Landsdommers dom Imellem sal. Henrich Nielsens Encke, oc Hans Hansen i Sandvig paa Pag. 104, 105 oc 106, den Post lest oc paaskrefuen.
Berild Clausen tilspurte Hans Nielsen huad hand paa sin drebte Broders Haand kand  suare, saa som afgangen Henrich Nielsen self Beskylder sin Broder Hans Nielsen, frem for nogen anden skulle have ved sig self eller nogen anden ladet om bringe som dis Vere skeed er. Hans Nielsen til spurte Berild Clausen om hand  synes at dette Sagen vedkommer, oc huis icke at det Sagen ved kommer, da siures mig, U= (sidste line på side 155b ikke synlig på affotoraferet).
Berild Clausen Bør io at bevise, som er efter louen at jeg Hans Nielsen, være nogen af mine folck skal verer aarsaget i min sal. Broders Mord.
Berild Clausen Reforerede sig, til sin forhen førte mening, angaaende den mordede Hans Nielsens Broders afgang skriftlig under hans haand Indhold som er med tuinde Vidnedsbyrd bevist som i orginalen i sig Bref med flere opskrifter med egen Haand skrifuen ere oc der af bevises skal, om fornøden giøres. Endnu bgierede Berild Clausen, at efterskrifne af  bemelte Landstingsdom maatte vorde protocoleret, oc findes Pag: 107, 108, 109, 110 oc 111.

Bekiender ieg sergiant Christen Nielsen som tillige med, underskrefne Mandskab hafde Vagt, paa festningen Hammers Huus d. 29. augusti at da Hans Hansen hafde spisted, gick ieg ind oc tog di tomme Kar fra hannem, oc som ieg igien udkom, sagde ieg, Vi maa see om her er noget videre hos, end som der bør at verre, eftersom ieg har ordre paa at Vicitere baade Maden oc Karene, oc som ieg salvetten aabnede, udi Undertegnede Solddaters hoes verelse, som var omkring di samme Kar. Var der i den fest it indlagde Bref, at dette saaledis Bestaar udi Sandhed, saa sandt hielpe os Gud oc vor Herre, oc videre til verre gestrndig om fornøden giøres. Dattu, Hammers Huus d. 30. Augusti, Anno 1695= Christen Nielsen, Hans Suendsen, Jens Simonsen, Niels KPS Pedersens nafn, Anders AN Nielsens nafn, oc lyder den Sedel som di saaledis hafde fundet fra Hans Hansen saaledes Min hustrues Vidnesbyrd, at hun begierte af mig at Maatte gaa til Allinge oc huor ieg møtte hinde, da hun kom fra Allinge og fultes vi ad hiem til min gaard, Da vi kom hiem var starx efter Sollen var nedgaae saa gick hun Ind, oc siden op til Hans Nielsen, mens Jeg gick op til vort sædton dyrene, oc strax efterat hun  var. Dette maa du Hans Nielsen tit oc ofte læse for min hustru,
Vilde du ellers lade mig vide noget da beidt en kulle der veed, oc leg ded ned i Maden, som mig blefuer til schiket. Jeg møtte min hustru strax Norden for Møllen, Min hustru var først op hos Anne Maria, at hafue hinde med, huad deres ord har været ved ieg icke, indkommer, da kom Jeg saa ind oc lagde mig til om Morgenen, da stod jeg op oc kaldede paa drengen oc lagde mig saa igien i min Seng, videre var Barta Hans Hansens icke bevist, andet ind hindes Mand er uskyldig i Hendrich Nielsens død, det ved hun noch, huilket hun og med en god Samvittighed. Der paa aflæger sin Eed, der som hinde blifuer til spurt, af huad aarsage hun skielte oc bandede terne Suends kone, Da suare hun, at hun icke skielte hende, men huad ord som dem var imellem var for terne Suends hustru hafde usandfærdig ord til hinde, angaaende den Baad. Men huordan ordene vill passerede, kand hun icke erindre. Dersom hinde blifuer tilspurt huad Hans Nielsen hafde med at befalle min drenge, at di icke skulle agge Lyng, da suared hun hindes Mand hafde bedet hannem der om at hand ville i hans fra værelse vilde see hans gafn til gode. Huis hinde videre blefuer til spurt suarre hun Nej eller oc hun ved inted deraf.

Dette bemelte er saa det meeste Mueligligt er at læsse af et bref som Hans Hansen fæst med en Knappe Naael paa gl lind klæde som var omsuobt ofuer de skidne Kar som ham blef fra tagen dend 29. Aug. Oc Serg. Christen Nielsen med 9 Soldater hafuer fundet Brevet udi klædet fæsted, som Melt er.
Under et Leer fad oc surres samme  Sedel til Hans Nielsen som vare skrevit med bleck giort af Røst, huorfor det oc er ulæseligt. Endnu en sædel som bmt. Sergiant Cristen Nielsen har sig hafuende Vagt hauer fundet paa efterskrefune maade
Dend 30. Aug. Vare vi under skrefne opp med aften kost til den fangene Hans Hansen, huor vi da bekom tilbage igien, En tom træ kruuse, var suøbt udi hand klæde, oc som Vi efter ordre visenterede Karrenee oc Klædet Fant vi videre bonden op i kruusen imellem Klæded, denne indlagde Sædel, det er sendt videre. Vi underskrfn. Saa som hielpe os Gud oc hans Hellige ord. Hammers Huus ut supar. Christen Nielsen, Hans Olsen, Per PI Jensen, Jens IMS Madsen.
Berørte fundne Sædel lyde saa ledes,
Dersom Vidnesbuiden Hans Andersen oc Niels Pedersen blifue til spurt, Husk at de icle aabenbaarede det starx huad de ved som drengene hafue sagt for dem: da kand di suare at di torde minnes at der paa at drengen skulle hafue Nogen Mordiske hierte udi sig, til med hafde di ingen forstand der paa at dey kunne komme dem Noget ved sligt at sige for nogen. Min hustru faa oc at viide huad hun skal suare om di klæder som blef baaren, og om det salt til Suerids (?). –

Huilken post i dennem Blef lest oc paa skrefuen som melt er. Berild Clausen var begierende af Hans Nielsen, at hand ville eller kiende laougen erkleere, saa som Lauverge formener, at Hans Nielsen skal vere indtresered med den Udbrøtte fange Hans Hansen af Hammers Huus, udi sin Broder Henrich Nielsens mord, da paastaar Berild Clausen hans meening her om til eller fra at suare. Hans Nielsen melde paa Berild Clausen i rette settelse at hand siuntes u-nødigt der paa at suare, være Berild Clausen louligen kand bevise, at disse skrifter vedkom Sagen jeg Hans Nielsen er indstefnet fore sig heller er ieg stefned til at hørre nogen skrifter ud af Landsdomsdom, Men begierede ikun at Berild Clausen ville føre sine Vidnesbyrd som jeg Hans Nielsen er indstefned til at hørre, oc icke lenger at giøre mig ophold i Sagen =
Rasmus Persen oc Niels Bendtsen af hielmede, at hafue paa Hans Nielsens Vegne i Sandvig til i dag hidstefnet Elisabet sal. Henrich Nielsen i Sandvig, med sin lauverge ay hørre Vidnesbyrd i denne Sag, saa oc stefned Suend Terne oc hans hustru, at vidne deris Sandhed, ilige maader stefned, Anders Jensen oc Jens Hansen at sige deris Sandhed huorledis di hafuer stefned Byefolckene tilforne i Hans Hansens Sag, med videre eftersom dagen er forløben saa blifuer Ting i Morgen klocken 9; oc parterne forlagde da at føre Ting di kand hafue.
Anders Pedersen, Peder Ofuesen.

10. december 1695 Pag.157b
Anno 1695 d. 10 december holtis Hammer Huuses Bierketing udi den beordrede Dommer Anders Pedersen Fyen, skrifueren Per Ofuesen oc efterskrefne stockemend, nemlig Jens Nielsen, Tor Jørgensen, Niels Nielsen skreeder, Lourids Vefr, Peder Jensen, Jens Hansen, Hans Aretsen, Anders Jensen.
Hans Nielsen af Sandvig blef her for Retten fremstilled. Da begierede Berild Clausen at endnu efter strefne af den i gaar fremlagde landstingsdom gangen imellem hr.Henrich Nielsens enke, oc Hans Hansen, maatte proculurere, som oc skal tiene til opliusning i denne Sag, Pag. 70:
Hans Hansens pigge Buold Hansdatter, blef for Retten fremkalet, oc foregaf, at samme Bøsse er endnu i Hans Hansens Huus, at finde i Krubehuset, oc der foruden fore gaf samme pige Buold Hansdatter, at hun hafde hørt, at Henrich Nielsen, oc Hans Hansen i det siste Aar hun hafuer tiendt Hans Hansen alle tider hafuer verrit u-vener oc hafde oc Hans Nielsen i Sandvig, hafuet haft Ondt paa Henrich Nielsen, med videre hendis Vidne samme dag i Landstingsdommen indført, forklarer at: pag: 72,73,74, 75 oc 76 hindes saaledis.
Berild  Clausen tilspurte Hans Nielsen, som nu er her for retten, huad erinde Hans Hansen hafde til Hans Nielsens den aften at Henrich Nielsen blef for myrdet, oc huor til dags at Hans Hansen, kom i hans Huus, oc huor lenge hand Varden. Hans Nielsen suarede paa Berild Clausens spørgsmaal, at han d. 9. juli var i Rønne, oc om aftenen kom hiem ungefer Kolcken fem, da var Hans Hansen i Hans Nielsens hus, saa vell som Laurids Nielsen Gummeløs, oc Anders Hansen af Hadsle, oc deris ord fraserede, imellem dem om Noget Redskab, som di til sammen hafde i et Skiberom, oc da lod di til denne hendte. Knud Mickelsen som oc var introderit, med den om samme Redskab, oc som di sad oc di der om var for enet, begyndte di til sammen at spille kort, som varede hen til ungefer sollen gick ned, saa fick di Mad, oc efter Maaltid gick Hans Hansen Bort, oc Hans Nielsen fulte ham till laagen, oc begierte at Hans Hansen ville Bie lenger for Selskab skyld, da sagde hand Nej, for medelst hand skulle gaa imod sin Hustru som hand bereted at hun var gaaed till Allinge at kiøbe Boghuede gryn, af di skaanske folck, Saa bad Hans Nielsen Hans Hansen enda at hand ville komme igien, da sagde han Ja, om min hustru icke blifuer forlenge borte for jeg vil icke hun skal gaa Ene, fordi det blifr silde, saa gick Hans Hansen bort, oc saa begierte Hans Nielsen, at Lars Gummeløs ville blifue hos hannem om Natten, huilket hand oc lofuede, der efter saa gick Hans Nielsen op til sin Rug, oc strax hiem igien, da Hans Nielsen da hiemkom, da stod Laurids Nielsen Gummeløs oc Anders Hansen af Hadsle, oc Hans Hansens hustru i Sandvig, tillige med Hans Nielsens hustru uden for hans laage paa begierte Hans Nielsen at Laurids Gommeløs oc Anders Hansen ville gaa ind, oc gaa til seng, for da begyndte det at blifue mørck,
Berild Clausen end ydermeere tilspurte Hans Nielsen, som er den Myrdede Henrich Nielsens Broder, af huad aarsage, at hand er Henrich Nielsens efterlatte encke saa stridig som nu for Retten fornemmes, at Hans Nielsen Jo burde at hielpe Encken til Rette, at udlede oc eftersøge Henrich Nielsens Banemand, uanset hafuer Hans Hansens pigge her for Retten, med sit aflagde vidne, gifued til kiende, at Hans Nielsen hafde u-venskab med sin Broder, oc der for uden skulle hafue ondt paa hannem. Hans Nielsen paa Berild Clausens førtse Spørgsmaal Refererede sig till Tingbogen, saa vell som til samptlige stockemendene, for det andet tilspurte Hans Nielsen Hans Hansens pige, som Berild Clausen beretter, at Hans Nielsen skulle verre sin Broders avindsMand, om hun veed noget Clammeri, at di haft til sammen, Henrich Nielsens hustru beskyldede Hans Nielsen her for Retten, som Hans Nielsens self sigger, oc saa gick Hans Nielsen fra Retten, oc ville icke lade indføre, huor udi samme skielderi skulle bestaa.
Berild Clausen til spurte Hans Nielsen oc begierede, at han her for Retten, paa sin Broder Henrich Nielsens hustru, oc bad alle Stockemendene at di ville udsigge, huad Hans Nielsens ord var til Elisabet Henrich Nielsen oc huad aarsager Hans Nielsen beskylder Retten at hand det ville til kiende gifue, eftersom Bande Hr. Amtmandens fuldmætige vel Edle Christian Tuxen saavel som landsdommer Matthias Rask begge vare hos oc bivaanede Retten for Lyd oc Respect skyld. Huor til de 8te stockemænd suarede, at de hørte at Hans Nielsen skielte Lisbet Hendrich Nielsens for en Horre. Men huad ord Lisbet Hendrich Nielsen hafde sagt til Hans Nielsen kunde de icke høre. Ellers sagde Hans Nielsen at hand icke Retten noget hafde at beskylle inogen maade, endskiønt hand der om et ord lod falde til Lisbet Hendrich Nielsen.
Pag. 81:
Olle Lauridsen fremkom for retten, og sagde at Laurids Jensen hafde sagt for hannem, at Hans Hansen oc Hans Nielsen i Sandvig hafde bødet ham de 16 sdr for at slaa Hendrich Nielsen i Hiell som Olluf Lauridsen icke at hafue tordet sagt denne sin Sandhed tilforn formedelst at det icke skulle gaa hannem som det gick Hendrich Nielsen nemlig at hand og skulle blefue I hiellslagen, og  berettede Olle Lauridsen videre, at Laurids Jensen som varHans Hansens dreng hafde sagt til Olle Lauridsen, da Olle Spurte ham hvorfor hand ville Rømme at Hans Hansen oc Hans Nielsen hafde lejet hannem der till at hand skulle Rømme for dend drabs gierning som er begaaet paa Hendrich Nielsen,
Med videre hans Vidnesbyrd I sig self vitløftig forklare, Pag. 86 oc 87 findes dette indført,
Suend Jensen Terne fremkom for Retten, og bekient videre til hans forige aflagde Vidnesbiurds udførlige forklaring at dend tid, drengen Laurids Jensen kom til Terne Suend oc bødet hannem de 50 Slettedaler for at hielpe hannem at slaa Hendrich Nielsen ihiel, da spurte Terne Suend hannem huor vilde faa de Penge, du faar dem vell af Hans Hansen oc Hans Nielsen, da suarede drengen det kand vel være. Terne Suend blef tilspurt huorledes eller paa huad maade hand turde komme til at gisne eller gette paa de 2de Mænd Hans Hansen oc Hans Nielsen. Suend Terne suarede da ham de altid hafde kif og trette med Hendrich Nielsen. Videre bekient Suend at hans Hustru hade ganget hen til Hans Hansen og sagt til Barte Hans Hansen, I har giort vel, at I her os vide at Eders drenge vilde Rømme bort med vor Baad som vi haver tilsammen have half delen udi, da Suarede Barte Hans Hansen hinde, Tie stille oc hold din Mund din Hore, eller du du skal faa Skam oc Pine. Jeg skal slaa dig baade brun oc blaa om du Sier icke, og sagde Suend Terne, at hans egen Quinde hafde bedt ham tie stille med dette dette oberskrefune. Saa var og Suend bange udi at sige Sandhed formedelst hund frygtede for at utack der for af Hans Hansen, Hans Nielsen og Hendrich Nielsens. Hans Hansen tilspurte Suend Jensen huad hannem er bevist om Hans Hansen, Hans Nielsen oc Hendrich Nielsen deres trette, dertil suarede Suend Terne, at det viste alle Mennesker, at de Kifuede oc trettede med Mundene
Som samme vidne videre udviser som i bemelte Landstingsdom er indført. Huilken Landstingdom Berild Clausen leverede en orginal udi Retten at den beordrede Dommer saa vel som di 8te Stockemend, der af kand hafue vished fornøden, efterretning.
Hans Nielsen tilspurte Berild Clausen om hand flere vidnesbyrd har at føre sin meening, efter som hand syntis nødvendigt at verre udi Sagens at føre, mens satte saa kortelig i Rette, for den forordnede dommere oc di 8 Tingmænd, At efter di claring er bevist Baade med denne oc med den forige Sag imellem Elisabet sal. Henrich Nielsen oc den rømte Hans Hansen, at Hans Nielsen, icke alleniste er med videre i den Mord Sag, som er begaaed paa sal. Henrich Nielsen, mens efter Vidnesbyrds for claring baade skal hafue med vered i Haandgierning tillige med Hans Hansen som af Vidnesbyrdene oc Hans Nielsens egen bekiendelse oc vedgaaelse er udført, skall hafue med verrit at udbryde Morderen Hans Hansen af Kongens festning Hammers Huus. Oc saaledis befriede ham fra den straf, som hand efter vidnesbyrd oc ergangne hiem oc landstingsdom falden er, saa som Hans Hansen hafde fortiendt, formedelst hand hafde Myrt denne Hans Nielsens broder sal. Henrich Nielsen. Da formener Berild Clausen, at Hans Nielsen bør at lide paa sit lif, som Stimand, Saaledis som louen oc der om Kongl. allernaadigste forordning der til giør anledning, huor om med procens Bekostning at erstatis erwortis Dom.
Hans Nielsen till spurte samptlige Stockemend,om di hafr hørt at ieg Hans Nielsen her for Retten at ieg hafr sagt, eller ved gaaed at hafue vered med at Myrde sin Broder, eller udtage Hans Hansen, mens som ieg icke forstaar at lade i TingBogen indføre, til min uskyldighed befrielse, huilket noch som er beuist, huor fore ingen er frem kommen at suare for mig, formedelst at Sagen mig er paaført af had, som bevises skal. Stockemendene her skyder sig til ting bogen.
Hans Nielsen endnu til spurte Stockemendene om di hafuer hørt saadan bekiendelse af hannem som Berild Clausen beretter. Stockemendene referrede dem til Tingbogen, men af Hans Nielsen brief icke hafuer hørt, Videre end hans eget vidne i Hans Hansens Sag udviser – oc det Øfrige Refererede di dem til Vidnesbyrdene.
Hans Nielsen begierede af den forordnede Bierkedommer hr, Anders Pedersen, at maatte blifue protucolerit i Sagen di vidne som disse personer hafuer aflagt før end di er kommen i fengsel, som nu blifuer indført af Landsdommerens dom, eller oc vidner i egen person her for retten, ..(?)femstelis, efter som ieg icke har vaaren stefnet til nogen gi(?)melds imod dem som jo louen der om formelder.
Hans Nielsen efter det i gaar i TingBogen indførte Kald oc Varsel tilspurde di tuende Kaldsmed Anders Jensen oc Jens Hansen som til forn paa Elisabet sal. Henrich Nielsen vegne var Myrdet, di tuende kaldsmend suarede at di hafuer stefnet alle oc en huer udi den Mordsag som er begaaed paa Henrich Nielsen saa vit med Sandhed der om er bevist, oc videre reforrede den til det kald oc Varsel, som di til forn hafuer af hielmte.
Hans Nielsen til spurte Maren Pedersdatter efter at eden for hende var oplest, som tiener til Hans Nielsen i Sandvig, om hun viid eller kand sige at jeg Hans Nielsen var af mit huus den Nat, at hans Broder Henrich Nielsen blef Myrded. Marren Pedersdatter suarede at den Nat som Henrich Nielsen blef Myrdet om Natten, da laae Hans Nielsen i sin Seng da folckene fieg Mad, oc da var det Nyses til Myrct. Hans Nielsen til spurte vidned, om hun veed at Hans Hansens drenge fick Mad i hans huus den dag at di rømte om Natten, som Buold Hansdatter bereter i sit vidne. Vidned suarede at hun icke saa bemelte drenge i hindes hosbons huus den dag, ej troer at di fick mad. Endnu tilspurte Hans Nielsen vidned, om hun skafued nogen seck i di tider, at Hans Hansens drenge rømte saa som Berild Clausen attester om for melder efter som di hafuer  seckene i Regenskab.
Berild Clausen til spurte vidnet, om hun den Nat gandske var hos Hans Nielsen, paa dette kunde videis at hendis vidne bestaar. Vidned suarede, at hun icke laa i stuen, huirken den Nat eller andre natter, men liger udi kammer, oc veed icke om Hans Nielsen var ude, men laa oc sof, nemlig pigen laa oc sof.
Hans Nielsen tilspurte Vidnet Maria Hansdatter, som nu for Retten fremkom, oc giorde sin ed efter louen, om hun ved, at ieg Hans Nielsen var af mit Huus den aften at min sal. Broder er blefuen Myrdet om Natten. Samme pige som tiener Hans Nielsen i Sandvig, suarede, at den aften laa hand paa sin seng oc saf da de fick mad, Hans Nielsen endnu til spurte vidned, om hun ved at Hans Hansen drenge fick Mad i mit huus den dag at di Rømte om Natten. Vidnet suarede ganske Nej der til at hun icke saa dem der den dag, ej heller gaf dem mad, Hans Nielsen spurte vidned, Maria Hansdatter, om hun safnede nogen seck i de dage Hans Hansens drenge rømte eftersom di hafuer Seckene i Regenskab, saa som Berild Clausen Attester fra Skaane om formelder. Vidnet suarede Nej.
Berild Clausen til spurte Vidnet, om hun gick io icke i seng da den anden pigge gick som for hende hafe vondet oc laae hos hende. Vidnet suarede at hun laa i samme Cammer oc udi samme seng som den anden pige laa,mens icke om Hans Nielsen var ude den aften om Natten eller icke. Hans Nielsen endnu till spurte begge sine tieneste piger Marren oc Maria om di var udvist af huuset den dag som Hans Hansens drenge rømte om Natten, huor till di gandske suarede Nej.
Hans Nielsen tilspurte sagsøgeren Berild Clausen, om hand icke vil i modtage Borgen for hannem saa vil ieg den til neste ting indstille, saa at Berild Clausen paa Enckens Vegne oc øfrigheden skal verre uden skade i alle maader. Der paa suarede Berild Clasuen at hand udi dag hafuer giort Rettelse, men henstiller det øfrighedens behag, huor med Berild Clausen er benøjed.
Hans Nielsen saa vel som hans hustrus Anne Maria Hans Nielsen, blef af Retten forlagde, at føre oc frem lege alt huis di kand hafue dem til befrielse, i mod Elisabet Henrich Nielsen lauverge Berild Clausen, hans indstefning beskyldninger oc der efter giorde i Rette settelse, efter ting bogens videre udvisning, oc det til neste ting som holdis i dag 8te dage saa skall strax følge dom. Hans Nielsen begierede efter dommerens forlegelse, at sagen enda til neste tiing icke blifuer tagen til doms for medelst, at jeg er en fangen Mand, oc icke der forre kand komme saa fort med sine beviiser, som sagsøger.
Anders Pedersen, Peder Ofuesen

23. december 1695 Pag.162a
Er holden Bierketing – saa som tinget efter berammelse ej I dag 8te dage kunde blefue holden, huerken dommeren med flere folck fremkom, formedelst det storre sne oc strenge guds vejerlig –
udi den beordrede dommere, Anders Pedersen Fyn, skriferen Peder Ofuesen, oc eferskrefne stockemend af Allinge oc Sandvig, nemblig Jens Nielsen, Niels Nielsen, Tor Jørgensen, Laurids Wefuer for Lars Skomager, Peder Jensen, Jens Hansen, Hans Arretsen, Anders Jensen,

Hans Nielsen af Sandvig her for Retten fremstilledis, oc Berild Clausen begierede Hans Nielsens suar imod den rette settelse, = Hans Nielsen tilspurte Berild Clausen om hand hafde vidre at føre efter sit an gifuende, end nu icke, med mindre Hans Nielsen noget seet for gifuis, som der til bør at suaris. Men Berild Clausen begierte at Hans Nielsen ville fremlege hius hand kand hafue efter foreligelse. Hans Nielsen begierte at hand icke lenger maatte holdis i saadan tuang for Retten, men at io maatte tilladis at suare noget huad hand viste, paa Berild Clausen forøge fangers u-beviste oc u-sandferdigt angifuende, Hans Nielsen I rette lagde it for sejled tingsvidne udsted af Hadsle Byes ting Bog d. 13. november 95, med begiering at dette maatte leses oc paa skrifues oc i Protocolen Indføres. Efter at tings vidnet var oplest meldede Hans Nielsen paa Cortirmester Laurids Jensen aflagte Vidne, som hand aflagde inden Hadsle Byeting, at hans ord var før end hand aflagde sit vidne, at hand icke kunde Erindre rettere, ind Niels Jørgensen var i miner Huus, den aften mens i hans vidne siger hand det icke for hand icke viste det til vise, oc at stockemendene siger, at hand sagde di ord, end dog det ey vedkommer, at sigge noget uden det som for Retten passerer, ej heller burte Dommeren at ud stede nogen dom, for ord som icke skeede i Rettergangen. Naar vidned af lagde sit vidne, til med kand jeg nu self erindre, at jeg saa Niels Jørgensen i mit Huus om Aftenen, at hand drack Brendevin, med skrifueren Per Ofuesen, oc der efter gick di begge bort, till med saa kommer der saa mange gaat folck oc kiøber øl oc Brendevin, saa vel som andre erinder, saa at en fremet Mand, kand det icke saa nøje oc sige, for den skyld, at vi saad oc spillede kort, om it bigger øl, oc var ved en Rus, men Ingen erlig Mand skal kunde gottgiøre, at Niels Jørgensen var udi minne huus paa di maader, som hand hafde maat angifued om, formedelst hans fengsels skyld.
Hans Nielsen førte Dommeren til betenghende, efter disse Hans Nielsen førte vidne Da er det io klarlig bevist at ieg var i min huus den aften, oc Nat at min min sal, Broder er blefuen mordet, till med saa er der Jo ført vidne noch i sagen til forn, huor dags hand gick fra Allinge, till med, saa hafuer ieg io klarlig bevist, at ieg var i mine hus, den aften oc Natt, som den bort rømte Hans Hansen er bort kommen, saa at Berild Clausen icke hafuer kundet mine førte Vidne imod sagt, Ej heller hafuer hand forklaret sine angifuerre, om di hafe verrit med Tingsdom for vanden, før end di er kommen i Baand oc Fengsel, efter louen, eller di er bunden for at angifue paa mig, oc min hustru, efter hans egen bekiendelse, paa det at hand kunde faa voris armod fra os til sammen, som det lader sig ansee efter min vidnesbyrd, om hans egne ord, oc at hand siger, at Øfrigheden setter (en linie mangler side 162b), de veed ieg aldrig at hafue iort min Øfrighed mod, huorhen med ord eller gierninger, mens at Berild Clausen hafuer haft hielp i Sagen, det kand en huer for staa, Førts at lade mig indsette, før end mig er Borgen til bøden, oc siden min Borgens dom underkiendt, mens efter hand hafuer ladet mig nidsette, oc icke vilde tage Borgen for mig, hafuer hand maat søge saadan medel, oc icke det alleneste, mens hafuer hand end oc haft Øfrigheden self paa tinget, at hørre angifuerne, paa det at di skulle angifue, saa som di var tingen till I deris fengsel, til med saa stod en underofficer ofuer mig med en Blot degen, Imidlertid, at hand førte sin angifuere, saa at ieg af frygt, baade for Øfrigheden, saa Velsom for mit lif, icke huad ieg torde lade i Tingbogen indføre, men maatte hørde dette ieg aldrig vide af at sigge, Eller nogen tid hafuer tengt som mine vidner noch for klarer, at Sagen noch udviser, i sig Self, i det at ieg icke hafr maat nøtt en Mand der kunde talle for mig, saa at ieg formedelst saadan U-sandferdighed som ieg hafuer maatte hørt, saa vel som den enlighed, oc den stanck paa Naturens Vegne som ieg maa bestille inde hos mig, er mit hofued oc mine Sind, gandske Underlige, saa at ieg icke Veed, huad ieg self siger, til med saa setter hand i Rette paa mig, at lide paa mit lif, enddog, at hand self hafuer vedgaaed oc sagt, at hand før mig Sagen paa, for min lille Midelskyld, oc ville icke ansee at giøre smaa u-myndige Børn faderløse, oc den største Aarsage, at hand saaledes vil fordrifue mig oc min Hustru, Er at hand hafr for Øst (?) oc fordøjed, med ting deeling, til eget gods, til med hafr hand for saadan skyld, for seet hans Mayst. Beste Vaanede, som vart er paa landet, som er Biørne gaarden i Clemensker Sogn, som hand nu for saadan skyld maa af vigge, huor fore hand med u-retferdighed, agter i mit Boe at indtrede, oc at ieg icke kand oplyse min Sag som ieg burte, da er det af den aarsage, at ieg icke kand gøre mine vidner, for truseler skyld. Ey hellere er der veje fred for mine folck, at rejse moget erinde for mig, till med saa hafuer jo icke Berild Clausen eller Encken verre saa nidkier for at hafue min sal. Broders død som ieg oc mine søskende hafr vaaren, i det dat at min sal. Broder var myrt, vilde vi io ladet sat Hans Hansens drenge, som hafde undsagt min sal. Broder, mens Encken vilde jo icke. Aarsagen seer man io noch, fordi icke hafuer haft gods oc biering, der fore er der jo icke i rette sat, paa den en gang end dog det er klarlig bevist, at di hafuer undsagt min sal. Broder, oc at Berild Clausen vil sigge at hafue talt, med den ene dreng, da befindes hans Attester icke i Sandhed, mens slig er hans Verck at hand kand, skilde en erlig mands Nering, med Rettergang, som hand maa lefue af, oc der ved søgge sit ophold, mens ieg for moder, at Dommeren icke Anseer, saadan en, u-retferdig Mand oc saadane Usandferdige angifre som hand efter sin begyndte Sag, hafuer maatte for aarsages til at bruge.
Hans Nielsen tilspurte samptlige stockemendene, om det icke er dennem bevist, saa vel som i Tingbogen indført, at Encken oc ieg Hans Nielsen, er forligte, om di ord, som falt imellem os her for retten, den gang at ieg aflagde mit Vidne, imod Hans Hansen, som hun nu paa nye lader i Sagen indføre. Stockemendene suarede Ja, at Hans Nielsen, oc Elisabet Henrich Nielsen blef forligt, om nogle skieldsord efter Tingbogen vidre udvisning,
Hans Nielsen begierte af den forordnede Dommer, at Berild Clausen maatte aflegge sin forsualig ed, efter som ieg er kommen i erfaring, at louen tillader, at hand icke hafr forholt sig, vrangeligen vidnedsbyrdenes føring i denne Sag imellem Encken oc mig.
Berild Clausen suarede, at hand som er beordre at vere af Øfrigheden Elisabet sal. Henrich Nielsens lauverge, oc huad sig angaaer Hans Nielsens meening, til kommer ej Berild Clausen at suare til, Men sagen ved vidnedsbyrd i sig self vidre forklarer. Hans Nielsen meldede paa Berild Clausens suar, at her er io ingen Mand paa landet, som sig saa geemenlig lader bruge i Rettergang, som Berild Clausen, huor fore Hans Nielsen førte Dommeren til gemyt, huad Berild Clausen Sag huner, i det at hand icke tør giøre sin ed, Huorledis hand hafuer forholt sig med Vidnerne.
Hans Nielsen førte Dommeren til gemytte, om Berild Clausen icke hafuer forholt sig vrangeligen vidnedsføring i denne Sag, i det at Vidner først hafr sagt deris Sandhed, saa vit dem var bevist, som tingbogen udvises, oc der efter ladet sat dennem her paa festningen Nemlig Buold Hansdatter, oc Suend Terne oc Olle Larsen, oc tvinget dem til at vidne om mig, oc icke kaldet mig till at høre dem som louen sigger, at ingen vidne maa føris i mod nogen, uden hand er loulig kaldet til at hørre dem. Oc icke heller efter min begiering som tingbogen udviser, ladet vidnet i egen person her for retten indkommer, at ieg kunde høre deris egen ord, oc suare der til saa vit ieg self kunde forstaa, til med saa er den Olle Larsen en løsgiengere huorfor ieg icke veed, at søgge hannem, til at hørre Vidnesbyrd, til med, saa burde jo Berild Clausen, icke at føre saadane vidner efter louen, uden hand forklarede huor di var at finde, end dog hand er den forstandige procurator som er paa landet, ej heller hafr hand suproret sinne vidner forreten som ieg icke torde paa staa, som før er melt, Mens mine førte Vidner hafuer hand jo forholt sig med efter louen, til med saa hafr hand gaaed i folckes huus, oc sagt dem di skulle vidne, mens di tør io icke komme, at sigge deris Sandhed, for di frycter at blifue Arresteds, for di hafr vel hørt huorledis at minne piger skulle vaaren fastsatte, forderis vidne som di aflagde,
Hans Nielsen begierede af Dommeren, at hand maatte føre den bevis ofuer Olle Larsen som hand nu hafuer tilstede.
Da frem stod Anders Nielsen som vandt, at hafue efter Byefogden Jens Andersen Steeges begiering stefned bemelte Olle Laursen, formedelst falsk vidne oc løgn, som bemelte Byefoged vilde hafue sin beskyldning til hannem føre, oc hafde Hans Jensen varren med at stefne, men er nu siug, oc sad Olle Larsen i it Cammer paa Hammers huus der hand blef stefned, Oc beviste Hans Nielsen dette oc med en Memorial til Amptmanden lyder.
Veledle Hr. vice Amptmand Christian Tuxen, gunstige patron. Eftersom ieg hafuer ladet indstefne till Hammerhuuses Bierke ting Olluf Larsen som hafuer tiendt Giese sal. Hans Jørgensen udi Sandvig, for det falske vidne hand hafuer aflagt for Retten, om det U-hørlig Mord, som er begaaed paa afgangne Henrich Nielsen, I fornt. Sandvig, Saa vel som Kierstine Suend Ternes, som ilige Maader hafr vondet falsk, saa begieris allerydmygligst, at Velædle Hr. Vice Amptmand, vill forordne sr. Anders Pedersen Fyn, Borgere udi Rønne, oc kierke skrfuere her paa landet, til at døme oc betiene Retten til Bierke tinget, imedens Jeg disse ofuen bemelte falske Widner till taller, paa det di efter louen kunde faae deris tilbørlig straf, for venter her paa Hr. Amptmands gunstige Resolution forblifuer Velædle, Hr. Vice Amptmand ydmygst tiener, Jens Andersen Steege, Hadsle d. 17. Augusti 95
Hans Nielsen begierte, at sergiant Christen Nielsen maatte komme for Retten, med sine Soldater at giøre sin forklaring, paa di Sedeler, som Berild Clausen hafuer ladet i Sagen indført, efter som hand nu er her tilstede paa festningen, saa fremdt at Berild Clausen icke self vil verre til tengt dem at hafue skrefued, saa velsom den kaldsedel, Hans Nielsen begierte at d. 2de ting som holdtis d. 11 Nob. Oc 18 ditto, maatte følge med Sagen, paa ded at det sees kand, at ieg er sat u-skyldig, oc icke der hafr vaaren vidne. Endnu til bød Hans Nielsen Sag Søgeren Borgen, om hand den vil imodtage.
Elisabet sal. Henrich Nielsen oc hendis lauverge suarede saaledis paa Hans Nielsen indførte mening som icke ved kommer de loulige bevismager huilke Hans Nielsen der ved søger udflugter, huilke icke af sag søgere er gestendig, det øfrige om Caution oc Borgen, der om erført den fuld kommen Meening, huor ved det forblifr oc esker endelig udi Sagen,-
Hans Nielsen begierte at Sagen endnu icke optagis til doms, formedelst, at ieg icke endnu kundet oplyst min Sag formedelst mit fengsels skyld til med saa er icke endu tiden ude, med kald oc Warsel. Berild Clausen suarede tillige med Encken Elisabet sal. Henrich Nielsen at di eskede dom udi Sagen, oc ville der  his formode, at Hans Nielsen sickerligen oc fengsel igen anholdis til Sagens Uddrag.
Dommeren meldede, at det i dag er 6 ugger siden kald oc Warsel er afhiemlet, huorfor hand icke imod louens 1. Bog 4 Cap. 5 Artikel videre efter dette kald oc varsel kunde tillade at føris, uden huis i dag ført vorder, helst at der om for 3de ting dage siden til Parterne er giort forleggelse, oc huis icke Nogen at Parterne hafuer videre at føre i Sagen vil Dommeren oc di 8te Tingmend starx døme.

Anne Maria Hans Nielsen indleeg i Sandvig blef i Rette fremlagt d. =23 Decemb= 95 Lest oc paa skrefuen =
Hans Nielsen I Rettelagte sit skriftlige Indleeg Datto 23 Decemb. 1695 = Lest oc paaskrefuen
Berild Clausen Begierte Dom ofuer Anne Maria Hans Nielsen efter Louen, Da blef her forretten dom afsagt. Huilcken Dom Hans Nielsen begierede forlagt, efter som di hafuer tiendt deris aarud.

Dom,
Eftersom den drebt Hendrich Nielsens Encke af Sandvig Nemlig Lisebet Laursdatter ved sin beordrede laugWerge Berild Clausen af Clemidsker sogen til Hammers Huuses Bierketing hauer laded stefnet Hans Nielsen af Sandvig og hannem Sag føre for at have wered med widere udi did Mord som imellem sidsafvigte den 9 og 10 juli er beganged paa hendis Mand bemelte Hendrich Nielsen forhuilket mord Hans Hansen af Sandvig tilforn er sagt og tiltalled og af de der paa opkrevende otte Sandemend suoren til Bannemand, huor eftersom mordere Hans Hansen same Nat af sit fengsel eller arrest cammere, som hand var forvared udi paa festningen Hammers Huus er bleven udhiulpen og udbrødt, og saaledis fra sin efter louen oh kongl forordninger velfortiente straf bleven unddragen og Befiret; Til huilken udbrydelse denne Hans Nielsen og hans hustru Anne Marie Hans Nielsen efter processens udvisning og vidnesbiurds forclaring skal have wered den første og største aarsag med videre.
Og hauer Veledle Hr Landsdommer Mathias Rask inden Boringholms Ampt; Sidst afvigte den 13 Novemb. Formedelst den store Anledning der til gavis af de Vidner der var til den i morderen Hans Hansens Sag, dømt bmt. Hans Nielsen i saa fald udi Arrest til Sagens nermere uddrag og oplysning; Nu hauer Berild Clausen som beordred Laugverge for Lisebet sal. Hendrich Nielsen til sagens op Lysning ført adskillige Widnesbyrd.
Første Haagen Jacobsen af Sandvig der vidner at Snack og tall udi Allinge og Sandvig haver elle tider, siden Hendrich Nielsen blef myrdet, ere allermest siden Hans Nielsen blef arrestered, gaaed saaleds, at Hans Nielsen som er den drebte Hendrich Nielsens broder skulle vere medvidere med morderen Hans Hansen udi did mord som er begaaed paa Hendrich Nielsen imellem 9 og 10 juli om natten imellem Alllinge og Sandvig, saa og vidner at Hans Nielsens hustru Ane Maria hafde kommed til ham og hans Cammerat og wilde kiøbe deris Baad af dem til Hans Hansens drenge at rømme med. Maa det vere i den meening, at naar bmt drenge var rømbt fra Landet, at da morderne Hans Hansen og hendes mand Hans Nielsen skulle blifue u-mistengt udi gierningen. Huilket sidste om Baaden bemelte Haagen Jacobsens cammerat Niels Hansen ilige fald ved eed bekrefter saaledes af Ane Marie Hans Nielsen af dem at vere begiered, og absolute sagt til dem at ville have Baaden til Hans Hansens drenges rømning og bøde dem dobbelt werdi Nemlig 8 daler endelig de vidner at baaden icke var meere end 4 daler verd, og ydermere sagt til dem: Hielper os ellers er vi for Raad;
Boel Hansdatter som paa den tid tiente morderen Hans Hansen vidner clarlig at den aften Hendrich Nielsen blev i hielslagen, er Hans Nielsen kommen did til Hans Hansens, og kalded drengen Lars Jensen ud, som siden same Aften var med udi haandgierning, og talled Hans Nielsen med ham, ogsaa er drengen indkommen igien og begiered strax Mad og sagde at skulle gaa ad marcken med Hans Hansen og Hans Nielsen: ogsaa saa er hand strax efter aftens maaltid udgaaen, og hafde hun icke set hamsiden før anden dags morgen. Widner ock, at drengen Jørgen hafde sagdt for hende at den anden dreng Lars Jensen hafde sagt for hannem, at den aften forn. Hans Hansen og Hans Nielsen hafde oppasset Hendrich Nielsen at hand skulle komme fra Allinge og gaa hiem til Sandvig, da hafde Hans Hansen gaaed paa den Wej ved strand Lycken, og Hans Nielsen gicg ved udgiered strax vest fore. Endog vidner at den anden Hans Hansens Pige hafde kundgiort hende at den dag Hans Hansens drenge, nemlig Lars Jensen og Jørgen Rømbte, hafde de bleven spissed til Hans Nielsen til de rømbte om Natten der efter;
Constabel Niels Jørgensen haver og ved eed vundet at hand tillige med Jens Hansen i Olsker og bmt. Hans Nielsen af Sandvig hafde udbrødt morderen Hans Hansen, og derefter Hans Nielsen og hans hustru Anne Marie Hans Nielsens ifrige begiering, og hafde Hans Nielsen loved ham derfore et stucke Jord i Sandvig man kalder Walborg torn til løn for denne udbrydelse. Og  hafde Hans Nielsen og sammetid bestiged festningen Hammers Huus, men ichun bleven bestaaende uden for Woldene i Støck Capteinens Kaalhauge, indtil at Niels Jørgensen og Jens Hansen hafde brødt fangen ud af Cammeret, og kom ned med ham. Da er de samptlige udgaaen igien over festningens Wolde og mure, og saa skal Hans Nielsen have taged og ført morderen Hans Hansen paa sin hest til Sandvig til sin port.
Jens Hansen af Olsker vidner og, og betystyrker dette, at Hans Nielsen og Anne Marie Hans Nielsen hafde højlig ligged ham paa halsen og ved mangfoldige bud, saa og saaledis self begiered og tilbedt ham at udbryde morderen Hans Hansen, og Hans Nielsen ydermeere skulle have sagt og ligeved, at de enten skulle udbryde morderen, eller og tage ham med magt fra Vagten naar de skulle føre hannem til Hassle Ting. Oc Vidne og at Hans Nielsen var med hannem og Constabel Niels Jørgensen at udbryde morderen Hans Hansen: og hafde bestiged den kongl, festning H Huus og staaed strax Capitainens Kaalhave. Endelig vidne Hans Jensen og ald den samme maade Hans Hansens blef udbrødt blef hand ført fra Sandvig og hen til hans gaard Nemlig til Jens Hansens gaard i Olsker, huor hand laa 2 neder (nætter?), og den sidste nat kom Per Mickelsen Archelimester og did, og saa hafde baade Jens Hansen og Per Mickelsen udspurt morderen Hans Hansen huorledis med ded mord paa Hendrich Nielsen var til gaad. Da hafde hand sagt dem did alt op ud, huor til gaad saa, nemlig at hand Hans Hansen hafde slaged Hendrich Nielsen paa panden med en øxe, Hans Hansens dreng Lars Jensen hafde slaget ham i Nachen med en bøsse, og Hans Nielsen som er Hendrich Nielsens Broder hafde taged kiollen op ofuer hans broder Hendrich Nielsens houed, og sagt fort, og saa slebed ham til stranden og belagt ham med en line om sit lif, og saa ført ham ud paa en baad og sengt ham i haved, Huilket forskrefne huorledes ved Mordet var passered, Jens Hansen vandt at Hans Hansen den nat hand var udtagen af festning H Huus, hafde lige saaledes fortelt, udi Hans Nielsen egen paa hør, da Hans Nielsen førte ham paa sin hest og Hans Nielsen sagde icke Nej der til;
Arckeliemester Per Mickelsen hafde ved eed bekiendt og vedgaaed dette samme at den undvigne Hans Hansen saaledes hafde bekiendt og udsagt, huorledes bmt. Hans Hansen ved sin dreng Lars Jensen og Hans Nielsen hafde myrded og sengt Hendrich Nielsen, og hourledes Hans Nielsen og hans hustru Anne Marie hafde af Per Mickelsen begiered at udbryde Morderen, og loued ham og Jens Hansen derfoer 100 Sdr, mens da udbrydningen skeede var og icke Per Mickelsen med. Vidner ellers og at Hans Hansen hafde bekiendt at hand ved Hans Nielsen i mange tider hafde ligged i fald for Hendrich Nielsen for at myrde ham, Mens ej førend nu, kunde gaa for sig,
Captain Anders Laursen udi Allinge og Sandvig med eed vandt at begge byerne hauer og paa Bierketinget fremstaaed og giort deres eed paa at di icke andet kunde vide eller troe, end Jo Hans Nielsen var med vider udi den paa hans broder Hendrich Nielsen begangne mord.
Herforuden er og af Berild Clausen fremlagt en Landstingsdom imellem den drebte Henrich Nielsen hans encke og Hans Hansen: Udi huilken proces er falden adskillige vidner, der siger ligesaa vel til Hans Nielsen angaaende ded paa Hendrich Nielsen begangne Mord som til den rømte Hans Hansen. Saasom Boel Hansdatter vidne indført i dommen pag. 39. At Hans Hansen og Hans Nielsen var samblede i Compagni den aften at Hendrich Nielsen blef myrded, i Hans Nielsens hus, og pag. 70 vidner same pige at Hans Nielsen jefnt og hafde haft ondt paa sin broder Hendrich Nielsen.
Pag: 81 vidner Olle Laursen at Hans Hansens dreng Lars Jensen hafde sagt for hannem at Hans Hansen og Hans Nielsen hafde bøden Lars Jensen 16 daler for at slaa Hendrich Nielsen i hiel.
Swend terne oc vidner ilgemaade at Lars Jensen som var Hans Hansens dreng hafde bøeden ham 50 dr. For at hielpe sig at slaa Hendrich Nielsen i hiel, og samme Penge skulle Hans Hansen og Hans Nielsen udladet, –
Pag: 146 Vidner og Barta Hans Hansen i at da Hans Hansen gick at sit huus den aften at Hendrich Nielsen blef i hielslagen, sagde hand at ville gaa op i Vangen till Hans Nielsen som var i Vangen.
Hans Nielsens egen Vidne som er i Landstingsdommen indført pag. 72 og til 76 formeldede og confirmerede alt af det foregaaende Claring, at hand icke alleniste hafde vered i contraherede med Hans Hansen den aften Hendrich Nielsen blef i hielsalgen og det i sit eget huus, Mens vedgaa og at efter de hafde faaed aftensmad, og Hans Hansen gick bort hafver Hans Nielsen straxen efter gaaed bag efter ham, af sit huus og op udi Vangen etc.
Der er og en kaldsedel indført i bmt. Landstingsdom pag: 104: af Hendrich Nielsen self med  egen haand skrefuen og underskrefen som er bevist med twende mend at ded er Hendrich Nielsens egen haand, Af huilken clarlig sees huorledes Hendrich Nielsen haver skrefuen at hans broder Hans Nielsen og hans quinde Anne Marie Hans Nielsen etc havde tragtet ham efter liuid, med kniue dragelse og jordxx(?) og seger der udi at de inderligt tørste efter hans blod;
Pag: 107 og fremdelis udi dommen er indført Hans Hansens Brev som er funden af Vagten paa H:Huus, hulket hand af sin Arrest har tilskreven Hans Nielsen huorledes hand skall informere baade Hans Hansens egen qunde og flere af vidnesbyrdene huad de skulle vidne, Og saaledes holdt Coresponden i med Hans Nielsen om befruelse for gierningen.
Hans Nielsens bøsse lad med kugle er og siden gierningen funden udi Hans Hansens huus, og verken Hans Hansen eller Hans Nielsen hauer torded veret bekiendt, huor, eller naar den er der indkommen, Med meged meere vished som om gierningen haves, baade af Hans Hansen og Hans Nielsen processen og eller i alle maade af de begge omberørte onde gierning baade først og sidst haver veret som det;
Herimod haver Hans Nielsen ført et tings vidne til Hasle Byting huor hand fører adskillige vidner der baade skal have ligged i hans huus den Natt mordet sckede paa Hendrich Nielsen, Saa og den Natt som morderen Hans Hansen blev udbrødt, huilket de saaledes vidner, mens udi begge maader haver de ichun siddet oppe om aftenen til senge tid, og siden gaaed i Seng, og der efter ved de icke om Hans Nielsen haver vered ude af sit huus eller ej haver og hørt tuende sine tienestepiger til vidne om det same, uden icke heller veed om hand hafde veret ude om Natten siden de gick ud af stuen og lagde dem i deris seng i et andet camer.
Noch sin søster Lene Pouel Anchers og broder Per Nielsen: de vidnede hvad der var passered hos Hans Nielsen og  Berild Clausen var kommen fra Sckaane, huilke vidne ej den sag kand vedkome, med mindre friholde Hans Nielsen udi ded begangne (?). Hans Nielsen paastaar og baade mundtlig og skriftlig at Per Mickelsen, Niels Jørgensen og Jens Hansen vidne og bekiendelse paa hannem ej kand due, efterdi de bekiende paa sig self, saa og skal have vered fengsled og arresteret, med videre hand i adskillige maader afviser.
Da om endskiøndt at denne paastand maatte komme udi nogen Corridention at disse tvende sidste vidnesbyrd self haver vered vidende, og de tvende med vered som gierningsmend tillige med Hans Nielsen at udbryde morderen Hans Hansen. Der og ej er falden saa dan vidnesbyrd der øjensynlig haver seet at Hans Nielsen haver vered med Hans Hansen at drebe og myrde sin broder Hendrich Nielsen: Befinde vi dog at alle vidnesbiurd egentlig sigter lige saa fuldkommen til Hans Nielsen og hans medhielpere er af fengslet udbrødt og udtagen, Huorfor vi i saa fald kiende disse bmt tuende sidste vidnesbyrds trolige, siden at da Hans Nielsen med sig med følger hafde self mordere Hans Hansen der var sigted for at have drebt Hans Nielsens egen broder Hendrich Nielsen have Hans Hansen selfuillig bekiendt i Hans Nielsens paa hør for Jens Hansen, da Hans Nielsen førde morderen paa sin hest fra festningen til Sandvig, og siden for arcikimesteren Per Mickelsen og bmt. Jens Hansen i Olsker: Saaledes med den paa Hendrich Nielsen begangne  var tilgaad, Nemlig at da Hans Hansen hafde slaget Hendrich Nielsen paa panden med 1 øxe, drengen Lars Jensen havde slaget ham bag i Nacken, huor efter han faldt død ud paa Jorden hvor Hans Nielsen: Som var den myrdede Hendrich Nielsens broder, taged sin broders kiole op om og sagde Fort, Slæbet ham saa til stranden, førde ham ud paa haued med en baad og sengte hannem, hvilket hand var et af ham beordret. Siden hafe Hans Nielsen bestiged den kongl. festning og wered med da morderen Hans Hansen af sit fengsel blev udbrødt som tilforn er sagt, Huorimod Hans Nielsen icke have eller kand bevise nogen af de Netter enten den ved hans broder Hendrich Nielsens blef myrdet, ej heller den Natt morderen blev udbrødt at have wered saa langt fra ded sted gierningerne skeede, som lougen om formelde. Mens den sted fuldkommen med sin egen bekiendelse og vidnesbyrd i Hans Hansens sag bestyrcke vidnerne i ded hand vedgaar at have den samme Aften at Hendrich Nielsen blef myrded vered ude i Vangen at see om sin sæed, som Hans Hansen ligesaaledes i sin er-clering tilforn have sagt, og at hand var udgangen strax efter at Hans Hansen gick ud,
Og ellers siden baade imidlertid Sagen imod morderen Hans Hansen agerede Baade inden og uden retten baade med coresponderer og I adskillige andre maader veret ham behielpelig og tilgjewind, opstaaed sin Broders quinde Lesebet sal. Hendricg Nielsen imod, saa at hans skyldighed udi sin Broders mord clarlig noch befindes at have wered den bortrømte morder Hans Hansen med hielp og med ham udi lige haandgierning;
Thi kunde Vi icke bifalde hans undskyldninger, eller anderledes i denne Sag kiende, end Hans Nielsen bør lide som stieMand efter siette Louens Bog Niende Capt. Og tolfte Art. Og hans boes lod til hans kongl. Mayest. Og den drebtes arvinger at vere hiem falden naar ald loulig omkostning og giels først er bleven betalt.

Angaaende Hans Nielsen hustru Anne Marie som iligemaade loulig er indstefnet og beskyldt for medvider og denne til vidne ført, Hans Jacobsen og Niels Hansen i Sandvig der Clarlig Vidner at hun ville kiøbe deris fiskerbaad at Hans Hansens drenge Laurs Jensen og Jørgen kunde fuldbyrde deres rømning med, og bøde dem for samme Baad 8 d. endelig den icke var 4 daler verd., saa og sagt: Hielp os, eller blive vi  forraad.
Per Mickelsen Archelimester, Niels Jørgensen Constabel som er hendes egen søstermand, og Jens Hansen vidner og bekiender iligemaade clarlig paa Anne Marie Hans Nielsen: at hun havedvered en stor aarsage og tilskynder til morderen Hans Hansens udbrydelse, huor ved hand blef unddragen fra sin velfortiente straf, med meere som vidnerne i sig self videre for Clarer; Huorimod hun haver indgived sit Indleg og negted ded, mens ej bevist at deres ord er u-sande, hworfor hendes Undskyldning ej kand eragtes som gyldig.
Thi kunde Vi hende icke kende for undskyldt, enten udi fangens Hans Hansens undvigelse af sit fengsel, eller udi bmt. Fanges og morderens Hans Hansens drenges Lars Jensen og Jørgens rømning med en Baad, som og have forsørged disse drenge med Mad og spise over søen, da de Rømningen fuldgiorde, efter de førte vidner og efter den skaanske attestes udvisning. Huorfor hun her ved hendømmes til spindehuuset sin lifs tid, og Iligemaade at have sin boes lod, efter louen til kongl. Mayst. Forbrudt, naar omkostning og ald vislig gield er afdrags.
Lest til vidnesbyrd.
27. april 1696 Pag.170a
Jacob Lorendsen, skriver Peder Ofuesen. Stokkemænd: Af Allinge: Mickel Sørensen, Poul Sørensen, Jacob Madsen, Mons Nielsen for sin broder Henrich Nielsen. Af Sandvig Jørgen Jørgensen, Evert Aritsen, Niels hansen, Rasmus Pedersen,
Peder Nielsen borger af Hasle på sin broder Peder Nielsens vegne stævnede Lisbet Henrik Nielsen og hendes prokurator Berild Clausen i Sandvig til at påhøre et vidnesbyrd fra Jørgen Jørgensen om at Hans Nielsen havde lejet Suend Tærne hans fisker Baad for betaling, efter at Hans Hansens drenge han havde hørt fra Svend Ternø, Hans Nielsen havde lejet hans båd efter Hans Hansens drenge var bortrømbt, der til suarede Jørgen Jørgensen af Sandvig at Tærne Suend hafde sagt for hannem, at hand skulle føre 4 Garn, oc En Lax om hand Roed efter Lax til leje for at Roe Paa hans Baad til fisket.
Enckens Lauverge Berild Clausen Suarede og paastoed, at Tærne Suend burde her til dette vidnesbuird at paa høre, hidsteft til førend det burde at accepteres. Peder Nielsen hertil suarede, at det er u Nødvendigt at suare noget paa Berild Clausens udflugter, Mens Jeg Referer mig til dend drefuene Proces, hour af Sees kand, at Retten er mig Hans Nielsen blefuen afskaaren baade til hiem- landsting. Endnu tilspurte Peder Nielsen tilstedeværende borgerskab, om den icke er bevist, huad firkerbaad Suend Tærne hafue hatt ibrug siden Hans Nielsen tog sin Baad fra Suend Tærne, efterdi at Suend Tærnes hustru, vidne af Had, fordi at Hans Nielsen tog sin Baad fra Suend Tærne. Hertil suarede Hans Arridsen, Anders Jensen og Jens Hansen oc Niels Hansen alle af Sandvig, at Suend Tærne hafuer roed paa Lisbet Sal. Henrich Nielsens fisker Baad, siden Hans Nielsen tog sin Baad fra hannem, men om hand af stod dend med gode viste de icke, Berild Clausen paastoed at Tærne Suend her til at være stæfnet, Her til suarede Peder Nielsen som tilforn, og referede sig til dend drefne Process.
Endnu tilspurde Peder Nielsen alle tilstæde værende Borgerskab, om de med en god Samvittighed kand sige, om der var sadt nogen Vagt ofuer fiskerbaadene, førend Hans Hansens drenge Rømte, huor til alle tilstædeværende suarede Ney – at der var ingen Vagt sadt. Endnu tilspurde Peder Nielsen tilstædeværende Borgerskab om de med god samvittighed andet kand sige end Hans Hansens drenge jo var bort Rømt førend Hans Hansen blef arresteret. Huortil de samptlige tilstædeværende borgere suarede ia, at Hans Hansens drenge var bort Rømt førend at Hans Hansen blef arresteret, end nu tilsspurte Peder Nielsen de forrige aars stockemænd, om de med en god samvittighed andet kand sige, end Jo Hans Nielsen saa vel som de andre Søskende – nemlig Peder Nielsen, Leene Hr. Poul Anchers og Laurids Nielsen Gummeløs paa sin hustrus Anne Dortes vegne, jo er bød os Paa birketinget, da vores sal. Broder var drebt, at ville tillige med Enken udføre Sagen, huem de kunde været vores sal. Broders Bane Mand. Men Encken begierte jo self at ville udføre sagen huor til stockemændene suarede at de refererer dennem til dend Dom som di hafuer uddrefuet oc Dømbt og til Tingbogen.
Peder Nielsen end nu till spurte de andre tilstede værende Borgerskab, om dennem icke er bevist at vi jo samptlig søskende ville udføre Sagen tilligemed Enken, huem der kunde være vor Sal. Broders banemand, da fremstod Christopher Hansen i Sandvig, og suarede, at di erbøed dennem at ville udføre sagen tilsammen med enken, huortil Enken suarede og sagde, Gud bedre mig, Jeg haver taget Eder alt for meget i Raad.
Berild Clausen tilspurte Bymændene at di ville forklare paa huad tid at der blef sadt vagt for baadene ved strandsiden omkring Landet, om det i icke skede straxen efter at Hans Hansen var blefuen udbrudt af fæstningen Hammershus, og for dend skyld blef Vagten sat, at hand icke af Landet skulle udkommer, huor tilsuarede Borgerskabet som tilstæde var, at dagen efter Hans Hansen var udbrudt. Om Natten kom der ordre til vores Capitain Anders Lauridsen, om vagt, og strax blef vagten sat, baade i Sandvig og Allinge ved Baadene paa Stranden, saa og end ydermere tilspurte Peder Nielsen di forige Aars Stockemænd, om di kand sige med en god samvittighed, at dend eed i Loven blef ord fra ord oplæst for vidnesbuirdene som Berild Clausen førte paa Hans Nielsen og hans Hustru.
Stockemændene suarede det udviste tingbogen og deres Domb, til med er vi stæfnet til Høejesterett udi Sagen, endnu tilspurte Peder Nielsen di forleden Aars stockemænd om de icke kand erindre at Berild Clausen hafde Sidsele Jacob Ibs paa Birketinget at skulle vidne ppa Hans Nielsen, om hun da icke Græd og suer at hun intet viste at vidne paa Hans Nielsen, Stockemændene Refererede dennem til deres forige suar, og til Tingbogen.
Endnu tilspurte Peder Nielsen Peder Offuesen birkeskrifuerenom hand var tingbogen betroet, imedens sagen aggeret i mellem Hans Nielsen og Berild Clausen, eller om hand iche ved huor dend var imidlertid at tingene holtes ved Birkeretten. Peder Ofuesen her tilsuarede, at tingbogen var hannem noch betroed, uden naar byfogden Jens Andersen Steege dend undertiden til sig tog, Mens siden Anders Pedersen Fyen besad retten, efter befalling som sættedommer, da hafde Anders Pedersen Fyn dend udi Rønne, imidlertid Hans Nielsens domb blef færdig i Retten, og ellers sagde Peder Ofuesen at hand al tiider baade inden og uden Retten var tingbogen betroet saavit fornødengiordes, og skete dette med Amtmandens befalling og befalling vile at sættedommeren maatte lade forfærdige dommen, og hafue tingbogen, eftersom Peder Offesen var skræbbelig (?) ellers sagde Peder Ofesen at hand hafde Confereret Dommen med Sættedommeren, imod tingbogen og Ducumenterne som i allemaade komme ofuer eens, og derfor har Peder Ofuesen som skrifuer ligesaavel som domsmændene beseglet dommen. Peder Nielsen hertil suarede, at Anders Pedersen icke var Citeret at suare.
Sætte Dommeren Anders Pedersen kom frem for retten og angaf at som hand udi et breuf for sin Egen Person var hidkommen til Byen, og hand imod forhaabning fornam, at der blifue ført vidnesbuird imod ham der foregich ham her indfor Retten, og derfor beklaget sig mod formening at hand her til burdt haft kald og varsel, saa suntes hannem og, det icke at kunde passere, at de 8te med doms mænd som til Hammershus Birketing, hafue med været at dømme imellem afgagne Henrick Nielsens encke, og Hans Nielsen nu blifuer examineret og tilspurt ligesom videre bag paa deres egen dom, efter som de ere Simpel, og eenfoldige, dog Sandrue Mænd som latterlig ved slige vitløftige Spørgsmaal fra deres gode veed og Sandhed imod deres egen Dom. Maaske maate forleedes, huilket Dommeren tienslig fremdelis, og till spurte sætte dommeren nu her for Retten bmt. 8te meddombsmænd, om de icke endnu tillige med hannem vedstaaed dend dom som de hafyer gifuet imellem Hans Nielsen og Henrick Nielsens Encke, hvor til de andre med doms mænd eendregtelig suarede Ja, at den samme dom som de og hafuer forseglet i allemaade vedstaar som de og til Landstinget giort have.
Peder Nielsen tilsuarede, at som Anders Pedersen icke var stæfnet her til, og icke giøredes Nødig at stefne hannem her til, formedelst der ingen vidnesbuird imod ham ført, og di spørgsmaal til de aatte stockemænd giort er, om nogen domb.
Noch tilspurte Peder Nielsen Haagen Jacobsen af Sandvig, om hand hafuer hørt Hans Hansen til nogen Skib, paa Hans Nielsens vegne, eller om Hans Nielsen det hafuer begieret, huor til Haagen Jacobsen suarede, Ney, at hand icke hafuer ført Hans Hansen til noget Skib, og vider refererer hand til sit forige vidnesbuird baade til Landsting og Hiemting.
Peder Nielsen tilspurte Berild Clausen, om hand nu ville redelæge det Cartec som hand hafuer protocoleret paa Hans Nielsen i Hans Hansens sag som hand kalder en kaldsædel,  for der af sekunde naar dend er Dateret. Dr til suarede Berild Clausen huad sig angaaer dend kald sædel, da er hand approberet baade til hiemting og Landsret, og er udi Prosterne indført og til med er bevist dend 26. August inden Hammershus Birketing af tuende fornemme Suficiante mænd, nemlig lieut. Knud Mickelsen udi Sandvig og Jens Nielsen udi Allinge er med bevist at dend Myrdede Henrick Nielsen samme sædel med egen haand skrifuen og underskrifuen, og til med hauer Berild Clausen icke endnu bekommet, alle di brefue og Documenter som til Sagen hørre, der foruden er Berild Clausen som Spargerer til Højeste ret, og ingen Copie hafue erlanget af hans K.M. allernaadigste stefning huorefter hand kunde vide at rette sig med hans brefue oc Documenter. Peder Nielsen hertil suarede eftersom dette icke denne Sag vedkommer, men fragaar mit spørgsmaal som ieg til ham givet haver angaaenden den kalds Sædel som siger at miin sal. Broder Hendrick Nielsen skreufuet hafuer, ti paastaar Jeg med endnu at Berild Clausen uil i rettelæge ermelte Kladssædel eller scharteck og at med sig tage til Høyesteret. Peder Nielsen paa sin broder Hans Nielsens vegne … her efter et uvilligt tingsvidne begierede.
Sd. Kong. Majts Birkefoget Jacob Lorendsen paa eskede om nogen videre noget hafde at for rette. Da ingen fremkom Test. Jacob Lorentsen, Peder Offuesen.