Vang fiskerleje o. 1700

1824-1854 Udsnit Vang Fiskerleje

I sidste del af 1600-tallet var der 10 huse i Vang, der betalte landgilde til kongen. I enkelte huse boede to familier. Der har næppe være flere end 15 familier med et samlet antal beboere på 60 (note 1). Fiskerlejet var klemt inde mellem havet, klipper og bakker på et meget lille areal, der næppe gjorde det muligt for andet end at søge havet som næringsvej. Husene lå på en linje fra nord til syd langs havet. 7-8 huse havde en smule jord på omkring to skæpper land (1200-1300 kvadratmeter), næppe nok til at holde en ko. Flere af husene havde kål- og frugthave.

I Nørre Herreds Tingbøger er der indtil 1712 retssager, hvor amtskriveren stævnede skyldnere af landgilde. På samme måde som selvejergårde og vornede gårde måtte også fiskerne betale landgilde til kongen. Bønderne så vel som fiskerne var generelt dårlige betalere, derfor er disse landgildesager et godt redskab, hvis man vil vide, hvem der boede hvor i herredet.

Fra juni 1691 dukker oplysninger om beboere i Vang, Teglkaas og Helligpeder op. De var primært fiskere, som måtte arbejde på gårdene som daglejere. Den smule jord, de havde at dyrke, var til utilstrækkelig til at dække familiens behov for korn til brød mv. De få eksisterende skifter omtaler gæld til landmændene oppe i landet.

Fiskerne skulle hver betale landgilde i form af 100 tørrede torsk og yde fem dagsværker. Denne afgift til kongen eksisterede allerede på ridefoged og skriver Peder Jensens tid (1636-1662). Fra 1689 blev de 100 tørre torsk angivet i penge som 4 mark. I 1694 var alle i restance og samtlige 10 fiskere i Vang er nævnt ved navn. Via restancelisterne frem til 1712 er det muligt at navngive Vangeboerne. Med nogle års undtagelser findes i skifteprotokollen supplerende oplysninger, der giver et godt indblik af det hårde liv i Vang.

På Hammers kort fra 1750 er der kun  7 huse i Vang. Om husene forsvandt, eller om det er en fejl, er usikkert. Det ældste matrikelkort er fra 1824-1854, som er gengivet herover. Her er nye matrikelnumre skrevet ovenpå en gamle nummerering med rødt blæk, som følger vejen fra nord mod syd. Det er sandsynligt, at de røde tal er de samme som brugtes ved landgilderestancerne i perioden 1694-1712.

Hus nr. 1 – (sandsynligvis nuværende matrikel nr. 104)

I perioden 1689 til 1709 boede Rasmus Pedersen i huset. Han kaldtes lidt forskelligt, oftest Rasmus Pedersen, enkelte gange Rasmus Pedersen Finne, Rasmus Finne og Rasmus Smed.

Et skifte fra 13. august 1687 efter Rasmus Pedersens far, Peder Madsen Finne, fortæller, at Rasmus Pedersen var hans far og hans mor hed Kirstine Truelsdatter. Rasmus havde to ældre brødre Mads og Anders. Rasmus var fisker og ejede en båd til 6 slettedaler, hvilket var dødsboets største værdigenstand. Huset var et gammelt 7 stolperums hus med plads, have og frugttræer, der blev vurderet til blot 4 daler. Desuden var der et tre stolperums hus med bageovn til 2 daler. Dette lille hus lå op til sønnen Rasmus Pedersens hus. Peder Madsen Finne skyldte amtsskriveren (kongen) 100 tørrede torsk og 5 dagsværk (arbejde) for hvert af årene 1679 til 1687, i alt 23 slettedaler og 4 skilling, hvilket langt overgik værdierne i dødsboet. Oberstløjtnant vicekommandant Valdemar Blinck overtog båd, fiskegarn, stenbord og en kiste. Huset overgik til kongens ejendom.

Peder Madsen Finne er i en fortegnelse fra 1678 kaldt vagtmester i Nørre herreds kompagni og i tingbogen omtales han som soldat.

Sønnen Rasmus Pedersen Finne boede altså op til faderens hus i 1687, hvor han var gift med Karen Larsdatter og havde tre børn Jens Rasmussen, Bente og Anne Marie Rasmusdatter. Da hustruen døde i 1707 (skifte 24/3) havde de seks børn. Foruden de nævnte Jens, Bente og Anne Marie havde han nu Karen f. 1687, Kirstine f. 1689 og Hans Jørgen f. 1699. De boede i et fem stolperum stort hus med krobhus, 2 stolperum stue med fire vinduer og kakkelovn, forstue og stegers med brændevinspande. Desuden var der syd for et stenhus på tre små stolperum, hvori der var en bageovn. En 2 skæppe stor sandløkke, samt en kålhave mod sydvest hørte til huset. Omkring husene var der stengærde med låge af træ, som hang i jernhængsler.  I alt var huse, gårdsrum, kålhave og løkke vurderet til 30 slettedaler. Det må være det samme hus som faderen havde til sin død i 1687. Rasmus ejede ligesom sin far en fiskerbåd med sejl og mast, samt fem sildegarn, torskekroge og 2 lakselænker. Af indboet kan man se, at han bagte brød, bryggede øl og brændevin. Han ejede et skab med to låger med lås. I stuen stod et stenbord.  Rasmus Pedersen Finne var lauværge for flere enker i Vang. Dokumenter underskrev han med sit fulde navn, så man må formode, at han kunne både læse og skrive. Han ejede en jernbismer på 2 lispunds størrelse (16 kg), tydeligvis et redskab han brugte ved salg af sild, torsk og laks.

Rasmus Pedersen Finne optrådte flere gange i tingbøgerne. Den 14. juni 1695 mødte Sander Andersen i Hasle og anklagede Rasmus Finne for vold mod Henrik Nielsen i Sandvig. Herredsfogeden mente, at Henrik Nielsen i egen person burde møde på tinget og forklare sagens sammenhæng. Det skete aldrig og vi ved hvorfor. Henrik Nielsen blev dræbt den 9. juli af sin bror i Strandløkken mellem Allinge og Sandvig (læs min historien herom her).

6 år senere (23/4 1701) anklagedes Rasmus Finne for ”vold og overlast” mod Anne Hansdatter og hendes mor Karen enken efter Hans Mangelsen. Det er en meget mærkelig sag, som startede hos Søren Gifversen den 8. april. Flere mænd havde udført arbejde med at reparere gærdet til udmarken og da arbejdet sluttede om aftenen, skulle de dele et halvt anker øl som det var almindeligt når lauget havde udført en fællesopgave. Karlene manglede ”kvindfolk” til festen og de enedes om, at hente Hans Mangelsens datter Anne Hansdatter og Margrete Hansdatter i Vang. Ud på aftenen indløb der underretning om, at der var begået indbrud og tyveri hos Anne Hansdatter, der boede sammen med sin gamle ”bedagede” mor Karen. Mændene bag den improviserede fest udførte staks en ransagning hos flere folk i Vang uden at finde andet end mistænkelig adfærd hos Halvor Engelbretsen, der havde turet rundt på en hest samme aften og nat. Anne Hansdatter angav tyveriet til amtmanden, således at hun kunne føre fri proces mod den formodede tyv. Flere af vangeboere blev afhørte. Anne Hansdatters mor fortalte en gruopvækkende historie om, at hun var blevet holdt fast i sin seng med en pude over hovedet, så hun nær havde mistet livet. Hun mente med sikkerhed, at det var Halvor Engelbretsen, der havde holdt hende fast, sammen med en ukendt. Rasmus Pedersen Finne havde holdt vagt uden for huset og senere været med til at bryde datteren Annes kiste op med en sav. Da Anne Hansdatter var kommet tilbage til Vang blev hun overfaldet af Rasmus Pedersen og slået slemt, angiveligt efter at hun havde beskyldt ham for tyveriet. En uge efter fandt Anne Hansdatters bror Daniel Hansen hendes duge, lind-, sengeklæder og blårgarn gemt i Nøgleovnshullet i Slotslyngen.

Rasmus Pedersen Finne og Halvor Engelbretsen førte derefter sag mod Karen Hans Mangelsen og Anne Hansdatter for falsk anklage. En sag som førte til adskillige afhøringer af mistænkelige personer på egnen. Blandt andet var der mistanke mod den berygtede Peder Haagensen Bugge i Buggehuset og i særdeleshed hans datter Johanne Pedersdatter (note 2). Der gik ”røgter i marken”, at det var Johanne og Annes bror Daniel Hansen, der skulle have arrangeret tyveriet, for derefter at rømme sammen fra Bornholm. Johannes reaktion på rygterne er citeret i tingbogen. Daniel kaldte hun den ”rødskæggede karl” og videre: “Skulle jeg rømme, så ville jeg faa en bedre Karl at Rømme med, gid fanden Rømme med dend Røctere”. Den endelige dom blev afsagt den 8. juli – alle anklagede blev frikendt og sagen omtaltes som ”løs snak”.

Anne Hansdatter havde anslået værdien af sine mistede ejendele til hen ved 100 rigsdaler inklusive sølv og penge. 100 rigsdaler var en formue og – hvis det var rigtigt – kan man gisne om hvordan Anne Handatter kunne samle så stor en formue i fiskerlejet Vang. Utugt er en nærliggende tanke. Den anden deltager ved laugsfesten Margrete Hansdatter blev i 1704 (19/9) anklaget af Rasmus Finne for at have kastet sten mod hans lille søn Hans Jørgen. Margrete vedkendte, at hun havde kastet sten, men undskyldte sig med, at hun havde sigtet på Rasmus’ store søn Jens, som hun havde en alvorlig konflikt kørende med.

I 1705 (13/10) blev Margrete Hansdatter anklaget for lejermål. Hun oplyste, at det var en fremmed mand Bastian, der var barnefaderen og at hun ikke vidste hvor, han opholdte sig.

Vinteren 1708-1709 var hård. Den begyndte 2. juledag 1708 og blev ved indtil 11. februar 1709, efterfulgt af 14 dage med tø og mildt vejr. Herefter slog vejret om til stærk frost indtil slutningen af marts. Den 16. marts kunne man gå over isen til Skåne. I den milde periode i februar var Rasmus Pedersen Finne og hans søn Jens taget på fiskeri. De blev overrasket af stærk storm og de drev til Møn, hvor båden blev slået til vrag. Rasmus Pedersen og sønnen Jens reddede sig i land, men faderen døde straks efter. Sønnen Jens overlevede og fik sin far begravet den 17. februar i Magleby kirke. I kirkebogen læses: ”Jordet en Borringholms Mand ved navn Rasmus Pedersen, som ved stor livsfare opkom af isen og døde hos Laurids Nielsen i Sømarke i en alder af 49 år. På grund af den hårde vinter nåede sønnen først tilbage til Bornholm flere måneder efter. Der blev holdt skifte på den afdødes bopæl den 30. maj. Det oplystes, at sønnen havde solgt faderens klæder for at kunne betale begravelsen.

Hus nr. 2: 

Fra 1694 til 1704 hed beboeren Niels Kort (Kortsen, Cortsen ?) Efter 1704 er der ingen. Måske fordi der blev betalt hvad man skyldte. Jeg har ingen andre oplysninger om ham.

Hus nr. 3:

Fra 1694 til 1712 var beboeren Peder Hansen, der de fleste gange havde tilnavnet Serbo (Særboe, Særber)

Peder Serbo druknede i 1722 og et skifte efter ham fortæller lidt om boligen og hans 9 børn. Han boede i et 5 stolperum hus med kakkelovn, vinduer, have og en lille løkke, alt vurderet til 16 daler. Han ejede halvdelen af en fiskerbåd, med ror, sejl og mast til 13 daler, 2 lakselænke, flere sildegarn. Han havde sået 1 skæppe rug i løkken. Hans lig blev fundet i havet. Bjærgningsmændene blev betalt, ligesom skifteforvalteren, vurderingsmændene og skriveren, samt den øvrige gæld. Tilbage var der 3 daler 2 mark til deling mellem enken Else Gudmandsdatter og de 9 børn

Hus nr. 4:

Fra 1694 – 1698 var navnet Hans Mangelsen. Fra 1699-1702 er det hans enke, der er skyldneren. Fra 1703-1712 igen Hans Mangelsen (?). I en sag fra 1701 kaldes enken Karen og hun havde en datter ved navn Anne Hansdatter (se ovenfor)

Hans Mangelsen er nævnt i tingbogen i 1679 og 1680 som soldat.

Hus nr. 5: 

Fra 1694-1712 er beboeren Mikkel Olsen. Den 7. juli 1713 oplyses det i tingbogen, at eftersom Mikkel Olsen var død og enken var flyttet, var huset ledigt til den, der ville overtage betalingen af skyldig landgilde. Huset var faldet sammen.

Ifølge et skifte døde Mikkel Olsen allerede i 1707 og hans efterlevende hustru hed Anna Olsdatter. Han havde været gift med Else Joensdatter (død 1697) og sammen med hende havde han en søn og tre døtre. Med den efterlevende hustru 2 sønner og 2 døtre, hvoraf den yngste blot var 20 uger gammel. Huset var blot på tre stolperum med en lille løkke, Der var en kålhave nord for huset og en gårdsplads syd for. I alt vurderet til 11 daler. Han ejede lakselænker og sildegarn. Efter gælden var fratrukket var der intet tilbage

Hus nr. 6:

Fra 1694-1698 hedder beboeren Peder Larsen. I 1699 oplyses at grunden er øde, da huset var nedbrændt. I 1700 oplyses at Peder Larsen er død og huset er nedbrudt. I 1700 og 1701 nævnes Peder Lauridsen som skyldner, men det er sandsynligt den afdøde Peder Larsen, som blot er nævnt som restant.

Hus nr. 7:

1694-1707 er navnet Peder Monsen og i 1708 hans enke. I 1709-1712 er beboeren Morten Hansen.

Peder Monsens enkes børn afslører, at hun var gift før. Skifte efter Trued Hansen fra 8. februar 1693 angiver døtrene Annike Trudsdatter på 16 år og Elsebet Trudsdatter på 13 år. Trued var død ”ungefær” seks år tidligere og da der aldrig var holdt skifte efter hans død og enken Karen Monsdatter ville gifte sig igen, skulle skiftet vurdere, hvad der tilhørte døtrene. Da Trued Hansen havde tigget de sidste år af sit liv, mente man ikke, at der havde været meget at arve. Huset på to stolperum var så ringe, at det hang på støtter. De havde en ko og 2 får. Der var dog en lille arv, der blev stående i huset. Efter skiftet kunne enken gifte sig med Peder Monsen, der havde en søn fra tidligere ægteskab.

Peder Monsen og hans søn Anders Pedersen druknede i 1705 på fisketur. I flg. Skiftet ejede han en tredje part af en fiskerbåd. De boede i et fire stolperums stort hus i Vang, hvoraf det ene stolperum var uden tag. Syd for huset var der en sandløkke og nord for en kålhave med gærde omkring i alt vurderet til 10 daler. Døtrene Annike og Elisabeth Trudsdatter havde arven stående i huset og i de få midler, der var i husgeråd og bygning. Enken Karen Monsdatter blev boende i huset.

Hus nr. 8:

For 1694 er angivet Ellen Ole Pedersens og fra 1697-1705 Peder Andersen, som i 1697 betalte restrestance for Ole Pedersen. I 1704 er det Rasmus Pedersen, 1706 Peder Hansen og 1708-1712 Jens Johansen

Der findes et skifte efter Ole Pedersen den 6. marts 1682, hvor enken og hendes to børn arvede en lille sum penge efter at gælden var fratrukket. De boede i et 7 stolperums hus med kålhave og løkke, alt vurderet til 10 daler. De ejede en ko og en hoppe, men ingen fiskeredskaber.

Peder Andersen døde i 1705 og et skifte fra 8/9 findes. Huset er stadig på 7 stolperum med lille løkke og kålhave vurderet til 16 daler. Han ejede ligeledes ingen båd, men en del fiskeredskaber og en flintebøsse. Han have en søn og fire døtre i alderen 7-23 år. Datteren på 23 mente man opholdt sig i Lübeck.

Hus nr. 9:

1694- 1699 Marta Haagens og fra 1700-1701 Morten Hansen. Herefter ingen restancer for dette hus.

Rasmus Hansen, der døde i 1682 (Skifte 6/3) ejede et hus i Vang, som sandsynligvis det samme som Marta Haagens havde i 1694. Rasmus Hansens ældste datter hed Marta og var i 1682 gift med Haagen Monsen. Huset var i 1682 nyt og bestod af en 5 stolperums stuelænge, en lille løkke mod øst, gårdsrum mod syd og kålhave mod nord. Hus og jord var vurderet til 18 slettedaler. Det gamle hus – også på 5 stolperum – lå syd for den nye og havde ”vagt” tømmer og vurderedes blot til 3 daler og 2 mark. Rasmus Hansens enke Elne Jensdatter blev boende i den gamle længe og børnene (altså bla. Marta) indløste den nye stuelænge.

Til en retssag den 14/9 1703 indkaldtes Marta Rasmusdatter og Ole Hansen som vidner. Sagsøgte påstod, at det var ulovligt at bruge uærlige vidner. Han hentydede til, at Marte Rasmusdatter havde avlet et uægte barn i hendes enkesæde (lejermålsdom den 11/6 1697), samt hendes søstersøn Ole Hansen var en horeunge. Martas søster Greta (Margrete) Rasmusdatter i Vang havde Ole Hansen uden for ægteskab.  Marte Rasmusdatter angav i 1697 Rasmus Larsen som barnefader til sit barn, men han var rømmet fra øen inden dommen blev afsagt. Sagen blev ført uden afhøring af disse to vidner.

Morten Hansen var gift med Annicke Tifrisdatter og de havde børnene Jens, Anders, Kirstine og Karen. Morten døde og enken giftede sig med Jens Pedersen. Annicke Tifrisdatter døde (skifte fra 15. maj 1741) i samme hus nr. 9 i Vang. Huset er nu på 4 stolperum med stue og steerhus. Der var en lille have mod nordøst og en 2 skæppe stor bygjords løkke mod øst. Jens Pedersen ejede ½-parten af en ege, der lå ved strande og var velforsynet med fiskeredskaber. Gælden oversteg værdierne, så der var intet at arve.

Hus nr. 10:

1694-1697 Bor en Mads Gudmansen og fra 1699 hans enke Inger Nielsdatter. Fra 1702-1711 Daniel Hansen.

Der er et skifte efter Mads Gudmansen fra 11. oktober 1697. Sammen med ægtefællen Inger Nielsdatter havde de sønnen Niels på 10 år og Gudmand på 8 år og datteren Bente på 4 år. Huset, som de boede i, var på 7 stolperum og der var 1 skæppe rugsædsjord og en gold løkke, en kålhave med kål såvel som frugttræer. Hus, jord og have blev takseret til 16 slettedaler. Mads Gudmansen ejede kun halvdelen af hus og jord, altså 8 daler. Også dette hus, som i skiftet betegnes som nr. 10 i Vang var i gæld til amt skriveren. En del af gælden blev stående i huset, således at den fattige enke kunne blive boende. Foruden gældsforpligtelsen lovede enken at skaffe de resterende 5 skilling, der manglede til stempelpapir.

Fiskerlejet Vang næves ofte i forbindelse med ”Kaas” og ”Hellig Peder”: I Teglkaas var der et hus, der betalte landgilde i form af 100 tørrede fisk. I 1691 til 1708 var beboeren Mikkel Madsen, angivet Tegl Kaas, de øvrige blot Kaas. I Helligpeder er der et hus, der betaler landgilde. Beboeren hedder fra 1691 til 1696 Hans Ingelsen. Fra 1696 oplystes at huset er ubeboet og ingen dyrkede jorden. Herefter er der ingen indtægter fra huset. Dog oplyses i en registrant fra 1720, at udbygger Per Joensen ved Helligpeder havde indtaget 3 skæppe sæds jord af kongens udmark, hvilket må betyde, at huset igen var beboet.

JVH, 5. oktober 2014

Note 1: Folketallet er beregnet efter forholdene i Listed. Her boende i alt 35 familier i 1744 bestående af 143 mennesker (Urnes note på side 25 i De Thura’s Bornholmsbeskrivelse)

Note 2: Johanne Pedersdatter, der boede i Buggehuset på Slotsgrunden, er en bemærkelsesværdig kvinde. Hun bliver gift med Jens Pedersen og anklagedes for tyveri i 1705. Hun følte sig uretfærdig behandlet af birkedommeren og skriver en supplik til kongen den 7. november 1705, hvilket bevirker at hendes sag blev genoptaget. (Hammershus Birketing 3. maj 1706) I 1715 er hun gift med Jørgen Christensen og stadig bosat i Buggehuset. I tingbogen læses, at deres ægteskab var ”uskikkeligt både i ord og gerninger” og ”Gud til forstyrrelse og menneskers forargelse” uden at kommer nærmere ind på hvad det betyder. Med domstolens indblanding lykkedes det at få ægtefællerne til love ikke at være tyranniske og ukristelige mod hinanden. Ellers ville de kunne straffes til Bremerholm eller spindehuset. (Chr.5’s lov 6. bog 5. kapitel artikel 7+8)

Jens Riis Jørgensen supplerer mine oplysninger med følgende på BHS facebookside:
Matrikelkortet, du viser herover, er opmålt af landinspektør J. H. Selmer i 1787 og hedder Carte over Ringe Mark. Man har brugt det gamle kort i 1818 ved matrikuleringen og indføjet tal med anden pen. Jeg indføjer lige med romertal for nr. på 1817-1818-kort i rækken af GL. Hus No (-1787-) og nuværende matr. nr.: Hus nr. 1 = matr. nr. 109 = VI; 2=108 =V; 3=107 = IV; 4=106 = III; 5=104 = I; 6=105 = II; ….

Der var 9 familier i 1787.

Nordøst for Vang ligger Finnedalshuset. Læs her.