1764 Sogne-Degnen, hæderlige og Vellærde Samuel Hertel

Højædle og højærværdige Hr. Biskop Harboe

Den hastige forandring og omvexling, som atter er indfalden ved Degne-kaldet i Aacher sogn ved forrige Sognedegn Mathias Rasmusens dødelige Afgang, opvæcker paa nye inderlig attraae og begierlighed hos Sogne-Degnen, hæderlige og Vellærde Samuel Hertel, her ved stædet om gunstigst og bevaagen forflyttelse der til, saa han desaarsag har været begierendes af Mig at meddele ham under forseigling min ringe Tanker om hans Forhold og Tilstand til Deres Høyærværdigheds gunstigste Eftersiun, som paa min Samvittighed bliver denne: At ingen kan være værdigere, og Ingen kan være mere trængende der til end han. Hans Forhold har jeg kiendt af Ungdommen saa vel ved Skolen, hvor vi i Odense have været con discipuli, som siden ved Academiet, og til sidst ved Forsuinets Veye i mange Aar ere blefne samlede icke alene paa et Land; men endog i en Menighed; men da han der om kan fremviise store Mænds Attester; sc: Hans Høyærværdigheds Hr. Biskops Worms, hans højærværdighed Biskop Nannestads, som da Provst paa Regentzen, og en braf Mands her fra Landet, som nu hviiler i sin Graf, saa maatte der være det mindste for mig at bevidne at alle de reqvisita, som kan begieres og udfordres af Een ærlig, troe og ærekiær Mand i det Embede, besidder han i den grad, baade i Lefnet, føyelighed, reddelighed og flittighed i sit Embede, saa der vittelig ere faae Degne, som ere ham lige; men langt ferre, som overgaar ham.

Ser jeg ham til hans Tilstand og omstændigheder i det legemlige, da er enhver bekiendt i blant os; at han kort efter sin ankomst til Embedet maatte tage imod saadan Stød af en urimelig Mand, som var hans Sognepræst, at han føler dem indtil denne Dag, og icke noget Tiid i Livet forvinder den da de tiid efter tiid under ald hans flid og vindskibelighed ere efter Landets beskaffenhed langt meere tiltagne end aftagne, saa han sidder med Hustrue og Børn i en beklagelig Skyld, hvor paa han vel har arbeidet at udredde sig ved mærckelig at forbedre Degnegaardens jord og aufling, men i gierningen der ved mere fordybet sig, dels ved utro og skiødesløse tieneste folck, deels ved den yderste blottelse og mangel derpaa, som han med heele Landet maa føle begge deele. Men det aller tungeste er de store Byrder og Skrøbeligheder, som jo mere og meere tiltager ved hans Aar og Alderdom, da han icke alene insuligen og i saadan overflødighed har Hæmorrhoides, som icke bliver i sin orden; men endog plager saa utaaleligt og jævnligt med Takker, at han icke uden med allerstørste Nød kan komme til Kircken, og der forrette sitEmbede, mindre have engang nogen tilsiun med sin jord og avling, som icke det ringeste af hans lidet Brød.

Dette nemlig Avlingen og dens byrder ved Folck at holde og lønne for at giøre skade og lidet nytte, er han meest befriet været for ved Aakircke Degne Kald, finder dog valua ved der gives icke engang, som her; men 2de gange aarlig Brød til Degnen med flæsk eller kiød sidste gang, han meere Korn aarlig, som der er flere Dicimantes, og Accidentyer 4re fold imod her, som Sognet langt rigere peübleret, der hos den herlige fordeel, at Degne gaarden ligger op til Kircken, og veyen icke saa lang og møysommeluig, som her, ja kunde og, naar Nøden maatte udfordre det, lønne uden mangel paa brød og holde en Substitut; men ingenlunde i dette Kald.

Det gamle venskab, der nu fra ungdommen op har været imellem os, den føyelighed og fornuft han indtil denne stund har viist i sin omgang og opførsel imod mig, og den tilluid ieg kan have til hans flid og reddelighed i hans Embede, vil virckelig i henseende til mig self meere bedrøve en fornøye mig, om vi skulde skilles ad, og icke fremdeeles den korte tiid, som maatte være tilbage for os begge, der ere gamle icke fremdeeles blive samlede; men jeg maatte handle imod min Samvittighed, om jeg derover vilde negte at contribuere dette. Jeg kan og formaaer til hans nytte, da alle hans omstændigheder ere mig saa vel bekiendte. Maatte derfor hans lange og troe tieneste paa dette Stæd, som væl den ældste Degn paa Landet, tillige med hans anførte omstændigheder og min underdanige forbøn røre Deres høyærværdighed til den medlidenhed at bønhøre ham i dette lidet, saa afgaaer Mons. Schade i Nilaj Sogn intet af deres Høyærværdigheds naad der ved, om han igien til dette kald vorder forflyttet, som han self er i stand til at besørge og gaar med sin Avling, og derfor har sagt og erklæret, det er ham aldeles lige kiært hvilket af stæderne Deres Høyærværdighed vilde have den Naade at forflytte ham til.

Med mine egne affairer, og at igientage hvorledes Jeg, der i min Alderdom sidder med Hustrue og 11 umyndige Børn, antastes af vores rætsindige Provst aldeelis ubeføyet, vil jeg for nærværende icke besværge med, som jeg høyst er nødtvunget at søge og begiere en Landemode stævning, og til den ende alt har oversendt Acten og Dom.

Recommenderer mig tillige med Hertel saaledes i Ders Høyærværdigheds Bevaagenhed med hiertelig tilynskning af alle Aandelige og legemlige Velsignelsers fylde og stedse lever

Deres Høyædle Høyærværdigheds ydmygtste tiener og for bedere.

H.L.Lund

Vester Mariæ Præstegaard d. 8. May. 1764