”Frøkenerne Hammers hus i Sandkaas”

I 1950 fotograferede museumsinspektør Kai Uldall et faldefærdigt hus, og i sin lommebog skrev han: ”Frkn. Hammers hus, Sandkaas”. Kort efter blev huset fjernet på nær dele af fodmuren, som endnu ses i vores sommerhushave på Bakkegaardsvej 6.
I 100 år var huset bolig for en familie, der levede på grænsen til nød og fattigdom.
Huset blev bygget i 1849. Oplysningen stammer fra et referat i Olsker fattigprotokol: ”Peer Andersen Krak mangler Tag paa sit ny opbyggede Hus. Tilstodes hjælp til husets tækning, nemlig det manglende Kabbelgarn, Tækkekjæppe og Arbejdshjælp”. Fattigvæsenet måtte betale Jens Mikkelsen 1 rigsdaler, 4 mark og 8 skilling for arbejdet.”

Uldalls fotografi fra 1950 af gavlen mod øst

Indretningen af det beskedne fem fags hus ved vi intet om, men via oplysninger i kommunale og statslige arkiver er det muligt at beskrive personerne, som har boet i huset. I over hundrede år boede to generationer af samme familie. Første generation, familien Krak, fra 1847 til 1884 og anden generation, familien Hammer, fra 1884-1958. De to generationers sociale forhold lignede meget hinanden. Ægteskabet blev indgået sent, der fødtes 7 børn, fædrene døde omkring 50 årsalderen og kommunen måtte træde hjælpende til, når sygdom og alderdom krævede det.

Første generation

Peder Andersen Krak og Anne Marie Wisser
Peder Andersen Krak var søn af udbygger Anders Hansen Krak og Katrine Kirstine Pedersdatter på 27 sg. grund i Rutsker. Han blev født den 15. oktober 1820 og tre år efter døde hans far. Hans mor giftede sig derefter med møller Jens Thorsen Schou på Dyngemøllen i Rutsker. Han blev konfirmeret i Rutsker i 1833. Præsten skrev at han havde gode kundskaber og meget god opførsel.
Efter konfirmationen blev han tjenestedreng på Skovgaard (4 sg.) i Olsker, ikke så langt fra sin stedfar og mor i Dyngemøllen. Her mødte han sin senere hustru, den to år ældre, Ane Marie Larsdatter Wisser, der var tjenestepige samme sted. I 1840 var han tjenestekarl hos præstegårdsforpagteren Jørgen Andersen i Olsker.
Anne Marie Wisser blev født 24. november 1818 og var datter af fisker Lars Hansen Wisser og Anne Marie Svendsdatter. Anne Marie var den yngste i børneflokken og måtte tidligt klare sig selv som tjenestepige. Anne Marie Wissers forældres historie var som andres fattigfolks. De mistede deres hus i fiskerlejet Kaasen til fattigvæsenet. (Læs mere her)

Familien Kraks historie

Peder Andersen Krak og Anne Marie Wisser blev gift den 12. november 1841 i Olsker kirke.  Peder var daglejer og klarede sig tilsyneladende godt i de første år i ægteskabet.

I løbet af de fem første år købte og solgte han fem huse – uofficielt, da de ikke blev tinglyst og indskrevet i skøde og panteprotokollen. Vi kender kun til hushandlerne fra fattigvæsenets årsregnskaber, fordi det var kutyme at give 4 skilling for småhushandler og op til 1 rigsdaler ved gårdhandler til fattigvæsenet. Peder Andersen Krak betalte 4 skilling i 1842, og 4 skilling for et hus i Kaasen i juli/august 1843, og 8 skilling for et andet hus i Kaasen i januar/februar 1845 og igen september/oktober samme år. Det sidste bidrag gav han den 7. juli 1847 for et hus i Tejn, hvor han sammen med Jørgen Peter Andersen indbetalte 4 skilling. Jeg formoder, at alle fem var små jordløse huse. At donere et beløb til fattigvæsenet, kan måske betragtes som den fattige mands tinglysning.
I 1849 byggede de deres eget hus på Bakkegaardsvej på Strandmarkens jord, der var bøndernes, købstædernes og fiskerlejet Tejns fælleseje. I princippet var jorden kongens og fra 1848 kommunens. I denne tid har man acceptere bygning af huse uden formaliteter. Nogle huse blev indgærdet og betalte fæste og landgilde til bønderne eller til amtstuen, andre fik tilsyneladende lov til at bo på grunden uden afgifter. Hvad der gjaldt for familien Krak på Bakkegaardsvej vides ikke.
Peder Kraks foretagsomhed var tilsyneladende ikke nok til at klare sig uden kommunens støtte. I 1747 fik de midlertidig hjælp med 4 skæpper byg. I 1849, som nævnt, måtte de have hjælp til at få deres nybyggede hus under tag. Derefter kom nogle gode år, indtil 1854, hvor kornprisernes himmelflugt skabte dyrtid, og familien blev hjulpet med 6 skæpper byg. I alt 13 familier i Olsker måtte i 1854 have ekstraordinær hjælp i dette og i de følgende år til 1858.

Arbejdsulykke

Den 22. november 1861 indtraf en ulykke, der blev skæbnesvanger for familien. Peder Andersen Krak var på daglejerarbejde på Skovgaard i Rutsker, hvor han havde været tjenestedreng efter sin konfirmation. Hvad der skete vides ikke, men gårdejeren Lars Funch måtte tage ham i pleje indtil 4. december, hvorefter han blev indlagt på Allinge Fattighus, hvor skrædder Rønne plejede ham til 31. december. Hans sygdom kostede fattigvæsenet i alt 38 rigsdaler inklusive lagner og lægehjælp. Jordemoderen i Allinge har tilsyneladende også passet ham. Hun fik udbetalt 3 rigsdaler og 1 mk for besværet. Efter nytår blev han flyttet hjem til Bakkegaardsvej, hvorefter familien kom på fast fattighjælp med 1½ lispund brød om ugen og brændsel, samt til ekstraordinære udgifter til læge, sengetøj og andet. Fra 1864 tildeltes hjælpen ”for børnenes skyld”.
Efter sin ulykke blev Peder Krak registreret som en af sognets fattige med ”svækket helbred” og at han kun kunne bidrage med ”lidet arbejde”. Peder Andersen Krak blev aldrig rask og døde den 13. februar 1868 kun 47½ år gammel. I kirkebogen står, at han døde af stivkrampe.
Anne Marie Krak var nu efterladt med 7 børn mellem 2 og 25 år. Den ældste var Hans Peter Andersen Krak, f. 26/8 1842. Derefter Margine Andrea Kirstine Krak f. 11/5 1844, Laurits Peter Krak, f. 19/3 1847, Janus Christian Krak f. 5/10 1849, Anine Caroline Krak, f. 9/2 1852, Trine Caroline Krak f. 16/8 1856 og en efternøler Peter Dion Krak, f. 6/7 1865. (Læs mere om børnene her)
Familien tilhørte i 1865-68 Chr. Møllers frimenighed, der netop i Allinge og Olsker havde vundet en stor medlemsskare blandt småkårsfolk. Desværre er der ingen yderlige oplysning herom.

Familien efter 1868

Efter Peder Kraks død var den 50årige Anne Marie alene med tre hjemmeboende børn: Anine Karoline Krak på 15 år, Trine Karoline Krak på 11 år og Peder Dion Krak på kun 2 år. De fire ældste børn var flyttet hjemmefra og klarede sig relativt godt. (læs mere om de syv børn her)
Fattigvæsenet fortsatte med at have familien på listen over faste fattighjælpsmodtagere ”for børnenes skyld”. De modtog et lispund brød om ugen og lidt hjælp i form af kul eller brænde til opvarmning. Anne Marie kunde spinde og derved tjene lidt til føden.
I slutningen af 1870’erne kunne de 3 yngste børn klare sig selv ved at tjene hos bønder. Moderen Ane Marie var svag og fik understøttelse på 20 øre daglig som fattighjælp, suppleret med lidt kul til opvarmning.
Datteren Anine Caroline var flyttet tilbage til moderen på Bakkegaardsvej sammen med sin mand, Christian Madsen, der var arbejdsmand. Efter et par år efter flyttede de til Rønne.
Den gamle mor Anne Marie kunne ikke klare sig alene, hvorfor den yngste datter Trine Caroline flyttede hjem. Hun giftede sig den 30. november 1883 med tjenestekarl Hans Jørgen Hammer og de to stiftede familie på Bakkegaardsvej.
Moderen Anne Marie Krak boede i huset til sin død den 29. august 1888. De sidste år fik hun 25 øre om dagen i fattigunderstøttelse.

2. generation

Trine Karoline Krak og Hans Jørgen Hammer
Generationsskiftet blev bragt i orden ved at Anne Marie Krak den 3. marts 1884 solgte huset til sin datter og svigersøn. For første gang blev huset registreret i skøde- og panteprotokollen. Salget var ikke reelt, men en proforma-overdragelse for et beløb på 50 kr., til gengæld skulle Anne Marie have ret til bo i huset, så længe hun levede og have tilstrækkelig varme. Da salget skulle tinglyses, blev huset vurderet til 12 kr pr. fag, altså en værdi på 60 kr. I protokollen blev det bemærket, at enken ikke havde ”adkomst” til huset, hvilket betød, at der ikke tidligere var blevet tinglyst et skøde på huset uden grund. Det oplystes, at hun og hendes afdøde mand selv havde bygget huset.
Samme dag, den 3. marts, blev en 50årig lejekontrakt på jorden underskrevet. Naboen, husmand Lars Chr. Larsen, der ejede matrikel 82x, overdrog dem brugsretten af havelodden, som var omkring en skæppe land mod en indfæstningsum på 100 kr. og en årlig leje på 1 kr. Hans Jørgen Hammer betalte ikke summen til Lars Chr. Larsen, men udstedte en panteobligation på beløbet, som skulle forrentes med 4% om året. Renter og lejebeløbet skulle betales hver nytårsdag. Lejemålet var et arvefæste, som kunne overdrages til anden person mod 5 kr. i kendelsespenge. Familien beholdt fæstekontrakten til udløb i 1935, hvorefter jordstykket blev målt til 730 m2 og udmatrikuleret fra 82x til matr.nr. 82kr.
I kontrakten kaldtes jordstykke en havelod med voldgærde og skelsten. Voldgærdet var det gamle jorddige, der adskilte Strandmarken fra bønderjorden. Dele af jorddiget kan endnu ses den dag i dag.

Hans Jørgen Hammer

Trine Kraks mand, Hans Jørgen Hammer, blev født i Olsker 21. november 1848. Han var tjenestedreng hos Niels Michelsen i Kirkeboet i Rutsker i 1863, da han blev konfirmeret. I 1870 var han tjenestedreng på 48. slg. grund og i 1880 på 23.slg. Myseregård i Rutsker. Han var 35 år, og tjenestekarl i Rutsker, da han den 30. november 1883 blev gift med den 27årige pige Trine Karoline Krak.
Hans Jørgen var arbejdsmand forskellige steder og familien klarede sig nogenlunde – uden hjælp fra fattigvæsenet. Han betalte hvert år sin kommuneskat på omkring 1 krone, hvilket dog indikerder, at familien ikke havde meget at gøre godt med.
Da han var 50 år blev han syg og familien måtte have fattighjælp. De blev understøttet med 10 kr. om måneden og fik en del af kulleverancen, der ellers var tiltænkt fattighuset i Tejn. I december 1899 kunne børnene hente 1½ lispund brød hos bager Schnor i Tejn. I februar 1900 betalte fattigvæsenet Jakobsen på Lille Bakkegaard for leverance af brænde til familien.
Hans Jørgen fik det ikke bedre og sognerådet besluttede at indlægge ham på sygehuset i Rønne i håb om helbredelse. På sognerådets møde den 27. februar 1900 modtog de meddelelse fra Rønne om, at Hans Jørgen var afgået med døden. De besluttede at betale for transporten fra Rønne, således at han kunne begraves på Olsker kirkegård.
Familien efter 1900
Enken Trine Hammer var nu alene-forsørger for 7 børn mellem 1 og 15 år. De boede alle hjemme i 1901. Fattigvæsenet betalte for 24 pund brød, 5 pot mælk om ugen, månedlig pengehjælp på 10 kr og vinterbrændselshjælp. Efterhånden som børnene kom i tjeneste rundt omkring på gårdene, nedsattes brødhjælpen. (Læs om børnene her)
I 1906 boede de tre yngste børn hos moderen. Familien fik årligt tildelt hjælp fra kommunen, som fra 1906 kaldtes tilskud fra ”Hjælpekassen”. Fra 1. december 1918 overgik Trine Hammer til alderdomsunderstøttelse på 15 kr., som trinvis voksede til 25 kr. i 1921.
Da aldersrente afløste alderdomsunderstøttelse den 1. april 1923 var Trine Karoline Hammer en af de 44 på listen i Sognerådsprotokollen. Alle 68-årige kunne tildeles aldersrente, der var baseret på den individuelle aldersdomsunderstøttelse tillagt et dyrtidstillæg på 4,50 kr. Hjælp til nødlidende og ældre var ikke længere reguleret af sognet, men af Indenrigsministeriet, der i 1923 bestemte at aldersrentenydere også kunne få brændselshjælp. Trine Hammer var den første til at nyde 4 hektoliter kul.

Trine Hammer fotograferet, sammen med en af nabosønnerne, med Trines hus i baggrunden. Muligvis er det Emil A. Rasmussen, som udvandrede til USA og faldt som amerikansk soldat under D-dag den 6. juni 1944 i Normandiet.

Trine Caroline Hammer født Krak, døde 71 år gl. 19. april 1928.

Tiden efter Trine Hammers død i 1928.

I 1928 boede tre af Trine Hammers børn i huset. I 1930 boede fire af hendes ugifte børn i huset. Det var ”husfaderen” fisker Theodor Peter Kristian Hammer, tvillingerne Hansine og Andrea Jørgine, samt den tuberkuløse stenhugger Emil, der var indlagt flere gange på Blykobbe sanatorium på kommunens regning. (Læs mere her)
Huset var efterhånden faldefærdigt og i 1942 blev der opført et nyt murstenshus på 37 kvadratmeter syd for det gamle. Det nye hus blev opført med støtte fra Olsker kommune, hvilket jeg ikke har kunne finde bekræftelse for. Ifølge skiftet efter Theodor Hammers død i 1948 blev det nye hus vurderet til 1000 kr og gik i arv til søstrene Hansigne og Andrea. Læs Bornholms Tidendes portræt af søstrene i anledning af deres 80årsfødselsdag i 1966.
Det gamle fik lov til at ligge i hvert fald til 1950, hvor museumsinspektør Kai Uldall fotograferede det. Hvornår huset blev fjernet vides ikke.

Hansigne og Andrea alene i huset til i 1959, hvor de flyttede til Hvilehjemmet, Nørregade i Nexø. Det lille hus fra 1942, kaldet “Solhjem”, blev ikke vedligeholdt. Træer og buske dækkede til sidst huset.

Huset som det så ud i 1978, da Ove Pedersen købte huset.

Huset fik lov til at stå ubeboet til 1978, hvor radioforhandler i Allinge Ove Pedersen og hustru Bodil købte det af Edith Jensen, der havde arvet huset efter Hansigne Hammer.

I 1980 var ombygningen tilendebragt og haven anlagt. Her ses tydeligt det gamle hus fodmur.


Fodmuren til det gamle hus findes stadig (markeret med rød linje) og er i dag et vidnesbyrd om en fattig families historie, der sjældent lader sig beskrive. Billeder er sjældne og de skriftlige kilder er få og sporadiske når det drejer som om samfundets fattigste.

Kilder:
Sognerådets forhandlingsprotokol, 1842-1865, 1865-1901, 1901-1920, 1920-1937
Olsker-Allinge Pastorat, Fattigprotokoller 1803-1913, Tre protokoller: 1803-1830, 1830-1860 og 1860-1913. Rigsarkivet

Skøde og panteprotokollen (ArkivalieOnline)

Læs mere om familiens børn

You may also like...